Lidt af det hele eller (næsten) kun det sunde?

Læs også artiklerne:

Alt med måde og "Med måde" kan fungere som et fornuftigt råd

En del mennesker kan sagtens gennemføre og fastholde selv meget omfattende kostændringer indenfor kort tid, og derved opleve et stort udbytte, hvis de får god viden, god vejledning og evt. støtte og opbakning i en periode.

Det er sjældent let at gennemføre omfattende ændringer i ens kostvaner, men:

• Det er ikke så svært som mange tror, hvis det gøres rigtigt.
• Det er i de fleste tilfælde lettere at gennemføre store og nødvendige ændringer hurtigt eller med det samme, frem for at lade det trække ud over en længere periode.

Hvis du får besked på og begynder at tro på, at så længe du spiser "alt med måde", spiser du sundt, har du ikke store chancer for at opleve, hvor stor betydning meget sunde kostvaner kan have for velvære og helbred.

"Alt med måde" er i de fleste tilfælde en forfærdelig ide, som for længst har vist sig at være en dårlig løsning -- især når det gælder svært overvægtige og syge mennesker, som ønsker at få indført de kostændringer, der vil hjælpe dem.

De fleste mennesker mangler eller vil have gavn af væsentlig flere af de plantestoffer, som vi finder i frugt, grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter og nødder.

Det er derfor en rigtig smart ide -- eller som tommelfingerregel -- at:

• væsentlig mindske indtagelsen af animalske fødevare samt raffinerede fødevarer som sukker, hvidt brød og olie
• væsentelig øge mængden af sunde vegetabilske fødevarer.

Det behøver grundlæggende set ikke, at være mere kompliceret end det.

De slatne kostråd, som mange får fra deres læge, diætist eller "coach" er ofte helt utilstrækkelige (og i nogle tilfælde direkte skadelige), hvilket medfører, at de fleste syge eller overvægtige forsøger at leve efter kostråd, der ikke gør den store forskel.

Efterhånden får mange derfor den ide, at kosten nok alligevel ikke betyder særlig meget.

Det er ærgerligt, for det er netop de helt utilstrækkelige kostændringer, som er den væsentligste årsag til, at så mange ikke bliver raske eller slanke efter kostændringer, selv om det kunne være sket.

Medmindre du har en god ide om eller får brugbare og konkrete anvisninger om, hvad præcist "med måde" betyder, løber det hele hurtigt ud i sandet og bliver meningsløst.

Mit forslag

• Lad være med at spise/drikke noget usundt "med måde", hvis du rimelig let blot kan lade være med at spise/drikke det.
• Hvis du ikke føler, at du kan undvære noget usundt, så sæt en konkret og realistisk begrænsning for, hvor meget du vil spise/drikke af det (og nyd det uden dårlig samvittighed).
• Fokuser på at spise mere af det sunde -- og lær at vælge og/eller tilberede det sunde, så du holder af det. Det kræver lidt tålmodighed og eksperimentering, men det kan sagtens lade sig gøre. Den største udfordring er som regel at ændre ens holdning til maden og give de nye kostvaner en chance.

Lidt af hvert

ADHD

Færre små skoledrenge får adhd-medicin
Adhd-medicin gives til 27 procent færre drenge i dag end i 2011. Jacob på 8 år fik adhd-medicin første gang sidste år og har det nu langt bedre.
Læs mere på politiken.dk

De Radikale: Børn skal ikke have medicin mod adhd
Andre former for hjælp skal prøves i seks måneder, før læger må bruge medicin, foreslår R. For ensidigt, siger professor i psykiatri.
Læs mere på politiken.dk

Sorte pletter på adhd-børnenes danmarkskort
Der er store kommunale forskelle på, hvor mange børn der får adhd-medicin. Fortæl mig, hvor du bor, og jeg skal sige, om dit barn får adhd-medicin. Næsten så groft kan det siges. Mens mindre end 10 børn per 1.000 får adhd-medicin i Esbjerg Kommune, er der mere end 20 børn per 1.000 i nabokommunen lige sydfor, Tønder.
Læs mere på politiken.dk

Studie forbinder usund graviditet med højere risiko for ADHD
Der er en sammenhængen mellem en fed og sukkerrig diæt under graviditeten og øget risiko for ADHD-symptomer og andre adfærdsvanskeligheder hos børn, fordi en usund graviditetskost med masser af slik og bearbejdet mad kan føre til DNA-forandringer, som påvirker udviklingen af hjerneområder med relation til ADHD. Det viser en ny undersøgelse.
Læs mere på videnskab.dk

Indeklima

Forsker advarer: Flourstoffer i møbler og tøj rammer børn og gravide
En ledende forsker slår fast i en ny undersøgelse, at grænseværdierne for fluorstoffer er sat 100 gange for højt. Stoffet kan påvirke gravide og børn.
De findes overalt, fluorstofferne. I vores møbler, i vores tøj, sko og fødevareemballage. I støvet i vores hjem, i gulvtæpper, stegepander og gryder.
Læs mere på livsstil.tv2.dk

Luftforurening er værst, når vi er indendørs
Et nyt studie blandt københavnere viser, at det står værst til med luftforureningen, når vi er inden for husets fire vægge. Et studie publiceret i tidsskriftet Atmospheric Environment viser nemlig, at 90 procent af al den luftforurening, vi udsættes for, sker, mens vi er indenfor.
Læs mere på videnskab.dk

Sådan får du et godt indeklima derhjemme
For at få et sundt indeklima, er det først og fremmest vigtigt at lufte ud. Flere gange om dagen. Gerne 5 minutter af gangen, helst 10. Og det er altså ikke nok bare at åbne et vindue i den ene ende af huset og så forvente, at det spreder sig til resten af hytten. Der skal gennemtræk til.
Læs mere på videnskab.dk 

Overvægt og helbred

Lille vægtstigning fordobler risiko for type 2-diabetes
Bare 6-7 kilo ekstra på sidebenene giver dobbelt så stor risiko for type 2-diabetes. Det viser et nyt svensk studie, der har sammenlignet 4000 tvillingers BMI-tal. Diabetesforeningen finder resultatet bemærkelsesværdigt.
Læs mere på diabetes.dk

Hjernen er ti år ældre hos overvægtige midaldrende end hos slanke
For mange kilo på sidebenene kan have konsekvenser for hjernens aldring. Midaldrendende overvægtige menneskers mængde af såkaldt hvid substans i hjernen er nemlig tilsvarende mængden hos en slank person, som er ti år ældre, viser et nyt studie.
Læs mere på videnskab.dk