Sammenhæng mellem depressioner og fedme
Forbindelsen mellem fedme og depression går begge veje. Fedme øger
risikoen for depression, og depression øger risikoen for fedme.
I denne
undersøgelse fra 2009 fulgte forskerne 4.643 deltagere i op til 20
år. Konklusionen blev, at de deltagere, der startede med højere niveauer
af depressive symptomer, oplevede en hurtigere stigning i vægt og
taljeomkreds over tid.
Det er uklart hvorfor. Måske fordi humøret påvirker livsstilen
og/eller, at kost og livsstil påvirker humøret.
Ifølge en rapport fra National Center for Health Statistics:
Depression and Obesity in the U.S. Adult Household Population, 2005–2010
var 43% af voksne med depression svært overvægtige. I alle aldersgrupper
var kvinder med depression mere tilbøjelige til at være svært
overvægtige sammenlignet med kvinder uden depression. 55% af voksne, som
tog antidepressiv medicin, men som stadig rapporterede at de led af
moderat til svær depression, var svært overvægtige.
Anvendelse af visse formere for
antidepressiv medicin er forbundet med øget risiko for fedme.
Personer, der lider af fedme, er 55 procent mere tilbøjelige til at
blive deprimeret, og personer med depression er 58 procent mere
tilbøjelige til at udvikle fedme,
ifølge en undersøgelse fra 2010.
Ingen ved endnu præcist, hvorfor der er denne forbindelse mellem
depression og fedme. Der er flere muligheder.
Antidepressiv medicin kan som sagt spille en rolle i nogle tilfælde.
Livsstilen spiller givetvis en væsentlig rolle. Både deprimerede og
svært overvægtige har øget inflammation i kroppen.
Et negativt selvbillede pga. fedme kan måske medvirke til depression
osv.
En
rapport fra 2011 fra forskere fra University of Texas-Southwestern
viste, at patienters depressive symptomer blev reduceret, da lægerne gav
dem recept på ugentlige træningssessioner.
Og i 2014 viste en
undersøgelse fra Duke University, at overvægtige, der fik hjælp til
at tabe sig - gennem små livsstilsændringer - halverede deres
depressionsniveau.
Stress og depression er fx begge tilstande, som let øger tendensen
til at spise mere usundt.
Læs artiklen:
Stressede kvinder spiser flere søde sager og mere fastfood
Og artiklen:
Sammenhæng mellem depressioner og vægtproblemer?
E-bogen: Antiinflammatorisk livsstil mod depressioner kan
lånes gratis via ereolen.dk
En faktor kan måske i nogle tilfælde være, at svært overvægtige
kæmper ofte en ensom, langvarig og næsten håbløs kamp imod de ekstra
kilo.
I en undersøgelse, der strakte sig over mere end 10 år, rapporterede
83 % af de personer, der led af svær fedme, at de konstant stræber efter
at tabe sig eller forhindre vægtstigning. De var i gang med en ensom og
langvarig kamp for at løse deres vægtproblemer.
Læs mere i artiklen:
Lang og
ensom kamp mod svær fedme
Lidt af hvert
Op mod hver femte person med demens får over 10 lægemidler om
dagen
En ny national klinisk retningslinje skal bidrage til at prioritere,
hvilken medicin personer med demens skal have. Retningslinjen er i
høring til den 1. oktober 2018.
Læs
mere på sst.dk
Du kan træne som en 25-årig, selv om du er over 60
Som ældre kan du træne dig til at præstere som en på 25 år.
Savner du ungdommens styrke og aktivitet, så er det faktisk bare med at
komme i sving.
Selv om man har passeret de 60 år, så kan man nemlig træne til at opnå
en styrke, der er på højde med en utrænet 25-årig.
Læs
mere på jyllands-posten.dk
Derfor er 10.000 skridt det magiske motionstal
10.000 skridt nævnes ofte som et godt mål at sætte, hvis du skal
have lidt basismotion. Hvorfor? Og hvad gør de ved kroppen?
Læs
mere på sondagsavisen.dk
For meget sukker nedsætter blodkarrenes funktion
To liter cola om dagen i bare 14 dage nedsætter gennemstrømningen i
blodkarrene og kan være første skridt på vejen til at udvikle en
hjertekarsygdom. Det viser et studie fra Københavns Universitet.
Læs
mere på kost.dk
Amerikanere advarede uvidende danskere om, at vores pesticider kan
give børn kræft
Danmark ligger inde med alle data, men der skulle amerikanske
forskere til at koble dem sammen og beregne risikoen for, at danske børn
får leukæmi, hvis deres mødre bor mindre end en halv km fra sprøjtede
marker.
Læs
mere på ing.dk