Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 41, 2009


  1. Uenighed om adfærdsvanskelige børn
  2. Mail: ADHD, medicin og bivirkninger
  3. Mail: Knogletæthed og depression
  4. Antidepressiv medicin skader barnet i maven
  5. Mail: Bukkehornsfrø
  6. Lidt af hvert

Kære læser

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet. Send til [email protected]

God weekend!

Med venlig hilsen
John Buhl


"Den eneste virkelige sikkerhed, et menneske vil have i denne verden, er en reserve af viden, erfaring og evne."

— Henry Ford


1) Uenighed om adfærdsvanskelige børn

I sidste uge bragte jeg en artikel af Marie Fugl om diagnosen ADHD, der bl.a. omhandler, hvor bred eller ”løs” diagnosen er.

Det er jo ganske alvorligt, at give børn den opfattelse, at der er noget galt med dem eller deres hjerner, som de skal have medicin for. Det er faktisk heller ikke særlig heldigt, at give forældrene den opfattelse, medmindre man er helt sikker på og kan dokumentere, at det er rigtigt.

Det må derfor være uhyre vigtigt, at der findes præcise og objektive kriterier for den slags diagnoser, så de, der vurderer børnenes opførsel, ikke er i tvivl.

Eftersom det er forældre og lærere, der bruger mest tid sammen med børnene, er det da også deres observationer, der bruges i arbejdet med at identificere børn med adfærdsproblemer, så de kan få den nødvendige hjælp.

Forældre og lærere betragtes som nogle af de bedst egnede til at vurdere, om et barn fx lider af såkaldt oppositionel adfærdsforstyrrelse (ODD) — en diagnose, der gives til overdrevent trodsige børn, Læs evt. mere her på engelsk.

Det besynderlige er bare, at der er meget stor uenighed blandt forældre og lærere, når de vurderer børnene.

I en undersøgelsen skulle børnenes forældre og deres lærere vurdere, hvem af børnene, der havde ODD. Ud af en gruppe på 7.007 børn i alderen 7-9 år, fra 'Børn i Bergen'-undersøgelsen, identificerede forældre og lærere hvilke børn, der passede ind under kriterierne for ODD. Det viste sig, at kun i 0,2 procent af tilfældene var lærerne og forældrene enige! *)

Læs evt. om undersøgelsen på Videnskab.dk 24-9-2009

Tyder det ikke på, at der er noget galt med den slags diagnoser — eller i det mindste, at de risikerer at blive stillet på et usikkert grundlag?

Mon ikke vi skal til at fokuserer langt mere på, hvad der er galt med børnenes livsstil, vilkår og trivsel — når de har/giver problemer — frem for at sygeliggøre dem?

*) Linda Munkvold m.fl. Should there be separate parent and teacher-based categories of ODD? Evidence from a general population.
Journal of Child Psychology and Psychiatry. Volume 50 Issue 10, Pages 1264 - 1272. Oktober 2009.
Doi 10.1111/j.1469-7610.2009.02091.x


2) Mail: ADHD, medicin og bivirkninger

Du skriver ofte om emnet ADHD og medicin/bivirkninger.

Du skriver desværre kun udsagn som ”betaler en meget høj pris på længere sigt”, ”langsigtede konsekvenser” og ”nogle bivirkninger er alvorlige”.

Hvad er efter din mening bivirkningerne ved at behandle børn/unge med Ritalin?

Jeg er meget interesseret, da min ældste søn, der nu er 16, er diagnosticeret med ADHD og har fået Ritalin (Motiron) i et par år.

Det er meget svært at forholde sig til alle advarslerne, hvis man ikke rigtig ved, hvad det er man skal være bange for.

Tak for et super godt og spændende nyhedsbrev :-)

Håber du har tid til at svare.

Med venlig hilsen
Maja

Hej Maja

Jeg kan sagtens forstå, at der er situationer, hvor man ikke ser anden udvej, end at anvende Ritalin eller lignende præparater.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at medicinen både virker og bivirker. Det er ikke en risikofri løsning.

De potentielle bivirkninger ved pillerne kan du læse på indlægssedlen, der følger med Ritalin, når du køber dem. Du kan også se indlægssedlen her. Medicin med indholdsstoffet methylphenidat sælges i Danmark under navnene Ritalin, Equasym og Motiron.

Du kan finde oplysninger om alle medicinske præparater på lægemiddelstyrelsens hjemmeside eller på www.produktresume.dk

De mulige bivirkninger spænder lige fra de almindelige og milde bivirkninger til de mere alvorlige og sjældne. Lige fra lidt maveproblemer til hjerneblødninger og selvmordstanker (og i det hele taget en lang liste af mulige bivirkninger).

Det tjener nok ikke noget formål at være bange for bivirkninger, men vær meget opmærksom på, at de kan forekomme, og søg læge, hvis de gør.

Om medicinen står der bl.a.: ”Motiron kan som andre præparater i denne lægemiddelstofgruppe føre til psykisk afhængighed. Ligeledes er der mulighed for at udvikle tolerans, hvilket betyder, at en gradvis forhøjelse af mængden af Motiron kan være nødvendig for at opnå samme virkning.”

Jeg ved ikke, hvor meget din læge/psykiater har fortalt dig om medicinen, men ...

"Sikkerheden og virkningen ved langvarig anvendelse af methylphenidat er ikke systematisk undersøgt i kontrollerede forsøg ...”

Det er altså bedst, ikke at tage den slags medicin alt for længe.

Snak med lægen om nedtrapning, når det bliver muligt. Men vær forberedt på et andet væsentligt problem med medicinen — nemlig, at den kan være meget svær at komme væk fra igen!

Som der også står om medicinen: "Ved ophør med behandlingen skal du være opmærksom på, at der kan udvikles depression og abstinenssymptomer ..."

Det vigtigste er, at du er i løbende kontakt med den læge, der har ordineret medicinen, og sørger for, at han tager regelmæssige blodprøver, måler blodtryk ... og i det hele taget sikrer sig, at der ikke kommer for mange eller alvorlige bivirkninger fra medicinen.

Det er naturligvis meget vigtigt, at du i samarbejde med lægen og andre fagfolk arbejder på andre løsninger, så han på et tidspunkt kan komme væk fra medicin.


3) Mail: Knogletæthed og depression

Efter artiklen om knogletæthed og depression i uge 39, skrev en læser ...

Vedrørende de deprimerede og knogletæthed: Du kunne også komme ind på at motion har en enorm indflydelse på vores knogletæthed. En mester inden for dette område er Professor, dr.med. Bente Klarlund Pedersen på Rigshospitalet. Hun har skrevet flere bøger om dette emne — skrevet i et sprog, som alle kan forstå. Bøgerne kan købes hos boghandlerne.

:-) Eva

Kommentar:

Eva har helt ret, og vi har da også tidligere flere gange nævnt motion, som et vigtigt middel til øget knogletæthed, og som del af en effektiv kur mod depression.

Den 15-9-2009 var der i Washington Post en interessant artikel om en kvinde, der havde kæmpet med en alvorlig depression hele sit liv.

Hverken medicin eller terapi hjalp hende. Først da hun begyndte hun at gå eller løbe meget lange ture — ofte i timevis, oplevede hun for første gang en dramatisk forbedring.

Selv om det ikke er alle, der får lige meget ud af gå- og løbeture (eller anden motion), bliver rigtig mange deprimerede hjulpet, hvis de dyrker NOK motion.

Begynd evt. med lange traveture i naturen, gerne sammen med en god ven/veninde, og begynd derefter også at småløbe.

Efterhånden som du begynder at komme i god form, og kan gå/løbe i længere tid, vil det i udpræget grad hjælpe på din sundhed, og er der problemer med hjernekemien, kan motion sandsynligvis også hjælpe på det.


4) Antidepressiv medicin skader barnet i maven

I mange lande, heriblandt Danmark, står SSRI-præparater, de såkaldte lykkepiller, øverst på anbefalingslisten til gravide kvinder, der bliver ramt af depression eller andre psykiske sygdomme.

Men nu viser dansk forskning, at hvis moren tager antidepressiv medicin, kan det gå ud over hendes endnu ufødte barn – bl.a. ved tidligere fødsel og dårligere helbred.

Videnskab.dk 6-10-2009

Selective Serotonin Reuptake Inhibitor Exposure In Utero and Pregnancy Outcomes. Arch Pediatr Adolesc Med. 2009;163(10):949-954


5) Mail: Bukkehornsfrø

Ved at lægge min livsstil og mine kostvaner om, har jeg tabt 70 kg på 2 år, og jeg har ikke taget på i de efterfølgende 1½ år. Jeg er meget bevidst om, hvad og hvor meget jeg spiser.

Min store udfordring er, at jeg har en sløv fordøjelse, der medfører, at min vægt kan stige et par kg., og at min mave bliver meget oppustet (Jeg ligner en gravid, på trods af at jeg er normalvægtig nu).

Jeg har læst en del om bukkehornfrøs gavnlige effekt på dårlig fordøjelse, og at bukkehornsfrø tillige kan forbedre det naturlige stofskifte, så det er lettere at holde vægten. (Artiklen er af læge Carsten Vagn-Hansen). Derfor har jeg købt knust bukkehornsfrø hos Matas, men der er ingen varedeklaration på posen.

Jeg har ledt, og jeg spurgt mange steder vedrørende næringsindholdet i bukkehornsfrø (kalorier, protein, kulhydrat, fedt og kostfibre pr. 100 g) - Det kan jeg bare ikke finde nogen steder, kan du hjælpe mig med svar?

Endvidere har jeg ikke fundet nogen "anvisning" på, hvor mange g bukkehornsfrø man skal spise pr. dag, for at opnå en positiv effekt, kan du hjælpe med et svar på det?

Jeg vil blive meget glad, hvis du kan hjælpe med svar eller henvise til, hvor jeg kan finde svar på mine spørgsmål.

På forhånd tak!

Med venlig hilsen
Lis

Kære Lis

Vedr. dosering kan jeg ikke umiddelbart hjælpe. Det er der nok også mange delte meninger om. Her skriver de 2 gram 3 x dagligt.

Indhold af næringsstoffer kan du finde ved at skrive fenugreek (det engelske ord for bukkehorn) i søgefeltet på denne side.

Efter min mening skal vi væk fra at tilskrive enkelte fødevarer overdreven gavnlige virkninger. Det bedste er at vælge sunde og gode fødevarer — altså plantemad af høj næringsværdi — og fravælge junkmad (sukker, usunde færdigretter mv.) og animalske fødevarer.

En ”sløv fordøjelse” eller træg mave klares som regel let ved at spise sundt og dyrke nok motion. Mere om sunde kostvaner her. Læs evt. også tips mod oppustet mave i et tidligere nyhedsbrev.

Med venlig hilsen
John Buhl


6) Lidt af hvert

Drop at skælde ud - for dit barns skyld

Skældud er i generationer blevet brugt til at få børn til at makke ret, men ifølge en psykolog virker skældud ikke efter hensigten
(24 timer 28-9-2009)

Landbruget øger trykket på naturen

Landbrugets brug af sprøjtemidler er steget støt siden 2000.

Bier, insekter, fisk og andre organismer, der er vigtige for naturens mangfoldighed, blev udsat for en større belastning med sprøjtegift i 2008 end året før, viser ny beregning.
(Berlingske 2-10-2009)

Druk svækker dit immunforsvar

En ordentlig brandert kan gøre dig mere sårbar overfor smitsomme sygdomme i mindst 24 timer bagefter.
(videnskab.dk 2-10-2009)

Vi kan ikke finde ud af at handle klimavenligt

De fleste af os tænker på klimaet, når vi køber mad, tøj, skønhedsprodukter og andre varer. Men vi mangler information
(24timer 6-10-2009)


"Høflighed er blot at gøre mod andre, hvad du gerne vil, de gør overfor dig".

— Anonym


Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.