Nyt studie: Det modsatte af stenalderkosten forlænger livet

Efter et forsøg med mus siger en række forskere nu, at det modsatte af en såkaldt stenalderkost ser ud til at være den bedste kost for et længere liv.

En kost med et lavt proteinindhold, og et højt kulhydratindhold er nemlig mest effektiv til at stimulere produktionen af et hormon med livsforlængende og fedmebekæmpende egenskaber.

Tidligere undersøgelser har fundet, at hormonet Fibroblast Growth Factor 21 (FGF21) spiller en rolle i at hæmme appetit, justere på stofskiftet, forbedre immunsystemet og forlænge levealderen.

Nu har forskere ved University of Sydney Charles Perkins Centre fundet, at en kost med et højt indhold af kulhydrater og et lavt indhold af proteiner i størst udstrækning øger FGF21 i mus.

Undersøgelsen testede 25 diæter, der varierede i protein, kulhydrat, fedt og energiindhold, på mus, og FGF21 blev altså maksimalt øget ved en kost, der var fattig på proteiner og rig på kulhydrater.

"På trods af populariteten af en proteinrig stenalderkost tyder vores forskning på, at det stik modsatte kan være bedst for os, når vi ældes. En kulhydratrig kost med et lavt indhold af proteiner sent i livet var den bedste for sundhed og levetid," siger hovedforfatter Dr. Samantha Solon-Biet.

Kilde: Samantha M. Solon-Biet m.fl. Defining the Nutritional and Metabolic Context of FGF21 Using the Geometric Framework. Cell Metabolism. Published: September 29, 2016.
DOI: http://dx.doi.org/10.1016/j.cmet.2016.09.001

Kommentar:

Forskerne er ret sikre på, at det også vil gælde for mennesker, men det skal fremtidige undersøgelse be- eller afkræfte.

Det er sandsynligt, at den ideelle mængde protein for ældre, er den mængde, der -- sammen med motion -- sikrer bevarelse af muskelmasse, men ikke så meget protein, at det på andre måder risikerer at give problemer.

Undersøgelsen viser ikke, om der i samme grad er en sammenhæng mellem lavere FGF21 og proteiner i kosten, hvis kilden til proteiner er vegetabilske fødevarer. Andre undersøgelser har alt i alt vist ret store fordele ved at vælge vegetabilske kilder til proteiner frem for animalske kilder.

Vi kan konkludere, at en kulhydratrig kost, der indeholder nok men ikke for meget protein og helst/hovedsageligt fra vegetabilske kilder, er bedst for ældre mennesker.

Læs evt. mere om, hvorfor en kulhydratrig kost på mange måder er bedst, på hclf.dk

Det er altså noget svineri ...

Ernæringsmæssigt, sundhedsmæssigt og klimamæssigt er svinefarme en belastning. Det er også ren dyremishandling at producere kød på den måde.

Dansk landbrug, danske politikere og relevante myndigheder er direkte uansvarlige i deres håndtering af dansk svineproduktion.

Det gælder ikke mindst i forbindelse med overforbrug af antibiotika og spredning af MRSA.

Danske svineproducenter øger brugen af antibiotika stik mod målsætningen
Forbruget af antibiotikummet Tetracyklin er i løbet af første halvår af 2016 steget med 3,7 procent i forhold til samme periode sidste år. Det til trods for en målsætning om en reduktion af det resistensskabende antibiotika i Folketingets MRSA-handlingsplan fra 2015.

Hvordan er det overhovedet muligt at tage så let på problemet?

Hvorfor er det lovligt?

MRSA-eksperter: Sørgeligt at ministeren gør knæfald for landbruget
Der er alt for tætte bånd mellem fødevareministeriet og landbruget, siger to eksperter i antibiotikaresistens.

Minister tørrer medicin-lempelse i svinestalde af på DTU
Både Fødevarestyrelsen og fødevareministeren henviser til DTU som begrundelsen for et mildere syn på brugen af det resistensfremkaldende antibiotikum tetracyklin i svinestaldene. Selv siger forskeren, at styrelsen bad om et råd, han ikke kunne give.

Leder: Resistens – ministeren opfinder nyt uforsigtighedsprincip
Bakterier med resistens over for antibiotika er ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, en af de alvorligste trusler mod menneskets helbred. Det skulle man ikke tro, når man følger debatten om husdyr-MRSA, der trives i to ud af tre danske svinestalde.

Svine-MRSA – stop smitten nu
Svine-MRSA har udviklet sig fra primært at være et arbejdsmiljøproblem for dem, der passer dyrene, til at være et sundhedsproblem, som rammer hele befolkningen.
Danske svin er smittet med den resistente stafylokokbakterie MRSA CC398. Den gør ikke dyrene syge, men overføres let til mennesker, hvor den kan give alvorlige infektioner, som er svære at behandle. Det har læger gjort opmærksom på gennem flere år, men myndighederne har intet gjort for at bekæmpe smitten ved kilden. Bakterien har derfor spredt sig fra svinestaldene ud i samfundet, hvor den nu også smitter fra menneske til menneske, og den er trængt ind i institutioner og hospitaler, hvor den har været årsag til infektionsudbrud med flere dødsfald. Fra at være en raritet for få år siden er MRSA-smitten nu eksploderet, med over tusind nysmittede patienter om året.

Den måde, som landmænd normalt producerer grise på, er ren dyrplageri og noget forfærdelig svineri.

Konventionelle svin har ti gange så meget MRSA som økologiske
Ny undersøgelse bekræfter, at økologiske grise går stort set fri af resistente bakterier. Økologisk produktion fjerner MRSA, mener avlerne, og ifølge Fødevarestyrelsen kan der være noget om snakken.

Øko-formand i DR2 om antibiotika i landbruget
Formand for Økologisk Landsforening, Per Kølster, forklarer, hvorfor det økologiske landbrug har et markant lavere antibiotikaforbrug end det konventionelle landbrug.

Landmand: Medicin er til mennesker - ikke dyr
Esben Møller Xu er økologisk landmand og har produceret mælk i syv år stort set uden at benytte antibiotika.
Hos Esben Møller Xu bliver der ikke givet antibiotika, hvis en af hans 260 malkekøer er syge. I stedet får det lov til at gå naturens gang, så de er bedre rustet, hvis de bliver syge igen.'

Kommentar:

Hvis du spiser grise, er ovennævnte endnu en god grund til at vælge de økologiske.

Andre grunde er, at de økologiske grise er sundere og har haft et bedre liv.

Rent sundhedsmæssigt er det dog endnu bedre at udelade rødt kød fra kosten (alt kød fra firbenede dyr).