Sammenhæng mellem inflammation og depression
Indenfor psykiatrien er det den gængse opfattelse, at depression
skyldes en ubalance af bestemte kemikalier i hjernen, som lægen eller
psykiateren derfor forsøger at rette op på med forskellige præparater —
ofte med de SSRI-præparater, som i folkemunde har fået den misvisende
betegnelse "lykkepiller" efter smart markedsføring fra
medicinproducenter.
Flere nye undersøgelser har dog udfordret den hypotese, og peger på
en anden overraskende mulig årsag: Dit immunsystem!
Det er en opdagelse, som sandsynligvis i en ikke al for fjern fremtid
revolutionerer måden, vi forebygger og behandler depressioner på.
Du ved, hvordan det føles at være syg pga. en infektion med virus
eller bakterier. Du ændrer adfærd. Du mister interessen for almindelige
daglige aktiviteter, du er mindre social, din søvn bliver dårligere. Du
føler dig generelt sløv, mismodig, groggy og irritabel.
Du har med andre ord mange af de samme symptomer, som også
kendetegner en depression.
Når en akut betændelse blive til en mild grad af kronisk betændelse
inde i kroppen, kaldes det en skjult kronisk inflammation.
Inflammation er den latinske betegnelse for betændelse. Det er en
naturlig del af immunsystemets reaktion på en irritation — fx en
infektion med bakterier eller virus, en solskoldning eller en skade. Det
er en del af kroppens forsvar imod det, som truer den.
Desværre er inflammation også en proces, som kan komme ud af kontrol
og blive kronisk, og være en medvirkende årsag til en lang række
sygdomme.
Problemet med en skjult kronisk inflammation er, at du kan føle dig
sund og rask — i det mindste så nogenlunde — samtidig med, at
inflammationen ligger og ulmer inde i kroppen. Selv en lav grad af
kronisk inflammation er en risikofaktor i forbindelse med mange
sygdomme.
Ud over den skadelige virkning, som en kronisk lav grad af
inflammation ellers har på helbredet, vil den også dræne dig for energi
og medvirke til depression.
Kronisk inflammation og hjernen
Kronisk inflammation kan forekomme overalt i kroppen, også i hjernen,
og kronisk inflammation i hjernen kan være ansvarlig for en række
hjernerelaterede problemer.
Et studie fra 2015 viste, at deprimerede mennesker havde en 30%
højere inflammationsgrad i deres hjerner. De mest alvorligt deprimerede
havde det højeste niveau af inflammation i hjernen.
Mere om undersøgelsen på engelsk her:
http://jamanetwork.com/journals/jamapsychiatry/fullarticle/2091919
En undersøgelse fra 2013 fandt, at deprimerede patienter med
inflammatoriske biomarkører oplevede en forbedring af deres symptomer,
efter at de havde taget medicin mod inflammation.
Altså et tydeligt tegn på, at mindskelse af inflammation hjælper
deprimerede.
Mere om undersøgelsen på engelsk her:
http://jamanetwork.com/journals/jamapsychiatry/fullarticle/1356541
Vi vil derfor givetvis opleve en række nye præparater til bekæmpelse
af inflammation, efterhånden som flere undersøgelser finder en
sammenhæng imellem sænkelse af inflammation i kroppen og lavere
forekomst af en række sygdomme.
Der er flere problemer forbundet med at bruge medicinske præparater
imod inflammation — inkl. bivirkninger — men en sund livsstil kan
heldigvis modvirke en uhensigtsmæssig inflammation på en langt sundere
måde end medicinske præparater kan.
Livsstilsændringer kan være meget effektive, fordi kronisk
inflammation hovedsageligt skyldes usunde vaner. Disse ændringer vil i
de fleste tilfælde også virke imod depressioner. Læs mere i en ny e-bog
om emnet: Antiinflammatorisk livsstil mod depressioner.
Den er snart tilgængelig hos alle online boghandlere, der sælger
e-bøger.
Indtil videre kan den købes
via Saxo.com (kr. 39,95)
Lidt af hvert
Chokolade booster hjernen og hukommelsen
Et regelmæssigt indtag af chokolade/kakao styrker hukommelsen og den
visuelle informationsbehandling i hjernen, skriver sciencealert.com
Kakaobønnen er rig på flavonoider, som flere tidligere studier har
påvist kan have en sund effekt på vores hjerneaktivitet, hvis man
indtager stoffet over en længere periode.
Læs mere på videnskab.dk
Rejs dig hyppigt op at stå hver dag og lev længere
Et studie viste for ikke så længe siden, at der for de mest fysisk
inaktive er en markant gevinst blot ved at rejse sig op og sætte sig ned
hyppigt i løbet af dagen.
Læs mere på jyllands-posten.dk
Nu kommer der mindre sodavandsflasker
Sodavandsflaskerne er blevet mindre hos REMA 1000. Kræftens
Bekæmpelse støtter dette første skridt i retning af at få danskerne til
at drikke mindre sodavand og dermed forebygge overvægt og kræft.
Læs mere på cancer.dk
To til fire daglige kopper kaffe koblet til et længere liv
Et nyt studie viser, at dødeligheden var 65 % mindre for de
deltagere, der drak minimum 4 kopper kaffe om dagen, end for dem der
sjældent eller aldrig drak kaffe.
Blandt de deltagere der dagligt drak 2 kopper kaffe, var dødeligheden 22
% mindre. For aldersgruppen 45 år og derover blev 2 kopper kaffe dagligt
kædet sammen med en 30 % mindre dødelighed.
Læs mere på videnskab.dk
Dans kan have en foryngende effekt på hjernen
En undersøgelser viser, at dans var den form for motion, der havde
størst gavnlig effekt på en gruppe forsøgsdeltageres aldring i hjernen.
Læs mere på videnskab.dk