Nødder og frø indeholder mange gavnlige fedtstoffer,
proteiner, vitaminer, mineraler og plantestoffer.
Nogle nødder og frø er rige på de vigtige omega—3
fedtsyrer, som en del mennesker får for lidt af.
Det gælder især valnødder, hørfrø og chiafrø.
De sunde fedtsyrer og plantestoffer i nødder medvirker
til, at kroppen holder sig sund og rask.
Nødder gavner både dit hjerte, blodtryk, kredsløb,
fordøjelse og immunforsvar.
En sund kost bør derfor indeholde små til moderate
mængder nødder og frø.
Du bør dog undgå ristede og saltede nødder.
Eksempler på nødder og frø er:
Cashewnødder
Chiafrø
Græskarkerner
Hasselnødder
Hørfrø
Jordnødder
Kastanje
Kokosnødder
Lucernefrø (alfalfa)
Macadamia nødder
Mandler
Paranødder
Pekannødder
Pistacienødder
Pinjekerner
Pistacienødder
Sesamfrø
Solsikkefrø
Quinoafrø
Valnødder
Forks over Knives
Her nogle korte interviews vedr. en film — Forks over
Knives — som vi må håbe også kommer til Danmark!
Den kost, der beskrives i filmen, er den samme, som jeg omtaler her i
serien om "Helbredende kostvaner". Den er baseret på
de samme kilder og
den samme forskning.
Det underlige er, at læger, diætister og andre, der arbejder med at
vejlede patienter, LET kan undersøge, studere og afprøve disse enkle
måder at spise og leve på, men næsten aldrig gør det. De vil ikke kunne undgå ved
selvsyn at se, hvilken kolossal forskel, det kan gøre.
De fleste fagfolk har nok desværre for stor tillid til deres forældede
lærebøger — eller til de eksperter, der har økonomiske interesser i
fødevare- eller medicinindustrien, og måske derfor ofte fordrejer eller
videregiver oplysninger på en misvisende måde.
2) Patienter der bruger antidepressiv medicin får lettere tilbagefald
Patienter, der har brugt antidepressiv medicin, har omtrent dobbelt så
stor risiko for igen at få en svær depression.
Forskerne analyserede resultaterne af en lang række tidligere studier
(en såkaldt meta-analyse) og konkluderede, at patienter, der bruger
antidepressiv medicin er langt mere tilbøjelige til at opleve en
genopblusning af svær depression (major depression), end de patienter,
der slet ikke bruger medicin.
Tidligere deprimerede, der ikke fik medicin mod deres depression, har 25
% risiko for at få en ny depression.
Tidligere deprimerede, der klarede depressionen med medicin, og derefter
holdt op med medicinen, havde 42 % risiko for igen at få en depression.
Den ledende forsker Paul W. Andrews forklarer, at anti-depressiv medicin
forstyrrer hjernens naturlige selvregulering af serotonin og andre
neurotransmittere, og at hjernen kan over-korrigere, når medicinen ikke
længere indtages, hvilket kan udløse en ny depression.
Han mener, at hjernen måske bruger depression til at bekæmpe usædvanlig
stress — på samme måde, som kroppen bruger feber til at bekæmpe
infektioner. Han understreger dog, at ikke alle tilfælde er ens, og
alvorlige tilfælde kan nå et punkt, hvor en depression klart ikke er
gavnlig.
Kilde: Paul W. Andrews m.fl.
Original Research Article, Published on 07 Jul 2011
Blue Again: Perturbational Effects of Antidepressants Suggest
Monoaminergic Homeostasis in Major Depression
Frontiers In Psychology
doi: 10.3389/fpsyg.2011.00159
Hele undersøgelsen kan læses
på engelsk her
Kommentar:
Kan en del af forklaringen på øget forekomst af depression og øget
forbrug af antidepressiv medicin være, at læger har været for flittige
til at behandle depressioner med medicin?
Alle former for antidepressiv medicin forstyrrer hjernens naturlige
regulerende mekanismer, og jo mere disse mekanismer påvirker serotonin
og andre neurotransmittere i hjernen, desto større er risikoen for
tilbagefald, når du holder op med at tage dem.
Godt for producenterne. Skidt for patienterne.
Hvor mange tidligere deprimerede er fanget i en medicinfælde, hvor de
bliver nødt til at fortsætte med at tage medicinen (og lide under
bivirkningerne), fordi medicinen har skabt en situation, hvor de ellers
vil opleve et tilbagefald og en genopblusning af de depressive
symptomer?
Jeg skriver til dig for at kommentere noget du skrev for nogle uger
siden, nemlig at kroppen selv regulerer syre/base balancen, sådan at det
skulle man ikke bekymre sig særligt meget om.
Det er muligt at det gælder i mange tilfælde, men jeg har erfaret at man
i høj grad selv kan gøre noget for at holde sin krop basisk, noget som
jeg anser for vigtigt af flere grunde.
For godt et halvt år siden kunne jeg efter indtagelse af syredannende
mad og drikke, få nogle grimme anfald af podagra, og fik af lægen
anbefalet et middel som hedder Zyloric. I pille 100 mg alopurinol.
På samme måde tog jeg Glycotamine for at forhindre smerter især i knæene
ved løb og gang.
Både podagra (som jo er urinsyregigt) og ledsmerter mener jeg kan
forårsages af en syrlig pH balance i kroppen, og mine erfaringer kan
tyde på at det er rigtigt.
Efter at være gjort opmærksom på de mange ulemper der er forbundet med
en syrlig krop (kræftceller trives bedst i disse omgivelser), har jeg
ændret mine kostvaner - ikke radikalt, men prøver at spise basedannende
kost, som beskrevet på
http://www.acidalkalinediet.com/
Min morgenmad f.eks. er et stort glas kærnemælk (eneste alkaliske
mejeriprodukt) som bliver blendet med et kålblad, spinatblade, fennikel,
basilikum, et par små gulerødder, og hvad der ellers er af friske grønne
blade i min urtehave. Når man ser den indsamlede håndfuld tænker man:
"det der kan du umuligt få ned", men når det hele er mixet går det fint.
Det hele får en tur i blenderen sammen med kærnemælken og lidt soyamælk,
og for at gøre det mere velsmagende putter jeg jordbær, hindbær eller
brombær plus en stor spiseskefuld hørfrø i blandingen - og drikker hele
cocktailen i et par store slurke.
Om det smager godt? tja, ikke dårligt, det giver en rar fornemmelse i
maven og ingen sult op ad formiddagen.
Siden jeg er startet med denne ”morgenmad” har jeg droppet Zyloricen og
glycotaminen, og podagra og ledsmerter er helt væk!
Måske jeg er en undtagelse, men jeg tror det ikke, idet undersøgelser
viser at hovedparten af amerikanere har en syrlig pH balance, og det
sættes i forbindelse med deres kostvaner.
Det vil jeg selvfølgelig sætte pris på at høre din mening om.
Hvis det kan være til hjælp for andre er du velkommen til at bringe mine
erfaringer videre til dine læsere.
Med venlig hilsen
Erik Kristensen
Kære Erik Kristensen.
Uanset hvorfor eller hvordan din morgenmad og andre sunde fødevarer har
hjulpet dig, er det en herlig solskinshistorie, som hermed er bragt
videre :-)
En såkaldt basedannende kost indeholder en masse frugt og grønt samt
færre animalske fødevarer, hvilket i sig selv medvirker til helbredelsen
af mange sygdomme.
Selv om jeg langt fra er enig i al teorien på den hjemmeside, du
henviser til, eller at det er nødvendigt at tænke på syre-base balancen,
er jeg helt med på, at mange, som spiser en almindelig usund kost, kan
få meget ud af, at spise efter "syre-base" ideerne. Både fordi du derved
i stor udstrækning udelukker usunde fødevarer, og fordi du spiser flere
sunde fødevarer. Sunde kostvaner aflaster, og gør det lettere for
kroppen at udføre sine funktioner, inkl. at bevare en optimal
pH-balance.
Med venlig hilsen
John Buhl
Med hensyn
til at bekymre sig om, hvad andre folk måske mener — glem det. De er
ikke særlig interesseret i dig. De er alt for optaget af at bekymre sig
om, hvad du og andre mennesker tænker om dem.
— Michael le
Boeuf
Gratis nyhedsbreve:
Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost,
livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>
Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>
Vigtige brugerbetingelser: Indholdet
på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må
på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De
må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser
eller fastlægge behandling.
Læs mere her.
