Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 34, 2021
- Der er forskel på brød med
fuldkornsmærket og ægte fuldkornsbrød
- Svømning giver hjernen et boost
- Plantebaseret kost mod
åreforkalkning og hjerte-kar-sygdomme
- Godt i gang med nye vaner
- Visse influenzavirusser er
muligvis blevet udryddet i løbet af pandemien
- Kvinder i overgangsalderen kan
danse sig til bedre sundhed
- Før gjorde beskidt vand os syge –
nu er fjenden dårlig luft: Helt ny tilgang til indeklima er et must
|
UGENS CITAT
"Ting
fungerer bedst for dem, der får det bedste ud af, hvordan tingene
fungerer".
— John Wooden
Der er forskel på brød med fuldkornsmærket og ægte fuldkornsbrød
Mennesker, der spiser fuldkornsprodukter, har lavere forekomst af
diabetes, hjerte-kar-sygdomme og visse kræftformer, sammenlignet med
dem, der spiser mere raffinerede kornprodukter.
Ved at skifte det almindelige brød ud med fuldkornsbrød kan de fleste
derfor væsentlig forbedre deres kost og deres sundhed.
Brød med fuldkornsmærket er klart bedre end brød, der kun består af
raffineret mel, men brød med fuldkornsmærket er som regel kun 50%
fuldkornsbrød.
100 % eller næsten 100 % fuldkornsbrød, der er bagt på den rette
måde, indeholder flere gavnlige kostfibre, næringsstoffer og andet godt,
end brød bagt af raffineret mel, eller hvor halvdelen er raffineret
hvidt mel.
Læs
mere på helseonline.dk
Svømning giver hjernen et boost
Svømning forbedrer hukommelse, kognitiv funktion, immunrespons og
humør samt reparerer skader fra stress og skaber nye neurale
forbindelser i hjernen.
Læs
mere på videnskab.dk
Plantebaseret kost mod åreforkalkning og hjerte-kar-sygdomme
En gennemgang af alle relevante undersøgelser om kost og
hjerte-kar-sygdomme konkluderer, at kostvaner med et højere indtag af
plantebaserede fødevarer, der har et begrænset indhold af raffinerede
kornprodukter og stivelsesrige fødevarer, er forbundet med en markant
lavere risiko for åreforkalkning og hjerte-kar-sygdomme sammenlignet med
kostvaner, der inkluderer mange animalske fødevarer.
Læs
mere på helseonline.dk
Godt i gang med nye vaner
Ny artikel med nogle tip til, hvordan vi bedst griber tingene an, når
vi går i gang med at ændre vaner.
De fleste af os har en del indgroede vaner, der ikke gavner os, og
som vi egentlig gerne vil ændre, men når vi bestemmer os for at ændre på
indgroede vaner, er vi oppe imod svære odds.
Læs mere på
helseonlien.dk
Visse influenzavirusser er muligvis blevet udryddet i løbet af
pandemien
Der har været historisk lav influenzasmitte det seneste år.
Coronatiltag verden over har gjort livet svært for en række
influenzavirusser.
Håndsprit, mundbind, rejserestriktioner og social distancering har
ikke kun begrænset COVID-19-smitten; influenzavirusserne er også blevet
holdt i kort snor.
Nogle forskere mener endda, at enkelte varianter muligvis er uddøde.
Læs
mere på videnskab.dk
Kvinder i overgangsalderen kan danse sig til bedre sundhed
Kvinder kæmper ofte med at styre deres vægt, kolesteroltal og andet,
der kan have en negativ indflydelse på deres sundhed, når de går ind i
overgangsalderen.
En ny undersøgelse tyder på, at dans effektivt kan sænke
kolesteroltallet, forbedre konditionen, bedre balanceevne, give en
sundere kropssammensætning (lavere fedtprocent) og forbedre selvværdet.
Læs
mere på sciencedaily.com
Før gjorde beskidt vand os syge – nu er fjenden dårlig luft: Helt ny
tilgang til indeklima er et must
Ligesom der er sundhedsrelaterede regler for fødevarer og vand, skal
der også sættes krav til den luft, vi indånder i bygninger, skriver
forskere.
Bygningsreglementer, standarder og guidelines vedrørende bygninger
bør ændres fra komfort til helbred. Kvaliteten af luft i bygninger, hvor
der færdes mennesker, skal prioriteres i en helt anden grad, end den
bliver i dag.
Det er især luftkvalitet og ventilation der bør være i fokus, da de
fleste kendte pandemier er blevet udbredt som luftvejsinfektioner. Virus
transporteres nemlig i luften og kan smitte via dråbeinfektion (spyt) og
via luftbåren infektion.
Læs
mere på videnskab.dk