Nok calcium uden mælk
I Danmark får vi i gennemsnit omkring 60 % af vores calcium fra mælk
og mælkeprodukter. Hvis du spiser som de fleste, men fravælger mælk, får
du derfor sandsynligvis for lidt calcium, og bliver nødt til at justere
på din kost og/eller tage kosttilskud med calcium.
En almindelig dansk kost uden mælk indeholder for lidt calcium. Se
evt.
eksempler på typer af kost og indholdet af calcium her
Hvis du fravælger mælk, men samtidig spiser en næringsrig
plantebaseret kost, er du dog sandsynligvis dækket godt ind rent
ernæringsmæssigt, selv om du fravælger alle mælkeprodukter. Alle sunde
vegetabilske fødevarer indeholder nemlig calcium — og calcium er stort
set det eneste næringsstof, som kan kræve lidt ekstra opmærksomhed, når
du fravælger mælk og mælkeprodukter.
Det er ikke svært at få nok calcium i kosten, selv om du fravælger
mælk og mælkeprodukter, men det kan kræve, at du er opmærksom på, hvilke
vegetabilske fødevarer, der er rige på calcium, og hvordan du
sammensætter en kost, der indeholder nok calcium uden mælk.
Vegetabilske fødevarer er samtidig rige på andre gavnlige
næringsstoffer og plantestoffer.
Calcium uden mælk er en ny kogebog, der viser, hvordan
du let kan tilrettelægge en sund, nem og lækker plantebaseret
kost, der indeholder nok calcium fra planter.
Opskrifterne i bogen er nemme at lave og helt uden animalske
ingredienser.
Læs
mere om bogen her
Nyt studie: psykiatriske diagnoser er videnskabelig set værdiløse
En ny undersøgelse, offentliggjort i Psychiatry Research, har
konkluderet, at psykiatriske diagnoser videnskabelig set er værdiløse
som redskaber til at identificere forskellige psykiske lidelser.
Forfatterne konkluderer, at diagnostiske etiketter repræsenterer "et
uhensigtsmæssigt kategorisk system".
Den ledende forsker dr. Kate Allsopp, University of Liverpool,
udtaler: "Selv om diagnostiske etiketter skaber illusionen om en
forklaring, er de videnskabelig set meningsløse og kan forårsage
stigmatisering og fordomme. Jeg håber, at disse resultater vil tilskynde
sundhedspersonale indenfor mental sundhed til at tænke ud over diagnoser
og overveje andre forklaringer på mentale lidelser, såsom traumer og
andre negative livserfaringer."
Professor Peter Kinderman, University of Liverpool, udtaler blandt
andet: "...Det diagnostiske system antager fejlagtigt, at al lidelse
skyldes en sygdom, og afhænger i høj grad af subjektive vurderinger af,
hvad der er normalt."
Professor John Read, University of East London, udtaler: "Måske er
det på tide, at vi stopper med at foregive, at medicinsk-lydende
etiketter bidrager med noget til vores forståelse af de komplekse
årsager til menneskets lidelser eller hvilken slags hjælp, vi har brug
for, når vi lider."
Pressemeddelelse om undersøgelsen
Kilde: Kate Allsopp, JohnRead, Rhiannon Corcoran, Peter Kinderman.
Heterogeneity in psychiatric diagnostic classification. Psychiatry
Research. Volume 279, September 2019, Pages 15-22.
https://doi.org/10.1016/j.psychres.2019.07.005
Nyt studie sår fornyet tvivl om antidepressiv medicin
Den eksisterende forskning i antidepressiv medicin har så store
metodeproblemer, at vores tro på antidepressiv medicins virkning reelt
kun er tro. Vi kan ikke vide, om medicinen virker.
Det er konklusionen i en ny videnskabelig artikel, som er
udgivet i det videnskabelige tidsskrift BMJ Open.
Systematisk skævvridning, udvælgelse af positive resultater,
mangelfuld afrapportering af bivirkninger. Det er nogle af problemerne i
de eksisterende studier af antidepressiv medicin.
»Nogle får det bedre, mens de tager medicin, og oplevelsen af at have
fået det bedre er rigtig nok. Men du kan ikke konkludere, at det skyldes
medicinen,« udtaler overlæge, dr. med., speciallæge i psykiatri på Det
Nordiske Cochrane Center Klaus Munkholm ifølge artiklen til Videnskab.dk.
Læs artiklen på videnskab.dk
Lidt af hvert
Midt i en klimatid: Husk dyrevelfærden
I et
debatindlæg skriver Britta Riis, Direktør i Dyrenes Beskyttelse og
formand for Eurogroup for Animals, blandt andet, at både forbruget og
produktionen af kød i Danmark må sættes ned af hensyn til klima, miljø,
natur, biodiversitet og ikke mindst dyrevelfærd. Der er i debatten
efterhånden kommet et stort fokus på sammenhængene mellem klima og så
natur, miljø og biodiversitet.
Som hun skriver: "Bæredygtighed er ikke bæredygtig, hvis den baserer
sig på dyrs intense lidelse. Så har man overset en meget vigtig del af
helheden, og begrebet er i vores optik uden mening".
Hun mener samtidig, at det også er vigtigt, at vi – når vi spiser kød
– vælger kød fra dyr, der har haft et godt liv.
