Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 32, 2010


1) Godt blodomløb gavner hjernen

2) Kød forbundet med øget risiko for blærekræft

3) Mail: Blodfortyndende naturlægemidler?

4) Mail: Rå mad

5) Mail: Acne

 

Intet er spild af tid, hvis du bruger erfaringen klogt.

— Rodin


1) Godt blodomløb gavner hjernen

En ny undersøgelse har vist, at et svækket blodkredsløb skrumper hjernen.

Et såkaldt hjerteindeks vurderes ved at måle den mængde blod, hjertet pumper ud i forhold til kroppens størrelse.

Forskere fra Boston School of Medicine har fundet ud af, at mennesker med et lavt hjerteindeks har en tendens til at have hjerner, der er skrumpet ind og blevet mindre.

I alt blev 1504 personer mellem 34 og 84 år undersøgt.

Scanninger afslørede, at lavt hjerteindeks resulterede i formindskede hjerner.

Deltagerne viste dog ingen umiddelbare tegn på at have nedsat hjernefunktion, men forskerne mener, at skrumpningen kan være et tidligt tegn på, at der er noget galt.

Hjernen skrumper med alderen og det er kendt at størrelsen af hjernen har betydning for risikoen for at udvikle Alzheimers og andre demenssygdomme.

Det tyder altså på, at et godt blodomløb kan have stor indflydelse på hvor hurtigt hjernen ældes.

Kilde: Angela L. Jefferson PhD
Cardiac Index Is Associated With Brain Aging. The Framingham Heart Study
Circulation. 2010
Published online before print August 2, 2010, doi: 10.1161/CIRCULATIONAHA.109.905091

Kommentar:

Vigtigst er:

Godt med motion — hvor du får sved på panden, og derved træner hjertet, og får et godt blodomløb.

I an artikel på lobnu.dk skriver forfatteren, at motion ligefrem får hjernen til at vokse. Der er en klar forbindelse mellem konditionen i teenageårene og den unges indlæringsevne. Jo bedre kondition man har som ung, desto bedre rustet synes man at være til at udnytte sin hjerne. Det gælder om — ifølge artiklen og læge Jerk W Langer — at få pulsen i vejret, sådan som det sker ved fx løb, cykling, spinning, svømning, roning o.l.

Sund kost, der forebygger åreforkalkning. Dvs. sunde vegetabilske fødevarer, ingen eller kun få animalske fødevarer, ingen eller kun lidt olie/fedt — bortset fra sunde fedtrige fødevarer som avocado, nødder og frø.


2) Kød forbundet med øget risiko for blærekræft

Indtagelse af rødt kød (kød fra firbenede dyr) og forarbejdet kød øger risikoen for blærekræft, ifølge en ny undersøgelse.

Forskere kiggede på 300.933 mænd og kvinder og fandt, at de, der indtog mest rødt kød, havde 22 procent øget risiko for blærekræft, sammenlignet med dem, der spiste mindst.

Højt indtag af nitrit og nitrat — stoffer der bruges til at bevare, farve eller give smag til forarbejdet kød — var forbundet med 28 til 29 procent øget risiko for blærekræft.

PhIP, et kemikalie der almindeligvis findes i grillet kylling og andet kød, når det bliver tilstrækkelig opvarmet, var forbundet med 19 procent øget risiko for blærekræft.

Kilde: Leah M. Ferrucci, PhD m.fl.
Meat and components of meat and the risk of bladder cancer in the NIH-AARP Diet and Health Study
Cancer. Published Online: 2 Aug 2010
DOI: 10.1002/cncr.25463


3) Mail: Blodfortyndende naturlægemidler?

Findes der noget naturmedicin, man kan bruge i stedet for, eller som supplement til blodfortyndende medicin?

Venlig hilsen
Margit

Hej Margit

Så vidt jeg ved findes der ikke naturlægemidler, som direkte kan anvendes som erstatning eller supplement til blodfortyndende medicin. Men visse naturlægemidler sænker kolesteroltallet og/eller kan på anden vis have en positiv indflydelse på fedtstoffer i blodet (fx Kwai, Husk og Guarmin).

Der findes kosttilskud, der kan virke lidt blodfortyndende — fx fiskeolie og E-vitamin. I større doser kan de måske supplere/erstatte blodfortyndende medicin (når de indtages sammen med kostændringer).

En meget sund kost (især veganerkost uden raffinerede fødevarer som olie og sukker) kan sandsynligvis hurtigt gøre blodfortyndende medicin unødvendig. Også uden at bruge kosttilskud.

Men du skal under alle omstændigheder snakke med din læge om det (lad være med at eksperimentere på egen hånd!), og løbende blive tjekket hos din læge, for at se om fx ovenstående er godt nok i din situation.

Du må fx ikke både tage blodfortyndende medicin og store doser fiskeolie og E-vitamin.

Følg lægens anvisninger!

Med venlig hilsen
John Buhl


4) Mail: Rå mad

At gå over til rå veganerkost eller 'RAW FOOD' som det også kaldes, er nok det bedste jeg nogensinde har gjort for min krop. Ud over at tabe ½-1 kg dagligt i starten (derefter lidt mindre, men dog sikkert vægttab hver dag) har det øget energi og humør ganske betydeligt og bogstaveligt talt smidt alle ”dårligdomme” ud af kroppen.

Det er ikke rigtigt at det er tidskrævende. Det kræver blot det rigtige værktøj. Faktisk har det aldrig været så nemt og hurtigt at lave dagens måltider som nu. Om morgenen laver jeg f.eks. juice af op til 10 forskellige slags økologiske frugter og grønne grøntsager men spiser og tygger altid en del af dem rå også — sammen med f.eks. lidt nødder, frø eller kerner.

Der findes et hav af bøger om emnet (også et par gode på dansk) og man bør sætte sig ind i emnet inden man kaster sig ud i den måde at leve og spise på — som efter min mening er den absolut sundeste set fra kroppens synspunkt. LEVENDE FØDE — rå, frisk og uforarbejdet som naturen og Gud har skabt den.

En stor del af næringen går tabt ved opvarmning og især enzymer tåler ikke opvarmning over 42 grader. Det var nok aldrig meningen at vi skulle opvarme vores mad.

Prøv f.eks. i 2 måneder udelukkende at spise:

RÅ, FRISK, ØKOLOGISK OG UFORARBEJDET KOST i form af grøntsager, frugter, spirer, nødder, kerner, frø m.m.

Men pas på - din krop kan blive afhængig af det ... :-)

PS: Jeg er ikke 100 % råspiser og spiser også ”almindelig” mad når jeg er ude og glæder mig over den mad som familie og venner serverer og nyder den lige så meget som før. Og jeg laver stadigvæk en lækker vegetarret ind imellem.

Men indtil videre er mindst 80 % af min kost rå veganerkost.

Fordi min krop elsker det.

Grønne hilsner
S.C.

Kommentar:

Når man holder sig til ca. 80 % rå veganerkost og ca. 20 % anden mad, kan de fleste vel egentlig bare kaste sig ud i ”eksperimentet”!

Det er en meget sund måde at spise på.

Hvis man vælger 100 % rå mad er det nødvendigt at sætte sig grundigt ind i emnet for ikke at opbygge mangler på vitaminer eller andre vigtige næringsstoffer.

Der er flere argumenter for, hvorfor råkost er bedst, men jeg er ikke sikker på, at det er fordi næringsstoffer og enzymer går tabt ved opvarmning (det er af flere grunde ikke særlig logisk), men uanset hvad grunden er, så vil en kost der hovedsagelig består af sunde rå fødevarer give væsentlig øget velvære og ved sygdom endda være en meget stor hjælp til kroppens helbredende processer.

Jeg har selv i perioder udelukkende levet af rå veganermad, og har ofte med stor succes anbefalet sådanne perioder til kronisk syge. Det kan man sagtens, men det kræver omtanke, og det kan være et problem at få nok kalorier og alle næringsstoffer, hvis man altid eller i meget lange perioder kun spiser rå veganerkost.


5) Mail: Acne

Min dreng på 16 har acne. han har fået 3 antibiotika kure og nu vil jeg ikke mere — det giver selvfølgelig noget men super usundt — vi har fået at vide hvis ikke det hjalp nok (og det gør det ikke) skal han have en meget giftig kur fra hudlægen!!!

Det tør jeg ikke.

Jeg har læst på nettet at nogle læger har lavet forsøg med A-vitamin og zink og det giver bedre virkning end de førnævnte.

135 mg zink og 300.000 i.e. A-vitamin pr. dag har han fået i 2 måneder nu med ok resultat — lige så godt som antibiotika.

Nu er jeg blevet lidt nervøs: een har sagt at så store doser kan være skadelige.

Kan du hjælpe mig?
Mvh Lena

Kære Lena

135 mg zink og 300.000 i.e. A-vitamin dagligt i to måneder er alt for meget, og ikke uden risiko.

Hold op med det samme, og lad helt være med at tage zink og A-vitamin i et stykke tid. I skal i hvert fald kun gøre den slags i samråd med lægen!

Det virker næsten altid at forbedre kosten, men nogen gange skal der store ændringer til.

De ændringer, du kan læse her, vil næsten altid helt klare problemer med acne!

Med venlig hilsen
John Buhl


Evnen til at koncentrere sig og bruge tiden godt er alt.

— Lee Iococca


Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.