Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 41, 2016


  • Mindre kød sundere nyrer.
    • Rødt kød forbundet med risiko for kronisk nyresygdom.
    • Plantebaseret kost mindsker risiko for nyresygdom.
 

UGENS CITAT

“Den største gave, du kan give et andet menneske, er din uforbeholdne opmærksomhed”

— Jan Hessner Backe


Mindre kød, sundere nyrer

Mange undervurderer den risiko, der kan være forbundet med at indtage store mængder protein i længere tid.

Overskud af protein kan give flere problemer. Denne gang lidt om to undersøgelser, der viser at for meget protein fra kød kan gå ud over nyrerne.

Rødt kød forbundet med risiko for kronisk nyresygdom

En undersøgelse, offentliggjort i Journal of American Society of Nephrology, undersøgte den langsigtede effekt af indtagelse af rødt kød på nyrernes sundhed.

Et stigende antal mennesker udvikler kronisk nyresygdom, og det anslås, at 500 millioner mennesker på verdensplan har sygdommen. Mange patienter med kronisk nyresygdom udvikler nyresygdom i slutstadiet -- såkaldt End-Stage Renal Disease (ESRD). Dette er en alvorlig tilstand, som kræver dialysebehandling eller transplantation.

Patienter med kronisk nyresygdom anbefales normalt, at mindske deres indtagelse af proteiner, for at bremse udviklingen til ESRD. Men hvilken rolle forskellige proteinkilder spiller i udviklingen af ESRD er ikke tidligere blevet undersøgt.

Forskerne analyserede data fra Singapore Chinese Health Study, som omfattede mere end 63.257 voksne, i alderen 45-74. Deltagerne blev fulgt i gennemsnitligt 15,5 år. I løbet af denne tid, forekom 951 tilfælde af ESRD, og der var en klar tendens:

Indtagelse af rødt kød var forbundet med en dosisafhængig øget ESRD risiko. Personer, der indtog de højeste mængder af rødt kød (top 25 %) viste en 40 % højere risiko for at udvikle ESRD end dem, der indtog mindst rødt kød (de 25 % som indtog mindst).

Andre kilder til protein - fisk, æg, mælkeprodukter, og fjerkræ - viste ingen sammenhæng med udviklingen af ESRD. Herudover så det faktisk ud til, at soja og bælgfrugter havde en vis beskyttende rolle.

Forskerne anslår, at du kan reducerer risikoen for at udvikle ESRD med op til 62 %, hvis du erstatter en portion af rødt kød per uge med en anden proteinkilde.

En japansk undersøgelse har vist, at de geografiske regioner, hvor befolkningen indtager mere animalsk protein, har en højere forekomst af ESRD.

Også Nurses Health Study udført i USA viste, at personer med højere indtag af rødt kød og forarbejdet kød havde en højere risiko for fald i estimeret glomerulær filtrationshastighed (eller GFR, som er en måling af den samlede nyrefunktion).

Kilder:
Woon-Puay Koh m.fl. Red Meat Intake and Risk of ESRD
JASN ASN.2016030248; published ahead of print July 14, 2016, doi:10.1681/ASN.2016030248
Red meat consumption linked with increased risk of developing kidney failure.

Kommentar:

Et overskud af protein i kosten fra animalske kilder -- uanset om det kommer fra rødt kød eller andre former for kød eller æg -- må anses for risikabelt for nyrerne, ikke kun når proteinerne kommer fra rødt og forarbejdet kød.

Fra denne undersøgelse kan vi konkludere, at det er en fordel at skifte til plantebaserede proteinkilder, men også, at det er bedre at vælge fisk, fjerkræ og mælkeprodukter frem for rødt kød.

Der er ikke enighed blandt eksperterne om, hvor grænsen går, og videnskabelige undersøgelser er ikke entydige.

Nyrelæger og -forskere anbefaler stort set altid, at nyrepatienter begrænser deres indtagelse af proteiner.

Du kan læse mere i e-bogen: Proteinhysteri

Hvis du ønsker flere proteiner i kosten er det bedst at vælge vegetabilske kilder.

Læs også artiklen: Mere protein på den gode måde



Plantebaseret kost mindsker risiko for nyresygdom

Den såkaldte DASH kost (Dietary Approaches to Stop Hypertension), som består af nødder og bælgfrugter, fedtfattige mejeriprodukter, fuldkorn, frugt og grøntsager og et lavt indhold af rødt og forarbejdet kød, sukkersødede drikkevarer og salt -- der oprindelig er en mere moderat version af en meget effektiv plantebaseret kost mod forhøjet blodtryk -- har også vist sig effektiv ved en række andre sygdomme.

Nu har forskning fra Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health vist, at en DASH type kost giver en betydelig lavere risiko for at udvikle kronisk nyresygdom over en periode på mere end to årtier.

Forskerne analyserede data fra en undersøgelse med 15.792 midaldrende voksne.

De deltagere, der havde det højeste indtag af rødt og forarbejdet kød, havde en 22 % højere risiko for at udvikle kronisk nyresygdom end dem med det laveste indtag af disse fødevarer. Dem med det højeste indtag af nødder og bælgfrugter havde 9 % lavere risiko for at udvikle nyresygdom end dem med det laveste indtag.

Undersøgelsens leder, Casey M. Rebholz, mener ifølge en pressemeddelelse om undersøgelsen, at grunden til, at en DASH-agtig kost ser ud til at kunne afværge nyresygdom, kan være, at den reducerer blodtrykket og/eller, at kosten indeholder mindre syredannende ost og kød og mere basedannende frugt og grøntsager. Undersøgelser har nemlig vist at en syredannende kost kan være forbundet med nyresygdom.

Forskerne fandt også, at normalvægtige deltagere, der fulgte en DASH kost, var mindre tilbøjelige til at udvikle nyresygdom end overvægtige eller fede deltagere.

Kilde: Casey M. Rebholz m.fl. DASH (Dietary Approaches to Stop Hypertension) Diet and Risk of Subsequent Kidney Disease. AJKD. American Journal of Kidney Diseases. DOI: http://dx.doi.org/10.1053/j.ajkd.2016.05.019

Kommentar:

Ikke mindst overvægtige og især svært overvægtige -- altså netop de mennesker, som ofte anbefales usunde og risikable slankekure med øget mængde af animalske proteiner -- skal i særlig grad passe på med proteinkure baseret på animalske fødevarer.

Fedme giver nemlig i sig selv øget risiko for nyreproblemer, og gør, at man især bør være varsom med ikke at få for meget animalsk protein i kosten.

De bør absolut ikke øge deres indtag af proteiner fra kød og andre animalske fødevarer.

Hvis du har brug for at øge mængden af proteiner i din kost (men det har du nok ikke), så vælg proteinrige vegetabilske fødevarer.


   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.