Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 37, 2020
- Forskere opfordrer: Gør fysisk
træning i arbejdstiden obligatorisk
- Tips fra forskere: Sådan bliver
motion en del af din arbejdsdag
- Smil dig gladere
- Stort nordisk studie: 12 år efter
HPV-vaccination er kvinder stadig beskyttet mod livmoderhalskræft
- Studie: Ingen sammenhæng mellem
hpv-vaccine og sygdomme
- Yoga kan forbedre symptomer ved
angsttilstande
- Forskere finder sammenhæng mellem
D-vitamin-mangel og risiko for at få covid-19
|
UGENS CITAT
"Jeg er
optimist, en optimist som bærer en regnfrakke."
— Harold Wilson.
Forskere opfordrer: Gør fysisk træning i arbejdstiden obligatorisk
På savannen udviklede mennesket sig til at blive et løbende dyr.
Men mennesket løber ikke længere for at overleve. I dag tjener mange
til føden ved at sidde på den flade foran skærmen dagen lang.
Mennesket er ikke skabt til at bevæge sig så lidt, som det gør i dag,
skriver Chris MacDonald i sin seneste bog ‘Ikke til forhandling - Livets
ligning’. Det inaktive moderne liv gør os syge. For at komme i balance
skal vi have mere motion ind i dagligdagen.
I et forsøg havde kontoransatte, der trænede en time om ugen, mens de
var på arbejde, et signifikant bedre helbred målt på blandt andet
kondition og blodtryk end kontrolgruppen.
Læs
mere på videnskab.dk
Tips fra forskere: Sådan bliver motion en del af din arbejdsdag
Tips og inspiration til træning på jobbet i
en artikel på videnskab.dk.
Træning i løbet af arbejdsdagen gavner helbred og trivsel
signifikant, men det skal være et overskueligt projekt, så alle kan være
med.
Ledelsen skal ikke kun give grønt lys til, at medarbejderne bruger en
halv eller en hel time af den ugentlige arbejdstid på at træne.
Den øverste leder og mellemlederne skal også engagere sig og aktivt
bakke op om projektet, hvis det skal fungere, siger forskerne.
Kommentar:
Hvis motion i arbejdstiden kan indføres på en måde, så medarbejdere
ikke opfatter det som en indblanding i, hvordan de vælger at leve deres
liv, vil det være en win-win situation med sundere og friskere
medarbejdere, der har færre sygedage.
Smil dig gladere
Forskning fra University of South Australia bekræfter, at du ved at
tvinge dig til at smile kan narre dit sind til at være mere positiv.
Ledende forsker dr. Marmolejo-Ramos udtaler: "... Når dine muskler
siger, at du er glad, er det mere sandsynligt, at du ser verden omkring
dig på en positiv måde ... I vores forskning fandt vi, at når du tvinger
dig til at smile, stimulerer det amygdalaen - det følelsesmæssige
centrum af hjernen - der frigiver neurotransmittere som tilskynder til
en følelsesmæssig positiv tilstand.
Kilde: University of South Australia. "When you're smiling, the whole
world really does smile with you." ScienceDaily. ScienceDaily, 13 August
2020. <www.sciencedaily.com/releases/2020/08/200813123608.htm>.
Stort nordisk studie: 12 år efter HPV-vaccination er kvinder stadig
beskyttet mod livmoderhalskræft
2.121 kvinder fra Danmark, Island, Norge og Sverige har deltaget
i et nyt studie.
De er blevet screenet for celleforandringer i livmoderhalsen i det
nationale kræftscreeningsprogram og for celleforandringer i vagina og de
ydre kønsorganer (kønslæberne). De har fået taget blodprøver ved
studiets femte og tiende år, svarende til ni og 14 år efter
vaccinationen.
Ingen af kvinderne havde efter 14 år alvorlige celleforandringer
relateret til HPV16 eller 18 Det svarer til en effektivitetsrate på 100
procent.
Over 90 procent af kvinderne havde stadig antistoffer mod HPV6, 11 og
16, og 18 ved studiets afslutning.
Studie: Ingen sammenhæng mellem hpv-vaccine og sygdomme
I et studie med 1,4 millioner danske kvinder og piger har Statens
Serum Institut forsøgt at finde en forbindelse mellem hpv-vaccinen og en
række uforklarlige neurologiske lidelser.
Konklusionen er, at der ikke er nogen forbindelse mellem vaccinen og
lidelsernes symptomer.
Mere på nyheder.tv2.dk
Yoga kan forbedre symptomer ved angsttilstande
Yoga forbedrer symptomer på generaliseret angstlidelse, en tilstand
med kronisk nervøsitet og bekymring, hvilket antyder, at yoga kan være
nyttig til behandling af angst hos nogle mennesker.
"Generaliseret angstlidelse er en meget almindelig tilstand, men
alligevel er mange ikke villige eller i stand til at få adgang til
evidensbaserede behandlinger," udtaler Naomi M. Simon, MD, professor i
Institut for Psykiatri ved NYU Langone Health. "Vores fund viser, at
yoga, som er sikker og bredt tilgængelig, kan forbedre symptomer for
nogle mennesker med denne lidelse og kan være et værdifuldt værktøj i en
samlet behandlingsplan."
Kilde: NYU Langone Health / NYU School of Medicine. "Yoga shown to
improve anxiety, study shows." ScienceDaily. ScienceDaily, 12 August
2020. <www.sciencedaily.com/releases/2020/08/200812144124.htm>.
Forskere finder sammenhæng mellem D-vitamin-mangel og risiko for at
få covid-19
I
et retrospektivt studie af patienter, som er testet for covid-19,
har forskere ved University of Chicago Medicine fundet en sammenhæng
mellem mangel på D-vitamin og sandsynligheden for at få covid-19.