Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 34, 2011
-
Livsstil har stor indflydelse på levealder
-
Mail: Salt, hørfrø
|
|
|
Uforskammethed er den svage persons efterligning af styrke.
— Eric Hoffer
Livsstil har stor indflydelse på levealder
Sund kost og livsstil giver kvinder 15 ekstra leveår og
mænd ca. 8,5 ekstra år.
Det viser ny undersøgelse.
Kost og levevaner hos 120.852 deltagere fra Netherlands
Cohort Study blev analyseret ved, at forskerne kikkede på fire faktorer:
-
Ingen rygning.
-
Fysisk aktivitet i mere end en halv time dagligt.
-
En kost som i Middelhavslandene.
-
En sund vægt.
En traditionel middelhavskost er karakteriseret ved et
højt indtag af grønsager, frugt, bælgfrugter, nødder, fisk, fuldkorn,
enkeltumættet fedt i stedet for mættet fedt, lavt indtag af kød og et
alkoholforbrug på ca. 0,5 til 2 glas om dagen.
Virkningerne af en middelhavskost var mere tydelig hos
kvinder end hos mænd. Det var indtagelsen af nødder, grønsager og
begrænset indtag af alkohol, der havde den største virkning på lavere
dødelighed i forbindelse med kosten.(1)
At fysisk aktivitet betyder meget for sundhed og levetid
er for nylig bekræftet i en australsk undersøgelse, der viste at tiden
foran fjernsynet kan koste leveår.
Stillesiddende adfærd — til forskel fra for lidt motion
— er forbundet med en højere risiko for død, især fra hjerteanfald eller
slagtilfælde. At se tv tegner sig for en betydelig del af stillesiddende
aktivitet, men dens indvirkning på den forventede levetid er stor.
Forskerne brugte tidligere offentliggjorte data om
forholdet mellem at se tv og levealder fra analyser af "the Australian
Diabetes, Obesity and Lifestyle Study" (AusDiab), samt australske
nationale befolknings- og dødelighedstal for 2008.
AusDiab er en national undersøgelse af et repræsentativt
udsnit af befolkningen, der startede i 1999-2000, og som involverer
11,247 voksne i alderen 25 eller ældre.
Baseret på disse tal, og forventede dødsfald af alle
årsager, beregnede forskerne, at en person, der i sin levetid i
gennemsnit bruger seks timer om dagen på at se tv, kan forvente 4,8
færre år sammenlignet med en person, der ikke ser tv. Eller sagt på en
anden måde kostede hver time foran fjernsynet ca. 22 min. i kortere
levetid.
Forskerne konkluderede, at tv-kikkeri kan være forbundet
med et tab af liv, der kan sammenlignes med andre risikofaktorer for
store kroniske sygdomme såsom fysisk inaktivitet og fedme.(2)
Heldigvis skal der ikke ret meget aktivitet til, før det
gør en stor forskel. Så lidt som 15 min. motion daglig kan øge
levealderen med hele tre år.
Det viser et nyt omfattende studie, hvor forskerne
fulgte 416.175 mænd og kvinder i 13 år. Efter de havde taget højde for
forskelle i alder, vægt, køn og andre faktorer, fandt de, at blot 15
min. moderat motion dagligt i gennemsnit gav tre ekstra leveår
sammenlignet med dem, der forblev inaktive.
Daglig motion var også forbundet med lavere forekomst af
kræft og mindskede dødeligheden pga. kræft med 10%.(3)
Kroppen er bygget til ganske meget bevægelse og fysisk
aktivitet, derfor vil for stillesiddende adfærd give mange problemer.
Hvis du ikke føler, at du har tid til motion, spise
sundt eller få nok søvn er det en ret dårlig undskyldning, hvis du
samtidig bruger tid foran fjernsynet.
Der er naturligvis ikke noget galt i at se tv, men det
går ud over helbredet at hænge for længe foran kassen.
Det er overraskende lidt, der egentlig skal til, for at
øge chancen for mange gode ekstra leveår.
Fra de nævnte og andre undersøgelser om levealder vil
følgende gøre en stor forskel:
-
Spise godt med grønsager og anden sund mad.
-
Undgå rygning.
-
Hold igen med alkohol.
-
½ times motion dagligt. Begynd med at dyrke 15 min
daglig motion (kan blot være en rask gåtur). Mere motion er endnu
bedre.
-
Hold din normalvægt (følg
et fornuftigt slankeprogram, hvis du skal ned i vægt). Hold dig
langt væk fra slankeprogrammer, der anbefaler ekstra animalsk
protein eller bandlyser sunde fiberrige kulhydrater.
-
Sørg for nok søvn og god søvn.
-
Få nok sol og frisk luft.
De fleste punkter er noget alle let kan klare, uden det
kræver de store anstrengelser.
Læs evt. også e-bogen
Ung Længere.
Kilder:
(1) Piet A van
den Brandt
The impact of a Mediterranean diet and healthy lifestyle on premature
mortality in men and women
Am J Clin Nutr 2011 ajcn.008250;
First published online July 27, 2011. doi:10.3945/ajcn.110.008250
(2) J Lennert
Veerman m.fl.
Television viewing time and reduced life expectancy: a life table
analysis,
Br J Sports Med 2011;Published Online First: 15 August 2011
doi:10.1136/bjsm.2011.085662
Du kan læse om undersøgelsen på engelsk her:
http://press.psprings.co.uk/bjsm/august/bjsm85662.pdf
(3) Chi Pang
Wen m.fl.
Minimum amount of physical activity for reduced mortality and extended
life expectancy: a prospective cohort study
The Lancet, Early Online Publication, 16 August 2011
doi:10.1016/S0140-6736(11)60749-6
Mail: Salt, hørfrø
SALTINDTAG
Må jeg høre din mening om den seneste undersøgelse, der
sår tvivl om sammenhængen mellem forhøjet blodtryk og et højt
saltindtag?
http://www.news-medical.net/news/20110504/4314/Danish.aspx
Derudover har jeg egentlig altid troet at et forhøjet
saltindtag (dvs. mere end normalt forbrug) ikke 'bare' har forårsaget
forhøjet blodtryk, men også har andre dårlige sider. Eller er jeg helt
galt på den?
HØRFRØ
Derudover har jeg hørt fra en kvinde, der er blevet
opereret for brystkræft, at hun her efterfølgende skal undgå hørfrø,
hvilket jeg overhovedet ikke forstår. Hun har fået at vide, at det
påvirker hendes hormoner, og det er ikke godt. Samtidig siger hun, at
det måske også påvirker kvinder uhensigtsmæssigt, selvom man aldrig har
haft brystkræft ...? Jeg er ellers ivrig forbruger af både hakkede
hørfrø i mit brød og hørfrøolie i dressinger eller lignende, da jeg
havde opfattelsen af, at det er virkelig sundt. Kan du fortælle mig hvad
du ved om dette?
Mvh Fadia
Hej Fadia
Vedr. salt:
Undersøgelsen, du refererer til, har fået mange hårde
ord med på vejen.
Der er flere problemer forbundet med et højt saltindtag.
http://www.altomkost.dk/Fakta/Salt/Forside.htm
Vedr. hørfrø.
Hørfrø indeholder cadmium, så det er bedst ikke at spise
for mange.
Hørfrø indeholder også nogle naturlige planteøstrogener,
som kan modvirke den medicin, nogle kræftpatienter modtager (tamoxifen).
Jeg ved ikke ret meget om det, eller hvor meget det
betyder (det er der muligvis ingen, der gør, men for en sikkerheds skyld
frarådes brystkræftpatienter ofte at spise hørfrø).
Nogle af de stoffer, der findes i hørfrø, kan blive til
blåsyre og kan give forgiftning ved store mængder.
Hele hørfrø i brød mv. er ikke et problem, men knuste
hørfrø som kosttilskud eller i maden bør du kun bruge i små mængder
(eller evt. helt undgå).
Der er ikke cadmium eller andre uheldige stoffer i
hørfrøolie. Så hvis du ønsker omega-3 fra hørfrø er olie den bedste
løsning.
Med venlig hilsen
John Buhl
Hvis du har
modet til at begynde har du modet til succes.
— David
Viscott
