Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 35, 2006
 


  1. Sund kost mod prostatakræft
  2. Ny advarsel om medicin mod ADHD
  3. Mail: Diabetes og kost
  4. Mail: Lavt blodtryk
  5. Ugens læsertip

Kære læser

Send en mail, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, eller hvis der er bestemte emner, du ønsker, vi skal tage op.

God weekend!

Med venlig hilsen
John Buhl


"Held er det, der sker, når forberedelse møder mulighed."

– Seneca, Romersk filosof


1) Sund kost mod prostatakræft

Forskere undersøgte om en plantebaseret kost kunne sinke udviklingen af prostatakræft, eftersom den typiske kost i den vestlige del af verden, der er rig på animalske fødevarer og fattig på planteføde, har vist sig at fremme udvikling af sygdommen.

Eftersom kostændringer kan være stressende, inkluderede forskerne også teknikker til stressreduktion som fx meditation.

Ti mænd med tilbagevendende prostatakræft øgede deres indtagelse af frugt, grøntsager, bønner og fuldkornsprodukter over en periode på seks måneder.

Sammenlignet med seks måneder før den nye kost, sinkedes udviklingen af prostatakræft hos de ti mænd.
(Integrative Cancer Therapies, Vol. 5, No. 3, 214-223 (2006)
http://ict.sagepub.com/cgi/content/abstract/5/3/214


2) Ny advarsel om medicin mod ADHD

Flere former for medicin, der bruges til behandling af ADHD – fx Ritalin – skal fremover i USA mærkes med en ny advarsel om mulige bivirkninger.

De nye advarsler inkluderer:
- Mulig risiko for pludselig død
- Alvorlige hjerteproblemer
- Aggression
- Mani
- Psykotisk opførsel
- Hæmmet vækst
- Slagtilfælde
- Synsproblemer

(All Headline News 22-08-2006)
http://www.allheadlinenews.com/articles/7004614109

Mere om Ritalin her:
http://www.nomedica.dk/ritalin.htm


3) Mail: Diabetes og veganerkost

Efter nyheden om, at veganerkost giver effektiv hjælp til diabetikere
http://www.nomedica.dk/ugeskrift31_2006.htm
modtog jeg nedenstående mail ...

Jeg vil gerne komme med en kommentar vedr. kulhydrater og diabetes 2. Nemlig at hvis man sparer på kulhydraterne/stivelserne, spiser æg, kød, oregano og andre krydderier i store mængder samt grøntsager, så forsvinder diabetes 2 stort set. Jeg har selv prøvet det og virkningen indtræder efter ca. 14 dage på en diæt, der slet ikke indeholder kulhydrater, stivelse eller sukker. Sukkertallet faldt fra ca. 7 til 5 i gennemsnit i løbet af 2 uger.

Det er nok muligt, at ikke alle kan tåle denne diæt, specielt ikke hvis fedtstofskiftet ikke virker. Men teorien er altså, at det er de fint forarbejdede kulhydrater/stivelse, tilsatte syntetiske vitaminer og sukker, der ikke kan nedbrydes. Det øgede sukkerindhold i blodet ødelægger derefter de andre organer med hjertesvigt, højt kolesteroltal mv. til følge pga. betændelsestilstande i organer og kredsløb.

Senere, når tilstandene igen er normaliserede, kan man godt starte med at spise de gode kulhydrater (lavt glykæmisk index) igen, men stadig holde sig langt væk fra kager, slik, cola og lignende.

Venlig hilsen
K.

Hej K.

Det er absolut ikke er en metode, jeg kan anbefale.

Den har været brugt til at klare flere forskellige helbredsproblemer (bl.a. epilepsi, overvægt og diabetes), fordi du ved at udelade kulhydrater (kommer ned på et minimum) tvinger kroppen væk fra at bruge glukose som brændstof (som er det naturlige).

Det er ekstremt usundt og kan på længere sigt give masser af helbredsproblemer, også selv om du evt. på kort sigt får lidt mere styr på blodsukkeret.

Det skadelige i den "kur", du nævner, er:

  1. Mangel på gode kulhydrater (eller rettere mangel på alle de gavnlige stoffer, du får sammen med sunde kilder til kulhydrater som frugt, grøntsager, bælgfrugter og fuldkornsprodukter)
  2. Alt for mange animalske fødevarer.

De skadelige virkninger af for mange animalske fødevarer inkluderer øget risiko for kræft og hjerte-kar-sygdomme.

Problemerne med animalske fødevarer er omfattende og er vel bedst beskrevet i bogen The China Study
http://www.thechinastudy.com/about.html

Læs evt. også her om proteinkure:
http://www.drmcdougall.com/med_hot_highprotein.html

Type 2 diabetikere bør satse på at blive helt raske, og holde sig fra kure, som alligevel ikke hjælper dem på længere sigt, men blot øger risikoen for flere problemer.

De store mængder animalske fødevarer, der ofte anbefales i den salgs kure, du her nævner, vil på ingen måde gavne diabetikere, selv om blodsukkeret evt. i en periode falder pga. færre kulhydrater.

Den bedste kost ved diabetes – og en lang række andre sygdomme – er en kost fri for animalske fødevarer. Altså en kost uden kød, fjerkræ, æg, fisk, mælk og mejeriprodukter. Kosten skal også være fri for raffinerede kulhydrater (sukker, hvidt mel mv.).

Det er naturligvis også meget vigtigt at dyrke tilstrækkelig motion og sørge for god søvn.
Læs mere om sund kost og livsstil her:
http://www.nomedica.dk/hvordan_rask.htm

Er der for svært for dig helt at udelade animalske fødevarer – eller hvis du ikke har lyst til eller mener du har behov for at gå så ”drastisk” til værks kan du evt. fortsætte med en lille smule kød, fisk eller andre animalske fødevarer i din kost, men sørge for at kosten på alle andre måder er perfekt.

Med venlig hilsen
John Buhl


4) Mail: Lavt blodtryk

Hej John

Jeg har fået tilsendt e-bogen Ung Længere og du bad om evt. tilbagemelding.

Jeg har læst e-bogen ”Ung ... længere” og fundet den ret interessant, der er en masse ting jeg kan bruge, men desværre manglede jeg noget, både i denne bog og i de andre af dine bøger jeg har læst.

Det er ikke kun i dine bøger jeg mangler det, det er også i alt andet jeg har læst som du ikke har skrevet.

Jeg lider bl.a. af for lavt blodtryk noget der er ligeså slemt som at lide af for højt blodtryk, men desværre findes der meget lidt læsestof om denne lidelse, i alt hvad man læser om at få det bedre er der afsnit om hvad man kan gøre for at få sit blodtryk NED, men ikke en brik om hvad vi stakler der lider af det modsatte gør for at få trykket OP.

Med venlig hilsen
Kirsten

Hej Kirsten

Det er meget sjældent at lavt blodtryk er en egentlig sygdom eller et problem.

Og hvis det er, vil/bør lægen forsøge at finde ud af HVORFOR blodtrykket er lavt.

Derfor skal du først og fremmest snakke med din læge om problemet, hvis du ikke allerede har gjort det.

Den eneste løsning jeg kender (medmindre der er tale om en sygdom, der på anden måde skal/kan behandles) er motion!

Motion er ofte effektiv. Daglig motion (evt. meget motion) vil måske ikke få blodtrykket op (eller kun lidt op), men den vil fjerne svimmelhed og andre symptomer, der kan være forbundet med lavt blodtryk.

Normalt er lavt blodtryk kun en fordel, blot det ikke er FOR lavt og ikke skyldes en sygdom.

Med venlig hilsen
John Buhl


”En virkelig beslutning måles på det faktum, at du har foretaget en ny handling. Hvis der ikke er handling, har du ikke virkelig bestemt dig.”

-- Anthony Robbins, amerikansk forfatter


5) Ugens læsertip

Opskrifter

Her er der nogle veganopskrifter på dansk: http://www.vegoland.dk/vsp6.htm

Det er måske værd at nævne at de fleste vegetaropskrifter kan laves vegansk ved at bytte om på nogen af ingredienserne.

Mælk findes jo i soja-, ris- og havreudgaver.

Æg kan erstattes på forskellige måder; jeg har hørt (har ikke prøvet det selv) at hvis æg bliver brugt som bindemiddel kan man knuse hørfrø og blande det med lidt vand så man får en klæbrig masse.

På den måde får man også omega-3.

Heini

Lidt om det, jeg gør som veganer

Om morgenen spiser jeg økologisk müsli fra Kornkammeret (fås i Fakta) med frisk frugt og soyamælk. Af soyameælk bruger jeg Provamel plus calcium fra helsekosten. Det er en dejlig mælk, som også er god til madlavning, fx til stuvet spinat. Den smager også godt ovenpå jordbær og anden frugt, den er sødet med lidt æblekoncentrat.

Til frokost spiser jeg groft rugbrød med fx. humus, tahin eller jordnøddesmør dænget til med tomatskiver, agurk, rå løg, bønnespirer, squash, peberfrugt, radiser, avokado, oliven, krydderurter, alt hvad man kan finde på.

Humus laver jeg selv af kogte kikærter, der blendes og derefter blandes med citronsaft, masser af knust hvidløg, tamari, tahin, olie (ikke for meget), salt og peber (tilsæt lidt kogevand, hvis humusen bliver for fast). Der findes andre opskrifter på humus, hver person har næsten sin specielle.

Jordnøddesmør skal være den uden sukker, økologisk fx. fra Urtekram.

Bønnespirer kan man selv lave af mungbønner. Jeg har købt en speciel spirekasse i en helsekostforretning engang.

Til frokost kan man bruge også kolde veganer postejer, og hvad med frugtpålæg, som fås i gode udgaver i helsekosten. Tofu i mange varianter er også en god spise.

Til mellemmåltider er der frugt, nødder og mandler, og helsekosten har meget forskelligt, man kan falde for af sødt, fx. forskellige riskager, kiks, småkager, der duer. Der findes også tofu-is, som smager rigtig godt, der er bare meget sukker i, men man skal synde lidt. Der findes kageopskrifter på veganbasis, så man selv kunne bage.

Til aften er der forskellige kogte grøntsager, supper, salater, vegan postejer, der er mange muligheder.

Venlig hilsen
Hanne

Kommentar:

Lad os endelig få flere tips og eksempler på, hvordan vegetarer og veganere spiser i løbet af en dag.

Mange ønsker at øge mængden af grønt og mindste mængden af kød, selv om de ikke umiddelbart er indstillet på at blive vegetar. Indsend derfor også meget gerne opskrifter på traditionel dansk mad, der er gjort sundere ved at erstatte en del eller det meste af kødet med grønt.

Især tips til, hvordan man kan få veganerkost til at smage (eller næsten smage) som ”almindelig” mad, gør det lettere for mange at undvære eller nedtrappe forbruget af kød og andre animalske fødevarer.

Kommentar fra en læser vedr. sidste uges opskrift

Det nye med læsere som kommer med opskrifter er fint, men der bør være mere specifikke mål på.

Jeg kan da ikke gætte hvor mange linser der skal til en portion deller.

Venlig hilsen
Merete

Sidste uges nyhedsbrev kan du læse her:
http://www.nomedica.dk/ugeskrift34_2006.htm


 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.