Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 37, 2006
-
Specifikke øvelser kan lindre på
spændingshovedpine
-
Gener bestemmer ikke vores levealder
-
For lidt K-vitamin forbundet med
slidgigt?
-
Bevis for telepati?
-
Mail: Forstoppelse
-
Mail: Hvordan forhindrer
jeg bivirkninger fra prednisolon?
-
Dårlig trivsel og usund
livsstil hænger sammen
-
Smertestillende medicin
sat i forbindelse med fødselsdefekt
-
Antidepressiv medicin
giver øget risiko for voldelig adfærd
-
Læsertip
Kære læser
Send en mail, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til
nyhedsbrevet, eller hvis der er bestemte emner, du ønsker, vi skal tage
op.
God weekend!
Med venlig hilsen
John Buhl
1) Specifikke øvelser kan lindre på spændingshovedpine
En undersøgelse har vist, at et motionsprogram, som genoptræner
musklerne i hoved-, nakke- og skulderområde, reducerer hyppighed,
intensitet og varighed af spændingshovedpiner.
Virkningen varede ved i seks måneder efter motionsprogrammet var
ophørt.
(Cephalalgia, August 2006).
http://www.emedicine.com/news.asp?name=20060907elin024.xml&page=all
Kommentar:
Hvis du lider af spændingshovedpine, så opsøg eller bliv henvist til
en fysioterapeut.
Omfattende kostændringer, som beskrevet her:
http://www.nomedica.dk/sund_kost.htm
afhjælper eller lindrer ofte hovedpiner!
2) Gener bestemmer ikke vores levealder
Ved at registrere afdøde tvillingers levealder over en årrække er
nordiske forskere nået frem til, at vores genetiske arvemateriale kun
har begrænset betydning for, hvor længe vi lever.
Kun tre procent af, hvor lang tid du lever i forhold til
gennemsnitslevetiden, kan forklares ud fra, hvor lang tid dine forældre
levede.
Faktorer som miljø, rygning, for lidt motion, stress, fedme og
tilfældigheder har med andre ord langt større indflydelse på levealderen
end generne.
(JydskeVestkysten 03-09-2006)
Læs hele artiklen her
Læs mere om levealder her:
http://www.nomedica.dk/levealder.htm
”Vi beklager
os altid over, at vore dage er få, og handler som om der ikke vil være
nogen ende på dem.”
– Lucius
Annaeus Seneca, romersk filosof
3) For lidt K-vitamin forbundet med slidgigt?
En undersøgelse med 650 deltagere har dokumenteret en
forbindelse mellem lavt indhold af K-vitamin i blodet og øget risiko for
slidgigt i hænder og knæ.
Undersøgelsen viste, at jo lavere indhold af K-vitamin i
blodet, desto højere forekomst af slidgigt.
(Arthritis and Rheumatism, vol 154, pp 1255-1261)
http://www.worldhealth.net/p/vitamin-k-deficiency-linked-to-osteoarthritis-2006-05-03.html
Kommentar:
Her er en list med kilder til K-vitamin:
http://www.foodcomp.dk/fvdb_foodnutrlist.asp?CompId=0035
Vælg de sunde vegetabilske kilder til K-vitamin. Altså
fx Persille, spinat, purløg, kikærter, broccoli, rosenkål, blomkål,
grønne bladgrøntsager og bønner
4) Bevis for telepati?
Mange har sikkert oplevet, at de ofte gætter, hvem der i
den anden ende, når telefonen ringer.
En forsker mener, at han har bevist, at det han kalder
telefon-terapi, faktisk forekommer.
I et forsøg skulle deltagerne gætte hvem af fire
familiemedlemmer, der ringede, før de tog telefonen. De gættede rigtigt
i 45 % af tilfældene – altså langt over de 25 %, som man rent statistisk
kunne forvente.
http://news.yahoo.com/s/nm/20060905/od_uk_nm/oukoe_uk_britain_telepathy
5) Mail: Forstoppelse
Kære John,
Jeg er en relativ ny abonnent på dine nyhedsbreve men
har allerede haft gavn af dine råd, bøger og kosttilskud. Jeg vil
foreslå at du i et af dine breve behandler fænomenet forstoppelse. Ikke
noget man taler så meget om, men som mange kvinder døjer med, herunder
jeg selv.
Jeg er 49 år og har haft problemet lige fra jeg var ung.
Jeg løber 10 km, spiller tennis og dyrker en times styrketræning en gang
om ugen, og er ellers meget aktiv, tager aldrig rulletrappen etc. Min
kost er meget fiberrig. Morgen: 2 store kopper kaffe med soyamælk, en
skål tør müsli (uden tilsat sukker og blandet op med All Bran), tilsat
en spsk. klid. (Jeg undgår mælkeprodukter bl.a. pga. slidgigt). Frokost:
To store æbler, 4 små stk. knækbrød med havreklid og 4-6 Digestive.
Aften: lyst kød, salat og grønsager, en tyk skive klidbrød. Drikkevarer:
1 ½ l vand, 2 krus urtete og 2 expresso udover morgenkaffen.
Om aftenen spiser jeg desværre også i gennemsnit 4-6
kiks/småkager og 2 stk 70 % mørk chokolade. I weekenden får jeg
salat/kød/brød (aldrig hvidt) til frokost og 2 glas vin om aftenen.
Jeg prøver så vidt som muligt at undgå laxativer. Dem
der købes i håndkøb har ingen virkning (incl. HUSK), og det jeg har på
recept virker undertiden (Forlax fra Ipsen). . Psyllium korn har
undertiden også en virkning. Men efter to dage uden toiletbesøg og deraf
følgende permanent ubehag, tyr jeg altså til af de mange laxativer jeg
har ”på lager”.
Jeg udfører akupressur 2-3 gang om dagen på strategiske
steder. Jeg er psykisk ligevægtig og er overbevist om at det udelukkende
er et fysisk problem. Jeg er normalvægtig og gør ”de 5 tibetanere” hver
morgen. Min tarm er ikke for lang, men har helt sikkert nogle ”lommer”
og knæk der er med til at forårsage forstoppelsen. Jeg får akupunktur
hver anden måned. Spiser 1 Omega 3, 2 glucosamin og 2 soyakapsler om
dagen, samt om vinteren en multivitamin.
Unødvendigt at tilføje at der blokeres TOTALT når jeg er
ude og rejse!
Jeg er klar over at jeg ikke spiser helt efter bogen,
men de par kiks og 2 stk. chokolade om aftenen burde da ikke stoppe
systemet når man ser hvad andre kan køre ned og alligevel komme af med
det indtil flere gange om dagen?
Dette problem har enorm indflydelse på min livskvalitet
og jeg ville blive meget taknemmelig hvis du kunne give mig et bud på
hvordan det kan formindskes eller løses.
På forhånd tak og venlig hilsen,
E
Kære E
Du gør ellers mange fornuftige ting.
Læs og følg programmet her:
http://www.nomedica.dk/hvordan_rask.htm
OVERDRIV med frugt og grønt. Inkluder blommer, svesker
eller andre frugter og grøntsager, som du oplever hjælper.
Hørfrø og/eller hørfrøolie giver både vigtige
omega-3-fedtsyrer og virker afførende.
Du spiser ret mange kornprodukter (brød, kiks, knækbrød,
havreklid, All Bran, musli) i løbet af dagen.
Det er MÅSKE en del af problemet.
Spis mindre brød, kiks o.l. og spis i stedet MEGET mere
frugt og grønt. Grøntsagssupper, dampkogte grøntsager, rå grøntsager.
Spis især masser af væskerige frugt og grønt (agurker, meloner, æbler,
pærer osv.)
Hjælper det ikke i løbet af et par dage, kan du i 2-4
dage, prøve KUN at spise frugt og grøntsager!
Hvis det klarer problemet (hvilket jeg tror det gør),
følger du op med GRADVIST at indføre mere af det, du plejer at spise,
samtidig med at du er meget opmærksom på, hvilke fødevarer, der øger din
tendens til forstoppelse.
Før kostdagbog, hvor du skriver ALT ned, du spiser og
drikker, sammen med andre relevante oplysninger om toiletbesøg, motion
mv.
Efter noget tid, vil du forhåbentlig se, hvilke
fødevarer eller kostvaner, der forværrer/lindrer på problemet.
Med venlig hilsen
John Buhl
6) Mail: Hvordan forhindrer jeg bivirkninger fra
prednisolon?
Kære John!
Tak for nyhedsmails og gode tips.
Jeg troede ikke jeg skulle få brug for hjælp til kosten,
imidlertid er en arvelig bindevævssygdom, som først træder i karakter i
50 - 60 års alderen, blevet aggressiv. Først efter 4 måneders
undersøgelser af stort set hele kroppen blev jeg stillet overfor at det
nok var lymfecancer, nu skulle jeg lige have taget vævsprøver fra
knoglemarv og noget væv omkring hovedpulsåren ud. Der var ikke
kræftceller i. Min diagnose er: Retroperitoneal fibrose med hydronefrose
og aorta-aneurisme, fibrosen vokser også ud om tarmene og hæmmer
peristaltikken.
Min farmor døde 56 år gammel af lignende symptomer (det
var i 1934) derfor kan det ikke verificeres, jeg har talt med min faster
som var 15 år gammel da hun døde og hun er ikke i tvivl.
Det er en ordentlig "mundfuld" at kapere, specielt da
jeg har spist økølogisk siden 1978, desuden gennem de sidste 4½ år har
taget kosttilskud morgen og aften. Multivitaminer/mineraler/sporstoffer/marineOmega
+ siden efteråret også Gac3 juice. ... Jeg får en del prednisolon ...
Hvordan eliminerer jeg prednisolons bivirkninger
kostmæssigt udover kalkrig kost, fedtfattig kost, fiberrig kost. Her
tænker jeg på hvilken kost eliminerer søvnløshed, glubende appetit
døgnet rundt, er blodtryksnedsættende og ødemhæmmende, Jeg har enorm
trang til slik så jeg spiser somme tider et dejligt stykke mørk
chokolade 70 - 80 % og nyder det. Jeg har taget 4 kg på på 5 uger og det
skal ikke fortsætte.
Mange hilsner
Kirsten
Kære Kirsten
Ja, det må være noget af en ”mundfuld” at kapere!
Det er svært at gøre ret meget ved bivirkninger fra
prednisolon. Det er klogt at få godt med kalk, som du skriver, og du kan
delvist forhindre, at din glubende appetit øger din vægt ved at spise
meget sunde og kaloriefattige fødevarer (især frugt og grønt).
http://www.nomedica.dk/den_ideelle_kost.htm
http://www.nomedica.dk/sund_slankekost.htm
Indfør mere frugt i din kost. Frugt tager noget af din
trang til chokolade og søde sager på en sund og god måde.
I det hele taget er mit bedste bud, at du spiser
rigelige mængder frugt og grønt (hjælper med at holde vægten nede, godt
mod højt blodtryk og ødemer).
Du kan evt. forsøge at spise en lille portion havregrød,
i stedet for det du plejer at spise sidst på dagen. Nogle mennesker
oplever, at de derved får lettere ved at falde i søvn.
7) Dårlig trivsel og usund livsstil hænger sammen
En ny undersøgelse af trivsel, sundhed og sundhedsvaner
blandt de 16-20-årige viser, at de fleste unge har det godt.
Men blandt dem, der trives dårligt, er der en sammenhæng
mellem manglende trivsel og usund livsstil.
Undersøgelsen viser, at der blandt de unge, der
mistrives, især er et større forbrug af tobak og hash.
Undersøgelsen viser også, at der er en sammenhæng mellem
manglende trivsel, dårligt helbred og dårlig fysisk form.
(folkesundhed.dk, 08-09-2006)
http://www.folkesundhed.dk/page217.aspx?recordid217=1012
”For at løse
ethvert problem, er der tre spørgsmål, du stiller dig selv:
For det
første: Hvad kunne jeg gøre?
For det andet: Hvad kunne jeg læse?
Og for det tredje: Hvem kunne jeg spørge?”
–
Jim Rohn. Amerikansk forretningsmand, forfatter og foredragsholder
8) Smertestillende medicin sat i forbindelse med
fødselsdefekt
Kvinder, der tager almindelig smertestillende medicin i
begyndelsen af deres graviditet har øget risiko for at føde et barn med
en medfødt anomali (afvigelse fra det normale).
Efter at havet taget andre risikofaktorer med i betragtning, beregnede
forskerne, at der var ca. dobbelt så stor risiko for en baby med medfødt
anomali blandt de gravide der tog almindelig smertestillende i starten
af graviditeten.
(Birth Defects Research Part B. September 2006)
http://www3.interscience.wiley.com/cgi-bin/jabout/102527215/News.html?CRETRY=1&SRETRY=0
9) Antidepressiv medicin giver øget risiko for
voldelig adfærd
De nye antidepressive midler (også kaldet ”lykkepiller”
eller SSRI) kan få nogle mennesker til at blive voldelig.
Forskerne opdagede, at folk, der tog den antidepressive
medicin kaldet Paxil, var dobbelt så tilbøjelig til at opleve et
tilfælde af voldelig opførsel, sammenlignet med de, der fik placebo
(snydemedicin uden virksomme stoffer).
http://news.monstersandcritics.com/health/article_1200479.php/Anti-depressants_tied_to_violence
Læs mere om depressioner her:
http://www.nomedica.dk/depressioner.htm
10) Læsertip
Opskrift på et hurtigt og nemt grovbrød
2 dl kogende vand hældes over
1 dl hørfrø, står og trækker en time
6 dl vandhanevand hældes i, røres, heri kommes
2 tsk groftkværnet himalayasalt
25 gram gær (evt. tørgær)
2 dl hirseflager
1 dl sesamfrø
100 gram hakkede valnødder, rør rundt
300 gram grov speltmel
300 gram fin speltmel, rør rundt
Konsistensen skal være som fast grød du kan røre i
Ellers tilsæt lidt mere speltmel
Hældes i rugbrødsform
Sættes med det samme i kold ovn som stilles på 200 grader
Tages ud efter ca. 50 minutter.
Velbekomme
Kirsten
Vegetariske opskrift
Her lige et forsalg til en fantastisk og ny vegetarisk (vegansk
endda) opskriftsamling fra ANIMA. Den hedder Dyrevenlige opskrifter.
Koster desuden kun 25 kr. Bare en idé.
Maria
Indsend også gerne dit tip eller en god opskrift!
Intet i dette nyhedsbrev er et forsøg på at holde dig
fra nødvendig lægebehandling.
Nedtrapning af medicin eller behandling bør ske i samråd med en
kvalificeret læge.
Vælger du at ophøre med lægeordineret behandling eller medicin, uden din
læges samtykke, bærer du selv det fulde ansvar.