Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 40, 2006
-
Mail: Lavt blodsukker og kronisk træthed
-
Fedme uden diabetes måske ikke så skadelig for
helbredet
-
Fisk beskytter mod kræft
-
Søvnapnø kædes sammen med depression
-
Mail: PMS
-
Læsertip
Kære læser
Du er velkommen til at sende en mail, hvis du har
spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet.
God weekend!
Med venlig hilsen
John Buhl
1) Mail: Lavt blodsukker og kronisk træthed
Jeg har lige læst en bog om kronisk trætheds syndrom,
skrevet af Chris Mole.
Han siger i bogen, at lavt blodsukker, er med til at
gøre symptomerne værre. Er det noget du kender til?
V.h. Anja
Hej Anja
Det er korrekt, at lavt blodsukker – eller snarere de
kostvaner, der giver lavt blodsukker – kan medvirke til kronisk
træthedssyndrom. Men jeg bruger lige anledningen her til
at skrive lidt om ikke at have alt for stor tillid til diagnoser,
medicin og kure.
Det gælder især diagnoser for sygdomme eller tilstande,
som ingen forstår særlig godt, hvor årsagen er ukendt eller hvor
lægen/behandleren gætter.
Det er klogt at tage "kronisk trætheds syndrom" (og
mange andre syndromer), samt "lavt blodsukker" (og lignende diagnoser
som "candida-infektion", "stress", ”det er psykisk” o.l.) med forbehold.
Det er taknemmelige diagnoser. Ofte er det blot ord der
beskriver en samling symptomer - og fordi der knyttes et ord, en
diagnose, til problemerne, giver det en fornemmelse af forståelse, der
reelt ikke eksisterer.
Fx har mange mennesker med diagnosen "lavt blodsukker",
slet ikke har lavt blodsukker, når der tages en blodprøve – i hvert fald
er blodsukkeret næsten aldrig så lavt, at det kan forklare ”symptomer på
lavt blodsukker”.
Det, at symptomer eller en tilstand bliver
diagnosticeret som en sygdom, åbner ofte døren for en række
behandlingsmuligheder (medicin, naturmedicin mv.).
En korrekt og præcis diagnose kan have
uvurderlig betydning og være en stor hjælp til at blive rask. Men mere
tvivlsomme eller vage diagnoser kan i sig selv komplicere tingene – og
faktisk indirekte gøre det sværere at blive rask og frisk igen, fordi
mange så vælger mere eller mindre tvivlsomme kure i stedet for at
gennemføre de nødvendige ændringer i kostvaner mv.
Den bedste "kur" jeg kender mod både "kronisk trætheds
syndrom" og "lavt blodsukker"
er omfattende forbedringer i kost,
livsstil og levevilkår.
http://www.nomedica.dk/hvordan_rask.htm
Med venlig hilsen
John Buhl
2) Fedme uden diabetes måske ikke så skadelig for
helbredet
Forskerne ved universitetshospitalet Chandler Hospital i
Kentucky sammenlignede i 3 år 15.408 patienters sygehistorier med deres
vægt.
Det viste sig, at uanset patienternes vægt giver
diabetes en tredobling af risikoen for at udvikle organsvigt eller andre
kritiske sygdomme.
Forskernes konklusion på undersøgelsen var, at fedme i
sig selv ikke kan forudsige akut organsvigt eller dødsfald, hvorimod
diabetes (der ofte er en følge af overvægt) i væsentlig grad kan sættes
i forbindelse med akut organsvigt og dødsfald efter akut organsvigt.
http://ccforum.com/content/10/5/R137
Kommentar:
Undersøgelsen viser med andre ord, at fedme ikke i sig
selv giver væsentlig overdødelighed, hvis den ikke ledsages af diabetes.
Den bedste forebyggelse og kur mod type 2 diabetes er
sund kost, motion og nok søvn.
Den bedste kost ved diabetes er sandsynligvis en
vegetar/veganerkost
http://www.nomedica.dk/ugeskrift31_2006.htm
Samtidig har det vist sig at den mest effektive
slankekost (og givetvis også den sundeste) er veganer/vegetarkost
http://www.slankenyt.dk/slankenyt59.htm
Konklusionen må være, at
overvægtige kan
forebygge diabetes og komme
ned i vægt ved at helt eller delvist at gå over til en sund veganerkost (en kost
uden animalske fødevarer).
Det er altså sandsynligvis ikke særlig sundhedsskadeligt
at være overvægtig eller fed, når blot kosten og livsstilen er så sund
at den forhindrer diabetes.
3) Fisk beskytter mod kræft
En større undersøgelse fra Karolinska Instituttet i
Sverige, viser at laks eller andre fede fisk nogle gange om måneden kan
være med til at forebygge nyrekræft.
En portion fede fisk om ugen er nok til at mindske
risikoen for nyrekræft med 74 procent sammenlignet med dem, der aldrig
spiste fede fisk.
(Kaare Skovmand; politiken 30-09-2006)
http://politiken.dk/videnskab/article179953.ece
Kommentar:
Mange mennesker indtager - pga. usunde kostvaner - alt
for mange omega-6-fedtsyrer i forhold til omega-3-fedtsyrer. Det kan let
være grunden til at fisk i de fleste undersøgelser ser ud til at gavne
helbredet.
Det er altså langt fra sikkert, at fisk gavner, hvis du
allerede spiser sundt. Får du allerede nok omega-3 (og en fornuftig
balance mellem omega-3 og omega-6) er der ingen grund til at spise fisk.
Mere om omega-3-fedtstoffer her:
http://www.nomedica.dk/ugeskrift18_2006.htm
4) Søvnapnø kædes sammen med depression
Forskere har konkluderet, at søvnlidelsen søvnapnø
væsentlig øger risikoen for depression.
Mennesker med moderat til svær grad af søvnapnø har 2,5
gange så stor risiko for at udvikle en depression som folk uden
søvnproblemer. Mennesker med en mild grad af søvnapnø har dobbelt så
stor risiko for depression som normalt-sovende, mens folk med en minimal
grad af søvnapnø har 1,6 gange så stor depressionsrisiko.
(jyllands Posten 19-09-2006)
http://www.jp.dk/nyviden/artikel:aid=3966812/
Arch Intern Med. 2006;166:1709-1715.
http://archinte.ama-assn.org/cgi/content/short/166/16/1709
Kommentar:
Også mennesker, der ikke lider af søvnapnø, kan bliver
triste eller deprimerede efter langvarig dårlig eller for lidt søvn.
God søvn har en markant positiv virkning på humøret.
Se artikel om emnet i et tidligere nyhedsbrev:
http://www.nomedica.dk/ugeskrift36_2006.htm
Læs evt. mere om depressioner her:
http://www.nomedica.dk/depressioner.htm
5) PMS
Jeg er en af de mange der lider af meget ødelæggende PMS.
Når man spørger rundt omkring hvordan man dæmper eller undgår det får
man altid svaret, at det må man bare leve med.
Jeg har det meget svært med at acceptere at en uge ud af
hver måned er det rene helvede for mig og ikke mindst mine omgivelser.
Min PMS viser sig ikke så meget som irritabilitet, men
snarere som depression. Jeg bliver meget nedtrykt uden at kunne sætte
finger på en bestemt grund. Jeg kan næsten ikke holde ud at skulle stå
op om morgenen og der skal ingenting til før min verden braser helt
sammen.
Jeg har prøvet alle de almindelig råd man får, med at
spise mørk chokolade med meget kakao (for at øge serotonin mængden i
hjernen), gå ture, tage vitaminer og drikke forskellige slags urtete.
Men det hjælper bare ikke.
Det der er allerværst er at det altid ender med at gå
ud over min kæreste, fordi jeg ikke ved hvor jeg skal gøre af min
frustration. Jeg har forklaret på forhånd hvad der sker inden i mig...
men det er jo alligevel ikke rart for ham at blive bebrejde alt, og at
skulle vægte hver ord han siger for at jeg ikke skal tolke det som noget
dårligt.
Jeg ved at der er mange der døjer med PMS, og jeg kunne
rigtig godt bruge nogle nye råd til hvordan jeg kan komme igennem min
menstruation uden at blive så deprimeret.
Jeg har haft en depression tidligere for nogle år
tilbage (er 26 nu), og det er helt den samme følelse af uro, paranoia og
tristhed.
Kan det have noget med p-piller at gøre?
Jeg håber virkelig jeg kan få nogle råd, så mig og mine
omgivelser ikke skal frygte den tid på måneden.
Med venlig hilsen X
Hej X
Ja PMS kan være et helvede.
To råd som næsten altid virker:
-
Mere og bedre søvn op til og i den periode du
oplever symptomerne. Det gælder især om at gå tidligt i seng (få en
del søvn før midnat). Sov i helt mørke og ro. Undgå forstyrrelser.
En god kvalitetssøvn gavner produktionen af melatonin og har på
andre måder en positiv virkning på hormonerne. Tag en lille lur midt
på dagen, hvis du har behov for det.
-
En sund og næringsrig veganerkost.
Jeg tvivler på, at det har noget med p-pillerne at gøre,
men det er da en mulighed. Prøv evt. at holde en pause med p-piller i
nogle måneder, og se om det gør en forskel.
Med venlig hilsen
John Buhl
6) Læsertip
Som altid tak for gode nyhedsbreve!
Ville lige sende et tip til alle dem, der overvejer at
blive vegetarer eller har brug for hjælp til at blive det. På
ANIMAs hjemmeside findes masser af tips, råd, vejledning og
informationer om vegetarisme.
Der kan bl.a. bestilles brochurer og foldere om emnet
gratis, der kan downloades massevis af lækre veganske opskrifter, og der
findes ydermere et forum
(www.anima.dk/forum), hvor man kan skrive sammen med en masse andre, der
er vegetarer/veganere. Alle de "begynder"-problemer, der opstår, når man
gerne
vil leve lidt sundere ved at undlade animalske produkter, findes der
løsninger på her, da alle jo har været nybegyndere på et eller andet
tidspunkt.
Jeg vil dog lige tilføje, at fordi det er en hjemmeside,
der gør meget for at udbrede vegetarismen, og gøre opmærksom på de
følger industri og landbrug har, findes der videooptagelser m.m. fra
forskellige dyrefabrikker/farme, som man lige skal være forberedt på.
Jeg har set dem, og det er ikke noget for sarte sjæle!!
Her kan lige nævnes nogle hurtige vegetariske (og lækre)
erstatninger til typiske kødbaserede retter:
Burger og hakkebøf: Fryseburgere fra Nutana eller
Hälsans Kök (begge fås i IRMA)
Grill og røde pølser: Masser af muligheder i
helsekostbutikker.
Små pølser: Fås på dåse fra Nutana (Irma)
Kødboller: Fryse "kødboller" fra Hälsans Kök (Irma)
Pizza: Hanegal laver økologiske pizza - hvoraf én er
vegetarisk ellers er det jo nemt at lave selv.
Hakket kød: Minced Meat fra Hälsans Kök (Irma)
Kyllingbidder: Nuggets fra Hälsans Kök (Irma)
Biksemad: Vegetarisk Biksemad fra Nutana - og nej den
består ikke kun af kartofler ;-)
Paneret kød: Wienerschnitzel fra Hälsans Kök
Strimlet kød i f.eks. wok: Seitan (Hvedegluten produkt smager MEGET som
kød). Helsebutikker.
Andre gode erstatninger:
Mælk: Soyamælk (natural/banan/vanille/jordbær/kakao),
havremælk, rismælk, mandelmælk, quinoamælk m.fl.
Æg i kager: ½ banan
Æg i fars: ½ dl. vand/soyamælk iblandet 2 spsk.
kartoffelmel/boghvedemel (klæber godt)
Flødeis: Tofuline laver lækre is baseret på soya med
vanille og kakao
Fløde: Oatly (havrefløde)/ soya fløde eller soya cuisine
(piskefløde)/ kokosfløde
Ost: Skiveskåret vegansk cheddar og mozzarella fås fra
Tofuline (Helsekostbutikker).
Smør: Plantemargarine fra Nutana
Yoghurt: Provamel laver vegansk yoghurt med flere
smagsvarianter (helsekostbutikker)
Creme fraiche: Fås faktisk vegansk i helsekostbutikker
Smøreost: I helsekostbutikker findes veganske smøreoste
med flere smagsvarianter
"Kød"pålæg:
I Helsekostbutikker er der mange forskellige slags, der i udseende
minder om kød, og passer fint i en sandwich. Nogle fås endda røget, så
smagen er meget lig kød.
Smørepålæg:
Vegetarisk smørepålæg fra bl.a. Urtekram og Nutana fås flere steder.
I Helsekosten findes der flere varianter bl.a. Streich
og Grano Vita.
Ellers er jordnøddesmør, sesamsmør, humus eller andre
"bønnepostejer" ofte en god løsning.
Mvh. Maria
Indsend også dit tip eller en god opskrift!