Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 38, 2010


  1. Gåture hjælper med at holde krop og hjerne ung

  2. B-vitaminer mindsker svind af hjernevæv blandt ældre

  3. Stressede får oftere demens

  4. Spis bær og hold hjernen ung

 

Den middelmådige lærer fortæller. Den gode lærer forklarer. Den bedre lærer demonstrerer. Den fantastiske lærer inspirerer.

— William Arthur Ward


1) Gåture hjælper med at holde krop og hjerne ung

Forskning har vist, at menneskets hjerne er organiseret i adskilte funktionelle netværk, og at aldring er forbundet med specifikke dysfunktioner i disse netværk.

Nu har en undersøgelse vist, at gåture faktisk kan hjælpe med at danne nye forbindelser i hjernen.

I et år fulgte forskerne 70 ældre, der var fra 60 til 80 år gamle, som blev sat på et program, hvor de skulle deltage i regelmæssige gåture.

En anden gruppe fungerede som kontrolgruppe.

Det viste sig, at personer i gå-gruppen fik langt det største udbytte – og ikke kun fysisk. De blev også bedre til at huske, blev mere opmærksomme og forbedrede forskellige andre kognitive processer.

Virkningen opstod ikke hurtigt. Virkninger i gå-gruppen blev først observeret, efter de havde deltaget i regelmæssige gåture i 12 måneder. En test efter seks måneder viste ingen signifikant ændring.

Kilde: Kramer AF m.fl.
Plasticity of brain networks in a randomized intervention trial of exercise training in older adults.
Frontiers In Aging Neuroscience. 2:32.
doi: 10.3389/fnagi.2010.00032


2) B-vitaminer mindsker svind af hjernevæv blandt ældre

Daglig høj indtagelse af visse B-vitaminer ser ud til at kunne halvere hastigheden af det hjernesvind, der normalt ses hos ældre med hukommelsesproblemer.

Mild kognitiv svækkelse (Mild Cognitive Impairment, MCI) påvirker omkring 16 procent af ældre mennesker over 70 år. MCI er karakteriseret ved milde problemer med hukommelsestab, sprog eller andre mentale funktioner.

Forskere gennemførte en toårig undersøgelse med 168 frivillige forsøgspersoner med MCI, som enten fik en vitaminpille, der indeholdt meget høje doser af folinsyre, B6-vitamin og B12-vitamin eller en placebopille (pille uden aktive ingredienser).

Disse B-vitaminer er kendt for at kontrollere indholdet af aminosyren homocystein i blodet. Forhøjet indhold af homocystein er forbundet med en øget risiko for at udvikle Alzheimers sygdom.

Deltagerne blev hjernescannet i begyndelsen og slutningen af forsøget, for at måle graden af hjernesvind.

Resultaterne viste et gennemsnitligt svind i hjernevævet blandt dem, der fik vitaminer, på 0,76 procent om året, mens de deltagere, der fik en uvirksom pille, havde et gennemsnitligt hjernesvind på 1,08 procent.

Personer med de højeste niveauer af homocystein i starten af forsøget havde størst udbytte af behandlingen, idet deres hjerner kun skrumpede halvt så meget som dem, der fik placebo.

Forskerne fandt også, at de mennesker, der havde det laveste svind af hjernevæv havde den højeste score, når deres mentale evner blev testet.

Kilde: Smith AD, Smith SM, de Jager CA, Whitbread P, Johnston C, et al.
Homocysteine-Lowering by B Vitamins Slows the Rate of Accelerated Brain Atrophy in Mild Cognitive Impairment: A Randomized Controlled Trial. PLoS ONE 5(9): e12244. (2010) 
doi:10.1371/journal.pone.0012244
Hele undersøgelsen kan læses
på engelsk her

Kommentar:

Deltagerne, der fik B-vitaminer, indtog dagligt:

Folinsyre: 800 mcg
B12-vitamin: 500 mcg
B6: 20 mg

Ingen ved, om det er nødvendigt med så høje doser af B-vitaminer for at opnå den samme eller lignende virkning.

Der er sandsynligvis ingen problemer forbundet med at tage de doser af B12 og B6 i længere tid, men en daglige indtagelse på 800 mcg folinsyre kan muligvis have uheldige virkninger på længere sigt. Et problem, der muligvis kan klares ved at tage mindre folinsyre som tabletter (eller slet ingen), og i stedet sørge for at få rigelig folinsyre fra kosten (folat), fra de sundeste kilder til folat (især grønne grønsager og bønner).
Komplet liste her (vælg de vegetabilske kilder).

Det bliver interessant at se, om stærke B-vitaminer engang i fremtiden bliver del af forebyggende behandling til ældre med risiko for udvikling af demens — altså fx ældre med højt indhold af homocystein i blodet og/eller med mild kognitiv svækkelse (CMI).


3) Stressede får oftere demens

I et svensk studie har forskere fulgt 1.415 kvinder i en periode på 35 år.

De fandt en tydelig sammenhæng mellem psykisk stress midt i livet, og det at udvikle demens - især Alzheimers.

I løbet af 35-års opfølgning udviklede 161 kvinder demens, hovedsagelig Alzheimers.

Resultatet af studiet var, at de kvinder, som havde oplevet længere perioder med stress midt i livet, havde op til 65 procent højere risiko for at udvikle demens, sammenlignet med dem, som ikke havde oplevet stress.

Kilde: Lena Johansson m.fl.
Midlife psychological stress and risk of dementia: a 35-year longitudinal population study
Brain (2010) 133(8): 2217-2224 first published online May 20, 2010 doi:10.1093/brain/awq116


4) Spis bær og hold hjernen ung

Bær kan beskytte og genoprette hjernen mod ældning og hukommelsesproblemer.

Forskerne har fundet det første bevis på, at det gavner hjernen at spise blåbær, jordbær og acaibær.

En undersøgelse, præsenteret på den 240’ende nationale møde i American Chemical Society (ACS), konkluderede, at bær, og eventuelt valnødder, aktivere hjernens naturlige "husholdnings"-mekanisme, der rydder op og genbruger toksiske proteiner forbundet med aldersrelateret hukommelsestab og andre former for mental tilbagegang.

Tidligere forskning tyder på, at kroppens evne til at beskytte sig selv mod inflammation og oxidative skader falder med alderen. Det efterlader os sårbare over for degenerative hjernesygdomme, hjertesygdomme, kræft og andre aldersrelaterede sygdomme. Men de naturlige stoffer kaldet Polyphenoler, der findes i frugt, grøntsager og nødder, har en antioxidant og anti-inflammatorisk virkning, som kan beskytte mod aldersrelateret forfald.

Fødevarer, der er rige på polyphenoler, er især bær og nødder, men også mange andre frugter og grøntsager indeholder polyphenoler — især dem med dyb rød, orange eller blå farver.

Kilde: ACS News Service Weekly PressPac: August 19, 2010
Eating berries may activate the brain’s natural housekeeper for healthy aging

Kommentar:

Der er mange ting, vi kan gøre for at holde hjernen i god form. I henhold til de undersøgelser beskrevet i dette nyhedsbrev kan vi lidt forsigtigt konkludere, at følgende vil gavne hjernen og forebygge/sinke nogle af de ændringer i hjernen, der følger med alderen.

  • Dyrke nok motion. Også de fleste ældre kan klare eller kan trænes op til at klare mange eller lange gåture.

  • Sørg for nok vitaminer, mineraler og alle andre næringsstoffer i kosten eller som kosttilskud.

  • Overvej stærke B-vitaminer i form af B12-vitamin, B6-vitamin og folinsyre ved højt niveau af homocystein i blodet og ved begyndende problemer med hukommelsestab, sprog eller svækkelse af andre mentale funktioner hos ældre. Snak med lægen.

  • Undgå langvarige eller intense perioder med stress (sørg især for nok motion og søvn i perioder med stress). Mennesker, der har let ved at blive stressede eller frustrerede vil ofte have stor gavn af at lære en eller anden form for meditation eller finde en afslappende hobby.

  • Spis bær, frugt, grønsager og nødder (inkl. lidt valnødder) hver dag.


Observer dine fjender, for de finder først dine fejl.

— Antisthenes


Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.