Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 38, 2015


  1. Vær tålmodig -- nye vaner kan tage tid
  2. Kosttilskud -- kun hvad du har brug for (6). Naturprodukter
 

Rigtige handlinger for fremtiden er de bedste undskyldninger for forkerte i fortiden.

-- Tyron Edwards.


Vær tålmodig -- nye vaner kan tage tid

Et studie undersøgte 96 menneskers vaner i en periode på 12 uger.

Hver person valgte en ny vane, de ville indføre i løbet af de næste 12 uger, og rapporterede hver dag, hvorvidt de gennemførte ændringen i adfærd og hvor automatisk adfærden var blevet.

Nogle mennesker valgte enkle vaner som "drikke en flaske vand til frokost." Andre valgte mere vanskelige opgaver som "at løbe i 15 minutter før middag." Ved slutningen af de 12 uger analyserede forskerne dataene for at bestemme, hvor lang tid det tog hver person at gøre en ny adfærd automatisk.

I gennemsnit tager det mere end to måneder, før en ny adfærd bliver automatisk -- 66 dage for at være helt nøjagtig. Og hvor lang tid det tager at danne en ny vane kan variere meget afhængigt af adfærden, personen og omstændighederne.

I undersøgelsen, tog det fra 18 dage til 254 dage for deltagerne at danne en ny vane. (selv om undersøgelsen kun varede i 12 uger, kunne forskerne regne sig frem til at det ville tage op til ca. 254 dage for nogle af deltagerne).

Kilde: Phillippa Lally, Cornelia H. M. van Jaarsveld, Henry W. W. Potts, Jane Wardle. How are habits formed: Modelling habit formation in the real world. European Journal of Social Psychology. Volume 40, Issue 6, pages 998–1009, October 2010

Kommentar:

Det overordnede budskab er, at det kan tage endog meget lang tid at indføre nye vaner.

Især når du satser på at gennemføre flere eller omfattende ændringer i din livsstil er det klogt at planlægge et længere forløb, hvor du aktivt arbejder på at gøre det nye til automatiske vaner.

Selv om det kan tage op til otte måneder, før det nye er blevet til en automatisk adfærd, vil du opleve positive virkninger fra en ny og bedre livsstil, meget hurtigere.

Undersøgelsen viste også, at du sagtens kan skabe nye vaner, selv om det af og til kikser og du "falder i". Så længe du standhaftigt fortsætter vil det nye pludselig blive til automatiske handlinger.

Prøv at vælge de ændringer i adfærd eller vaner, som umiddelbart virker overkommelige og som hurtigst vil give dig det største udbytte. Det øger motivationen, og du har lettere ved konsekvent at fastholde adfærden længe nok til, at den bliver en vane, du holder af. På den måde er der god chance for, at du indenfor en måned eller to har indarbejdet en eller flere sunde vaner, der gør en stor og mærkbar forskel.


Kosttilskud -- kun hvad du har brug for (6). Naturprodukter

En læser spurgte ...

Hvordan kan det være, at du ikke har perikon som urter?

Naturdrogeriet har, i deres phyto serie, pulveriseret perikon.

Velzina er et ekstrakt af hypericin vha. 40% spiritus, men der mangler noget. Man har, så vidt jeg husker, lige fundet ud af, at perikon, ekstraheret vha. 80% alkohol, forsinker Alzheimers.

Du er jo selv fortaler for, at man spiser hele planter, og ikke nøjes med at ekstrahere det, man kender, lige nu.

Venlig hilsen
Christian

Hej Christian

Jeg går ind for, at vi vælger rigtig mad -- en plantebaseret kost, der hovedsageligt eller kun består af vegetabilske fødevarer som frugt, grøntsager, svampe, tang, korn, bønner, nødder mv.

Nogle planter eller plantedele, som sjældent er spiselige eller uskadelige at spise i større mængder, indeholder "medicinske" eller "aktive" ingredienser, som har en virkning overfor sygdomme (og derfor også som regel indebærer en vis risiko for bivirkninger).

Jeg går ikke ind for, at man indtager planter som medicin, medmindre der er særlige grunde til det.

Der er større forskel på Natur-Drogeriets Perikon kapsler og Velzina, end man lige skulle tro.

Perikon fra Natur-Drogeriet: Ingredienser pr. kapsel: 375 mg pulveriseret perikon (Hypericum perforatum L.), gelatine. Doseringen er 1-2 kapsler 3 gange om dagen.

Det er mere eller mindre alle de oplysninger, du får. Ingen oplysninger om præcist, hvor meget af det aktive stof du får. Ingen oplysninger om hverken virkninger eller bivirkninger.

Disse oplysninger kan kunden selv finde frem til ved at undersøge perikon nærmere, men hvor mange gør det?

Prisen for 90 kapsler er omkring kr. 128,- (det lyder billigt i forhold til Velzina, men er det vel egentlig ikke, når det blot er pulveriseret perikon).

Natur-Drogeriet sparer en masse penge og besvær med at bruge et standardiseret ekstrakt i produktet og især med at registrere det som et naturlægemiddel og dokumentere både virkninger og bivirkninger. Det er jo helt fint, men set i det perspektiv, burde det måske være billigere.

Der kan også være det argument, at pulver af den hele plante er mere naturligt end ekstrakt af udvalgte virksomme stoffer fra planten. Det er klart det argument, du vil høre fra Natur-Drogeriet.

Velzina er et registreret naturlægemiddel, som ved første øjekast er væsentlig dyrere. Den normale udsalgspris er 219 for 90 kapsler. Altså næsten dobbelt så dyr som Natur-Drogeriets Perikon.

Men skinnet bedrager.

Velzina har en dosering, der hedder 1 kapsel dagligt (2 ved særligt behov).

1 kapsel indeholder: Ekstrakt af prikbladet perikon urt (Hypericum perforatum L.herba rec.) 143-333 mg, svarende til 600 mcg hypericin/pseudohypericin, svarende til cirka 900 mcg total-hypericin.

Det er et registreret naturlægemiddel med et garanteret indhold af det aktive stof (som sandsynligvis er over dobbelt så højt som i produktet fra Natur-Drogeriet).

Du får en hel række vigtige oplysninger, når du køber Velzina -- både om virkninger, bivirkninger og kontraindikationer.

Velzina er et naturlægemiddel, der er godkendt til anvendelse mod nedtrykthed, modløshed og tristhed.

Men du bliver bl.a. samtidig advaret om:

  • En mulig bivirkning i form af Lysfølsomhedsreaktioner i form af hudkløe og rødme af huden (som dog er sjælden)
  • Hvis der ikke opnås effekt indenfor 4-6 uger, bør behandlingen ikke fortsætte.
  • Forsigtighed bør udvises ved samtidig indtagelse af perikon og andre lægemidler.
  • Kan ikke anbefales ved graviditet og amning.

Der har du så nogle af mine argumenter for at have fravalgt Perikon fra Natur-Drogeriet, som givetvis ellers er et ok produkt.

Det kan nok ikke være, hvor meget alkohol, der bliver brugt for at trække aktive stoffer ud, der betyder noget. Det er det endelige resultat -- altså hvor meget af det aktive stof, der findes i det endelige produkt, der bestemmer virkningen.

Med venlig hilsen
John Buhl

Hej John

Du må undskylde, at jeg, fejlagtigt, har gjort dig til fortaler for "urtemedicin" :-)

Mht. priser, ja så er de mange gange sat til, hvad markedet kan bære, og har ingen relation til produktionsomkostninger - lige som medicinalbranchen :-(

Min interesse for perikon skyldes, at jeg ønsker at undgå medicinalbranchens medicin, så jeg har prøvet perikon (og Velzina) i et års tid.

Det siges, at perikon kan dæmpe nervesmerter (trigeminusneuralgi), men jeg tror nu mest, at det er placebo.

Har læst "Hvordan rask", og er ved at belave mig på, at følge den.

Venlig hilsen
Christian

Hej Christian

Jeg stemmer helt klart på, at du først og fremmest prøver at følge anvisningerne i bogen Hvordan Rask :-)

Med venlig hilsen
John Buhl

Bemærk:

Det, jeg skriver om perikon ovenfor, gælder i princippet stort set alle præparater med ekstrakter eller plantedele.

Ved sygdomsbehandling er det de aktive stoffer, du er ude efter, hvis du ønsker at prøve kosttilskud eller naturlægemidler. De aktive stoffer, der virker, vil også indebære en risiko for bivirkninger eller evt., at man ikke bør tage præparatet sammen med visse former for medicin e.l.

Det er vigtigt, at sætte sig ind i både mulige virkninger og bivirkninger -- ved indtag af produkter med urter, der indeholder virksomme stoffer -- uanset om det er den hele urt, i pulverform eller som ekstrakt.

Du kan evt. vælge pulveriserede urter i kapsler e.l., men du ved så ikke nødvendigvis præcist, hvor meget du får af det virksomme stof. Prøv altid om du kan finde ud af, hvor meget af det aktive stof, du får, og hvilke virkninger og bivirkninger, du kan forvente/risikere. Vær også opmærksom på kontraindikationer (altså i hvilke situationer, du ikke bør indtage produktet).

Fravælg homøopatisk lægemidler (altså ingredienser, hvor der fx står D6, D12, D30 e.l. efter planten). Du får ingen aktive stoffer eller en reel virkning fra perikon ved fx at indtage hypericum D6 (det er perikon fortyndet en million gange).

Problemet er, at det kun er ved godkendte naturlægemidler, at producenten må skrive, hvad produktet virker imod -- og det kun er et krav ved registrerede naturlægemidler, at producenten skal informere om evt. bivirkninger og kontraindikationer.

Efter min mening er både producenter/forhandlere og forbrugere i en vis udstrækning ladt i stikken af en utilstrækkelig og på nogle områder forvirrende lovgivning vedr. kosttilskud og naturlægemidler.

Brug aldrig urter, naturlægemidler eller urtekapsler i stedet for at gennemføre de nødvendige ændringer i livsstil og livsbetingelser. Brug dem kun så længe de er nødvendige eller gavnlige. Så snart ændring i livsstil og livsvilkår har den ønskede virkning, holder du op med at tage præparatet.


   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.