Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 39, 2007

  1. Hvordan du vurderer kosttilskud (6)

    1a) Mail: Kosten mangler næringsstoffer

  2. Ikke så svært at skifte til en saltfattig kost

  3. Fuldkorn til morgenmad sænker kalorieindtagelse

  4. For lidt søvn kan betyde problemer i skolen

  5. Middelhavskost god mod Alzheminer

  6. Lidt af hvert


Kære læser

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet.

God weekend!

Med venlig hilsen
John Buhl


“Vi vælger vore glæder og sorger, længe før vi oplever dem.”

-- Kahlil Gibran


Udtalelser om filmen What the Bleep ...

http://helseonline.dk/product.asp?product=388&sub=34&page=1

"Efter at jeg har set "Verden på hovedet!" eller "what the bleep do we
(k)now!?" ser jeg mange ting fra et helt andet synspunkt.

Aldrig før er jeg blevet oplyst på denne måde omkring hvordan samspillet er mellem sindet, hjernen, og sjælen. Hvor meget vi er primus motor i vores eget liv, hvordan vores tanker styrer vores kropsfunktioner, sygdom, og psykiske tilstand. Det hele er styret og besluttet af os selv, men det vil så også sige at VI, DU, JEG KAN ÆNDRER DET.

Mange bøger beskriver noget lignende, men det er også kun noget lignende, dette er toppen af kransekagen.

Opskriften til lykke eller ulykke ligger i denne film, ja man skulle tro det var løgn, men det hele smelter sammen i en større enhed, og så er det så ubeskrivelig simpelt.

Den animering der er brugt er fabelagtig, jeg fik virkelig fuldstændig fat i, hvad det hele drejede sig om.

Jeg kan ikke give andre skylden mere, jeg kan stadigvæk prøve, men det ligger i mine" hænder". Fantastisk sandhed, fantastisk synspunkt".

A.L. Skolelærer

Jeg hører gerne fra andre, der enten har set ”What the Bleep” eller ”The Secret”. Hvad mener du om disse film? ... er det bare pjat, eller hvor meget er der om, at vi selv styrer vores virkelighed og fremtid?

Endnu en film lidt i samme boldgade er Jonathan Livingston, Havmåge.


1) Hvordan du vurderer kosttilskud (6)

Højere end almindelige doser af vitaminer og mineraler kan være gavnlige eller nødvendige i visse situationer, men øger også risikoen for bivirkninger.

Når vitaminer indtages i væsentlig højere doser, end den anbefalede daglige tilførsel (ADT), får de ofte en anden eller i hvert fald stærkere virkning, end de normalt har. Derfor anvendes høje doser af bestemte vitaminer mv. af mange alternative behandlere og visse læger til at behandle symptomer og sygdomme. Vi kan på en måde sige at meget høje doser får en medicinsk virkning.

F.eks. anvender visse læger store mængder C-vitamin for bl.a. at bekæmpe infektioner eller andre sygdomme.

Der kan dog også være uheldige eller skadelige virkninger forbundet med at indtage vitaminer og mineraler i meget store mængder. Jern, zink, kobber og selen er fx livsvigtige i passende mængder, men kan skade kroppen i for store mængder. Og tager du f.eks. både store doser jern sammen med store doser C-vitamin (som øger optagelsen af jern), risikerer du at alt for store mængder jern ophober sig i kroppen og forårsager alvorlig skade. Tager du meget store doser kobber kan det både være skadeligt i sig selv og måske give mangel på zink. Og der er mange andre eksempler.

Hvis du indtager meget høje doser af bestemte vitaminer og mineraler – hvis du fx blander flere slags stærke vitaminer, og især hvis to eller flere af de produkter, du bruger, indeholder det samme – er der risiko for overdosering. Det gælder naturligvis især, hvis du indtager produkterne over længere tid.

Doser af vitaminer og mineraler, der væsentlig overstiger den anbefalede daglige tilførsel -- i hvert fald i mængder der overstiger de på etiketten anviste doseringer -- bør overlades til fagfolk, og kun indtages i kortere perioder.

Regel nr. 6 ...

Lad være med at eksperimentere med høje doser vitaminer og mineraler på egen hånd.

Der ER argumenter for at indtage over den anbefalede daglige tilførsel af visse vitaminer -- i visse situationer -- på samme måde som der er gode argumenter for at tage mindre af visse vitaminer og mineraler i kosttilskud, end der normalt anbefales.

Mere om det i en af de næste uge.

Nedenfor en mail fra en læser om næringsstoffer i vore kosten og brugen af kosttilskud ...


1a) Mail: Kosten mangler næringsstoffer

Hej

Mit navn er Herdis, og jeg er biopat. Jeg har fulgt debatten på din side her i de sidste uger, vedr. vitamintilskud og antioxidanter, mm., og også din meningsudveksling med Rolann Raisch-Untereiner.

Jeg kan ikke komme fra at synes at det er DYBT useriøst at anbefale mennesker ikke at spise vitamin/mineraltilskud, fordi DU synes der er næring nok i vores fødevarer!

Hvor har du den viden fra??

Du spørger ham hvorfra den idé kommer at man skal tage kosttilskud, fordi kosten ikke længere indeholder vitaminer og antioxidanter nok -- Samtidig har du ikke nogen grundlag for DIN teori om det modsatte!

Hvor har du læst henne at alt er ok og fint med vores fødevarer??

De fleste forbrugere VED efterhånden at kostens ernæringsindhold er blevet meget mere ringe i de sidste mange år, grundet en masse forskellige ting; forurening, pesticider, lang transporttid, penicillin i dyrefoder og meget mere ... Endda økologisk mad, som jo dyrkes under meget mere skånsomme forhold, er ikke nok til at dække vores ernæringsbehov, så vidt vi ikke spiser flere kilo økologisk frugt og grønt om dagen -- og det er der ingen der gør, vel?

Vi får jo alt dette at vide gennem reportager i aviser, bøger og tidsskrifter der henviser til analyser og videnskabelige undersøgelser verden over.

Og ikke mindst: De mangeårige erfaringer fra vores klienter viser, at de allerfleste får det bedre af at spise kosttilskud. I større eller mindre grad, alt afhængig af sygdomsbilledet/helbredssituationen hos den enkelte person. Også dem der ikke fejler så meget, og stort set er raske, de får mere energi af at spise gode, stærke vitamintilskud.

Og dette her siger jeg ikke bare ud i det blå -- dette er hvad vores klienter giver os tilbagemeldinger om hele tiden!

Alle mine venner og bekendte som er startet med at spise vitamintilskud, har fået det bedre (og der er mange). Og det er alle sammen mennesker der er bevidste om sundhed og helbred.

Det er så MIN personlige erfaring -- hvorfor ikke spørge alle dem DU kender, hvilken erfaring de har? Også deres venner osv.

Da har du lavet en lille undersøgelse, som kan sige os ret meget om vitamintilskud...

Mvh.
Herdis Sveinsdottir.

Hej Herdis

Tak for din mail! ... Det er kun fint, vi får godt gang i debatten :-)

Hvor har jeg anbefalet mennesker ikke at spise vitamintilskud?

Vedr. næring i vore fødevarer er det sådan set enkelt nok. Du kan se næringsindholdet i nærmest samtlige fødevarer i den danske database over fødevarer

Eller den amerikanske som er endnu mere omfattende.

Analyser viser altså at maden indeholder godt med vitaminer, mineraler mv.

Det diskuteres meget, om næringsindholdet i visse fødevarer er dalet (pga. dyrkningsmetoder mv.), men der er ikke umiddelbart analyser, der tyder på at det er tilfældet (bortset fra et par tilfælde, som delvist er blevet tilbagevist).

Mine næringstabeller, der er lidt over 20 år gamle, er i udpræget grad lig med nye analyser. Og før den tid begynder det at blive svært, da analysemetoderne hele tiden ændres og forbedres.

Du kan let få den anbefalede daglige tilførsel af vitaminer og mineraler (ADT), hvis ellers du vælger en sund og varieret kost.

Hvis du ikke mener, at det er tilfældet, må du lige fortælle mig præcist, hvilke vitaminer, mineraler mv., du ikke kan få nok af fra kosten.

Jeg har nu ikke sagt eller skrevet, at alt er ok og fint med vores fødevarer -- blot at vores fødevaresituation generelt set er bedre nu end nogensinde tidligere i historien.

Der er da meget, der kan forbedres! Det er fx klogt at holde sig fra animalske fødevarer, ikke kun pga. evt. rester af antibiotika, men også pga. mættet fedt, kolesterol og animalsk protein.

Det er også bedre at vælge friske økologiske fødevarer, som vi jo heldigvis får flere og flere af i supermarkeder.

Hvor har du fra, at vi skal spise flere kilo økologisk frugt og grønt om dagen for at være dækket ind med vitaminer og mineraler? Det stemmer ikke overens med de analyser, der foretages af fødevarer.

Det er korrekt, at visse vitaminer og evt. andre stoffer kan anvendes i doser, der langt overstiger den anbefalede daglige tilførsel, i forbindelse med forskellige helbredsproblemer i korte perioder for fx at genoprette alvorlige mangler mv.

Men så snakker vi om vitaminer mv. i terapeutiske doser (altså som medicin). Det er en fremgangsmåde, der ikke er uden risiko for overdosering og bivirkninger, og bør normalt kun foregå i samarbejde med en læge eller anden sagkyndig.

Vedr. din lille "undersøgelse" ... så er de fleste af mine venner sunde og raske, endog helt uden at tage kosttilskud, eller de tager kun en almindelig vitamintablet eller evt. mindre mængder udvalgte tilskud, der passer til deres situation.

Mennesker, der lever meget sundt, behøver ikke tage tilskud. Undtagelser er fx. B12-vitamin, hvis man er vegetar, og D-vitamin i vinterhalvåret. Derfor kan det da være klogt nok -- for en sikkerheds skyld -- af og til at tage tilskud af vitaminer og mineraler.

Der kan være flere grunde til at tage kosttilskud, men argumentet med, at vi bliver nødt til at tage tilskud, fordi vore fødevarer er blevet så dårlige, holder ikke.

Det bedste kostvejledere og Biopater kan gøre for deres klienter er at overbevise dem om, at de kan vælge en sund kost, der indeholder masser af gavnlige vitaminer, mineraler, antioxidanter mv., og vejlede dem i, hvordan de tilrettelægger en sådan kost.

Sunde kostvaner er ofte den vigtigste forbedring syge mennesker kan foretage, og det er den bedste forebyggelse af sygdomme.

Med venlig hilsen
John Buhl


Bøger og kurser

På kurset: Den naturlige løsning - uden medicin og kure vil du lære om alle de vigtige faktorer, der har indflydelse på din sundhed, og du vil lære om kunsten at ændre vaner.

Formålet med Nomedicakurserne er at skabe et seriøst alternativ til de traditionelle måder at anskue og tackle sundhedsproblemer på.

Når du anvender disse informationer korrekt, vil du ofte se enestående resultater – uanset om du anvender dem på dig selv eller hjælper andre med at opnå øget sundhed og velvære.
Læs mere om kurset her

Kunsten at ændre vaner + Hvordan Rask?

To bøger der sammen gør det lettere at gennemføre radikale forbedringer i kost og livsstil, og derved forebygge eller måske endda helbrede sygdomme. Køb online: 274,75 (normalpris: 317,00)

Spar også penge ved at købe andre bøger og helseprodukter online.
Læs mere på www.helseonline.dk 

Vægttab

Ønsker du at komme ned i vægt, kan du læse om, hvordan du bliver slank på en sund og sikker måde.


2) Ikke så svært at skifte til en saltfattig kost

Selv om det kan tage tid, at vænne sig til en saltfattig kost, er det ikke nær så svært som mange tror.

412 voksne med højt blodtryk, eller med risiko for at få højt blodtryk, blev tilfældigt opdelt i grupper og fulgte en kostplan der enten var saltrig, middelsalt eller saltfattig.

Resultatet af undersøgelsen viste ikke alene, at det sænkede blodtrykket betydeligt at gå fra en saltrig til en saltfattig kost, men også, at deltagerne der spiste en middel saltet eller saltfattig kost, nød deres kost lige så meget som dem der spiste en saltrig kost.

Kilde: Journal of the American Dieteric Association. Volume 107, Issue 9, Pages 1530-1538 (September 2007)
Acceptability of Sodium-Reduced Research Diets, Including the Dietary Approaches to Stop Hypertension Diet, among Adults with Prehypertension and Stage 1 Hypertension.


3) Fuldkorn til morgenmad sænker kalorieindtagelse

Børn indtager ofte færre kalorier på en dag, hvis dagens første måltid er et “lav-GI” måltid.

Lav-GI vil sige et måltid med et lavt glykæmisk indeks. Det glykæmiske indeks er et indeks over, hvor meget kulhydratrige fødevarer påvirker blodsukkeret.

Høj GI fødevarer -- fx hvidt brød eller sukker -- får hurtigt blodsukkeret til at stige, hvorimod lav-GI mad, fx fiberrige fuldkornsprodukter, holder blodsukkeret mere stabilt.

38 britiske børn fik enten høj eller lav GI morgenmad på forskellige dage i løbet af ugen.

Forskerne opdagede, at de dage, hvor børnene fik lav-GI morgenmad, indtog de i gennemsnit 60 færre kalorier resten af dagen – sandsynligvis fordi de var mætte længere.

Kilde: British Journal of Nutrition. Volume 98, september 2007: 636-640
http://journals.cambridge.org/action/displayAbstract?

Kommentar:

60 kalorier lyder ikke af meget, og det er heller ikke bevist, at børnene faktisk taber sig på længere sigt ved at indtage lav-GI morgenmad. Men eftersom det både er langt sundere, og det sandsynligvis er en hjælp til at komme ned i vægt, er det en enkel og fornuftig ændring at vælge et sundt og næringsrigt morgenmåltid.

Du behøver ikke kende det glykæmiske indeks for at vælge de sundeste fødevarer. Det handler om at fravælge de raffinerede kulhydrater – altså hvidt brød, sodavand, sukker, slik og den slags – og i stedet vælge fuldkornsprodukter, frisk frugt, grøntsager og bælgfrugter.

Mere om sunde kostvaner her


4) For lidt søvn kan betyde problemer i skolen

Børn I førskolealderen, der regelmæssigt får for lidt søvn, kan få problemer, når de kommer i skole.

Et studie fulgte 1.492 børn fra de var fem måneder til de var seks år gamle. Forskerne fandt, at børn der sov mindre end ti timer pr. nat i årene før, de kom i skole, var mere tilbøjelige til at have problemer med deres verbale og spatielle evner, når de nåede skolealderen.
(Den spatielle evne er evnen til at se og forstå forbindelser mellem former, rum og områder)

Forskerne fandt, at børn som vedvarende sov for lidt var 3,1 gang (310 %) mere tilbøjelige til at klare sig dårligt i en standard test for sprogevner end børn som sov mindst 10 timer.

Kilde: SLEEP 30(9);1213-19
Commentary on Touchette et al, Associations between sleep duration patterns and behavioral/cognitive functioning at school entry.

Læs evt. om undersøgelsen her

Læs evt. mere om søvn her

Eksperter foreslår, at børn før skolealderen sove 11 til 13 timer pr. nat, mens andre børn bør få 10 eller 11 timer.


5) Middelhavskost god mod Alzheminer

Middelhavskost øger levealderen blandt patienter med Alzheimers sygdom.

En kost der bl.a. er rig på grøntsager og fattig på kød kan sinke udviklingen af Alzheimer.

Tidligere undersøgelser har vist, at middelhavskost reducerer risikoen for at få Alzheimer, men denne undersøgelse viste endnu en fordel: Jo tættere Alzherimerpatienter holdt sig til en middelhavskost, jo længere levede de.

192 patiner med Alzheimer sygdom blev delt op i tre grupper baseret på, hvor tæt de fulgte en middelhavskost. De blev fulgt i 4,4 år.

Patienter i den midterste gruppe havde 35 % mindre risiko for at dø i perioden, sammenlignet med den gruppe der var længst fra at følge en middelhavskost.

Patienter i den gruppe, der i størst udstrækning fulgte en middelhavskost, havde 73 % mindre risiko for at dø i perioden, sammenlignet med de patienter, der var længst fra at følge en middelhavskost.

Middelhavskosten kan altså ikke alene mindske risikoen for at få Alzheimer, men også sinke udviklingen af sygdommen hos patienter, der allerede har fået Alzheimer.

Mediterranean diet and Alzheimer disease mortality
NEUROLOGY 2007;69:1084-1093


6) Lidt af hvert

El-sparepærer giver træthed og vinterdepression

Lavenergipærer har et forkert farvespektrum. De giver et lys, der er så langt fra naturligt udendørslys, at kroppen ikke opfatter det som sollys. Det kan give træthed, modløshed, øget appetit og i sidste ende en vinterdepression.
Avisen 19-09-2007
Mere om depressioner her

Sjuskeri med medicin til ældre

Fejl i håndteringen af medicin til beboerne på 39 ud af 56 plejecentre i Københavns Kommune.
Berlingske 16-09-2007

Bilos dræber flere end bilulykker i Sverige

I Sverige omkommer flere mennesker af bilernes udstødning end ved bilulykker, viser undersøgelse.
jp.dk 13-09-2007

Farlige farvestoffer ud af sodavand

Danske sodavandsproducenter fjerner de farvestoffer fra deres sodavand, der gør raske børn hyperaktive.
Berlingske 19-09-2007

Meditation – Vejen til indre ro

Her en artikel om en enkel meditationsteknik, som evt. kan give lidt ro i en ellers stresset hverdag.
BT 20-09-2007

Hver fjerde overvægtig på lykkepiller

Mange overvægtige kæmper også med psykiske problemer, fordi det er et traume at være tyk i vore dage.
Ekstra Bladet 19-19-2007

Meget mobiltelefoni måske sundhedsskadelig

Det kan ikke udelukkes, at der er en forøget kræftrisiko ved at benytte mobiltelefon gennem en lang årrække.
Berlingske 13-09-2007

Mad Importeret kød har flest resistente bakterier

Halvdelen af de importerede kyllinger har salmonella, og bakterierne er mere resistente over for antibiotika end i danske kyllinger.
Politiken 24-09-2007

Anderledes vegetar-kampagne

Alicia Silverstone smider tøjet i en ny PETA-kampagne om at være vegetar.
Ekstra bladet 19-09-2007

En halv million voksne danskere drikker for meget

Alkohol er skadelig, også i forholdsvis små mængder.
Alkohol er både kræftfremkaldende og kan fremprovokere hjertekarsygdomme. 15 procent af alle tilfælde af brystkræft i Danmark er forårsaget af alkohol.
Berlingske 25-09-2007

Antibiotikaforbrug sætter rekord

Forbruget af antibiotika til mennesker er steget hvert år i de seneste ti år. Statens Serum Institut forudser stigende problemer med resistens.
Dagens medicin 24-09-2004


”Når du bliver vred, så tænk på konsekvenserne.”

-- Confucius, 551-479 f.Fr., kinesisk tænker og filosof


Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.