Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 41, 2010
- Er mælk bedre end sit rygte?
- Rapport: Kost med kød udgør en fare for miljøet
|
|
|
Livet
begynder, når du gør.
— Hugh Downs
1) Er mælk bedre end sit rygte?
Eksperterne diskuterer ivrigt, om mælk er sundt, eller
om vi klarer os lige så godt eller bedre uden. Der er en voksende
skepsis overfor mælk og mejeriprodukter, da meget tyder på, at mælk og
mælkeprodukter også kan medvirke til visse sygdomme, og nok ikke er så
velegnet til at give stærke knogler, som vi ellers altid har hørt.
Hidtil har vi hovedsageligt fået vore oplysninger om
mælk fra mejeriindustriens reklamer og via undersøgelser, de har
finansieret. De undersøgelser, der ikke er designet og finansieret af
industrien giver et mindre rosenrødt billede af mælkeprodukter.
Lad og gennemgå nogle af de mest almindelige antagelser
...
Giver mælk vægttab?
Dansk forskning støttet af mejeriindustrien viser, at
kalk i mælk muligvis kan være en hjælp til at forebygge fedme og måske
give et lille vægttab.
Kalcium fra mejeriprodukter hæmmer nemlig kroppens
fordøjelse af fedt og øger udskillelsen af fedt med afføringen, hvilket
i nogle tilfælde muligvis kan være med til at forebygge fedme.
Janne Lorenzen, som har stået for undersøgelsen, og
hendes forskerkolleger har beregnet, at der skal ekstra 1.200 mg kalcium
fra mælk om dagen til for at opnå et relativt beskedent årligt vægttab
på ca. 2,2 kg.1)
Det antages, at 1.200 mg ekstra kalk dagligt fra
mejeriprodukter kan give et årligt vægttab på 2,2 kg, men det er ikke
bevist i undersøgelsen.
Spørgsmålet er også, om det er særlig smart med så meget
ekstra kalk.
En større gennemgang af videnskabelige undersøgelser om
kalktilskud (en såkaldt metaanalyse) viser, at kalktilskud uden tilsat
D-vitamin til personer, der i forvejen har højt indtag af kalk fra
kosten, er forbundet med ca. 30 % øget forekomst af blodpropper.2)
Vi ved altså, at mennesker, der allerede får nok kalk i
kosten, øger risikoen for blodpropper ved at tage yderligere kalk i form
af kosttilskud. Det er ikke sandsynligt, men dog muligt, at det samme
gælder mennesker, der fx begynder at indtage 1.200 mg ekstra kalk fra
mejeriprodukter (svarer til en liter skummetmælk dagligt).
Et mindre studie af 10 overvægtige eller fede deltagere
med lav calciumindtagelse — offentliggjort i ”American Journal of
Clinical Nutrition” — har faktisk vist, at kalcium fra mejeriprodukter
ingen virkning har på hverken stofskiftet eller kropsvægt.
Deltagerne fik 800 mg calcium dagligt fra
mejeriprodukter i fem uger, uden nogen målbar virkning på stofskifte
eller vægt.3)
Endnu et studie viste for nylig, at tilskud af calcium
ingen virkning har på vægten. 340 overvægtige eller fede voksne med en
gennemsnitsalder på 39 fik enten placebo (snydetabletter uden calcium)
eller 1.500 mg calcium hver dag sammen med maden i en periode på to år.
I starten af undersøgelsen fik de fleste deltagere
mindre end de anbefalede 1.200 mg calcium per dag.
Efter to år kunne forskerne ikke observere en virkning
på vægten fra calciumtilskud.4)
Hvad med kalorierne?
Selv om skummetmælk er fedt- og kaloriefattigt
indeholder en liter skummetmælk alligevel ca. 360 kcal.
Hvis overvægtige i stedet for en liter skummetmælk
dagligt drikker kaloriefri væske for at slukke tørsten, vil de spare ca.
360 kcal. x 365 på et år, hvilket i det mindste teoretisk set betyder,
at de vil tabe sig ved at udelade selv magre mejeriprodukter som
skummetmælk fra kosten — forudsat at mælken erstattes af kaloriefri
væske.
Det er naturligvis vigtigt, at kosten indeholder nok
kalk, men jeg anser det for tvivlsomt, at 1.200 mg ekstra kalk fra
mælkeprodukter er en god ide for overvægtige. Det er i hvert fald ikke
særlig sundt.
Er hæmmet fedtoptagelse godt eller skidt?
At mælk hæmmer fedtoptagelsen er kun en god egenskab,
hvis du indtager for meget usundt fedt.
Spiser du sundt eller blot nogenlunde sundt har jeg
svært ved at se det fornuftige i at drikke mælk for at mindske
optagelsen af de gavnlige fedtsyrer fra maden.
Medmindre du indtager for meget usundt fedt, ønsker du
afgjort ikke en hæmmet optagelse af fedt. Du spiser jo for at kroppen
kan optage og udnytte de næringsstoffer, maden indeholder.
Hvorfor først indtage for meget fedt og derefter for
meget kalk, så kalken kan binde og fjerne noget af den overskydende fedt
med afføringen? Set herfra virker det en anelse skørt.
Hvis du ikke indtager for meget fedt, og holder dig til
den sunde slags, er det ikke smart eller sundt at øge udskillelsen af
fedt ved at overdosere indtagelsen af kalk.
Hvis du ikke kan styre din lyst til at spise for meget
eller for usundt fedt er løsningen ikke at drikke mere fedtfattigt mælk
— som alligevel hjælper minimalt, hvis overhovedet — men at løse de
problemer, der får dig til at indtage for meget usundt fedt.
Hvad angår vægttab tyder en undersøgelse på, at heller
ikke de fedtfattige mælkeprodukter nødvendigvis er en god idé på
slankekuren. Det overraskende i en undersøgelse var nemlig, at de børn
som drak mest skummet- og letmælk — i forhold til almindelig mælk — tog
mest på.5)
Der er både undersøgelser, der tyder på, at magre
mejeriprodukter kan medvirke til et beskedent vægttab, undersøgelser der
tyder på det modsatte og undersøgelser der viser, at det hverken gør fra
eller til.
Hvad er det du drikker?
Tidligere på året udkom bogen Mælk og sundhed — hvad
er det du drikker? Af forfatterne Ane Bodil Søgaard, Karen
Østergaard og Troels V. Østergaard.
Bogen skabte røre og fik både ros og hårde ord med på
vejen.
De tre forfattere gennemgik den videnskabelige litteratur om mælk, hvor
undersøgelserne ikke direkte eller indirekte var sponsoreret af
mejeriindustrien.
De konkluderer, at disse videnskabelige studier viser,
at mælk er mere involveret i de almindelige folkesygdomme, end de fleste
aner.
Du kan downloade en gratis light version af bogen via
hjemmesiden www.nomilk.dk
Efter en heftig debat om, hvorvidt mælk er sundt eller
ikke — især efter ovennævnte bog udkom — kom DTU Fødevareinstituttet
med følgende konklusion:
Intet godt alternativ til mælk
Risikoen for at få en række sygdomme mindskes, hvis
danskerne får magre mælkeprodukter hver dag, skriver DTU
Fødevareinstituttet, efter at have gennemgået det videnskabelige
grundlag for de nuværende mælkeanbefalinger.
De konkluderer, at der er en nedsat risiko for sygdomme
som type 2 diabetes, slagtilfælde samt tyk- og endetarmskræft ved et
højt indtag af mejeriprodukter. Men de ser også tegn på, at der er en
øget risiko for prostatakræft. De anbefaler derfor et moderat indtag på
½ liter fedtfattig mælk dagligt.6)
Det er i orden, at beskrive de positive aspekter af
mælk, og hvilke gavnlige næringsstoffer, vi kan få fra mælk. Men det er
ikke i orden, at starte med en misvisende overskrift som ”Intet godt
alternativ til mælk”, og helt undlade at informere om, hvordan vi kan få
de samme næringsstoffer fra andre fødevarer.
Efter min mening overdriver rapporten de mulige
gavnlige virkninger og nedtoner de potentielle skadelige virkninger fra
mælk (eller for meget mælk).
Ønsker du at drikke mælk mener jeg, at du har bedst af
at holde dig til højt et glas om dagen og vælge de økologiske varianter.
Mere om mælk i næste uge. Skriv gerne, hvis du har
erfaringer, spørgsmål eller kommentarer til emnet.
Kilder:
1) Niels-Bjørn Albinus
Mælk er bedre end sit rygte
Dagens Medicin 14.4.2010
2) Ian R Reid m.fl.
Effect of calcium supplements on risk of myocardial infarction and
cardiovascular events: meta-analysis.
BMJ, 2010;341:c3691; Published online 29 July 2010
DOI:10.1136/bmj.c3691
3) Bortolotti M, Rudelle S, Schneiter P, m.fl.
American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 88, No. 4, 877-885, October
2008.
Dairy calcium supplementation in overweight or obese persons: its effect
on markers of fat metabolism
4) Jack A. Yanovski, MD m.fl.
Effects of Calcium Supplementation on Body Weight and Adiposity in
Overweight and Obese Adults. A Randomized Trial.
Annals of Internal Medicine, June 16, 2009. 16 June 2009 | Volume 150
Issue 12 | Pages 821-829
5) Archives of Pediatrics and Adolescent Medicine, June
2005
6) Anne Marie Beck, Camilla Hoppe m.fl.
Intet godt alternativ til mælk &
Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i
Danmark, 2010. DTU September 2010
2) Rapport: Kost med kød udgør en fare for miljøet
Vi bliver nødt til at spise mindre kød, hvis
verden skal holde sig indenfor mere sikre rammer for planetopvarmende
drivhusgasser, nitratforurening og ødelæggelse af levesteder, ifølge en
rapport offentliggjort i Proceedings of National Academy of Sciences.
Eksperter er enige om at vegetabilske produkter kan være
bedre for miljøet, fordi det er mere resursekrævende at spise kød, men
der er en vis uenighed om, hvor meget vi skal fravælge kød til fordel
for grøntsager og korn for at bremse skader på miljøet.
Udregningen i rapporten kræver nedskæringer i
kødforbruget globalt per indbygger på 19 - 42 procent i 2050, medregnet
den forventede stigninger i befolkningsvæksten og øget indkomst, bare
for at holde miljøskaderne på samme niveau som nu.
Kilde: Nathan Pelletier og Peter Tyedmers
Forecasting potential global environmental costs of livestock production
2000–2050
Proceedings of the National Academy of Sciences
Published online before print October 4, 2010,
doi: 10.1073/pnas.1004659107
Kommentar:
I Danmark indtager vi desværre alt for mange animalske
fødevarer, og en reduktion på mindst 50 % vil både gavne den enkelte,
vores generelle sundhed og miljøet.
Lykke et godt
helbred og en dårlig hukommelse.
— Ingrid
Bergman
