Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 32, 2011
-
Helbredende kostvaner (10). Spis kun når du er
sulten
-
Undersøgelse: Mange ulemper forbundet med
tyktarmsrensning
-
Vegetarkost beskytter mod almindelig tarmsygdom
|
|
|
At vide, hvad
du foretrækker i stedet for ydmygt at sige ja og amen til, hvad verden
fortæller dig du bør foretrække, er at have holdt din sjæl i live.
— Robert
Louis Stevenson
1) Helbredende kostvaner (10)
Tidligere artikler i serien:
Helbredende kostvaner (1)
Helbredende
kostvaner (2)
Helbredende
kostvaner (3)
Helbredende
kostvaner (4)
Helbredende
kostvaner (5)
Helbredende kostvaner (6)
Helbredende kostvaner (7)
Helbredende
kostvaner (8)
Helbredende
kostvaner (9)
Spis kun når du er sulten
Mange mennesker tror, at mæthed er det samme som at være fyldt helt
op, og spiser mere til deres måltider, end de har brug for.
Mere end nok mad eller overskud af næringsstoffer gavner ingenting.
Tværtimod skal kroppen bruge energi på at udskille eller deponere
overskud — og det er bedre, at kroppen i stedet bruger mere energi på at
hele og blive rask. Undgå derfor at belaste kroppen ved at overspise.
Det mest naturlige er at vente med at spise, indtil du er sulten, og
derefter spise, indtil du ikke længere er sulten.
Din krop har mekanismer, som fortæller dig præcist, hvornår du bør
spise, og hvornår du bør lade være.
Lær at lytte til din krops naturlige sult- og mæthedssignaler, og
følge dem.
I mange tilfælde — fx under akutte sygdomme som influenza, et
maveonde eller lignende — mister vi ofte lysten til at spise, fordi
kroppen i en periode skal bruge alle sine kræfter på at blive rask. Det
er derfor fint at springe et eller flere måltider over eller eventuelt
gennemføre en kort faste (som beskrevet i min bog Hvordan Rask?).
Manglende lyst til at spise under sygdom er ofte netop kroppens
signal om ikke at spise, men oplever du vedvarende mangel på appetit,
skal du snakke med lægen om det.
Forsøger du at spise ubehagelige symptomer væk?
Følelsen af tomhed i maven behøver ikke altid at skyldes sult.
Årsagen kan også være en psykisk uro eller fordøjelsesproblemer, og så
er det ikke nogen god idé at spise.
Hvis sulten er forbundet med ubehagelige symptomer, er det ikke ægte
sult.
En af grundene til, at mange spiser, selv om de ikke er ægte sultne,
er, at mad eller bestemte fødevarer kan lindre ubehagelige følelser
eller symptomer for en tid. Og netop det er et af de største problemer
ved at ændre kostvaner.
Mange kender det fra trøstespisning. De føler sig kede af det,
urolige eller nervøse. De spiser, og føler sig pludselig en smule bedre
tilpas.
Uheldigvis er det mest fødevarer, der er rige på fedt eller sukker,
der har denne virkning. Også stimulanser som koffein og nikotin eller
meget salt og stærke krydderier kan virke på den måde.
Efter nogen tid uden mad føler mange mennesker ubehag eller
krampeagtige fornemmelser i maven, de får måske hovedpine og føler sig
trætte. De oplever symptomer, de let forveksler med sult, og som får dem
til at spise. De ved ikke, at symptomerne kan være en slags abstinenser,
der er forårsaget af usunde kostvaner.
Hvis der er ubehag eller smerte forbundet med følelsen af sult, bør
du normalt vente med at spise, indtil ubehaget er stilnet af eller har
fortaget sig helt. Drik eventuelt et glas vand.
Når du gennemfører fornuftige kostændringer, og begynder at spise
næringsrig mad baseret på planteføde, begynder disse symptomer at
forsvinde.
Du føler en mere behagelig sult, når du har brug for mad — og selv
enkle og sunde fødevarer og retter — uden for meget sukker, fedt eller
salt — mætter og smager godt.
Hvis du er vant til at sætte lighedstegn mellem en tung fornemmelse i
maven (måske i hele kroppen) og mæthed, skal du vænne dig til at være
mæt på en anden måde.
En kost med masser af grønsager ligger lettere i maven, og du føler
dig ikke så tung, som efter fedtrige måltider eller måltider med
animalske fødevarer.
Savner du lidt "tungere" mad, kan du spise mere fuldkorn og
bælgfrugter.
Især bælgfrugter mætter på en måde, som ligner den, du eventuelt er
vant til fra kødretter.
Spis i en rolig og afslappet stemning
Fordøjelsen af føde starter i munden. Grundig tygning findeler maden,
og blander den med spyt, så den er lettere at fordøje, når den kommer
ned i maven. Denne findeling er særlig vigtig, når du spiser
koncentrerede fødevarer (fx nødder, brød eller bælgfrugter), eller hvis
du lider af fordøjelsesproblemer.
Når du spiser langsomt, opfatter du bedre smagen af maden, og du har
lettere ved at fornemme, hvornår du ikke længere er sulten.
Dit fordøjelsessystem bliver let påvirket af dine følelser. Vent
derfor med at spise, hvis du er vred, ked af det eller mærker andre
negative følelser.
Prøv aldrig at klare problemer ved middagsbordet. Er der problemer
eller uoverensstemmelser, der skal løses, så vent til et mere passende
tidspunkt, eller få det klaret i god tid før, du går til bords.
Mennesker, der er stressede og ikke kan sætte sig roligt ned og
spise, lider ofte af fordøjelsesbesvær. En hyggelig og venlig stemning
ved spisebordet er ikke kun rart, den fremmer også fordøjelsen af det,
du spiser.
Mange mennesker med fordøjelsesproblemer bliver overraskede over,
hvor meget det hjælper at tage den med ro, tygge maden grundigt og kun
spise, indtil de ikke længere er sultne.
2) Undersøgelse: Mange ulemper forbundet med tyktarmsrensning
Jeg har tidligere i nyhedsbrevet kraftigt frarådet tarmskylninger og
tarmrensning med urter o.l. Nu er der en undersøgelse, som dokumenterer,
at det ikke er særlig smart.
Forskere gennemgik 20 offentliggjorte videnskabelige studier vedr.
tyktarmsrensning.
De konkluderede, at der kunne være mange bivirkninger forbundet med
tyktarmsrensninger, og normalt ingen gavnlige virkninger.
Kilde: Ranit Mishori m.fl.
The dangers of colon cleansing
The Journal of Family Practice
August 2011. Vol. 60, No. 08: 454-457
Undersøgelsen kan læses på engelsk her
Læs evt. også om undersøgelsen på
fri.dk,
hvor du også kan læse en læges kommentar.
Kommentar:
Metoder (fx tyktarmsskylninger) eller produkter (afførende,
tarmrensende) der angiveligt skulle rense kroppen for affaldsstoffer er
normalt en rigtig dårlig ide.
Tarmskylning løsner og fjerner afføring fra tyktarmen. Derfor kan en
tarmskylningen i forbindelse med forstoppelse o.l. kortvarigt lindre på
symptomer og give øget velvære, indtil tarmen er fyldt op igen.
Tarmskylning har ingen virkning på egentlige tarmsygdomme, og i
ovennævnte undersøgelse fandt forskerne i deres gennemgang af
videnskabelige undersøgelser ingen dokumentation for helsebringende
virkninger af tarmudrensning. Til gengæld fandt de risikoen for
ubehagelige og potentielt farlige bivirkninger veldokumenteret.
Der er heller ingen dokumentation for, at hverken udrensende
afføringsmidler eller tarmskylninger kan fjerne afføring fra tarmene,
som ikke selv kan komme ud på naturlig vis.
Tarmskylning har naturligvis sin berettigelse, når det er nødvendigt
at tømme tarmen før den kan undersøges af en læge (fx før en
kikkertundersøgelse). Og ved svær forstoppelse, hvor der ikke ser ud til
at være bedre løsninger, kan en tarmskylning måske gavne, og der er
måske andre situationer, hvor en tarmudrensning er på sin plads, men lad
en læge afgøre det.
Problemet er ikke kun de mulige bivirkninger, der er forbundet med en
tarmskylning, men også at skylningen fjerner den bakterieflora, som er
nødvendig for fordøjelsen, hvilket svækker systemet, indtil tarmfloraen
igen er normal.
Sunde kostvaner og nok motion holder normalt tarmene i gang.
3) Vegetarkost beskytter mod almindelig tarmsygdom
Udposninger på tyktarmen (divertikler) forekommer langt mindre ved en
vegetarkost og en kost rig på kostfibre.
Forskerne fulgte 47.033 mænd og kvinder fra England og Scotland,
hvoraf 15.459 (33%) reporterede, at de spiste vegetarmad.
Efter justering af faktorer såsom rygning, alkohol og body mass index
(BMI), havde vegetarerne 31% lavere risiko for divertikelsygdom
sammenlignet med kødspisere.
Desuden havde deltagere med et relativt højt indtag af kostfibre
(over 25 gram om dagen) en lavere risiko for at blive indlagt med eller
dø af divertikelsygdom sammenlignet med dem, der fik mindre end 14 gram
kostfibre dagligt.
Både vegetarkost og en fiberrig kost er forbundet med betydelig
lavere risiko for divertikelsygdom, og lavere risiko for
hospitalsindlæggelse eller død pga. divertikelsygdom.
Kilde: Francesca L Crowe, Paul N Appleby, Naomi E Allen, Timothy J
Key
Diet and risk of diverticular disease in Oxford cohort of European
Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC): prospective
study of British vegetarians and non-vegetarians
BMJ 2011; 343:d4131 doi: 10.1136/bmj.d4131 (Published 19 July 2011)
Enhver, der
nogensinde har taget et brusebad, har haft en idé. Det er den person,
der kommer ud af badet, tørrer sig, og gør noget ved det, der gør en
forskel.
— Nolan
Bushnell
