Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 40, 2023
- Mere søvn kan mindske impulsiv
opførsel hos børn
- Hvordan du får dine børn til at
spise mere frugt og grønt
- Styrketræning er vigtigt for
ældre
- Kæmpe studie finder 694 nye
potentielt skadelige kombinationer af medicin
- Ny forskning i brystkræft viser
vigtigheden af kost og motion
- Mere motion øger tilbøjeligheden
til at slappe mere af.
|
UGENS CITAT
"Alt for ofte
undervurderer vi den magt en berøring, et smil, et venligt ord, et
lyttende øre, en ærlig kompliment, den mindste kærlige handling, kan
have. Alt dette har mulighed for at ændre et liv."
— Leo
Buscaglia
Mere søvn kan mindske impulsiv opførsel hos børn
Ved at bruge information fra 11.858 børn fra 9-10 år fandt forskere,
at mangel på søvn og lang søvnforsinkelse — hvor lang tid det tager at
falde i søvn — havde en signifikant forbindelse til impulsiv adfærd.
Når børn fik mindre end de anbefalede ni timers søvn eller tog mere
end 30 minutter at falde i søvn, var der en stærk forbindelse til
impulsiv adfærd senere hen.
Kilde: Linhao Zhang, Zehua Cui, Landry Goodgame Huffman, Assaf Oshri.
Sleep mediates the effect of stressful environments on youth development
of impulsivity: The moderating role of within default mode network
resting-state functional connectivity. Sleep Health, 2023; 9 (4): 503
DOI: 10.1016/j.sleh.2023.03.005
Hvordan du får dine børn til at spise mere frugt og grønt
Et eksperiment viser, at børn vil spise markant mere frugt og
grøntsager, hvis de i gennemsnit bliver ved bordet blot ti minutter
længere — 30 minutter i alt. I gennemsnit spiste de omkring 100 gram
mere frugt og grønt.
50 forældrepar og 50 børn deltog i eksperimentet. Gennemsnitsalderen
for børnene i undersøgelsen var 8 år, og forældrenes gennemsnitsalder
var 43 år. Deltagerne fik serveret en typisk tysk middag med skiveskåret
brød, pålæg og ost samt frugt og grønt skåret i mundrette stykker.
Undersøgelsen viste også, at længere familiemåltider ikke førte til,
at børnene spiste mere brød eller pålæg. De spiste heller ikke mere
dessert. Forskere antager, at de mundrette stykker frugt og grøntsager
var lettere at spise og derfor fristede mere.
Kilde: Dallacker M, Knobl V, Hertwig R, Mata J. Effect of Longer
Family Meals on Children’s Fruit and Vegetable Intake: A Randomized
Clinical Trial. JAMA Netw Open. 2023;6(4):e236331.
doi:10.1001/jamanetworkopen.2023.6331
Styrketræning er vigtigt for ældre
Med alderen får man svagere muskler. Derfor er styrketræning særlig
vigtigt, når man kommer op i alderen, så man har kræfter til at klare
hverdagens opgaver.
Sundhedsstyrelsen har udgivet en rapport om svækkelse af musklerne
med alderen, og hvordan styrketræning kan være med til at bevare en god
muskelfunktion hos ældre. Og det er aldrig for sent at komme i gang.
Særligt for ældre har træning af musklerne den gevinst, at det udsætter
den naturlige muskelsvækkelse, som ellers kan blive et problem.
For personer over 65 år anbefaler Sundhedsstyrelsen:
• Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag
• Lav aktiviteter, der styrker dine muskler, mindst to gange om ugen
• Træn din balance og bevægelighed mindst tre gange om ugen
• Begræns den tid, du sidder stille.
Læs
mere på sst.dk
Kæmpe studie finder 694 nye potentielt skadelige kombinationer af
medicin
Data fra mere end en million danske patienter afslører nye
kombinationer af medicin, der er forbundet med højere dødelighed,
genindlæggelse eller længere hospitalsophold.
Læs
mere på sund.ku.dk
Ny forskning i brystkræft viser vigtigheden af kost og motion
Opretholdelse af en sund kropsvægt kan hjælpe med at forebygge
brystkræft og hjælpe med at forbedre chancerne for at overleve efter en
diagnose.
Fysisk aktivitet for brystkræftpatienter kan reducere risikoen for
død efter en brystkræftdiagnose og reducere brystkræfttilbagefald.
Fysisk aktivitet er også med til at forbedre den generelle livskvalitet.
Sunde spisemønstre reducerer risikoen for at dø af brystkræft.
Forskningen viser, at indtagelse af flere kostfibre fra fuldkorn,
bælgfrugter, grøntsager og frugter hjælper med at forbedre overlevelsen.
Sojafødevarer som tofu og edamame kan reducere risikoen for død og
mindske risikoen for, at brystkræft vender tilbage.
Læs
mere på aicr.org
Mere motion øger tilbøjeligheden til at slappe mere af
En række forskningsstudier viser, at når folk dyrker mere motion, har
de en tendens til at være mindre fysisk aktive på andre tidspunkter.
Tendensen til at kompensere for ekstra motion med ekstra afslapning
forekom hos både overvægtige og normalvægtige.
Denne tilbøjelig til at kompensere gælder ikke kun for motion.
Læs:
Jo mere vi motionerer, jo mere ligger vi på sofaen