Fuldkorns mange gavnlige virkninger
Fuldkorn er med til at forebygge hjertesygdomme, diabetes, forbedre
appetitregulering og meget andet. Læs evt. mere på
fuldkorn.dk
Hjertevenlige fuldkorn
Ifølge en
artikel på hjerteforeningen.dk viser en undersøgelse, at rug og
havre er de bedste sorter, hvis du vil forebygge blodprop i hjertet.
Knap 55.000 personer i alderen 50-64 år deltog i undersøgelsen, hvor
man kiggede på sammenhængen mellem det totale fuldkornsindtag og indtag
af udvalgte kornprodukter rug, havre og hvede, og risiko for blodprop i
hjertet.
De personer, der havde et højt indtag af fuldkorn, havde en lavere
risiko for at udvikle et blodprop i hjertet end personer med et lavt
indtag. Undersøgelsen viste også, at særligt havre og rug, men ikke
hvede, var associeret med en lavere risiko for at udvikle blodprop i
hjertet.[1]
Kommentarer til de konklusioner:
Den måde, som vi i Danmark spiser hvede på, er langt overvejende i
form af raffineret hvede. Ja, selv fuldkornsbrød (som bærer
fuldkornsmærket) indeholder kun 50 % fuldkornshvede (resten af hveden er
raffineret hvedemel). Samtidig tilsættes brød af hvede ofte store
mængder sukker, fedt og andet, som ikke er sundt.
Læs mere på
fuldkornsprodukter.dk
Havre og rug bliver ikke på samme måde mishandlet af producenter, som
hvede gør. Havre indtages ofte som 100% fuldkorn i form af fx havregrød
eller havregryn.
Du kan derfor sandsynligvis få lige så meget ud af at vælge hvede,
såfremt du vælger 100% fuldkorn og bager dine brød som beskrevet i
e-bogen
Mortens bagebog -- Næringsrige brød af fuldkornshvede, hvor
forfatteren på en letforståelig måde tager hvede i forsvar.
Byg er ikke medtaget i undersøgelsen (naturligt nok, eftersom vi
stort set ikke spiser byg i Danmark). Byg har nogle egenskaber, som gør,
at den sandsynligvis er mindst lige så sund som havre og rug.
Byg sænker kolesteroltallet
Byg i kosten mindsker niveauer af to typer af "dårlig kolesterol".
Det viser
en undersøgelse.
Byg reducerede både low-density lipoprotein eller LDL, og
ikke-high-density lipoprotein, eller ikke-HDL, med syv procent.
Gennemgangen viste også, at byg havde lignende kolesterolsænkende
virkninger som havre.
Forskningsoversigten, offentliggjort i The European Journal of
Clinical Nutrition, omfattede 14 undersøgelser af kliniske forsøg, der
gennemføres i syv lande.[2]
Byg hjælper med at forbedre blodsukkerniveauet og mindske appetitten
En
undersøgelse fra Lunds Universitet i Sverige viser, at byg hurtigt
kan forbedre menneskers sundhed ved at reducere blodsukkeret og mindske
risikoen for diabetes. Hemmeligheden ligger i den særlige sammensætning
af kostfibre, der findes i byg, som også kan hjælpe med at reducere
folks appetit og risiko for hjerte-kar-sygdom.
Undersøgelsen blev udført med raske midaldrende deltagere, der blev
bedt om at spise brød, som mest bestod af bygkerner i tre dage - til
morgenmad, frokost og middag.
Omkring 11-14 timer efter dagens sidste måltid blev deltagerne
undersøgt for risikoindikatorer for diabetes og hjerte-kar-sygdom.
Forskerne fandt, at deltagernes stofskifte forbedres i op til 14
timer, med ekstra fordele i form af et fald i blodsukker- og
insulinniveauer, stigninger i insulinfølsomhed og forbedret
appetitkontrol.[3]
Virkningerne opstår, når den særlige blanding af kostfibre i
bygkernerne når tarmen, og stimulerer dannelsen af gode bakterier og
frigivelsen af vigtige hormoner.
"Efter at have spist brødet bagt af bygkerner, så vi en stigning i
tarm-hormoner, der regulerer stofskifte og appetit, og en stigning i et
hormon, der hjælper med at reducere kronisk lav grad af inflammation
blandt deltagerne. Med tiden kan dette hjælpe med at forhindre
forekomsten af både hjertekarsygdomme og diabetes, "siger professor Anne
Nilsson, som er en af forskerne bag undersøgelsen.
En tidligere undersøgelse fra University of Göteborg i Sverige
offentliggjort i Cell Metabolism viser, at folk med bedre
blodsukkerkontrol, efter at have spist bygkernebrød, også har en anden
balance af mikrober i tarmen.
Undersøgelsen viste, at bygkernebrød kun forbedrede blodsukkerkontrol
hos nogle af forsøgspersonerne.
En gruppe af gavnlige bakterier, Prevotella, var til stede i højere
grad hos de forsøgspersoner, der reagerede positivt overfor bygkernebrød
end hos de forsøgspersoner, der ikke reagerede så positivt på brødet.
Men det viste dig også, at brødet pga. kostfibrene fra byg resulterede i
en øget forekomst af Prevotella, som har en direkte regulerende effekt
på blodsukkeret og hjælper med at mindske forekomsten af bakterier, der
anses for usunde for kroppen. [4]
Konklusion:
1) Fravælg raffinerede kornprodukter. Vælg fuldkorn.
2) Vælg også gerne den oversete byg, som let kan bruges til grød
og i andre retter (fx i form af bygflager). Byg (hel byg eller
bygflager) kan også tilsættes, hvis du bager brød.
Kilder:
[1]Kilde: Anne Helnæs, Anja Olsen m.fl. Intake of whole grains is
associated with lower risk of myocardial infarction: the Danish Diet,
Cancer and Health Cohort. The American Journal of Clinical Nutrition.
First published February 17, 2016, doi: 10.3945/ajcn.115.124271
[2]Kilde: V. Vuksan m.fl. A systematic review and meta-analysis of
randomized controlled trials of the effect of barley β-glucan on LDL-C,
non-HDL-C and apoB for cardiovascular disease risk reduction. European
Journal of Clinical Nutrition , (8 June 2016) | doi:10.1038/ejcn.2016.89
[3] Kilde: Anne C. Nilsson, Elin V. Johansson-Boll and Inger M. E.
Björck. Increased gut hormones and insulin sensitivity index following a
3-d intervention with a barley kernel-based product: a randomised
cross-over study in healthy middle-aged subjects. British Journal of
Nutrition, Volume 114, Issue 6. September 2015, pp. 899-907
DOI:
http://dx.doi.org/10.1017/S0007114515002524
[4] Kilde: Fredrik Bäckhed m.fl. Dietary Fiber-Induced Improvement in
Glucose Metabolism Is Associated with Increased Abundance of Prevotella.
Cell Metabolism. Volume 22, Issue 6, p971–982, 1 December 2015.
DOI:
http://dx.doi.org/10.1016/j.cmet.2015.10.001
