Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 40, 2009
-
Medicinalindustrien har brug for diagnoser som ADHD
- Fedtfattig og fiberrig mad er godt for tyktarmen
-
Støjende trafik sat i forbindelse med højt blodtryk
- Mail: Depression
- Mail: Depression og ADHD
- Lidt af hvert
Kære læser
I de sidste par uger har vi haft emnerne depression og ADHD oppe, og
jeg har modtaget mange mails om emnerne. Derfor også lidt mere om
emnerne i de næste par uger.
Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til
nyhedsbrevet.
Med venlig hilsen
John Buhl
"Det kan være
svært for vore børn at lære gode manerer, for de ser aldrig nogen. "
— Fred Astaire
Af Marie Fugl.
Skal medicinalindustrien vinde nye markeder, kræver det,
at der stilles nye diagnoser. Diagnosen ADHD blev først rigtig populær,
da ADHD-medikamentet Ritalin kom på markedet.
ADHD, Attention-Deficil Hyperactivity Disorder, er den
kraftigst voksende diagnose i dette årti. Og i Danmark er
forbruget af Ritalin, der er den mest anvendte medicin til
ADHD-diagnosticerede, steget med ikke mindre end 2054 procent på ti år.
Thomas Brante er professor i sociologi ved Lunds Universitet. Han har blandt andet beskæftiget sig med ”den nye
psykiatri” og har deltaget i debatten om ADHD i Sverige. Han mener, at
der er flere årsager til den kraftige stigning. Men først og fremmest
langer han ud efter medicinalindustrien, der i et profithensyn forsøger
at diktere diagnoser og tendenser på sundhedsområdet:
”Medicinalindustrien har enorm betydning for udbredelsen
af diagnoser. Pillen kommer ofte før diagnosen, mener nogle eksperter.
Medicinalindustrien forsøger i hvert fald på mange særlige måder at
skabe markeder for at sælge piller,” siger Thomas Brante.
Mellem fire og syv procent af befolkningen ventes at
have ADHD-lignende symptomer, og børn helt ned til et-årsalderen
udstyres i dag med diagnosen ADHD, når de er meget adfærdsvanskelige.
Salget af Ritalin, der blandt andet øger mængden af dopamin i hjernen –
og dermed har en afslappende effekt, er
steget i takt med diagnoseboomet.
PILLE OG DIAGNOSE GÅR HÅND I HÅND
Blandt neuropsykiatere hævder flere, at ADHD er en
medfødt hjerneskade. De forklarer det stigende antal diagnoser med, at
der er sket et videnskabeligt gennembrud, og ser det som en fordel at
medicinere så tidligt som muligt. Thomas Brante er uenig. Han er ikke sikker på, at den stigende medicinering er
positiv, og betvivler påstanden om det videnskabelige gennembrud:
”Man har i årtier forsket intenst i
hjerneskade-hypotesen, men man kan ikke bekræfte den videnskabeligt.
Efter min bedste overbevisning er der ikke sket andet end, at
lægemiddelindustrien har fundet et nyt præparat. Og det er ikke første
gang, at medicinalindustriens evne til at finde nye markeder har medført
nye eller bredere diagnoser. I det forrige årti så vi et parallelt
forløb mellem et boom i antallet af depressionsdiagnoser og forbruget af
lykkepiller som Prozac og Cipralex. Og længere tilbage gik angst og
Valium hånd i hånd”, siger Thomas Brante.
At det lader sig gøre for medicinalindustrien at få
salget af et bestemt præparat til at stige, tilskriver Thomas Brante, at
der er tale om såkaldte elastikdiagnoser, hvor det er nemt at rykke
grænsen for, hvornår man er syg.
”En afgørende faktor er, hvor bredt diagnosen defineres.
Altså hvor man sætter kriterierne for, hvad der er normalt, og hvad der
er patologisk eller dysfunktionelt. Jo snævrere grænse for det normale –
desto flere kan forstås som patologiske og dermed indicerede til
medicin. Det vil sige, at medicinalindustrien har en interesse i så
brede diagnoser som muligt”, siger Thomas Brante og fortsætter:
”ADHD er jo en elastikdiagnose, den er konstant blevet
udvidet gennem årene, og i dag er kriterierne meget løse. Nu kan man
være hyperaktiv og impulsiv, men ikke uopmærksom – og alligevel få
diagnosen.
Tidligere var det kun børn i de første skoleår, der
kunne få diagnosen, og man mente, at de voksede fra den senest i
teenageårene. I dag kan den gives til alle fra spædbørn til voksne, og
man mener ikke længere, at det er noget, man vokser fra. Det giver
grundlag for en livslang medicinering.”
Selv om det, som Thomas Brante siger, ikke direkte er
medicinalfirmaerner der bestemmer, diagnoserne, har de gode muligheder
for at påvirke dem. Han peger på manualen Diagnostic and Statistical
Manual of Mental Disorder (DSM), der udgives af American Psychiatric
Association. I denne håndsbredde-tykke manual, som også danske
psykiatere og den danske ADHD-forening refererer til, samles
psykiatriske symptomer og diagnoser.
Og den dikterer i høj grad, hvad der anerkendes som sygdomme inden for
psykiatrien.
”En diagnose optages i DSM ved, at en gruppe psykiatere
blandt andet ved håndsoprækning beslutter, om diagnosen skal godkendes
eller ej. Det har ført til nogle diskutable situationer. Eksempelvis blev homoseksualitet i 1952 godkendt til
optagelse, men blev taget ud igen i 1980 - ikke på grund af
videnskabelige fund, men på grund af politisk pres”, forklarer Thomas
Brante.
Hvis man bladrer igennem DSM, er det også tydeligt, at
mange diagnoser er kulturelt bestemte. På Filippinerne og i Malaysia kan
man for eksempel lide af ’amok’, blandt de amerikanske indianere kan man
have ’spøgelsessygdom’. Og også diagnoser som ’koffeinrelateret
forstyrrelse’ er at finde i DSM.
”Pointen er, at der mangler
videnskabelige, deduktivt definerede kriterier for diagnoserne.
Alligevel er DSM mange psykiateres bibel, og den man referer til, når
man skal udstede diagnoser og udskrive medicin”, siger Thomas Brante.
AUTHOR: TO BE DETERMINED (Forfatter: skal
bestemmes)
Medicinalindustrien skal imidlertid kunne legitimere
medicinforbruget. De skal kunne fremvise dokumentation for, at deres
præparater virker, og anerkendte forskere skal gerne blåstemple
dokumentationen. Her spiller det øgede samarbejde mellem
universitetsforskningen og medicinalindustrien – herunder forskningens
stigende afhængighed af ekstern finansiering – en
stor rolle. Det giver medicinalindustrien mulighed for – direkte eller
indirekte – at styre forskningen og bestemme, hvad der publiceres.
Thomas Brante forklarer, at der i USA findes
professionelle skriveagenturer – eksempelvis Current Medical Directions
(CMD), som forfatter videnskabelige artikler, der dokumenterer et
præparats virkning, effektivitet og ufarlighed.
”Det foregår sådan, at et medicinalfirma udfører nogle
undersøgelser og bearbejder dette materiale statistisk. Herefter sender
de det til skriveagenturet, som skriver artiklerne sammen. Artiklerne kommer derved til at fremstå som uafhængig
dokumentation frem for reklame. Derefter forsøger man at få en anerkendt
forsker til at skrive under”
Man kan, som Thomas Brante siger, undre sig over,
hvorfor forskerne går med til det. Status, anerkendelse, flere penge til
forskning og mere berømmelse ser ud til at være nogle af grundene.
”I vore dage måles forskerne i høj grad på antallet af
artikler, de publicerer. Forskerens belønning er, at han – uden at røre
en finger – kan øge sin publiceringsmængde betragteligt. Samtidig er
risikoen for at blive opdaget meget lille. De kedelige konsekvenser af
sådanne spøgelsesskriverier er selvfølgelig også, at der bliver rykket
kraftigt ved videnskabens legitimitet og den akademiske uafhængighed.”
Selvom medicinalindustrien spiller en central rolle i
diagnoseboomet, medvirker en række andre aktører altså også: Psykiatere
accepterer brede definitioner, og pressede universitetsforskere
legitimerer på forskellig vis forbruget. Hertil kommer, ifølge Thomas
Brante, forældre og skole, der er pressede på ressourcer, og som derfor
higer efter en diagnose, der kan holde dem fri
fra ansvar:
”Da der fortrinsvis angives biologiske årsager til ADHD
– og det ikke ses som resultatet af en bestemt opvækst eller et dårligt
skolemiljø – så befrier diagnosen skole og familie for ansvar og dårlig
samvittighed – og udløser oven i købet finansiel støtte.”
FORFALD IKKE TIL REDUKTIONISME
Da Foucault havde skrevet Galskabens historie, stod
læger i kø for at invitere ham indenfor på sindssygehospitaler for at
vise ham, at sindssygen faktisk eksisterede. Thomas Brante er også
blevet tilbudt at se ADHD-børnene på video. Og han betvivler da heller
ikke, at der findes børn og voksne med symptomer, der kan beskrives som
ADHD. Heller ikke, at de ikke har symptomer, som kan måles i hjernen,
eller at piller nogle gange kan være den bedste behandling.
”Men det
betyder ikke, at man kan slutte, at ADHD stammer fra en fejl i hjernen –
eller at den er medfødt. Det er simpelthen en logisk fejlslutning. Hvis
man søgte andetsteds, kunne man givetvis også finde mange andre
sammenhænge: sociale, ernæringsmæssige, relationelle, psykiske,
omgivelserne i skolen, lærere og forældres stressniveau, mængden af
sukkerindtag etc.”
”Vi lever i en tid, hvor det biologiske menneskesyn er
dominerende. Neuropsykiatrien ligger godt i forlængelse heraf, og så
har vi tilmed fået teknologi, der kan måle den. PET-skannere er for
eksempel blevet et meget udbredt måleinstrument. Og det synes man er
mere interessant end en psykologisk samtale. Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at man stadig
ikke har kunnet finde et gen eller andet biologisk, der dokumenterer
dette,” siger Thomas Brante
Han fremhæver, at hans budskab er, at man ikke må
forfalde til reduktionisme – og tro, at man kan finde én forklaring på
fænomenet. Man må i stedet søge at finde modeller, der kan integrere
biologiske, psykologiske og sociologiske teorier, forklaringer og fakta.
”En diagnose som ADHD må ikke ses som en forklaring på,
hvad der er galt, men som en beskrivelse af nogle symptomer,” slutter
Thomas Brante.
FAKTA OM RITALIN
-
ADHD er en forkortelse af Attention-Deficil/Hyperactivity Disorder.
Det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet.
-
ADHD blev tidligere kaldt DAMP. Syv gange så mange drenge som piger
får diagnosen.
-
Internationale undersøgelser viser, at fire-syv procent af alle børn
på verdensplan har symptomer på ADHD.
-
Ritalin er den mest anvendte medicin. Stoffet øger mængden af
signalstoffer i hjernen blandt andet dopamin. Stoffet er tidligere
kritiseret for at øge risikoen for alvorlige hjerteproblemer. I USA er
der rapporteret flere dødsfald. Herhjemme er ingen døde.
-
I Danmark indtager 11.203 1) børn dagligt deres dosis Ritalin, der skal
gøre dem afslappede og lettere at være sammen med. I 1997 var tallet
520. Det svarer til en stigning på 2054 procent.
-
I USA medicineres 10% af alle 10-årige drenge for ADHD
2).
1) I alderen 5-19 år. Kilde: Lægemiddelindustrien.
Lægemiddelindustrien oplyser ikke hvor mange børn i alderen 0-4 år, der
får medicinen. I 2003 var tallet 38.
2) Nissen, S. (2006) ‘ADHD drugs and cardiovascular risk’,
The New England Journal of Medicine, April 6.
Læs mere: Thomas Brante: Den nya psykiatrin: examplet ADHD i Gunilla
Hallerstedt (red.): ”Diagnosens Magt”.
(Artiklen ovenfor af Marie Fugl har været bragt i Asterisk, der udgives af
DPU.)
Jeg hører gerne kommentarer til ovennævnte artikel eller
om emnet!
Mennesker, der har fået vækster eller polypper i
tyktarmen fjernet, sænker deres risiko for at udvikle polypper igen ved
at holde sig til en fedtfattig kost, der er rig på kostfibre, frugt og
grønsager.
Det viser en analyse af mere end 1.000 deltagere i
studiet ”the Polyp Prevention Trial”.
De deltagere, der i størst udstrækning fulgte rådene om
fedtfattig kost, der er rig på kostfibre, frugt og grønsager, havde 30 %
lavere risiko for igen at få polypper og næsten 50 % lavere risiko for
at udvikle mere end én tilbagevendende polyp.
Undersøgelsen bekræfter anbefalingerne om at spise
fedtfattigt og fiberrigt for en sund tyktarm.
Kilde: The
Effect of Strict Adherence to a High-Fiber, High-Fruit and -Vegetable,
and Low-Fat Eating Pattern on Adenoma Recurrence.
American Journal of Epidemiology 2009 170(5):576-584; doi:10.1093/aje/kwp169
Forskerne udspurgte 24.238 svenskere, og blandt dem der
boede tæt på den mest støjende trafik, rapporterede næsten dobbelt så
mange, at de havde højt blodtryk, sammenlignet med de svenskere, der
boede i mere fredelige omgivelser.
Andre studier har vist, at mennesker, der bor tæt på
lufthavne eller har en støjende arbejdsplads, har øget risiko for højt
blodtryk og hjerteanfald.
Teorien er, at støj grundlæggende set signalerer til
kroppen, at der muligvis er fare på færre, og derfor kan vedvarende støj
øge mængden af stresshormoner i kroppen, samt øge pulsen og blodtrykket.
Kilde: Theo
Bodin m.fl.
Road traffic noise and hypertension: results from a cross-sectional
public health survey in southern Sweden.
Environmental Health 10 september 2009.
doi:10.1186/1476-069X-8-38
Vedr. din
artikel om
depression ...
Jeg tror, at rigtig mange har overset, hvor stor hjælp
en "kærlig hånd" fra familie og venner betyder. Terapeuter er ligesom
sat i stedet. Det er bare slet ikke nok.
Mange venlige hilsner
Annelise
Tak for dit indslag om depression og ADHD, som er meget
relevant synes jeg. Blot tror jeg, at det hele handler om økonomi.
Problemet i det er så måske, at det ikke kommer ordentligt frem i dagens
lys. Jeg tror at statskassen værger sig ved at give psykologisk hjælp,
til alle dem der faktisk behøver det i dette land. Jeg tror man tænker,
at det er billigere at udskrive delvist brugerbetalt medicin ... og der
mangler måske også uendelig meget forskning i hvad der dybest set er
billigst.
Jeg vil også lige fortælle dig, at der er et åbent
psykiatritopmøde d. 3. oktober, her på lørdag, på Frederiksberg
Gymnasium. Der er gratis adgang, og du kan se mere om det på
www.detsocialenetværk.dk. Det er en konference om psykisk sårbarhed og
de tanker der ligger bag recovery. Det er muligvis også et forsøg på en
opstart af en ny "bevægelse" i DK, hvor vi alle måske kan give vores
besyv med ... om ikke andet så på brugersider og i debatter.
Venlig hilsen
Anne Alstrup
Kommentar:
Terapi er ofte glimrende, og medicin kan i sjældne
tilfælde være nødvendig, men vi har også i meget høj grad brug for, at
læger, psykologer, psykiatere og andre der arbejder med deprimerede
begynder at vejlede og hjælpe patienter med at gennemføre de
forbedringer i kost, livsstil og livsvilkår, som ofte i væsentlig grad
kan hjælpe mennesker, der lider af en depression.
I nogle tilfælde vil usund kost og livsstil i sig selv
netop give symptomer, der ”berettiger” diagnoser som fx ”depression” eller
”ADHD”.
Dansk brystmælk fyldt med hormonforstyrrende stoffer
Danske babyer får flere hormonforstyrrende stoffer
sammenlignet med finske babyer, når de bliver ammet, viser en ny
undersøgelse. Det er formentlig årsagen til den høje forekomst af
testikelkræft og lav sædkvalitet i Danmark. (Videnskab.dk 25-9-2009)
Kvinder i plastindustrien har svært ved at få børn
Kvinder, som arbejder i plastindustrien, får 20 procent
oftere behandling for barnløshed end andre kvinder, viser ny
undersøgelse. (Ingeniøren 28-9-2009)
Gode parforhold dæmper stress
Befinder man sig i et rigtig godt parforhold, mindsker
det den negative påvirkning, som stress kan have på kroppen. (Erhversbladet 25-9-2009)
Køer og kvier skal ikke være på stald på livstid
Dyrenes Beskyttelse
opfordrer til at sende en mail til politikerne ang. køernes velfærd,
da det er dyrplageri at holde køer i stalde året rundt, uden at de kan
komme på græs.
Regning til rygere: 10 år tidligere død
En omfattende undersøgelse viser den kyniske konsekvens
af ikke at tage sin sundhed alvorligt. Prisen svarer til at miste
halvanden måned af sit liv hvert år. Engelske forskere har beregnet den
præcise straf for at ryge, hvis man er mand og lever usundt: 10 år. (Jyllands
Posten 25-9-2009)
Læs evt.
mere om levealder.
P-piller øger druklysten
Tager du P-piller kan det øge din trang til at drikke
alkohol, fordi du får et større kick ud af at drikke, viser ny forskning.
(Ekstra
Bladet 28-9-2009)
"Her i huset
slår vi aldrig børnene — undtagen i selvforsvar."
— Abba Eban