Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 39, 2007
-
Hvordan du vurderer kosttilskud (6)
1a) Mail: Kosten mangler næringsstoffer
-
Ikke så svært at skifte til en saltfattig kost
-
Fuldkorn til morgenmad sænker kalorieindtagelse
-
For lidt søvn kan betyde problemer i skolen
-
Middelhavskost god mod Alzheminer
-
Lidt af hvert
Kære læser
Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer
e.l. til nyhedsbrevet.
God weekend!
Med venlig hilsen
John Buhl
“Vi vælger
vore glæder og sorger, længe før vi oplever dem.”
-- Kahlil
Gibran
Udtalelser om filmen What the Bleep ...
http://helseonline.dk/product.asp?product=388&sub=34&page=1
"Efter at jeg har set "Verden på hovedet!" eller "what
the bleep do we
(k)now!?" ser jeg mange ting fra et helt andet synspunkt.
Aldrig før er jeg blevet oplyst på denne måde omkring
hvordan samspillet er mellem sindet, hjernen, og sjælen. Hvor meget vi
er primus motor i vores eget liv, hvordan vores tanker styrer vores
kropsfunktioner, sygdom, og psykiske tilstand. Det hele er styret og
besluttet af os selv, men det vil så også sige at VI, DU, JEG KAN ÆNDRER
DET.
Mange bøger beskriver noget lignende, men det er også
kun noget lignende, dette er toppen af kransekagen.
Opskriften til lykke eller ulykke ligger i denne
film, ja man skulle tro det var løgn, men det hele smelter sammen i en
større enhed, og så er det så ubeskrivelig simpelt.
Den animering der er brugt er fabelagtig, jeg fik
virkelig fuldstændig fat i, hvad det hele drejede sig om.
Jeg kan ikke give andre skylden mere, jeg kan
stadigvæk prøve, men det ligger i mine" hænder". Fantastisk sandhed,
fantastisk synspunkt".
A.L. Skolelærer
Jeg hører gerne fra andre, der enten har set
”What the Bleep” eller
”The Secret”.
Hvad mener du om disse film? ... er det bare pjat, eller hvor meget er
der om, at vi selv styrer vores virkelighed og fremtid?
Endnu en film lidt i samme boldgade er
Jonathan Livingston, Havmåge.
Højere end almindelige doser af vitaminer og mineraler
kan være gavnlige eller nødvendige i visse situationer, men øger også
risikoen for bivirkninger.
Når vitaminer indtages i væsentlig højere doser, end den
anbefalede daglige tilførsel (ADT), får de ofte en anden eller i hvert
fald stærkere virkning, end de normalt har. Derfor anvendes høje doser
af bestemte vitaminer mv. af mange alternative behandlere og visse læger
til at behandle symptomer og sygdomme. Vi kan på en måde sige at meget
høje doser får en medicinsk virkning.
F.eks. anvender visse læger store mængder C-vitamin for
bl.a. at bekæmpe infektioner eller andre sygdomme.
Der kan dog også være uheldige eller skadelige
virkninger forbundet med at indtage vitaminer og mineraler i meget store
mængder. Jern, zink, kobber og selen er fx livsvigtige i passende
mængder, men kan skade kroppen i for store mængder. Og tager du f.eks.
både store doser jern sammen med store doser C-vitamin (som øger
optagelsen af jern), risikerer du at alt for store mængder jern ophober
sig i kroppen og forårsager alvorlig skade. Tager du meget store doser
kobber kan det både være skadeligt i sig selv og måske give mangel på
zink. Og der er mange andre eksempler.
Hvis du indtager meget høje doser af bestemte vitaminer
og mineraler – hvis du fx blander flere slags stærke vitaminer, og især
hvis to eller flere af de produkter, du bruger, indeholder det samme –
er der risiko for overdosering. Det gælder naturligvis især, hvis du
indtager produkterne over længere tid.
Doser af vitaminer og mineraler, der væsentlig
overstiger den anbefalede daglige tilførsel -- i hvert fald i mængder
der overstiger de på etiketten anviste doseringer -- bør overlades til
fagfolk, og kun indtages i kortere perioder.
Regel nr. 6 ...
Lad være med
at eksperimentere med høje doser vitaminer og mineraler på egen hånd.
Der ER argumenter for at indtage over den anbefalede
daglige tilførsel af visse vitaminer -- i visse situationer -- på samme
måde som der er gode argumenter for at tage mindre af visse vitaminer og
mineraler i kosttilskud, end der normalt anbefales.
Mere om det i en af de næste uge.
Nedenfor en mail fra en læser om næringsstoffer i vore
kosten og brugen af kosttilskud ...
Hej
Mit navn er Herdis, og jeg er biopat. Jeg har fulgt
debatten på din side her i de sidste uger, vedr. vitamintilskud og
antioxidanter, mm., og også din meningsudveksling med Rolann
Raisch-Untereiner.
Jeg kan ikke komme fra at synes at det er DYBT useriøst
at anbefale mennesker ikke at spise vitamin/mineraltilskud, fordi DU
synes der er næring nok i vores fødevarer!
Hvor har du den viden fra??
Du spørger ham hvorfra den idé kommer at man skal tage
kosttilskud, fordi kosten ikke længere indeholder vitaminer og
antioxidanter nok -- Samtidig har du ikke nogen grundlag for DIN teori
om det modsatte!
Hvor har du læst henne at alt er ok og fint med vores
fødevarer??
De fleste forbrugere VED efterhånden at kostens
ernæringsindhold er blevet meget mere ringe i de sidste mange år,
grundet en masse forskellige ting; forurening, pesticider, lang
transporttid, penicillin i dyrefoder og meget mere ... Endda økologisk
mad, som jo dyrkes under meget mere skånsomme forhold, er ikke nok til
at dække vores ernæringsbehov, så vidt vi ikke spiser flere kilo
økologisk frugt og grønt om dagen -- og det er der ingen der gør, vel?
Vi får jo alt dette at vide gennem reportager i aviser,
bøger og tidsskrifter der henviser til analyser og videnskabelige
undersøgelser verden over.
Og ikke mindst: De mangeårige erfaringer fra vores
klienter viser, at de allerfleste får det bedre af at spise kosttilskud.
I større eller mindre grad, alt afhængig af
sygdomsbilledet/helbredssituationen hos den enkelte person. Også dem der
ikke fejler så meget, og stort set er raske, de får mere energi af at
spise gode, stærke vitamintilskud.
Og dette her siger jeg ikke bare ud i det blå -- dette
er hvad vores klienter giver os tilbagemeldinger om hele tiden!
Alle mine venner og bekendte som er startet med at spise
vitamintilskud, har fået det bedre (og der er mange). Og det er alle
sammen mennesker der er bevidste om sundhed og helbred.
Det er så MIN personlige erfaring -- hvorfor ikke spørge
alle dem DU kender, hvilken erfaring de har? Også deres venner osv.
Da har du lavet en lille undersøgelse, som kan sige os
ret meget om vitamintilskud...
Mvh.
Herdis Sveinsdottir.
Hej Herdis
Tak for din mail! ... Det er kun fint, vi får godt gang
i debatten :-)
Hvor har jeg anbefalet mennesker ikke at spise
vitamintilskud?
Vedr. næring i vore fødevarer er det sådan set enkelt
nok. Du kan se næringsindholdet i nærmest samtlige fødevarer i den
danske database over
fødevarer
Eller
den amerikanske
som er endnu mere omfattende.
Analyser viser altså at maden indeholder godt med
vitaminer, mineraler mv.
Det diskuteres meget, om næringsindholdet i visse
fødevarer er dalet (pga. dyrkningsmetoder mv.), men der er ikke
umiddelbart analyser, der tyder på at det er tilfældet (bortset fra et
par tilfælde, som delvist er blevet tilbagevist).
Mine næringstabeller, der er lidt over 20 år gamle, er i
udpræget grad lig med nye analyser. Og før den tid begynder det at blive
svært, da analysemetoderne hele tiden ændres og forbedres.
Du kan let få den anbefalede daglige tilførsel af
vitaminer og mineraler (ADT), hvis ellers du vælger en sund og varieret
kost.
Hvis du ikke mener, at det er tilfældet, må du lige
fortælle mig præcist, hvilke vitaminer, mineraler mv., du ikke kan få
nok af fra kosten.
Jeg har nu ikke sagt eller skrevet, at alt er ok og fint
med vores fødevarer -- blot at vores fødevaresituation generelt set
er bedre nu end nogensinde tidligere i historien.
Der er da meget, der kan forbedres! Det er fx klogt at
holde sig fra animalske fødevarer, ikke kun pga. evt. rester af
antibiotika, men også pga. mættet fedt, kolesterol og animalsk protein.
Det er også bedre at vælge friske økologiske fødevarer,
som vi jo heldigvis får flere og flere af i supermarkeder.
Hvor har du fra, at vi skal spise flere kilo økologisk
frugt og grønt om dagen for at være dækket ind med vitaminer og
mineraler? Det stemmer ikke overens med de analyser, der foretages af
fødevarer.
Det er korrekt, at visse vitaminer og evt. andre stoffer
kan anvendes i doser, der langt overstiger den anbefalede daglige
tilførsel, i forbindelse med forskellige helbredsproblemer i korte
perioder for fx at genoprette alvorlige mangler mv.
Men så snakker vi om vitaminer mv. i terapeutiske doser
(altså som medicin). Det er en fremgangsmåde, der ikke er uden risiko
for overdosering og bivirkninger, og bør normalt kun foregå i samarbejde
med en læge eller anden sagkyndig.
Vedr. din lille "undersøgelse" ... så er de fleste af
mine venner sunde og raske, endog helt uden at tage kosttilskud, eller
de tager kun en almindelig vitamintablet eller evt. mindre mængder
udvalgte tilskud, der passer til deres situation.
Mennesker, der lever meget sundt, behøver ikke tage
tilskud. Undtagelser er fx. B12-vitamin, hvis man er vegetar, og
D-vitamin i vinterhalvåret. Derfor kan det da være klogt nok -- for en
sikkerheds skyld -- af og til at tage tilskud af vitaminer og mineraler.
Der kan være flere grunde til at tage kosttilskud, men
argumentet med, at vi bliver nødt til at tage tilskud, fordi vore
fødevarer er blevet så dårlige, holder ikke.
Det bedste kostvejledere og Biopater kan gøre for deres
klienter er at overbevise dem om, at de kan vælge en sund kost,
der indeholder masser af gavnlige vitaminer, mineraler, antioxidanter
mv., og vejlede dem i, hvordan de tilrettelægger en sådan kost.
Sunde kostvaner er ofte den vigtigste forbedring syge
mennesker kan foretage, og det er den bedste forebyggelse af sygdomme.
Med venlig hilsen
John Buhl
Bøger og kurser
På kurset: Den naturlige løsning - uden medicin og
kure vil du lære om alle de vigtige faktorer, der har indflydelse på
din sundhed, og du vil lære om kunsten at ændre vaner.
Formålet med Nomedicakurserne er at skabe et seriøst
alternativ til de traditionelle måder at anskue og tackle
sundhedsproblemer på.
Når du anvender disse informationer korrekt, vil du ofte
se enestående resultater – uanset om du anvender dem på dig selv eller
hjælper andre med at opnå øget sundhed og velvære.
Læs mere om kurset her
Kunsten at ændre vaner + Hvordan Rask?
To bøger der sammen gør det lettere at gennemføre
radikale forbedringer i kost og livsstil, og derved forebygge eller
måske endda helbrede sygdomme.
Køb online: 274,75
(normalpris: 317,00)
Spar også penge ved at købe andre bøger og
helseprodukter online.
Læs mere på
www.helseonline.dk
Vægttab
Ønsker du at komme ned i vægt, kan du læse om, hvordan
du bliver slank på en
sund og sikker måde.
Selv om det kan tage tid, at vænne sig til en saltfattig
kost, er det ikke nær så svært som mange tror.
412 voksne med højt blodtryk, eller med risiko for at få
højt blodtryk, blev tilfældigt opdelt i grupper og fulgte en kostplan
der enten var saltrig, middelsalt eller saltfattig.
Resultatet af undersøgelsen viste ikke alene, at det
sænkede blodtrykket betydeligt at gå fra en saltrig til en saltfattig
kost, men også, at deltagerne der spiste en middel saltet eller
saltfattig kost, nød deres kost lige så meget som dem der spiste en
saltrig kost.
Kilde:
Journal of the American Dieteric Association. Volume 107, Issue 9,
Pages 1530-1538 (September 2007)
Acceptability of Sodium-Reduced Research Diets, Including the Dietary
Approaches to Stop Hypertension Diet, among Adults with Prehypertension
and Stage 1 Hypertension.
Børn indtager ofte færre kalorier på en dag, hvis dagens
første måltid er et “lav-GI” måltid.
Lav-GI vil sige et måltid med et lavt glykæmisk indeks.
Det glykæmiske indeks er et indeks over, hvor meget kulhydratrige
fødevarer påvirker blodsukkeret.
Høj GI fødevarer -- fx hvidt brød eller sukker -- får
hurtigt blodsukkeret til at stige, hvorimod lav-GI mad, fx fiberrige
fuldkornsprodukter, holder blodsukkeret mere stabilt.
38 britiske børn fik enten høj eller lav GI morgenmad på
forskellige dage i løbet af ugen.
Forskerne opdagede, at de dage, hvor børnene fik lav-GI
morgenmad, indtog de i gennemsnit 60 færre kalorier resten af dagen –
sandsynligvis fordi de var mætte længere.
Kilde:
British Journal of Nutrition. Volume 98, september 2007: 636-640
http://journals.cambridge.org/action/displayAbstract?
Kommentar:
60 kalorier lyder ikke af meget, og det er heller ikke
bevist, at børnene faktisk taber sig på længere sigt ved at indtage
lav-GI morgenmad. Men eftersom det både er langt sundere, og det
sandsynligvis er en hjælp til at komme ned i vægt, er det en enkel og
fornuftig ændring at vælge et sundt og næringsrigt morgenmåltid.
Du behøver ikke kende det glykæmiske indeks for at vælge
de sundeste fødevarer. Det handler om at fravælge de raffinerede
kulhydrater – altså hvidt brød, sodavand, sukker, slik og den slags – og
i stedet vælge fuldkornsprodukter, frisk frugt, grøntsager og
bælgfrugter.
Mere om
sunde kostvaner her
Børn I førskolealderen, der regelmæssigt får for lidt
søvn, kan få problemer, når de kommer i skole.
Et studie fulgte 1.492 børn fra de var fem måneder til
de var seks år gamle. Forskerne fandt, at børn der sov mindre end ti
timer pr. nat i årene før, de kom i skole, var mere tilbøjelige til at
have problemer med deres verbale og spatielle evner, når de nåede
skolealderen.
(Den spatielle evne er evnen til at se og forstå forbindelser mellem
former, rum og områder)
Forskerne fandt, at børn som vedvarende sov for lidt var
3,1 gang (310 %) mere tilbøjelige til at klare sig dårligt i en standard
test for sprogevner end børn som sov mindst 10 timer.
Kilde: SLEEP 30(9);1213-19
Commentary on Touchette et al, Associations between sleep duration
patterns and behavioral/cognitive functioning at school entry.
Læs evt. om
undersøgelsen her
Læs evt. mere
om søvn her
Eksperter foreslår, at børn før skolealderen sove 11 til
13 timer pr. nat, mens andre børn bør få 10 eller 11 timer.
Middelhavskost øger levealderen blandt patienter med
Alzheimers sygdom.
En kost der bl.a. er rig på grøntsager og fattig på kød
kan sinke udviklingen af Alzheimer.
Tidligere undersøgelser har vist, at middelhavskost
reducerer risikoen for at få Alzheimer, men denne undersøgelse viste
endnu en fordel: Jo tættere Alzherimerpatienter holdt sig til en
middelhavskost, jo længere levede de.
192 patiner med Alzheimer sygdom blev delt op i tre
grupper baseret på, hvor tæt de fulgte en middelhavskost. De blev fulgt
i 4,4 år.
Patienter i den midterste gruppe havde 35 % mindre
risiko for at dø i perioden, sammenlignet med den gruppe der var længst
fra at følge en middelhavskost.
Patienter i den gruppe, der i størst udstrækning fulgte
en middelhavskost, havde 73 % mindre risiko for at dø i perioden,
sammenlignet med de patienter, der var længst fra at følge en
middelhavskost.
Middelhavskosten kan altså ikke alene mindske risikoen
for at få Alzheimer, men også sinke udviklingen af sygdommen hos
patienter, der allerede har fået Alzheimer.
Mediterranean diet and Alzheimer disease mortality
NEUROLOGY 2007;69:1084-1093
El-sparepærer giver træthed og vinterdepression
Lavenergipærer har et forkert farvespektrum. De giver et
lys, der er så langt fra naturligt udendørslys, at kroppen ikke opfatter
det som sollys. Det kan give træthed, modløshed, øget appetit og i
sidste ende en vinterdepression.
Avisen 19-09-2007
Mere om depressioner
her
Sjuskeri med medicin til ældre
Fejl i håndteringen af medicin til beboerne på 39 ud af
56 plejecentre i Københavns Kommune.
Berlingske 16-09-2007
Bilos dræber flere end bilulykker i Sverige
I Sverige omkommer flere mennesker af bilernes
udstødning end ved bilulykker, viser undersøgelse.
jp.dk 13-09-2007
Farlige farvestoffer ud af sodavand
Danske sodavandsproducenter fjerner de farvestoffer fra
deres sodavand, der gør raske børn hyperaktive.
Berlingske 19-09-2007
Meditation – Vejen til indre ro
Her en artikel om en enkel meditationsteknik, som evt.
kan give lidt ro i en ellers stresset hverdag.
BT 20-09-2007
Hver fjerde overvægtig på lykkepiller
Mange overvægtige kæmper også med psykiske problemer,
fordi det er et traume at være tyk i vore dage.
Ekstra
Bladet 19-19-2007
Meget mobiltelefoni måske sundhedsskadelig
Det kan ikke udelukkes, at der er en forøget kræftrisiko
ved at benytte mobiltelefon gennem en lang årrække.
Berlingske 13-09-2007
Mad Importeret kød har flest resistente bakterier
Halvdelen af de importerede kyllinger har salmonella, og
bakterierne er mere resistente over for antibiotika end i danske
kyllinger.
Politiken 24-09-2007
Anderledes vegetar-kampagne
Alicia Silverstone smider tøjet i en ny PETA-kampagne om
at være vegetar.
Ekstra
bladet 19-09-2007
En halv million voksne danskere drikker for meget
Alkohol er skadelig, også i forholdsvis små mængder.
Alkohol er både kræftfremkaldende og kan fremprovokere
hjertekarsygdomme. 15 procent af alle tilfælde af brystkræft i Danmark
er forårsaget af alkohol.
Berlingske 25-09-2007
Antibiotikaforbrug sætter rekord
Forbruget af antibiotika til mennesker er steget hvert
år i de seneste ti år. Statens Serum Institut forudser stigende
problemer med resistens.
Dagens medicin 24-09-2004
”Når du
bliver vred, så tænk på konsekvenserne.”
-- Confucius,
551-479 f.Fr., kinesisk tænker og filosof
