Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 35, 2012
- Mælk kan øge risikoen for æggestokkræft
- Soja
|
|
|
Facts er
stædige ting, men statistikker er mere medgørlige.
— Mark Twain
Mælk kan øge risikoen for æggestokkræft
En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning
viser, at mælk og surmælksprodukter kan bidrage til øget risiko for
æggestokkræft. De kvinder, der drak over ½ liter mælk eller
mælkeprodukter per dag, havde næsten dobbelt så høj risiko for at
udvikle æggestokkræft som kvinder, der drak lidt eller ingen mælk.
Også andre forskere har tidligere undersøgt sammenhængen mellem mælk
og æggestokkræft, men resultaterne er ikke entydige. Nogle har vist, at
mælk og mælkeprodukter øger risikoen endda i højere grad end de danske
resultater viser, mens andre ikke har kunnet påvise en sammenhæng.
Kilde:
cancer.dk 24.8.2012
Mette T. Faber m.fl. Use of dairy products, lactose, and calcium and
risk of ovarian cancer – Results from a Danish case-control study. Acta
Oncologica Apr 2012, Vol. 51, No. 4: 454–464.
Abstract
Mere om mælk ...
Det er uvist, hvad det er i mælk, som øger risikoen for blandt andet
prostatkræft og æggestokkræft. Der er faktisk flere muligheder — fx
laktose, mættet fedt, kasein (mælkeprotein) eller vækstfaktorer
(forskellige stoffer i mælk, der stimulerer cellevækst og måske også i
nogle tilfælde væksten af kræftceller).
Men indtil videre kan forskerne kun gætte.
Det er naturligvis vigtigt, at få nok kalk, men det klarer du
forholdsvis let på anden måde. Mere om det senere i denne artikel.
Der er voksende skepsis overfor mælk og mejeriprodukter, og med god
grund.
Læs evt. artiklen:
Er
mælk bedre end sit rygte?
Hovedargumenterne for at drikke mælk er, at mælk indeholder kalk,
giver stærke knogler og forebygger knogleskørhed.
Men langt fra alle forskere er enige.
Walter Willett, professor på Harvard-universitetet, konkluderede i en
forelæsning på Københavns Universitet, at det kan gøre mere skade end
gavn at anbefale en befolkning at drikke meget mælk. Vi skal have kalk,
men slet ikke i de mængder, som myndighederne anbefaler.
Læs evt. mere i artiklen:
Er
mælk bedre end sit rygte (2)
Fødevarestyrelsen mener dog, at mejeriprodukter har en central plads
i mange danskeres kost, og bidrager med vigtige næringsstoffer. De
skriver bl.a., at ca. ½ liter mager mælkeprodukt vil være passende for
de fleste danskere og vil sikre, at man får dækket sit kalciumbehov.
Spiser man sundt og efter kostrådene vil man dog kunne nøjes med mindre,
ca. 250 ml. (Mælk og ost 23.9.2010)
Fødevarestyrelsens oplysninger om de mulige skadelige virkninger ved
et højt indtag af mælk og mælkeprodukter er mildest talt mangelfulde, og
de skriver kun meget lidt om de alternativer, vi har til mælk og
mælkeprodukter.
Læs evt. artiklen: Er mælk værre end sit rygte? (4)
På hovedsiden om mælk og ost fra Fødevarestyrelsen står der også, at
et moderat indtag i størrelsesordenen ¼ - ½ liter mælkeprodukt er
optimalt i forhold til at forebygge sygdomme.
Artiklerne om mælk på DTU Fødevareinstituttets hjemmeside giver os på
samme måde den opfattelse, at vi forebygger sygdomme ved at indtage hvad
der svarer til ¼ og ½ liter mælkeprodukt hver dag. Og de nedtoner de
potentielt skadelige virkninger fra mælk.
Læs evt. om, hvordan mælk og mælkeprodukter sandsynligvis kan øge
risikoen for prostatakræft og andre alvorlige sygdomme i artiklen:
Er
mælk værre end sit rygte? (3)
Mælk er beregnet til de små
Efter mælkeperioden er det fra naturens side meningen, at vi
mennesker — på samme måde som alle andre pattedyr — begynder at spise
den mad, vi er designet til at spise (og det inkluderer ikke at
fortsætte med mælk).
Spørgsmålet er, om vi ustraffet kan forsøge at være klogere end
naturen. Er det uden risiko, at fortsætte mælkeperioden resten af livet
ved at drikke mælk fra et andet pattedyr?
Som i så mange andre tilfælde, hvor vi er overbeviste om, at vi ved
bedre end naturen, risikerer vi at betale en høj pris.
Det er ikke svært at tilrettelægge en kost, der indeholder de samme
eller flere næringsstoffer, som du finder i komælk.
Læs artiklen:
Er
mælk bedre eller værre end sit rygte?, hvor du også kan se eksempler
på næringsstoffer i mælk og andre fødevarer per 100 gram.
Mælk indeholder meget kalk, som muligvis vil gavne knoglerne hos
mennesker med en knoglefjendtlig kost og livsstil. Men drikker du meget
mælk i den tro, at det giver dig stærke knogler, er du nok blevet narret
af dygtig markedsføring. Og på længere sigt går det måske ud over dit
helbred.
Vi har i årtier være genstand for massive kampagner, der vil have os
til at drikke mælk (hver dag, meget og hele livet). Hovedargumentet har
hele tiden været, at det var nødvendigt for at opbygge knogler og undgå
knogleskørhed.
I en omfattende meta-analyse af kohorteundersøgelser med i alt over
en halv million deltagere, fandt forskerne ingen sammenhæng mellem
mælkeindtag og hoftebrud.
Læs evt. mere i artiklen:
Mælk til knoglerne eller hvide løgne?
Det er en udbredt opfattelse, at ekstra D-vitamin og kalk giver
stærke knogler, men den bedste metode til at øge knogletætheden på er
sandsynligvis motion.
En australsk undersøgelse har fx vist, at mænd, der motionerede,
øgede deres knogletæthed, og det ikke gjorde nogen forskel, om kosten
blev suppleret med ekstra kalk og D-vitamin.
Det er sandsynligt, at mændene i undersøgelsen allerede fik nok kalk
og D-vitamin, og ekstra kalk og D-vitamin derfor ikke gjorde nogen
forskel.
Læs evt. mere i artiklen:
Ekstra kalk og D-vitamin styrker ikke mænds knogler
I en større undersøgelse viste det sig, at de piger, der fik mest
D-vitamin, kun havde halv så stor risiko for stressfraktur, som de
piger, der fik den mindste mængde D-vitamin.
Stressfraktur er mindre brud på knoglevævet, som opstår fordi
belastningen lokalt har overskredet, hvad knoglevævet kan klare. Det er
en relativ almindelig sportsskade, der kan forekomme, når knoglerne
overbelastes.
I gennemsnit indtog pigerne 1181 mg kalk dagligt og 376,2 IU (lidt
mindre end 10 mikrogram) D-vitamin dagligt.
Det overraskende var, at forskerne ikke kunne konstatere nogen
beskyttende virkning fra mælkeprodukter eller kalk i kosten.
Piger, der indtog tre eller flere portioner mejeriprodukter dagligt
var ikke mindre tilbøjelige til at få stressfrakturer end dem, der ikke
indtog mælkeprodukter.
Læs evt. mere i artiklen:
D-vitamin styrker knoglerne, mælk gør ikke
Nok kalk uden mælk
En undersøgelsen fandt, at de mennesker, der indtager mest kalk, ikke
har lavere forekomst af knoglebrud eller knogleskørhed. Faktisk havde
dem, der indtog mest kalk (mere end 1137 mg dagligt), flere knoglebrud
og ca. samme risiko for knogleskørhed, som dem, der indtog mindst kalk.
Resultaterne viser, at kvinder, der indtager omkring 750 mg kalk
dagligt, har den laveste risiko for knoglebrud.
Forskerne konkluderer, at mens lav indtagelse af kalk (mindre end 700
mg per dag) øger risikoen for knoglebrud og knogleskørhed, er der ingen
grund til at indtage meget mere end det. Øget indtagelse mindsker nemlig
ikke risikoen for knoglebrud og knogleskørhed.
Meget tyder altså på, at du ikke får noget ud af at indtage mere
kalk, hvis du allerede får nok.
Den anbefalede daglige mængde kalk i kosten for voksne er 800 mg. Det
virker som en fornuftig anbefaling, selv om mere end 700 mg
sandsynligvis ikke gør nogen forskel i henhold til undersøgelsen
ovenfor.
Læs mere i artiklen:
Nok kalk uden mælk, hvor du også kan se en tabel, der viser, at du let kan få nok kalk
fra en sund kost med mange grøntsager.
Der kan dog opstå problemer med en mere almindelig dansk kost uden
mælk.
Indeholder din kost fx for lidt grønt og for meget kød — er der
risiko for, at det vil gå ud over dine knogler, medmindre du forbedrer
din kost eller indtager kosttilskud med kalk og D-vitamin eller indtager
mælkeprodukter.
Kød, fisk, æg, fjerkræ, olie og raffinerede kulhydrater indeholder
ikke kalk eller ikke kalk af betydning. Hold dig fra de ting eller spis
kun lidt, og du har meget lettere ved at få nok kalk i kosten på en sund
måde.
Animalsk protein kan udgøre et andet problem eftersom noget af
overskuddet af protein omdannes til organiske syrer, som kroppen blandt
andet bruger kalk til at neutralisere. Det er grunden til at en del
forskere mener, at alt for meget protein i kosten kan svække knoglerne
og måske føre til eller medvirke til knogleskørhed.
Det er måske også en af grundene til, at de lande, hvor indtagelsen
af animalske fødevarer er størst (fx i Danmark), også er de lande, der
har den største forekomst af knogleskørhed.
Læs evt. artiklen:
Almindelig kost uden mælk kan give kalkmangel
Kalk har mange vigtige funktioner i kroppen og medvirker blandt andet
til sunde knogler, men indtager du væsentlig mere, end du har brug for,
kan kalk skade kroppen.
Fravælger du mælk og mælkeprodukter kan du let få nok af de
næringsstoffer, der findes i mælk, fra en almindelig sund kost med
hovedvægt på uraffinerede vegetabilske fødevarer.
Der er ikke meget, som tyder på, at indtagelse af mælk og
mælkeprodukter styrker knoglerne eller forebygger knogleskørhed. Hvis
der er en effekt er den i hvert fald minimal, medmindre din kost er
meget ensidig og i længere tid har været i underskud af kalk.
Den bedste måde at få nok kalk og andre næringsstoffer på er ved at
spise mange grøntsager og andre uraffinerede vegetabilske fødevarer.
Mail: Soja
(Mail fra en læser. Lettere forkortet/revideret.)
I forbindelse med din
artikel om inflammation og soja synes jeg, at der mangler en vigtig
information omkring hvilken soja det er man spiser.
Idet man i østen hovedsageligt spiser fermenteret soja, som er sundt,
hvorimod vi i vesten spiser den ufermenteret slags, nogle gange i store
mængder, og den er ikke sund. Se følgende
artikel
Tak for de interessante artikler.
Med venlig hilsen
Hanne
Hej Hanne
Jeg kender Mercola og hans skriverier om soja, inkl. den artikel du
linker til her.
Soja har været sat i forbindelse med brystkræft, skriver han. Ja, som
en mulighed pga. de østrogenlignende stoffer, men han glemmer at skrive,
at de fleste undersøgelser om soja viser en gavnlig og forebyggende
virkning på kræft i forbindelse med indtagelse af soja og sojaprodukter
(inkl. brystkræft).
Der er ikke noget, som tyder på, at soja (i nogen form) giver “brain
damage”. Hvis noget, så tværtimod.
Soja skal naturligvis bruges med fornuft, og ikke fx sojamælk som
erstatning for mælk til småbørn.
Men sojabønner og produkter fra sojabønner (fermenteret eller ikke)
kan efter min mening sagtens og med fordel indgå i en sund kost.
Der er ting ved soja, som har givet anledning til betænkeligheder
(GMO, østrogenlignende plantestoffer, det høje fedtindhold).
Vedr. kræft har Fødevarestyrelsen og især Kræftens bekæmpelse skrevet
artikler om det (du kan google eller finde dem på deres hjemmesider). Fx
om soja og planteøstrogener
på siden her
Mercola går – som sædvanlig – helt over gevind, når han skal
argumentere imod soja eller andet, han ikke bryder sig om.
Hvis det var rigtigt, at soja var skyld i alverdens ulykker – lige
fra kræft til hjerneskade – hvorfor er soja så godkendt som fødevare?
Fødevarestyrrelsen må enten være fuldstændig uvidende om hvor farligt
soja er eller ligeglade ... eller Mercolas påstande er forkerte. Det
sidste er tilfældet.
Jeg har flere gange skrevet om og kommenteret forskellige
undersøgelser om soja i forbindelse med kræft.
Et udpluk:
Soja mindsker inflammation
Sojabønner mod kræft?
Undersøgelse: Soja beskytter mod lungekræft
Undersøgelser fastslår fordele ved soja efter brystkræft
Soja mindsker risiko for kræft i livmoder og æggestokke
Unge og voksnes indtagelse af soja mindsker risiko for brystkræft
Soja mindsker risikoen for kræft blandt mænd og kvinder
Sojabønner beskytter måske mod kræft
Netop pga. kontroverserne omkring soja – undersøgelser der viser en
forebyggende virkning overfor kræft, og mistanken om at de
østrogenlignende stoffer i nogle tilfælde kan skade – bliver der
foretaget ganske mange undersøgelser om soja, og der kommer givetvis
flere. Jeg har ingen aktier i firmaer, der sælger sojabønner, og har
ingen interesse i at “forsvare” sojabønner :-). Uanset om de måtte vise
en positiv eller negativ virkning, skal jeg nok fortsat bringe relevante
undersøgelser om soja i nyhedsbrevet.
Det eneste problem, jeg umiddelbart kan se, er, at nogle mennesker
ikke har godt af koncentrerede ekstrakter fra soja i form af
kosttilskud. Ekstrakter fra soja (sojaisoflavoner) har nemlig vist sig,
at kunne modvirke gener i overgangsalderen, så en del kvinder indtager
disse sojaisoflavoner i meget høje koncentrationer.
Læs evt. artiklen:
Ekstrakt fra soja mod hedeture?
Men der er ingen problemer forbundet med at lade sojabønner indgå i
kosten på lige fod med andre bælgfrugter og andre vegetabilske
fødevarer. Det er kun sundt.
Med venlig hilsen
John Buhl
For mange
mennesker overvurderer, hvad de ikke er, og undervurderer, hvad de er.
— Malcolm
Forbes
