Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 35, 2021
- Små kostændringer kan gøre en
stor forskel og være lettere at fastholde
- Omfattende ekspertvurdering
anbefaler, at vi indtager mindst muligt sukker
- En fedtrig kost medvirker til
hjerte-kar-sygdomme ved at forstyrre tarmfloraen
- Studie: Selv korte gåture har
positiv effekt på hjernen
- En undersøgelse med mus tyder på,
at faste kan hjælpe med at afværge infektioner.
|
UGENS CITAT
"Jeg taber
aldrig. Enten vinder jeg eller lærer."
— Nelson Mandela
Små kostændringer kan gøre en stor forskel og være lettere at fastholde
Hvis du spiser en hotdog kan det koste dig 36 minutters sundt liv.
Hvis du i stedet vælger en portion nødder, kan det hjælpe dig med at få
26 minutters ekstra sundt liv. Det viser en undersøgelse fra University
of Michigan.
Forskerne vurderede mere end 5.800 fødevarer, og rangerede dem efter
deres ernæringsmæssige sygdomsbyrde for mennesker og deres indvirkning
på miljøet.
De konkluderer, at der både er sundhedsmæssige og miljømæssige
fordele ved fx at skifte oksekød og forarbejdet kød ud med frugt,
grøntsager, nødder, bælgfrugter og udvalgte fisk og skaldyr.
Læs mere.
Omfattende ekspertvurdering anbefaler, at vi indtager mindst muligt
sukker
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, har forsøgt at
fastsætte en øvre tolerabel grænse for sukker i kosten, men fastslår, at
en sådan grænse ikke kan fastsættes på baggrund af den tilgængelige
viden om sukkers skadelige virkning på helbredet.
Eksperterne slår dog fast, at studier – med større eller mindre
sikkerhed – viser sammenhænge mellem indtag af sukker og en risiko for
at udvikle forskellige tilstande og sygdomme. Studierne viser klarest en
sammenhæng mellem et indtag af sukkersødede drikkevarer og forekomst af
type-2 diabetes, overvægt, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme.
EFSA’s eksperter anbefaler derfor, at folk indtager mindst muligt
sukker.
Læs mere på food.dtu.dk
En fedtrig kost medvirker til hjerte-kar-sygdomme ved at forstyrre
tarmfloraen
Indersiden af tarmen er dækket af en slimhinde med et enlaget
overfladelag (epitel), som sikrer, at gavnlige stoffer får lov til at
passere, og skadelige stoffer ikke gør.
På slimhinden lever gavnlige bakterier, der forhindrer, at skadelige
bakterier får fodfæste.
Ifølge en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Science
forstyrrer en fedtrig kost biologien i tarmens slimhinder og dets
mikrobielle samfund — hvilket blandt andet fremmer produktionen af et
stof, der kan bidrage til hjertesygdomme.
Forskerne fandt, at en fedtrig kost forårsager inflammation og
beskadiger tarmepitelceller hos dyr. Den fedtrige kost forringer
funktionen af mitokondrier, hvilket fik tarmcellerne til at producere
mere ilt og nitrat.
Disse faktorer stimulerer igen væksten af skadelige mikrober, og øger
bakteriel produktion af en metabolit kaldet TMA (trimethylamin). Leveren
omdanner TMA til TMAO (trimethylamin-N-oxid), hvilket har været sat i
forbindelse med øget forekomst af åreforkalkning og øget risiko for
dødelighed af alle årsager.
Læs mere.
Godt i gang med nye vaner
Ny artikel med nogle tip til, hvordan vi bedst griber tingene an, når
vi går i gang med at ændre vaner.
De fleste af os har en del indgroede vaner, der ikke gavner os, og
som vi egentlig gerne vil ændre, men når vi bestemmer os for at ændre på
indgroede vaner, er vi oppe imod svære odds.
Læs mere på
helseonlien.dk
Studie: Selv korte gåture har positiv effekt på hjernen
Du behøver ikke nødvendigvis at gå lange afstande for at gøre din
hjerne skarpere. Ifølge et lille tysk studie kan selv en daglig kort
gåtur have en positiv neurologisk effekt på din hjerne.
Læs mere på videnskab.dk
En undersøgelse med mus tyder på, at faste kan hjælpe med at afværge
infektioner
Når mennesker eller dyr udvikler en infektion, mister de ofte deres
appetit. Det er dog stadig kontroversielt, om faste beskytter mod eller
øger modtageligheden for infektion.
I et forsøg fastede mus i 48 timer før og under oral infektion med
salmonellabakterier.
Faste reducerede tegn på bakteriel infektion sammenlignet med mus,
der blev fodret normalt. Faktisk undgik de fastende mus næsten helt
tarmvævsskade og inflammation.
Når de fastende mus igen blev fodret i et døgn efter deres faste, var
der en dramatisk stigning i antallet af salmonella og invasion i
tarmvæggene. Den medfølgende inflammation var dog stadig mindre end det
normalt er tilfældet ved infektion med salmonellabakterier.
Et eksperimenter med en anden bakterier viste lignende resultat.
Læs
mere på sciencedaily.com
Kommentar:
Nogle fagfolk mener, at der er en god grund til, at vi ofte mister
appetit ved akutte infektionssygdomme, og at vi understøtter de
helbredende processer, hvis vi lytter til kroppen, og enten faster eller
kun spiser, som vi har appetit til.
Ikke alle er enige, og vi har brug for en række grundige
videnskabelige undersøgelser med mennesker, som afklarer, om faste (og
hvilke former for faste), der eventuelt kan gavne ved forskellige
infektionssygdomme.
