Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 31, 2008
-
Kød øger risiko for kræft -- grøntsager forebygger
-
Hjertepatienter har som regel skadelige mængder fedt i blodet
- Højt medicinforbrug i Danmark
- Mail: Soja og celleforandringer
- Lidt af hvert
- Stof til eftertanke
Kære læser
Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til
nyhedsbrevet. Send til
[email protected]
God weekend!
Med venlig hilsen
John Buhl
”Livet er
fuld af illusioner om forhindringer.”
-- Grant
Frazier
I Ekstra bladet den 28. juli 2008 var der en glimrende artikel om, at
verdens førende kræft- og fødevareforskere nu konkluderer, at for meget
kød øger risikoen for kræft.
Det er det røde kød, der er synderen. Rødt kød er alle former for
svine-, okse- og lammekød (altså ikke lyst kød som fjerkræ, skaldyr
eller fisk).
Ifølge artiklen spiser danske kvinder i gennemsnit 625 gram rødt kød
om ugen, og danske mænd spiser i gennemsnit 987 gram om ugen.
Kræfteksperter anbefaler, at vi højst spiser 400 gram rødt kød om
ugen.
Det er der sådan set ikke noget nyt i, men det er godt, at pressen i
højere grad begynder at tage emnet op, da vi i Danmark både har et
ekstremt højt kødforbrug og meget kedelige kræftstatistikker.
Det bedste, politikerne kunne gøre for at sænke det alt for høje
antal kræfttilfælde, ville være en fokuseret oplysningskampagne med det
formål, at få befolkningen til at halvere kødforbruget og fordoble
indtagelsen af friske grøntsager!
Den bedste forebyggelse af kræft, som alle kan klare med lidt
omtanke, er nemlig at spise mindre kød og mere grønt.
Mange undersøgelser har vist, at animalske fødevarer (især rødt kød)
fremmer kræft, og at grøntsager forebygger.
Visse grøntsager ser endog ud til at have en særlig forebyggende
virkning -- og måske bliver de en del af fremtidens kræftbehandling.
En ny undersøgelse har fx lige vist, at ...
Broccoli bekæmper kræft
Et nyt studie viser nu, hvordan broccoli er med til at forebygge og
måske endda bekæmpe kræft, eller i det mindste hvordan den kan begrænse
spredning af kræft.
Blot nogle få ekstra portioner broccoli om ugen ser ud til at kunne
beskytte mænd mod prostatakræft.
Forskerne delte 24 mænd med forstadier til prostatakræft op i to
grupper, og lod dem spise fire ekstra portioner af enten broccoli eller
ærter hver uge i et år.
Forskerne tog vævsprøver i løbet af eksperimentet og opdagede, at de
mænd der spiste broccoli, havde hundredvis af positive ændringer i gener
kendt for at spille en rolle i bekæmpelse af kræft.
Det er sandsynligt, at den samme gavnlige virkning også vil forekomme
ved indtagelse af andre korsblomstrede grøntsager.
Til de korsblomstrede grøntsager hører blandt andet broccoli,
blomkål, rosenkål, grønkål, savojkål, radiser, peberrod, brøndkarse,
sennep og rucola.
Navnet korsblomstrede grøntsager skyldes det kors, som blomsterne på
grøntsagerne danner.
Broccoli indeholder stoffet sulforafan, som forskerne mener giver
broccoli en ekstra kræftbekæmpende egenskab.
Broccoli ser ud til at tænde for gener, der forebygger kræft og
slukke for gener der ellers hjælper med at sprede kræft.
Deltagerne, der spiste broccoli, viste ca. 400 - 500 positive
genetiske ændringer, hos mænd der havde genet GSTM1, som halvdelen af
befolkningen har.
Forskerne fulgte ikke mændene længe nok til at se, hvem der fik
kræft, men de er overbeviste om, at blot nogle få ekstra portioner
grøntsager om ugen kan gøre en stor forskel.
PLoS one
Broccoli Consumption Interacts with GSTM1 to Perturb Oncogenic
Signalling Pathways in the Prostate
De fleste med hjerte-kar-sygdomme har usunde mængder fedt i blodet.
Det viser en ny rapport.
Blandt personer, der er fri for hjerte-kar-sygdomme var 85-89 %
indenfor de anbefalede grænser for god og dårlig kolesterol samt total
mængde fedt i blodet.
Helt anderledes stod det til blandt patienter med
hjerte-kar-sygdomme.
Blot 40 % af patienter med hjerte-kar-sygdomme var indenfor rammerne
af de anbefalede mængder kolesterol, 35 % havde for lidt af den gode
kolesterol (HDL) og 44 % havde skadelige mængder af fedt i blodet.
Faktisk var det kun 17 % af patienterne med hjerte-kar-sygdomme der
var indenfor de anbefalede mængder af HDL og LDL kolesterol og fedt i
blodet.
Kilde:
American Heart Journal, Volume 156, Issue 1, Pages 112-119 (July
2008).
Kommentar:
Det viser lidt om, hvor vigtigt det er, at vi ikke har for meget af
den skadelige kolesterol i blodet (og for lidt af den gode), og hvor
vigtigt det er, at blodets totale indhold af fedt ikke er for høj.
Det viser også, hvor svært det er for selv alvorligt syge mennesker
at foretage forholdsvis enkle justeringer i deres kost og livsstil.
Læs evt. mere om at ændre
vaner.
Du undgår især skadeligt fedt og kolesterol i blodet ved at begrænse
eller undgå fødevarer der er rige på kolesterol og fødevarer der er rige
på mættet fedt.
I
Berlingske 25-7-2008 var der en artikel om i hvor høj grad
medicinforbruget stiger i Danmark.
Ifølge artiklen er medicinindtaget i Danmark steget med hele 23
procent de sidste fem år. 80 % af alle kvinder og 64 % af alle mænd
bruger medicin.
Brugen af kolesterolsænkende medicin er fx steget med 230 pct. på
fire år, så knap 382.000 danskere nu er i behandling.
At så mange danskere tager kolesterolsænkende medicin bør give
anledning til bekymring, eftersom kolesterolsænkende piller -- de
såkaldte statiner -- kan give alvorlige bivirkninger som depression,
seksuelle problemer eller muskelsmerter. Læs evt. mere i
BT
23-7-2008.
Er det ikke paradoksalt, at vi indtager mere medicin samtidig med, at
vi efterhånden ved så meget om, hvordan vi i langt de fleste tilfælde
kan blive raske uden medicin?
Det kræver naturligvis noget ekstra, at ændre kost og livsstil i
stedet for at tage piller, men meget ofte er både patienter og læger
helt uvidende om, hvor forholdsvis få og enkle ændringer der skal til
for på dramatisk vis at forbedre helbredet.
Både læger og patienter må lære i langt højere grad at satse på at
ændre de vaner, der forårsager problemer med helbredet, frem for blot at
ordinere/tage medicin.
Mange tak for dine gode mails. De er meget inspirerende. (Jeg har
også købt og læste 2 af dine bøger).
Jeg er gået helt over til vegetarkost og så vidt mulig herhjemme
veganerkost (synes det er næsten umulig når jeg er ude) Det har jeg fået
det rigtig godt ved.
Jeg fik fjernet livmoderen pga. celleforandringer der vist sig at
være et form for kræft der er ret sjælden, men er stærk beslægtet med
brystkræft.
Derefter fik jeg selvfølgelig mange bivirkninger
(overgangsaldersymptomer). De værste var de slemme hedeture især om
natten. Det var derfor, at jeg begyndte at søge efter alternative
spisevaner. Hedeturene er bliver betydelig mindre efter jeg er blevet
vegetar.
Jeg må ikke (og vil helst heller ikke) tage østrogentabletter pga.
mit blod viser positiv for østrogen-receptor, og må derfor hellere ikke
spise for meget phyto-østrogener ... men det er svært med veganerkost,
for næsten alle erstatninger er med soja, som skulle indeholde rigtig
meget phytoøstrogen. (Jeg ved der også er phytoøstrogen i meget andet
"grønt" mad, men det er vel naturlig at spise lidt?!)
Hvad er bedst/værst for mig, at jeg en gang imellem bruger lidt
fløde/mælk eller er det alligevel bedre, at jeg bruger soyafløde i
madlavning? Ok det allerbedste vil nok være helt at lad være -- men
nogen gange gøre jeg det, at hele familien kan spise den samme ret (de
andre er ikke helt vilde med mine nye madvaner, derfor ender jeg tit med
at skulle lave 2 forskellige slags mad)
Mange tak
F.
Hej F.
Det er meget fornuftigt, at du er gået over til vegetar/veganerkost.
Ingen ved helt endnu, om det er godt, skidt eller lige meget med soja
i situationer som din.
Men du behøver jo ikke spise soja eller produkter lavet af soja for
at være vegetar/veganer. Vi spiser stort set aldrig sojabønner her i
huset.
Det er kun soja, som du evt. bør holde dig fra. Andre vegetabilske
fødevarer er ikke et problem -- tværtimod.
Jeg ved ikke, hvad der er værst for dig, lidt fløde eller lidt soja.
Det bedste er givetvis, at du fravælger begge dele, men en lille smule
fløde eller soja en sjælden gang gør nok ingen forskel.
Med venlig hilsen
John Buhl
Computeren gør dine børn syge
Tidligere var børn meget ude i den friske luft. Men sådan er det ikke
længere. I dag foregår børnenes leg oftest inden for foran
computerskærmen. Det betyder, at de let kommer til at lide af D-vitamin
mangel, fordi de ikke kommer ud og får sollys nok. Og det er
livsfarligt, mener læge.
BT
29-7-2008
Hårde madrasser er skidt for ryggen
Rygforskningscentret i Ringe afliver myten om, at folk med ondt i
ryggen skal ligge hårdt. Ryggen kan bedst lide madrasser, der former sig
efter ryggen.
Politiken 29-7-2008
Køb sutteflasken uden farlige stoffer
Du kan undgå det skadelige stof bisphenol A ved at købe glasflasker
eller udvalgte plastflasker.
Politiken 29-7-2008
Vi er OECD's næststørste sukkergrise
Det viser en rapport om sundhed og mad fra Landbrugsraadet. Tal fra
rapporten viser, at danskerne spiser i gennemsnit 58,3 kilo sukker om
året.
FoodCulture.dk
Soja skader sæden
Mænd, som spiser soja, har et lavere spermtal end mænd, der slet ikke
spiser sojaprodukter.
Den dårlige sædkvalitet menes at komme fra plantehormoner i form af
isoflavoner, der især optræder i sojabønner og soja-baserede produkter.
Berlingske 25-7-2008
Et af de emner, jeg finder yderst interessant er kvantefysik (uden
jeg forstår det særlig godt).
Under en diskussion om emnet hørte jeg argumentet, at den slags er
for nørder, og kvantefysik alligevel ikke har nogen praktisk betydning.
Faktisk forholder det sig præcist omvendt.
Kvantefysikken har haft enorm indflydelse på vores liv, og vil få
endnu mere indflydelse fremover, efterhånden som forskerne begynder at
forstå lidt mere om de praktiske anvendelser, den åbner op for.
Her en
interessant video om emnet.
Nogle kvantefysikere mener også, at vi kan lære en del om os selv ved
at forstå lidt om principperne. Det er bl.a. beskrevet i filmene
The Secret og
Verden på Hovedet
Her et lille klip med
kvantefysikeren Fred Alan Wolf (på engelsk)
"Livet er som
en 10 gears cykle. De fleste af os har gear vi aldrig bruger."
-- Charles
Schulz
