Forskerne gennemgik 41 undersøgelser om kost og depression.
De skriver blandt andet i deres konklusion: »Vores gennemgang viser,
at en sund kost, især en traditionel middelhavskost og at undgå en kost,
der fremmer inflammation, er forbundet med nedsat risiko for depressive
symptomer eller klinisk depression.«
En typisk middelhavskost indeholder frugt, grøntsager, bælgfrugter,
olivenolie, nødder, fuldkorn og moderate mængder fisk, kød og
mejeriprodukter.
Forskerne vurderer, at en kost a la middelhavskosten reducerer
inflammation, oxidativ stress og insulinresistens (som er forbundet med
depression).[1]
Det er værd at understrege, at studiet ikke kan sige noget om,
hvorvidt man bliver mere deprimeret af at spise usundt, eller om man
spiser mere usundt, fordi man er deprimeret. Eller om der er helt andre
grunde til, at der er en korrelation mellem sund mad og sundt mentalt
helbred.
Det mest sandsynlige er, at det går begge veje. Altså at usund kost
(og livsstil) øger risikoen for depression, og at en depression har
tendens til at forværre en persons kost og livsstil (mindre lyst til
motion, sover dårligere, spiser mere usundt).
Også et andet nyt og ret usædvanligt eksperiment tyder på, at sunde
kostvaner har stor indflydelse på vores humør og mentale tilstand.
Forskere fra James Cook University i Australien udspurgte omkring 100
mennesker på hver af to forskellige øer om deres kost. På den ene ø,
havde befolkningen adgang til fastfood og på den anden havde de ikke.
Forskerne tog også blodprøver af de udspurgte.
Der blev i alt fundet 19 personer, som havde moderat til svær
depressive symptomer. 16 af disse personer var fra øen, hvor fastfood
var lettilgængelig, og kun tre fra den anden ø.
Da blodprøverne blev analyseret kunne forskerne konstatere forskelle
mellem niveauerne af to fedtsyrer hos mennesker, som boede på de
respektive øer. På øen, hvor befolkningen havde adgang til og ofte
spiste fastfood, havde de mere omega-6 og mindre omega-3 i blodet.
Omega-6 findes især i fastfood og i overflod i en såkaldt vestlig
kost.
På øen, hvor de ikke havde adgang til fastfood, havde befolkningen
mere omega-3 i blodet.
For meget omega-6 i forhold til omega-3 er forbundet med øget
forekomst af depressioner. Omega-6 er hovedsageligt pro-inflammatorisk,
hvorimod omega-3 er anti-inflammatorisk.[2]
Omega-3 findes især i fisk, men også i blandt andet nødder og frø.
Vegetarer får omega-3 fra planter.
Læs evt. mere i artiklen:
Omega-3 i vegetarkost
[1] Camille Lassale, G. David Batty, Amaria Baghdadli, Felice Jacka,
Almudena Sánchez-Villegas, Mika Kivimäki & Tasnime Akbaraly. Healthy
dietary indices and risk of depressive outcomes: a systematic review and
meta-analysis of observational studies. Molecular Psychiatry. Published:
26 September 2018.
[2] Maximus Berger m.fl. Cross-sectional association of seafood
consumption, polyunsaturated fatty acids and depressive symptoms in two
Torres Strait communities. Nutritional Neuroscience. Published online:
03 Aug 2018.
https://doi.org/10.1080/1028415X.2018.1504429.
Pressemeddelelse om undersøgelsen
Middelhavskosten forebygger den mest almindelige årsag til blindhed
Der kommer flere og flere beviser på, at dårlig kost spiller en
vigtig rolle i udviklingen af aldersrelateret macular degeneration
(AMD), som er den mest almindelige årsag til blindhed.
Et stort samarbejde mellem forskere fra EU, der undersøgte
sammenhængen mellem gener og livsstil på udviklingen af AMD, har vist,
at folk, der fulgte en middelhavskost, reducerede deres risiko for AMD
med 41 %.
Undersøgelsen tyder på, at en middelhavskost er gavnlig for alle,
uanset om de allerede har sygdommen eller risikerer at udvikle den.
Kilde: American Academy of Ophthalmology. "Mediterranean diet
prevents a leading cause of blindness, study suggests: Research shows we
can all eat our way to better eye health." ScienceDaily. ScienceDaily, 1
October 2018. <www.sciencedaily.com/releases/2018/10/181001101940.htm>.
Højst to timer foran en skærm i fritiden forbundet med bedre
kognitiv funktion hos børn
Begrænsning af skærmtid i fritiden til mindre end to timer om dagen
samt at få tilstrækkelig søvn og fysisk aktivitet er forbundet med
forbedrede kognitive evner.
Det gjaldt især begrænset tid foran en skærm og forbedret søvn.
Kilde:
Associations between 24 hour movement behaviours and global cognition in
US children: a cross-sectional observational study
Danske forskere advarer mod udbredt smertestillende medicin
Stoffet diclofenac, der findes i blandt andet Voltaren, kan på
pilleform øge risikoen for hjertekarsygdomme, viser stort, dansk studie.
Forskernes analyse af i alt 6,3 millioner patientforløb viser, at
brugerne af diclofenac-præparater havde op mod 50 procent højere risiko
for at blive ramt af hjertekarsygdomme i forhold til dem, der slet ikke
tog et lægemiddel.
Kilde:
https://videnskab.dk/krop-sundhed/danske-forskere-advarer-mod-udbredt-smertestillende-medicin
