Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 38, 2012


  1. Fiskeolie hjælper ikke hjertet
  2. Kød er skidt for både dig og miljøet
  3. Q 10 og selen til ældre?
  4. Mail: Læste bøger
 

Det er ikke let at finde lykken i os selv, og det er ikke muligt at finde den andre steder.

— Agnes Repplier


Fiskeolie hjælper ikke hjertet

Forskere analyserede 20 undersøgelser, som inkluderede 68.680 patienter, der brugte omega-3 fedtsyrer i en periode på i gennemsnit to år, og konkluderede, at fiskeolie ikke havde nogen effekt på hjerte-relaterede dødsfald, hjerteanfald eller slagtilfælde.

Kilde: Rizos EC, Ntzani EE, Bika E, Kostapanos MS, Elisaf MS. Association between omega-3 fatty acid supplementation and risk of major cardiovascular disease events: a systematic review and meta-analysis. JAMA. 2012;308(10):1024-1033. doi:10.1001/2012.jama.11374. Abstract

Videnskab.dk skrev om undersøgelsen: Omega-3-tilskud hjælper ikke mod hjertekarsygdomme

Kommentar:

Selv om fiskeolie ikke ser ud til at gavne hjertet, er det naturligvis vigtigt at få nok omega-3 i kosten (eller som kosttilskud), da omega-3 har mange livsvigtige funktioner i kroppen.

Læs også artiklen: Fiskeolie hjælper måske ikke mod hjertesygdom


Kød er skidt for både dig og miljøet

Personer, der indtager den mindste mængde af rødt og forarbejdet kød, har også mindre risiko for hjertesygdomme, diabetes og tyktarmskræft sammenlignet med dem, der indtager mest. Det viser en ny undersøgelse offentliggjort i British Medical Journal Open.

Forskerne brugte oplysninger om 1.724 voksne mænd og kvinder i Storbritannien. De deltagere, der indtog den mindste mængde af rødt og forarbejdet kød, havde en 9,7 og 6,4 procent lavere risiko for hjertesygdomme, 12,0 og 7,5 procent nedsat risiko for diabetes, og en 12,2 og 7,7 procent lavere risiko for tarmkræft, hhv.

Forskerne nævner også, at hver deltager, der indtog den mindste mængde af rødt og forarbejdet kød i denne undersøgelse medvirkede til udledning af 0,45 tons mindre drivhusgasser om året sammenlignet med dem, der indtog mest.

Den vanemæssige indtagelse af kød og forarbejdet kød var 2,5 gange højere hos den femtedel af deltagerne, der indtog mest, sammenlignet med den femtedel, der indtog mindst rødt kød og forarbejdede kødprodukter.

Tidligere undersøgelser har dokumenteret, at risikoen for hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes, og tarmkræft stiger med 42%, 19%, og 18%, for hver yderligere 50 g rødt og forarbejdet kød, der spises dagligt.

Kilde: Louise M Aston, James N Smith, John W Powles. Impact of a reduced red and processed meat dietary pattern on disease risks and greenhouse gas emissions in the UK: a modelling study. BMJ Open2012;2:e001072 doi:10.1136/bmjopen-2012-001072
Hele undersøgelsen kan læses her

Kommentar:

Du behøver ikke at undvære kød, før det gør godt for din sundhed. Hvis du ikke vil undvære kød, så lev sundt på andre måder og begynd med at nedsætte indtagelsen af kød til mellem 30-50 gram dagligt i gennemsnit.

Hvis du ønsker at sænke din indtagelse af kød og forarbejdet kød til den mængde, som gav mindst risiko for hjertesygdomme, diabetes og tyktarmskræft i denne undersøgelse skal du ned på ca. 50 gram dagligt (mænd) eller 30 gram dagligt (kvinder).

Beregningerne viste, at det i høj grad ville reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme, diabetes og tarmkræft (med mellem 3 og 12 % i befolkningen som helhed).


Q 10 og selen til ældre?

I et studie fik halvdelen af 443 svenske mænd og kvinder mellem 70 og 88 år tilskud af 200 mcg Q10 og 200 mcg. selen.

De ældre der fik disse tilskud havde en 50 % lavere dødelighed, end den gruppe, der fik placebo (snydepiller uden aktivt indhold).

Kombinationen af Q10 og selen havde også en hjertestyrkende virkning.

Kilde: Urban Alehagena, Peter Johanssona, Mikael Björnstedtb, Anders Rosénc, Ulf Dahlströma. Cardiovascularmortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: A 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology. Available online 23 May 2012.

Kommentar:

Hvis ellers undersøgelsen holder vand kan tilskud af Q10 og selen være en rigtig god idé til ældre mennesker. Og nok især til de ældre, der har svært ved at sikre en sund kost og livsstil.


Mail: Læste bøger

Jeg har med stor interesse læst dine bøger og jeg kan kun sige - jeg er glædelig overrasket.
Årsagen er, at jeg har læst andet materiale — såkaldte undervisningsmateriale via nettet — og dit er SÅ meget bedre. Hurra for det.

... i bogen Kunsten at ændre vaner synes jeg at sætningen nederst side 48: Vaner kan gøre dig syg. Vaner kan forebygge sygdomme. Vaner kan helbrede. Vælg dine vaner med omhu! - er så god, at den bør high light´es og gøres lidt vers-agtig:

Vaner kan gøre dig syg.
Vaner kan forebygge sygdomme.
Vaner kan helbrede.
- Vælg dine vaner med omhu!

Det er essensen af alt det du skriver og forsøger at få banket ind i hovedet på os læsere: Tænk jer om og tag et ansvar for jeres eget helbred!

Tak for noget godt materiale.

Hej fra
Lis


Vi lærer visdom fra fiasko meget mere end succes. Vi opdager ofte, hvad vi vil gøre, ved at finde ud af, hvad vi ikke vil gøre.

— Samuel Smiles


Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.