Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 28, 2021


  • Øget risiko for næringsstofmangel, hvis du springer morgenmaden over
  • Udsættelse for luftforurening under graviditet kan øge babyens risiko for fedme
  • Usynlig dræber er ved at fordufte
  • Sover du dårligt? Motion kan muligvis modvirke konsekvenserne af for lidt søvn.
     

UGENS CITAT

"Tjek afstanden mellem dine læber og dit liv".

— Mark Sanborn


Øget risiko for næringsstofmangel, hvis du springer morgenmaden over 

En ny undersøgelse tyder på, at voksne, der springer morgenmaden over, risikerer at gå glip af vigtige næringsstoffer, der hovedsageligt findes i de fødevarer, der udgør morgenmaden.

En analyse af data om mere end 30.000 amerikanske voksne viste, at morgenmadsskippere risikerer at få for lidt af vigtige næringsstoffer.

De indtog generelt færre næringsstoffer i løbet af en dag sammenlignet med dem, der spiste morgenmad. De indtog mindre kostfibre, magnesium, kobber og zink, men forskellen var tydeligst for folat, calcium, jern og vitamin A, B1, B2, B3, C og D.

Morgenmadskippere havde også samlet set en kost af lavere kvalitet end dem, der spiste morgenmad. De var fx mere tilbøjelige til at spise sukker, raffinerede kulhydrater og fedt i løbet af dagen. Det skyldes delvist, at de spiste flere usunde snacks i løbet af dagen.

Kilde: Fanelli, S., Walls, C., & Taylor, C. (2021). Skipping breakfast is associated with nutrient gaps and poorer diet quality among adults in the United States. Proceedings of the Nutrition Society, 80(OCE1), E48. doi:10.1017/S0029665121000495

Kommentar:

Der er ikke noget galt i at springe morgenmaden over, hvis det passer dig bedst, når blot du er opmærksom på:

  1. 1) at de snacks, som du evt. spiser i løbet af dagen for at gøre op for det manglende morgenmåltid, er sunde snacks.
  2. 2) at din kost alt i alt følger eller nogenlunde følger de officielle kostråd eller på anden måde indeholder alle de næringsstoffer, du har brug for.

Læs mere om kost og kostvaner


Udsættelse for luftforurening under graviditet kan øge babyens risiko for fedme

Ny forskning viser, at kvinder, der udsættes for højere niveauer af luftforurening under graviditet, har babyer, der vokser usædvanligt hurtigt i de første måneder efter fødslen i form af overskydende fedt. Det sætter dem i fare for fedme og relaterede sygdomme senere i livet.

Forskerne fandt, at større eksponering for prænatal luftforurening var forbundet med større ændringer i vægt og fedme eller kropsfedt i de første seks måneder af livet.

De mener, at forurenende stoffer kan give inflammation i lungerne som igen kan forårsage systemisk inflammation i organer, der påvirker metaboliske processer, såsom insulinfølsomhed, der kan påvirke fostrets udvikling.

Forurenende stoffer har også vist sig at påvirke genekspression hos spædbørn og potentielt have livslang påvirkning, der kan strække sig over generationer.

Kilde: Patterson, W.B., Glasson, J., Naik, N. et al. Prenatal exposure to ambient air pollutants and early infant growth and adiposity in the Southern California Mother’s Milk Study. Environ Health 20, 67 (2021). https://doi.org/10.1186/s12940-021-00753-8


Usynlig dræber er ved at fordufte

Luftforurening er faldet på verdensplan de sidste årtier, og flere lande kæmper for renere luft.

Luftforureningen er faldet, selv om den stadig er et stort problem verden over. Alene i Danmark er luftforureningssygdomme skyld i 4600 dødsfald om året og koster cirka 80 milliarder kroner i sundhedsudgifter.

Luftforurening dræber ikke med det samme, men fører til tidligere død på grund af sygdom, som for eksempel hjertekarsygdomme.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk


Sover du dårligt? Motion kan muligvis modvirke konsekvenserne af for lidt søvn

Nyt studie af 380.055 personer over 11 år indikerer, at negative sundhedsmæssige konsekvenser ved at sove dårligt, såsom øget risiko for kræft og hjertesygdomme, muligvis kan holdes i skak, hvis du får nok motion.

De deltagere, der var i højest risiko for at dø af kræft eller hjertesygdomme i løbet af studiets periode, var dem, der sov dårligst og motionerede mindst.

Men risikoen dalede til næsten nul for deltagere, der havde dårlig søvnkvalitet, men til gengæld fik nok motion.
Forskerne ved endnu ikke, hvorfor mere motion muligvis kan erstatte god søvn, men det kan handle om, at øget aktivitet modarbejder betændelsestilstande eller nedbringer ubalancer i blodsukkeret.

Læs mere på videnskab.dk


   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.