Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 31, 2011
-
Helbredende kostvaner (9)
-
Kød forbundet med risiko for diabetes
-
Mail: Syre-Base
|
|
|
Når jeg giver
slip på, hvad jeg er, bliver jeg, hvad jeg kunne være.
—
Lao Tzu
1) Helbredende kostvaner (9)
Tidligere artikler i serien:
Helbredende kostvaner (1)
Helbredende
kostvaner (2)
Helbredende
kostvaner (3)
Helbredende
kostvaner (4)
Helbredende
kostvaner (5)
Helbredende kostvaner (6)
Helbredende kostvaner (7)
Helbredende
kostvaner (8)
Drik når du er tørstig
Dit væskebehov afhænger meget af dine kostvaner. Spiser
du fx en del brød, kød og saltrige fødevarer, er dit væskebehov meget
større, end hvis du i stedet spiser store mængder frugt og grønt. Frugt
og grønt er væskerige og er den bedste føde for mennesker. En kost, der
hovedsageligt består af frugt og grønsager, indeholder en stor del af
den væske, du behøver.
Det er ikke sundt at drikke mere væske, end din krop har
brug for, og langt de fleste mennesker er bedst tjent med kun at drikke,
når de er tørstige.
Det er fint blot at drikke vand, når du er tørstig, men
kaffe og te er også i orden.
Der findes flere slags te, du kan vælge mellem, men
undgå at eksperimentere med specielle urteteer overfor specifikke
sygdomme, da der også kan være bivirkninger forbundet med at drikke dem.
Kaffe
Der er usikkerhed om, hvorvidt det er sundt eller usundt
at drikke kaffe. Der er mange meninger, og forskningen har endnu ikke
givet entydige svar.
Vælger du at drikke kaffe, så hold dig til højst 2-3
kopper om dagen med koffein eller op til 6 kopper om dagen uden koffein.
Undgå at drikke kaffe eller andet med koffein efter kl. 15:00, hvis du
har søvnproblemer. Vælg økologisk og helst koffeinfri kaffe.
Te
Vælg grøn te, hvid te, sort te eller oolong (en
mellemting mellem sort og grøn te). Vælg te uden tilsatte aromastoffer.
Varier eventuelt mellem almindelig sort te, hvid te og
grøn te. Det er bedre at drikke fx 1-2 kopper af hver slags dagligt,
frem for 3-6 kopper af en af dem.
Væn dig fra søde drikke
Du vænner dig af med et behov for søde drikkevarer — fx
sodavand og juice — hvis du helt lader være med at drikke dem i ca. 14
dage.
Undgå eller hold igen med alkohol
Der er ingen ernæringsmæssige grunde til at indtage
alkohol. Du får blot kalorier uden næringsstoffer eller mæthed.
De druer, som rødvinen fremstilles af, indeholder
gavnlige stoffer. Derfor er rødvin sundere end andre drikke med alkohol.
Endnu sundere er druesaft uden alkohol.
Spis rigelige mængder frugt og grønsager, så får du alle
de antioxidanter og andre gavnlige plantestoffer, du har brug for, på
den bedste måde.
Hvis du holder af et enkelt glas rødvin i ny og næ er
det sandsynligvis i orden. Højst et glas dagligt.
For meget væske
Nogle mennesker tvinger nærmest sig selv til at drikke
meget væske for at blive renset for affaldsstoffer. Mere væske, end din
krop har brug for, renser ikke kroppen for affaldsstoffer. Tværtimod
risikerer du at svække nyrerne og skylle for mange gavnlige vitaminer og
mineraler ud af kroppen.
2) Kød forbundet med risiko for diabetes
Type 2 diabetes sat i forbindelse med øget indtag af
animalske fødevarer.
Ved hjælp af data fra "Health Professionals Follow-Up
Study" har forskerne fra Harvard University fundet øget forekomst af
type 2 diabetes ved en kulhydratfattig kost med animalsk protein og
fedt.
Undersøgelsen anvendte data fra 40.475 deltagere, der
ikke led at type 2-diabetes, hjerte-karsygdomme, eller kræft på det
tidspunkt, de blev tilmeldt studiet.
Over en periode på 20 år blev deltagernes kostvaner og
helbred vurderet.
Efter at have taget andre faktorer med i betragtning,
der måske også kan være forbundet med forekomsten af type 2-diabetes,
fandt forskerne en øget risiko for type 2-diabetes ved en
kulhydratfattig kost, der var rig på animalsk protein og fedt.
Hvorimod en kulhydratfattig kost rig på vegetabilsk
protein og fedt ikke var forbundet med øget forekomst af type
2-diabetes.
Forskerne konkluderede at en kulhydratfattig diæt bør
indeholde protein fra andre kilder end rødt kød og forarbejdet kød.
Kilde: Lawrence de Koning, Frank B Hu m.fl.
Low-carbohydrate diet scores and risk of type 2 diabetes in men
First published February 10, 2011, doi: 10.3945/?ajcn.110.004333 Am J
Clin Nutr April 2011 vol. 93 no. 4 844-850
Læs evt. mere
om diabetes på Nomedica
her
3) Mail: Syre-Base
... det er godt bevist at basedannende mad (mindst 80%
base) og basedannende urtete og kosttilskud hjælper med at gøre blodet
mere basisk og hjælper mod gigt og meget andet ... også kræft! (du kan
selv læse bøger om det og på nettet). ... du kan altså godt pakke din
kritik af syre-base balance diæter sammen! ...
VH
Jan
Hej Jan
Du kan ikke ændre pH værdien i dit blot ved at spise på
en bestemt måde. Hvis blodet begynder at blive for basisk eller sur har
kroppen meget effektive systemer, der hurtigt justerer pH-værdien.
Derfor ligger blodets pH-værdi altid indenfor meget
snævre rammer, uanset hvad du spiser og drikker. Og heldigvis for det.
Når maden er fordøjet, er der en rest tilbage som har en
eller anden pH-værdi. Disse rester ("aske" efter forbrændingen) påvirker
urinens surhedsgrad, ikke blodets.
Urinen er den eneste væske i kroppen, du kan ændre
pH-værdien på med det, du drikker og spiser, men det har dog næppe nogen
betydning, da urinen opholder sig i blæren og ikke påvirker resten af
kroppen.
Hvis du indtager mere protein, end kroppen har brug for,
bliver de overskydende aminosyrer omdannet til organiske syrer, og de
kan gøre blodet for surt, hvis altså de fik lov. Men det gør de ikke!
Dit blod bliver aldrig for surt (undtagen ved alvorlige
livstruende sygdomme). Kroppen vil nemlig med det samme, overskydende
aminosyrer omdannes til organiske syrer, blandt andet bruge kalcium —
om nødvendigt fra dine knogler —
til at neutralisere syren, så blodets pH-værdi kan forblive indenfor
7,38-7,42).
Det er netop fordi overskud af protein forbruger af
kroppens kalcium, at mange forskere mener, at alt for meget protein i
kosten kan svække knoglerne og måske føre til eller medvirke til
knogleskørhed.
Det er muligvis også en del af forklaringen på, hvorfor
de lande, der indtager mest animalsk føde (inkl. mælk), også er de
lande, der har den største forekomst af knogleskørhed.
Når du ændrer på kosten, så du får væsentlig mere frugt
og grønt samt færre animalske fødevarer (som jo sker, når du spiser mere
basedannende kost), får du også en lang række gavnlige plantestoffer,
færre skadelige stoffer samt flere vitaminer, mineraler og sporstoffer i
din kost. Og det vil forebygge og medvirke til helbredelsen af mange
sygdomme.
Jeg forsøger ikke her at give en uddybende forklaring på
kroppens regulering af sine pH-værdier (syre-base balance). Der er
mange, der ved meget mere om fødevarernes kemi, end jeg gør, og jeg vil
ikke forsøge at gøre mig klog på detaljer eller i hvilken grad, de
rester der opstår efter fordøjelsen af specifikke fødevarer er basiske
eller syrlige.
Vær dog opmærksom på, at de fleste af de hjemmesider og
kostvejledere, der anbefaler at spise efter "syre-base balancen", giver
forkerte, tvivlsomme eller misvisende oplysninger.
Men mening forbliver, at det er unødvendigt at tænke på
syre-base. Kom så tæt som muligt på de helbredende kostvaner, jeg har
beskrevet her i serien om helbredende kost, især hvis helbredet giver
problemer. Det vil så også helt automatisk resultere i en såkaldt
basedannende kost, uden du på nogen måde behøver at tænke på syre-base
værdier.
Med venlig hilsen
John Buhl
Vise
oprigtighed, omfavne enkelhed, reducere egoisme, have få ønsker.
— Lao Tzu