Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 39, 2009
- Flere får diagnoser som depression og ADHD
- Deprimerede har oftere svagere knogler
-
Soja sænker kolesteroltallet hos patienter med type 2 diabetes
- Lidt af hvert
Kære læser
Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til
nyhedsbrevet.
Med venlig hilsen
John Buhl
”Min far
indpodede i mig, at hvis du ikke ser ting ske på den måde, du ønsker de
sker, går du ud og får dem til at ske.”
— Susan
Powter, forfatter
... og anvendelse af medicin for disse tilstande er skyhøj!
I sidste uge
skrev jeg lidt om depression i nyhedsbrevet, fordi WHO mener, at
depressioner er ved at blive en epidemi.
De mange deprimerede mennesker er naturligvis glade for den hjælp, de
får fra den medicin, de bliver ordineret. Pillerne giver humøret et
løft, så verden og livet er til at holde ud.
Bivirkningerne er i denne sammenhæng til at leve med
— i det mindste for de
fleste og i et stykke tid.
Hvor godt virker antidepressiv medicin
— de såkaldte
lykkepiller —
egentlig? Er der solid videnskabelig dokumentation for en overbevisende
positiv virkning, eller er det i stor udstrækning ”troen der flytter
bjerge”?
Som beskrevet i en artikel på
videnskab.dk 21-9-2009 er der berettiget tvivl om virkningen af
antidepressiv medicin.
Artiklen beskriver, hvordan videnskabelige resultater, der viser at
antidepressiv medicin ingen effekt har, ikke bliver offentliggjort.
Ud af de 74 nyeste undersøgelser af antidepressiv medicin var der
lige mange undersøgelser med positive resultater, som med negative eller
tvivlsomme resultater (36 af hver).
Kun 14 ud af de 36 undersøgelser med negative eller tvivlsomme
resultater blev offentliggjort. Endnu mere besynderligt er det, at ud af
de 14 undersøgelser med negative/tvivlsomme resultater blev 11 beskrevet
på en sådan måde, at det foranledige læserne til at tro, at resultatet
var klart positivt!
Du kan også læse mere om undersøgelsen i
The New
England Journal of Medicine, 358. 252-260.
Artiklen nævner også, hvordan flere undersøgelser viser, at
kvalificeret psykologisk behandling af depression virker mindst ligeså
godt som medicinsk behandling, og psykologisk behandling virker bedre på
længere sigt.
Efter min mening og erfaring er langt det bedste valg (i de fleste
tilfælde) god psykologisk behandling (uden medicin) sammen med
omfattende forbedringer i livsstil og livsvilkår.
De store spørgsmål må være, hvorfor læger ikke i langt højere grad
henviser til en psykolog, frem for at udskrive recepter? Og hvorfor
vejleder læger ikke i langt højere grad i de ændringer i kost, livsstil
og livsvilkår, som der er god dokumentation for vil hjælpe mennesker,
der fx er triste eller deprimerede?
Er det blot fordi, medicin er den letteste løsning?
Det er ikke kun depression, der forekommer oftere, og hvor medicinsk
behandling som regel er den væsentligste behandling.
Tal fra Lægemiddelstyrelsen viser, at 8.250 voksne sidste år fik
medicinsk behandling for ADHD, en stigning på 50 % i forhold til året
før.
Berlingske 18-9-2009
Indtil videre er det dog mest børn, der diagnosticeres og behandles
for ADHD. Ifølge ADHD-foreningen er der over 160.000 mennesker i
Danmark, der har ADHD.
I den sidste tid har der i det hele taget været meget omtale af ADHD,
og hvordan den behandles med medicin
— og de fleste såkaldte
eksperter er enige om, at flere både børn og voksne med ADHD skal have
medicin.
I Berlingske Tidende 18-9-2009 kunne vi læse om ”Et
samfund på medicin”
Artiklen omhandler blandt andet, hvordan det er blevet muligt at
diagnosticere og behandle en række psykiske lidelser, man tidligere
måtte give op over for. Og hvordan det har medført et større forbrug af
medicin.
Hvad er de langsigtede konsekvenser for den enkelte og samfundet, når
så mange mennesker får medicin mod psykiske problemer
— inkl. ADHD og
depression?
Medicinfabrikanterne er naturligvis glade for at sælge mere medicin,
men det er den enkelte patient og samfundet, der betaler prisen
— både økonomisk og på
anden måde.
Er dette enorme og konstant stigende medicinforbrug prisen værd?
Nogle mennesker med psykiske lidelser, har naturligvis brug for
medicin eller anden behandling, men er vi ved at skabe et samfund, hvor
der ikke er god plads til mennesker, der er anderledes?
— Et samfund hvor de
mennesker, der ikke passer ordentlig ind, bliver til patienter, der skal
”normaliseres” med medicin?
Når alt for mange afvigelser fra det normale bliver diagnosticeret og
behandlet som sygdomme, er vi ved at opbygge et samfund med uhyggelige
perspektiver.
Børn med forstyrret adfærd —
rastløshed, indre uro, koncentrationsbesvær og udpræget impulsivitet
— får en diagnose, fx
ADHD, og alle kan slappe lidt mere af. Nu ved vi jo, hvad der er galt
med ungen, og hvordan medicin kan gøre livet lettere for alle parter.
Både patienter —
inkl. de lidt for aktive og utilpassede unge genier
— og samfundet betaler
en meget høj pris på længere sigt.
Kemisk introduceret ro i sind, hjem og klasseværelser er en let og
hurtig løsning. Det fungerer. Og vi lever jo i en verden, hvor hurtige
løsninger er populære, og hvor vi ikke altid tænker på de langsigtede
konsekvenser. Ja det er ved egentlig sjældent, at vi tænker os særlig
godt om, når vi behandler psykiske sygdomme.
Fordi afvigende adfærd ofte delvist kan reguleres med stoffer, der
ændrer på kroppens kemi, får børn og voksne med ADHD eller lignende
diagnoser amfetaminlignende stoffer, der ville gøre enhver narkoman
misundelig.
Disse stoffer virker, og det er umiddelbart godt og rart for
”patienten”, forældrene, lærerne eller vennerne, at stofferne ændrer på
biokemien, hos de besværlige og ballademagerne. I nogle tilfælde er
stofferne givetvis endda nødvendige for blot så nogenlunde at få tingene
og livet til at hænge sammen.
Lette løsninger her og nu har det med at blive til endnu større
problemer i fremtiden.
Medicin har bivirkninger. Det gælder al medicin, og nogle
bivirkninger er alvorlige og meget skadelige for den fremtidige mentale
og/eller fysiske sundhed.
Det må undre, hvorfor der er så meget fokus på at diagnosticere og
behandle med medicin —
når der samtidig er så uendelig lidt fokus på at gennemføre de ændringer
i kost, livsstil og livsvilkår, der, sammen med god pædagogik, ofte kan
nå endog meget langt.
Mennesker med svær depression er mere tilbøjelige til at have lavere
knogletæthed. Det tyder ny forskning på.
Forskerne analyserede data fra 23 studier, der i alt inkluderede
2.327 deprimerede og 21.141 ikke deprimerede voksne.
Det viste sig at knogletætheden generelt var mindre blandt de
deprimerede.
Kilde: Raz Yirmiya, Itai Bab
Major Depression Is a Risk Factor for Low Bone Mineral Density: A
Meta-Analysis
Biological Psychiatry, Volume 66, issue 5 (1. september 2009). Pages
423-432
Kommentar:
Undersøgelsen viser vel blot, at en væsentlig årsag eller medvirkende
årsag til depression kan være usund eller mangelfuld kost.
Under alle omstændigheder bør deprimerede sørge for at få nok
vitaminer og mineraler fra kosten og eventuelt kosttilskud.
I et studie offentliggjort i Journal of Nutrition opdagede forskerne,
at sojaprotein sænker kolesteroltallet hos patienter med type 2
diabetes.
Deltagere i studiet, der indtog sojaprotein sænkede deres LDL
kolesterol (det dårlige kolesterol) og forholdet mellem det gode og
dårlige kolesterol blev væsentligt bedre sammenlignet med deltagere, der
fik mælkeprotein.
29 patienter med type 2 diabetes deltog i dobbeltblind studiet, hvor
deltagerne enten dagligt indtog 40 gram tilskud af soja- eller
mælkeprotein. I 57 dage indtog de én af proteintyperne, derefter 28 dage
uden proteintilskud og til sidst 57 dage med den anden proteintype.
Kilde: Dr. Elizabeth A. Pipe
m.fl. Soy Protein Reduces Serum LDL Cholesterol and the LDL
Cholesterol:HDL Cholesterol and Apolipoprotein B:Apolipoprotein A-I
Ratios in Adults with Type 2 Diabetes
The Journal of Nutrition July 15, 2009;139:1700-1706.
doi:10.3945/jn.109.109595
Kommentar:
Det er logisk nok at vegetabilsk protein vil give sundere
kolesteroltal sammenlignet med animalske kilder til protein.
Jeg mener dog ikke, at undersøgelsen bør få type 2 diabetikere til at
tage tilskud af sojaprotein, men snarere, at de går over til en
plantebaseret kost, hvor proteinerne helt naturligt kommer fra sunde,
kolesterolfrie vegetabilske fødevarer (grønsager, fuldkorn, bønner og
nødder).
Som vi har været inde på flere gange tidligere er der god
dokumentation for, at en sund vegetarkost hjælper diabetikere.
Blåbær stimulerer hjernen
En håndfuld blåbær til morgenmad hjælper mod træthed og manglende
koncentration senere på dagen.
For at opnå en virkning skal du spise god håndfuld dagligt.
Jyllands
Posten 17-9-2009
Hyben hæmmer betændelse
Indtagelse af hybenpulver har en gavnlig effekt på gigtpatienters
tilstand.
Videnskab.dk 22-9-2009
Radon skal ud af boliger
Radon — en
naturligt forekommende radioaktiv gas
— er langt farligere
end hidtil antaget. Derfor anbefaler FNs sundhedsorganisation, at
grænseværdien i boliger sættes ned til en tiendedel.
DR.dk
23-9-2009
"Det er
kunstnerens opgave at skabe sol, når solen fejler."
— Romain
Rolland
