Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 33, 2013
-
Mere kød i kosten, mere betændelse i kroppen
-
Høje kvinder har højere kræftrisiko ... men hvorfor?
-
Mail: Jod
|
|
|
Måske det
mest værdifulde resultat af al uddannelse er evnen til at få dig selv
til at gøre de ting, du skal gøre, når de bør gøres, uanset om du kan
lide det eller ej.
— Walter
Bagehot
Mere kød i kosten, mere betændelse i kroppen
Forskere gennemgik 46 undersøgelser for at vurdere markører for
inflammation (betændelse), især et stof kaldet C-reaktivt protein.
C-reaktivt protein er i anden forskning sat i forbindelse med
alvorlige kroniske sygdomme.
De fandt højere niveauer af betændelsesmarkører, især C-reaktivt
protein, i kød-baserede eller "vestlig-lignende" kostvaner, hvorimod
plantebaserede kostvaner, som er rig på frugt og grøntsager, havde
tendens til at resultere i et lavere niveau af inflammation i kroppen.
Inflammation spiller en rolle ved de fleste kroniske sygdomme,
herunder: hjertesygdomme, kræft, diabetes, gigt og mange andre.
Kilde: Janett Barbaresko, Manja Koch, Matthias B Schulze and Ute
Nöthlings. Dietary pattern analysis and biomarkers of low-grade
inflammation: a systematic literature review. Nutrition Reviews Volume
71, Issue 8, August 2013, Pages: 511–527. Article first published online
: 13 JUN 2013, DOI: 10.1111/nure.12035
Kommentar:
En del af forklaringen på, hvorfor en plantebaseret kost virker
forebyggende og endda helbredende ved en lang række sygdomme, er
sandsynligvis dens betændelseshæmmende virkning.
Læs også:
Helbredende kost er plantebaseret kost
Læs også:
Sammenhæng mellem betændelse og kroniske sygdomme
Alene det faktum, at kød øger tendensen til inflammation, burde få alle,
der arbejder med overvægtige, til at fraråde kød som del af kostplanen.
Læs evt. mere om
proteinkure
Især svært overvægtige har i forvejen for meget kronisk inflammation
i kroppen. De bør derfor begrænse indtagelsen af kød og andre kilder til
animalsk protein og i stedet satse på at tabe sig med en plantebaseret
kost uden eller næsten uden raffinerede fødevarer.
Hvis du ikke umiddelbart har lyst til at undvære kød eller ændre ret
meget på din kost, kan du modvirke den betændelsesfremmende virkning af
en vestlig type kost (med mange animalsk og mange raffinerede fødevarer)
ved at mindske indtagelsen af kød og sørge for, at din kost indeholder
godt med frugt og grøntsager.
Krydderier som hvidløg, ingefær, gurkemeje og peber smager godt og
virker betændelseshæmmende (eksperimenter med mængder og forhold mellem
disse og andre krydderier og krydderurter, indtil du finder den mængde
og kombination, der passer dig bedst og som passer bedst til den ret, du
laver).
Høje kvinder har højere kræftrisiko ... men hvorfor?
Som du måske har læst i forskellige artikler for nylig, har forskere
undersøgt, hvad højde betyder for kræftrisiko.
Det var mindre tydeligt fra disse artikler præcist, hvordan højde kan
øge risikoen for kræft.
Det har længe været kendt, at der er en sammenhæng mellem højde og
risiko for kræft. Den nye undersøgelse har bekræftet tendensen.
Forskerne analyserede data om 144.701 kvinder i alderen 50-79 år,
hvoraf 20.928 fik kræft i løbet ar en periode på 12 år.
Det viste sig, at der var en tydelig forbindelse mellem højde og øget
risiko for kræft. Højde var forbundet med øget risiko for kræft i
tyktarmen, livmoderslimhinden, nyrerne, æggestokkene, endetarmen,
skjoldbruskkirtel og i knoglemarven samt for modermærkekræft og
brystkræft.
For hver 10 centimeter ekstra højde steg risikoen for de nævnte
kræftformer med gennemsnitlig 13%.
Kilde: Kabat JC, Anderson ML, Heo M, et al. Adult stature and risk of
cancer at different anatomic sites in a cohort of postmenopausal women.
Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. Published online July 25, 2013.
Abstract
I en artikel om undersøgelsen i Berlingske —
Din højde afslører risiko for kræft — kommer forskningsleder hos
Kræftens Bekæmpelse, Anne Tjønneland, ind på en sandsynlig forklaring
... "Det er altså ikke fordi, man er høj, at man får brystkræft, men det
er en markør for at man har fået energi-tæt kost, som kan give øget
risiko for kræft,"
PCRM (Physicians Committee for Responsible Medicine) skriver blandt
andet, at forskerne advarer om, at højden ikke er en risikofaktor i sig
selv, men snarere en markør for andre risikofaktorer, herunder
kalorierig kost i barndommen, højere indtag af mælk i barndommen, og et
højere niveau af insulin-lignende vækstfaktor i blodet (IGF-1).
Kroppen fremstiller det vækstfremmende hormon IGF-1 igennem hele
livet, men især i barndommen og puberteten, hvor det har stor betydning.
Den laveste produktion forekommer hos ældre mennesker.
IGF-1 er ikke et "dårligt" hormon, fordi det sættes i forbindelse med
øget forekomst af kræft. Tværtimod.
Men, som med så meget andet, er det et spørgsmål om balance, og for
meget IGF-1 i blodet er kendt for at øge kræftrisikoen.
Som der står på
Kræftens Bekæmpelses hjemmeside er et forhøjet niveau i kroppen af
dette hormon blevet sat i forbindelse med udvikling af kræft.
Artiklen
Tall Women Have Higher Cancer Risks inkluderer et interview med Dr.
Tim Byers om undersøgelsen. Her nævner han blandt andet, at det har
været kendt i 20-25 år, at højde er forbundet med øget risiko for mange
kræftformer. Artiklen beskriver, at det sandsynligvis er
ernæringsmæssige og hormonelle faktorer i puberteten, der både påvirker
vækst og senere risiko for kræft.
Den vestlige type kost med for mange kalorier, for store mængder
animalsk føde og for mange mejeriprodukter fremmer forekomsten af
væksthormoner og inflammation — hvilket øger risikoen for alvorlige
sygdomme som blandt andet kræft.
Der er dog desværre ingen grund til at tro, at det bliver bedre
foreløbigt. Der er enorme økonomiske interesser involveret i at sælge
raffinerede og proteinrige fødevarer.
Læs også artiklen:
Hvorfor er det så svært at spise sundt?
I artiklen:
High protein trend to hit Europe – whether we need it or not fremgår
det, at fødevareindustrien vil markedsføre flere og nye proteinrige
eller proteinberigede føde- og drikkevarer, selv om meget få europæere
(eller amerikanerne) har proteinmangel. Verdenssundhedsorganisationen
WHO anbefaler, at voksne kvinder indtager omkring 48 g protein dagligt,
og voksne mænd omkring 56 g. I Europa svinger det gennemsnitlige
proteinindtag fra omkring 99 til 115 g dagligt.
Hvad du kan gøre:
En af de bedste ting, de fleste mennesker kan gøre for deres helbred,
er ikke at øge men mindske deres indtagelse af animalsk protein.
Det vil også mindske mængden af IGF-1 i blodet.
Det er ikke et problem, hvis du er højere end de fleste. Det har
andre fordele, og betydningen er trods alt begrænset.
Det er især en god idé at holde igen med rødt kød, forarbejdet kød og
mejeriprodukter. Det er også vigtigt at undgå fedme og dyrke nok motion.
Mindre eller ingen kød og andre animalske fødevarer giver:
- Mindre inflammation i kroppen
- Lavere risiko for alvorlige kroniske sygdomme.
Mail: Jod
Jeg har fået den ide at vores almindelige salt ikke er det bedste
middel pga. tilsætningsstofferne, så jeg er begyndt at bruge
Himalayasalt med mange mineraler i - men så uden tilsat jod!
Ville du anbefale at man tager nogle jodtablettter - og i så fald
hvilke?
Jeg er ikke så meget for at spise tang, - er der andet man kan
spise...?
Det er nogle dejlige nyhedsbreve du sender ud, tak for dem!
venlig hilsen
Grethe
Kære Grethe
Jeg ser ikke noget problem i, at salt er tilsat jod. Problemet er
snarere, at de fleste mennesker indtager for meget salt.
Men hvis du fravælger salt med tilsat jod, er det vigtigt, at du får
nok jod på anden måde.
Det kan du få fra en vitaminpille, der indeholder jod (det gør næsten
alle vitaminpiller), fra tang eller tangtabletter (fx kelp).
Med venlig hilsen
John Buhl
Jeg tror
fuldt og fast på, at selv-uddannelse er den eneste form for
undervisning, der er.
— Isaac
Asimov
