Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 31, 2006
Bemærk: Så du programmet på Q tv, kanal 4, tirsdag 19-02-2008 og
søndag aften 24-02-2008?
10 populære slankekure
blev testet -- veganerkosten vandt stort!
Sikker Slank konsulent Jesper Rasmussen hjalp Marie til at tage sig
16 kilo på 10 uger.
Læs mere i
slankenyt nr. 104
INDHOLD:
- Veganerkost bedst ved type 2 diabetes
- En beskidt sandhed om allergi?
- Kunstigt lys øger måske risikoen for brystkræft
Kære læser
Denne gang lidt om resultatet af en banebrydende undersøgelse der
viser, at veganerkost giver betydelig bedring til diabetikere.
Undersøgelse bør give anledning til, at læger begynder at betragte
veganerkost som den bedste kost for diabetikere, og i mange tilfælde
endog anbefale en fedtfattig veganerkost frem for medicinsk behandling!
Send en mail, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til
nyhedsbrevet, eller hvis der er bestemte emner, du ønsker, vi skal tage
op.
God weekend!
Med venlig hilsen
John Buhl
”Hvis du ikke kan forklare det
simpelt, forstår du det ikke godt nok.”
-- Albert Einstein
1) Veganerkost bedst ved type 2 diabetes
Veganerkost er en kost, der er fri for animalske
fødevarer – altså helt uden kød, fjerkræ, æg, fisk, mælk og ost.
En ny undersøgelse viser, at veganerkost er meget
effektiv til at kontrollere blodsukkeret hos type 2 diabetikere.
Veganerkosten var både fedt- og sukkerfattig.
99 voksne med type 2 diabetes blev tilfældigt udvalgt
til at følge enten veganerkosten eller en kost der fulgte de gældende
anbefalinger fra den amerikanske diabetikerforening (ADA).
Diæten fra diabetikerforeningen blev skræddersyet til
den enkelte, hvor bl.a. patientens vægt og kolesteroltal blev taget med
i betragtning.
Omvendt var der ingen begrænsninger vedr. kalorier,
kulhydrater eller portionsstørrelser for de diabetikere, der fik
veganerkosten.
Deltagerne mente, at veganerkosten var lettere at
efterleve i forhold til andre diæter, fordi de ikke behøvede at afmåle
portionsstørrelser eller tælle kalorier.
Tre af deltagerne på veganerkost faldt fra i
undersøgelsen sammenlignet med otte på diæten fra diabetikerforeningen
(ADA).
Efter 22 uger var 43 %, af de der var på veganerkost og
26 % af de der var på diabetikerforeningens kostplan i stand til at
ophøre med at tage noget af deres medicin som fx insulin eller medicin
til at kontrollere blodsukkeret.
De der var på veganerkosten tabte 6,5 kg i gennemsnit,
mens de der var på diabetikerforeningens diæt tabte 3,1 kg på de 22
uger.
Det dårlige kolesterol (LDL) faldt med hele 21 % i
veganergruppen og 9 % i gruppen på diabetikerforeningens kostplan.
Prøver viste også at blodsukkeret var under væsentlig
bedre kontrol blandt diabetikere på veganerkost.
Dr. Neal Barnard, som hjalp med at gennemføre
undersøgelsen håber, at undersøgelsen vil genoplive interesse for at
bruge kostændringer først, snarere end at udskrive medicin.
(Diabetes Care, August 2006; Breaking Medical News
27-07-2006)
http://www.pcrm.org/news/release060727.html
Kommentar:
Med andre ord var blot 22 uger på en fedt- og
sukkerfattig veganerkost nok til at vise dramatisk forbedring på
følgende områder:
-
Væsentlig bedre blodsukkerkontrol
-
Stort fald i kolesteroltallet
-
Dobbelt så stort vægttab, endda uden at deltagerne
behøvede at tænke på portionsstørrelser eller kalorier
-
Bedre nyrefunktion
-
Mindre behov for medicin
Veganerkosten var væsentlig forskellig fra den kost, der
normalt anbefales til diabetikere, da der ikke var begrænsninger i
kalorieindtagelse, kulhydrater eller portioner.
Veganerkost (eller i hvert fald en kost MEGET tæt på
veganerkost) er den bedste kost ved næsten alle sygdomme.
Det kræver dog, at veganerkosten tilrettelægges
fornuftigt. Den sundeste veganerkost indeholder masser af grøntsager.
Den indeholder ingen eller kun meget små mængder sukker og andre
raffinerede kulhydrater. Den er forholdsvis fedtfattig og indeholder
ikke tilsat olie (eller kun et minimum). Den er med andre ord meget rig
på næringsstoffer pr. kalorie.
http://www.nomedica.dk/den_ideelle_kost.htm
Sideløbende med motion, god søvn og de andre betingelser
for sundhed vil veganerkosten i mange tilfælde gøre type 2
diabetikere raske eller, som beskrevet i undersøgelsen ovenfor, give
væsentlig bedring.
2) En beskidt sandhed om allergi?
Et studie foretaget af forskere på Duke University
Medical Center giver igen opbakning til den såkaldte ”Hygiejne hypotese”
– nemlig at mennesker som lever meget hygiejnisk er mere tilbøjelige til
at få allergi og autoimmun sygdom, fordi deres immunsystem ikke i
tilstrækkeligt omfang har været udsat for almindelige mikrober i
omgivelserne.
Forskerne sammenlignede immunsystemet hos vilde mus og
katte – der jo ofte udsættes for mikrober og parasitter – med mus og
katte opvokset i et sterilt miljø i et laboratorium.
De vilde dyr havde væsentlige større mængder af
antistoffer i blodet, uden det havde negativ virkning på dyrene.
Antistoffer fremstilles af immunsystemet for at binde
sig til og ødelægge fremmede stoffer og mikroorganismer.
I de hygiejniske dyr, opvokset i et laboratorium, viste
det sig, at antistofferne kunne binde sig til kroppens egne celler,
hvilket kan føre til autoimmune sygdomme.
I de vilde dyr bandt visse antistoffer sig til
parasitter men i dyrene fra et laboratorium bandt antistofferne sig til
ufarlige antigener fra omgivelserne og udløste derved allergi overfor
disse stoffer.
Måske betyder større udsættelse for partikler og
mikrober i barndommen, at immunsystemet trænes til at reagere korrekt
uden at overreagere eller reagerer på uskadelige stoffer.
(Scandinavian Journal of Immunology 19-06-2006)
http://www.blackwell-synergy.com/doi/abs/10.1111/j.1365-3083.2006.01785.x
Kommentar:
Vi er på mange måder midt i en epidemi af allergi.
Høfeber, eksem og astma florerer som aldrig før.
Autoimmune sygdomme er ligeledes stigende.
Er årsagen til denne stigning en over-hygiejnisk
livsstil?
Er overdreven skræk for snavs og mikroorganismer værre
end et vist omfang af bakterier og skidt?
Allergi er muligvis knyttet til den vestlige verdens
hygiejniske livsstil. Mere primitive befolkninger, der lever i mere
skidt og snavs, har i hvert fald langt mindre forekomst af allergi.
Hygiejnehypotesen går ud på, at vi som børn har for lidt
kontakt med almindeligt forekommende ufarlige bakterier og banale
bakterieinfektioner fra mennesker og husdyr, enten fordi vi ikke møder
dem, eller fordi de bliver neutraliseret med antibiotika.
Derved svækkes immunsystemets evne til at skelne og
prioritere mellem det der skal angribes og neutraliseres, og det der er
harmløst. Barnets immunforsvar er ikke i tilstrækkelig grad blevet
trænet til præcist og altid at skelne mellem ven og fjende, mellem det
skadelige og det harmløse.
Selv om mere og mere tyder på, at hygiejneteorien
holder, er der stadig meget, vi ikke ved. Det er dog nok en god idé ikke
at være alt for hysterisk med snavs, bakterier og infektionssygdomme. Og
antibiotika bør naturligvis forbeholdes alvorlige og livstruende
sygdomme.
Nogle forældre overbeskytter deres børn, så de ikke får
mulighed for i tilstrækkelig grad at udfolde sig i naturen og sammen med
andre børn. Overdreven rengøring i hjemmet – især med bakteriedræbende
sæber o.l. – er måske heller ikke godt for børnene.
Læs mere om immunsystemet her:
http://www.nomedica.dk/kroppens_immunforsvar.htm
”Vane er et kabel; vi væver på det
hver dag, og til sidst kan vi ikke bryde det.”
– Horace Mann
3) Kunstigt lys øger måske risikoen for brystkræft
Et forsøg med mus, fortaget af American National Cancer
Institute og National Institute of Environmental Health Sciences, tyder
på, at kvinder som er udsat for kunstigt lys i lange perioder ad gangen,
eller ofte er oppe om natten ved kunstigt lys, har øget risiko for at få
brystkræft.
Tidligere undersøgelser har vist, at kvinder som
arbejder på nathold, sandsynligvis har øget risiko for brystkræft. Denne
undersøgelse demonstrerede, at kunstigt lys øger risiko for brystkræft
ved at hæmme niveauet af det vigtige hormon melatonin.
Melatonin dannes i hjernes koglekirtel, og det foregår
mest i mørke om natten. Melatonin regulerer menneskers sove- og
vågencyklus.
Forskerne brugte mus, der var blevet implanteret med
kræftceller fra kvinder, og gav dem indsprøjtninger med blodprøver fra
kvinderne.
Blodprøverne blev taget på forskellige tidspunkter.
Blodprøverne taget om natten sænkede tumorvækst med 80 %, mens
blodprøverne taget efter udsættelse for kunstigt lys gav øget
tumorvækst.
(pubmed.org 2006 May;17(4):515-23)
http://www.earthtimes.org/articles/show/7235.html
Kommentar:
Betydningen af nok søvn og god søvnrytme undervurderes
ofte.
Især ved sygdom (eller svækkelse) er det vigtigt at gå
tidligt i seng og få noget søvn før midnat, og sove uforstyrret og i
mørke (brug evt. mørke gardiner, hvis der er gadelamper e.l., der lyser
soveværelset op).
Mere om god søvn:
http://www.nomedica.dk/sove.htm
Forebyggelse af brystkræft klares bl.a. med sund kost og
livsstil – inkl. at undgå tobak, alkohol o.l., motion, masser af frugt
og grønt, ingen eller kun begrænsede mængder animalske fødevarer, nok
søvn og god søvn. Undgå også for ofte at være oppe meget sent, så kunstigt lys hæmmer dannelsen af hormonet melatonin, som hovedsageligt udskilles i mørke om natten. Gå tidligt i
seng, stå tidligt op.
