Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 37, 2013
-
Sund tarmflora, godt helbred
|
|
|
Du vil aldrig
"finde" tid til noget. Hvis du vil have tid, må du skabe den.
— Charles
Bruxton
Sund tarmflora, godt helbred
Når du forbedrer dine tarmes sundhed, vil du sandsynligvis også
forbedre din sundhed på andre områder.
Der er en klar sammenhæng mellem vores tarmflora og vores helbred, og
mange forskere mener, at vi indtil videre kun har set toppen af
isbjerget.
Tarmfloraen har sandsynligvis langt større indflydelse på, hvordan vi
har det, end hidtil antaget.
Der bor omkring 100 billioner og 500 forskellige arter af
bakterier i dine tarme. Det bliver til ca. 1½ kilo bakterier, som
fremstiller livsvigtige vitaminer og mange andre stoffer, der optages i
blodet og påvirker din krop på utallige måder.
Der findes både gavnlige og skadelige bakterier i dine tarme, og det
er vigtigt for din sundhed, at de "venligsindede" bakterier har
overtaget, og holder de sygdomsfremkaldende bakterier i skak.
For stor spredning af de skadelige bakterier i tarmen — som fx kan
forekomme efter behandling med antibiotika eller efter en periode med
dårlige kostvaner — kan blandt andet beskadige tarmens slimhinder og
gennemtrængelighed, hvilket øger risikoen for allergi og autoimmune
sygdomme.
En svækket/dårlig tarmflora øger også forekomsten af
betændelsestilstande, som kan være en faktor ved mange alvorlige
sygdomme, inkl. hjerte-kar-sygdomme, diabetes og kræft.
En sund tarmflora gør det svært for skadelige bakterier.
Indtrængende dårlige bakterier bliver nemlig som regel kun skadelige
eller farlige, hvis de finder et miljø, hvor de kan udvikle sig.
En god tarmflora er med til at sikre et stærkt immunsystem og
forebygge sygdomme, ikke mindst fordi den bekæmper skadelige
mikroorganismer og vira, og på den måde beskytter dig mod infektioner.
Du har din helt egen bakterieflora, som i det mindste delvist er
forskellig fra alle andre menneskers tarmflora.
Det er især din kost, der afgør hvilke typer tarmbakterier,
der findes i din tynd- og tyktarm. Bakteriefloraen ændrer sig efter,
hvad du spiser.
De gavnlige Bakterietyper lever af kulhydrater. Også af den grund kan
en kulhydratfattig kost være risikabel på længere sigt.
Mange mennesker har problemer med deres fordøjelse og deres
tarmflora. Nogle mennesker har alvorlige problemer.
En undersøgelse har netop vist, at omkring en fjerdedel af mennesker
i den vestlige verden har op mod 40 procent færre tarmbakterier, færre
forskellige bakterietyper og en dominans af de bakterier, der kan skabe
en svag betændelse i tarmen og i hele kroppen.
Det har også vist sig at netop denne fjerdedel er mere tilbøjelige
til at være overvægtige eller svært overvægtige.
Læs om undersøgelsen i artiklen:
Mikrober i tarmen afslører risikoen for fedme og type 2-diabetes
Læs evt. også artiklen:
Forbindelse mellem tarmflora og fedme
Undersøgelser tyder på, at svært overvægtige, der ikke så let bliver
syge pga. deres overvægt, har en anden bakteriesammensætning i deres
fordøjelsessystem end svært overvægtige, der lettere bliver syge pga.
deres overvægt (og fx kommer til at lide af diabetes, højt blodtryk
eller hjerte-kar-sygdomme).
Det er endnu uklart, om en ændret tarmflora øger risikoen for fedme
eller om den kost, der giver overvægt, også svækker tarmfloraen.
Efter behandling med antibiotika kan det tage op til et år eller mere
at genopbygge tarmfloraen, og hos nogle mennesker — evt. efter mange
behandlinger med antibiotika — er tarmfloraen aldrig blevet normal igen.
Sådan opbygger du en god tarmflora
Det vigtigste er, at du
fodrer de gode tarmbakterier, så de trives. Det klarer du med en
plantebaseret kost. Altså en kost, der kun eller hovedsageligt
består af frugt, grøntsager, bælgfrugter og fuldkornsprodukter. Den type
kost fremmer en sund og varieret bakterieflora.
Disse fødevarer indeholder flere forskellige typer kostfibre og et
utal af plantestoffer, der gavner og fremmer en sund tarmflora
Når du spiser kornprodukter er det vigtigt, at du holder dig til
fuldkorn.
Læs evt. mere om
fuldkorn og
fuldkornsprodukter
Vælg en fedtfattig kost. Fedt og olie er ikke godt for
tarmfloraen. De fleste danskere indtager alt for meget fedt. Hvorimod en
fedtfattig og fiberrig kost gavner din tarmflora.
Læs også artiklen:
Krydderier kan erstatte smagen af fedt
Vælg masser af grønne grøntsager, inkl. råkostsalater med meget
bladgrønt og friske krydderurter.
Spis meget råkost (rå og friske frugter og grøntsager).
Animalske fødevarer gavner ikke tarmfloraen, men kan være med til at
skade eller svække de gode bakterier i tarmene. En undtagelse er syrnede
mælkeprodukter tilsat gavnlige bakterier, som fx cultura A38 m.fl.
Nogle af de gavnlige bakterier i tarmen hedder mælkesyrebakterier.
Mælkesyrebakterier er bakterier, som producerer mælkesyre ved
fermentering af kulhydrater. (Wikipedia)
I nogle tilfælde — fx efter behandling med antibiotika eller ved
svækket bakterieflora — kan det være nødvendigt eller gavnlig at tage
kosttilskud med en høj koncentration af levedygtige mælkesyrebakterier.
De medvirker til at genoprette og vedligeholde den naturlige tarmflora.
Fx
Symbioflor+
Bedst er en fedtfattig eller forholdsvis fedtfattig plantebaseret
kost uden eller næsten uden raffinerede fødevarer.
Stress kan i stor udstrækning påvirke både nervesystemet og
fordøjelsen, og indirekte påvirke sammensætningen af tarmfloraen. Gør
derfor, hvad du kan, for at få styr på stress eller negative følelser,
før du begynder at spise. Tag den med ro, når du spiser, og nyd maden.
Stop med at spise, når du ikke længere er sulten.
Kilder/yderligere læsning:
Mikrober i tarmen afslører risikoen for fedme og type 2-diabetes
Hver fjerde har foruroligende få tarmbakterier
Fedtrig kost rammer som en bombe
Halvandet kilo tarmbakterier kan rumme nøglen til din sundhed
Din tarmflora er vigtigere end du tror
Tarmfloraen er nøglen til et godt helbred
altomkost.dk, drmcdougall.com, nutritionmd.org, ornishspectrum.com
Vi bør give,
som vi modtager; glædeligt, hurtigt og uden tøven, for der er ingen ynde
i en gave, der klistrer til fingrene.
— Seneca
