Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 29, 2011


  1. Helbredende kostvaner (7). Bælgfrugter.

  2. Mail: Debat om kød

  3. Mail: Depression

 

Hvad en person er bidrager langt mere til hans lykke, end hvad han har, eller hvordan han betragtes af andre.

— Arthur Schopenhauer


1) Helbredende kostvaner (6)

Tidligere artikler i serien:
Helbredende kostvaner (1)
Helbredende kostvaner (2)
Helbredende kostvaner (3)
Helbredende kostvaner (4)
Helbredende kostvaner (5)
Helbredende kostvaner (6)

Bælgfrugter

Bælgfrugter er bønner, ærter og linser.

Bælgfrugter bliver ofte betragtet som grønsager, selv om de også kaldes bælgfrugter.

Bønner, ærter og linser har et højt indhold af både protein og kostfibre samtidig med, at de er forholdsvis fedt- og kaloriefattige.

I Danmark er vi ikke vant til at spise bælgfrugter. Det er en skam, da de er sunde, velsmagende og næringsrige. De kan tilberedes og spises på mange måder — som tilbehør, suppe, stuvning, sammenkogt ret, i råkostsalaten, som snacks, dip eller postej.

Bælgfrugter er blandt andet rige på kostfibre, protein, jern, calcium, zink og B-vitaminer.

Nogle mennesker tror, at de skal spise bælgfrugter hver dag eller flere gange dagligt, for at få nok protein, hvis de fravælger animalske fødevarer, men det er ikke nødvendigt. Alle uraffinerede vegetabilske fødevarer indeholder protein (se evt. www.kalorietabel.dk).

Medmindre du indtager store mængder raffinerede og ulødige føde- og drikkevarer — som fx sukker, olie, hvidt mel, sodavand eller alkohol — får du nok protein i kosten, uanset om eller hvor mange bælgfrugter, du spiser. I meget nærings- og kaloriefattige diæter kan det være nødvendigt at inkludere bælgfrugter i den daglige kost for at sikre nok protein, men normalt behøver du ikke spise bælgfrugter for proteinernes skyld.

Lad bælgfrugterne indgå i din kost, fordi de er sunde og næringsrige, fordi de smager godt og giver variation i kosten — og ikke i større mængder, end du har lyst til, fordi du tror, de er nødvendige for at få nok protein.

Udblødning og kogning

Tørrede bønner indeholder et giftstof, lektin, der forsvinder, når bønnerne udblødes og koges. Det er grunden til, at du altid skal lade bønnerne stå i blød natten over og smide vandet væk, før du koger i friskt vand.

Tørrede bønner bliver omkring dobbelt så store under udblødningen.

  1. Skyld bælgfrugterne grundigt.

  2. Kom bønnerne i en stor gryde eller skål og dæk dem med rigeligt vand (ca. fire gange så meget vand som der er bønner) og lad dem stå.

  3. Under udblødningen fjerner du alle umodne eller gamle frø, som ikke er gode og flyder ovenpå.

  4. Når bønnerne er udblødte hældes udblødningsvandet væk og bønnerne skylles (brug ikke udblødningsvandet til anden madlavning). De fleste lader bønnerne stå i blød natten over. Jo længere de står i blød, desto blødere bliver de, og jo kortere tid skal de koge.

  5. Læg bønnerne i en gryde og dæk dem med 3-5 cm. vand over bønnerne.

  6. Bring vandet i kog, skru ned og lad det simre, indtil bønnerne er færdige.

Ovenstående er generelle retningslinjer. Følg anvisningerne på posen.

Du behøver ikke at udbløde linser. De er derfor lettere og hurtigere at tilberede end bønner. De kan serveres som tilbehør — fx pureret eller hele og blandet med grønsager — i salater, supper og stuvninger.


2) Mail: Debat om kød

I en debat om kødets velsignelser på 24 timers debat forum, det tidligere Mingler, skrev en af debatørene:

"Bønner, linser og kikærter er meget rige på proteiner, men skal vi ha' de optimale proteiner ... dem der ligner menneskekroppens protein-strukturer mest, er det oksekød vi skal ha protein fra, lærte jeg da jeg læste ernæringslære ifm min uddannelse i sundhedssektoren.
Om det er sandt, skal jeg ikke kunne sige, men det er osse anbefalet af sports diætister og diætister som lægger kostplaner for diabetikere."

Hvad mener du om denne udtalelse?

Med venlig hilsen
Ole S.

Hej Ole

Ja, det er jo den slags, de lærer i ernæringslære. Og det er den slags diætisterne lærer i løbet af deres uddannelse.

Kød ligner kød mest. De proteiner, der ligner menneskekroppens proteiner mest, findes i menneskekød, dernæst oksekød og anden rødt kød.

Det gør bare ikke kød til en sund kilde til protein.

Alle de proteiner, du spiser, uanset hvor de kommer fra, pilles fra hinanden af fordøjelsen, hvorefter kroppen danner sine egne proteiner fra aminosyrerne.

Lidt om protein og aminosyrer i nyhedsbrevet her.

Det er korrekt, at diætister ofte anbefaler kød til diabetikere (eller de anbefaler andre animalske kilder til protein). Det er en af grundene til at diabetikere ikke bliver raske, når de følger de traditionelle kostplaner for diabetikere.

Læs evt. mere om diabetes på nomedica.

Med venlig hilsen
John Buhl


3) Mail: Depression

Jeg er zoneterapeut og har skrevet til dig før.

Jeg har et spørgsmål til dig vedr. depression. Jeg kender en der har en slem depression og jeg ved i hans familie er der en meget stor blodsukker ubalance, da deres kroppe kræver at de skal spise hele tiden.

Mit spørgsmål er så, når der er meget stor blodsukker ubalance kan det ikke forårsage depression? Hvis du mener at det kan det, hvor kan man så søge hjælp? En eventuelt blodsukker ekspert.

Jeg har også et andet spørgsmål - hvis man har for lavt blodsukker, får man så forhøjet blodtryk?

Venlig hilsen
Merete

Hej Merete

Jeg er ikke meget for de der ideer med, at man bliver nødt til at spise hele tiden, fordi man har problemer med lavt blodsukker.

Der kan være undtagelser, men som regel er det ikke problemer med blodsukkeret, som får nogle mennesker til at føle, at de skal spise hele tiden.

I de fleste tilfælde er det forskellige former for afhængighed og abstinenser, der giver trang til at spise alt for ofte.

Du får ikke umiddelbart højt blodtryk af lavt blodsukker.

Prøv at få hendes læge til at måle blodsukkeret (evt. på et tidspunkt, hvor hun føler det må være meget lavt, for at vurdere om det er problemet).

Normalt vil sunde kostvaner og godt med motion afhjælpe de symptomer, mange mener kommer fra lavt blodsukker eller svingende blodsukker.

Det vil også ofte kunne lindre på depressioner. Læs evt. mere på www.depressioner.dk

Med venlig hilsen
John Buhl


Hvis du vil vide, hvordan en person virkelig er, så bemærk, hvordan han reagerer, når han taber penge.

— Engelsk ordsprog


Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.