Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 41, 2019


  • Det vil sandsynligvis gavne dit hjerte at fjerne 300 kcal. fra din daglig kost
  • Lidt af hvert

UGENS CITAT

"Den bedste motion er at rejse sig fra bordet i tide."

Giorgio Pasetti.


Det vil sandsynligvis gavne dit hjerte at fjerne 300 kcal. fra din daglig kost

Færre kalorier kan beskytte hjertet.

Data fra et toårigt studie tyder på, at voksne, der allerede har en sund vægt eller blot har et par ekstra kilo på sidebenene, er i stand til at forbedre allerede gode niveauer af kolesterol, blodtryk, blodsukker og andre markører ved blot at fjerne 300 kcal fra den daglige kost.

Resultatet er fra et randomiseret kontrolleret forsøg med 218 voksne under 50 år.

"Der er noget ved kaloriebegrænsning, en mekanisme vi endnu ikke forstår, der resulterer i disse forbedringer," udtaler undersøgelsens hovedforfatter William E. Kraus.

Deltagerne blev bedt om at indtage 25 % færre kcal i to år. Reelt sænkede deltagerne deres kalorieindtagelse med omkring 12 % i gennemsnit i perioden. De var alligevel i stand til at opretholde en 10 % nedgang i deres vægt, hvoraf 71 % var fedt. Der var talrige forbedringer i markører, som måler risiko for metabolisk sygdom.

Forskerne kunne også konstatere en reduktion i en biomarkør, der indikerer kronisk inflammation, som har været forbundet med hjertesygdomme, kræft og kognitiv tilbagegang.

Kilde: William E Kraus m.fl. 2 years of calorie restriction and cardiometabolic risk (CALERIE): exploratory outcomes of a multicentre, phase 2, randomised controlled trial. The Lancet. Published:July 11, 2019 DOI:https://doi.org/10.1016/S2213-8587(19)30151-2

Pressemeddelelse om undersøgelsen: Even in Svelte Adults, Cutting About 300 Calories Daily Protects the Heart

Kommentar:

Den letteste måde at sænke kalorieindtagelsen på — nærmest uden du opdager det eller lider afsavn — er helt at forstår og lære at anvende principperne i Sikker Slank-programmet.

Selv om du ikke er overvægtig eller kun har lidt ekstra på sidebenene, er Sikker Slank en unik fremgangsmåde, hvor du kan spise dig mæt samtidig med, at du både sænker din kalorieindtagelse og øger kostens indhold af næringsstoffer.

Du kan hente en gratis e-bog om Sikker Slank-programmet, der beskriver det mest grundlæggende, her.


Lidt af hvert

Forskere har påvist fodboldtrænings effekt for prostatapatienter
Fodboldtræning forebygger mange hospitalsindlæggelser for mænd med prostatakræft, viser dansk forskning.
- Mænd, der spiller fodbold, har signifikant færre indlæggelser. De har bedre mentalt helbred, og de har stærkere knogler end de mænd, vi har sammenlignet med i projektet, siger Ph.d., fysioterapeut og hovedforfatter på projektet Eik Dybboe Bjerre, ifølge en artikel i Jyllands Posten.
Forskerne har fulgt 214 mænd med prostatakræft i et år. Den ene halvdel har trænet fodbold en eller to gange om ugen. En anden sammenlignelig kontrolgruppe har levet på normal vis med den motion, hver enkelt selv har prioriteret.
Læs mere på jyllands-posten.dk

Har du styr på, hvor meget slik og sodavand dit barn må få?
Et nyt forskningsprojekt skal udvikle klare retningslinjer for børns indtag af slik og sodavand og afprøve en indsats, som skal få børnefamilier til at skære ned på alt det søde.
Hvor meget slik er der plads til i en sund og varieret kost? Sikkert mindre end du tror.
Læs mere på videnskab.dk

Læger er bekymrede: Vores kræftbehandling er baseret på mangelfuld forskning
Tvivlsomme og spinkle undersøgelser ligger til grund for en stor del af den kræftmedicin, der godkendes i EU.
Forskerne har gennemgået de forsøg, der ligger til grund for de nye typer af kræftmedicin, som i årene 2014-2016 blev godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur under EU (EMA), og som efterfølgende er blevet anvendt til patienter.
Undersøgelsen viser, at der i cirka halvdelen af forsøgene er stor risiko for, at medicinens virkning er blevet overdrevet.
Læs mere på dr.dk

Amerikansk topforsker chokeret over, at 16-årige danskere må købe alkohol
Danmark er blandt de europæiske lande, der har den laveste aldersgrænse for, hvornår man må købe alkohol. Samtidig drikker flere danske unge, og de drikker sig langt oftere fulde, end unge i alle andre europæiske lande.
Forskerne bekymrer sig om unges druk af flere grunde. Først og fremmest fordi der er større risiko for alvorlige ulykker, når man er fuld, men også fordi meget alkohol er ekstremt usundt. Hvis unge drikker meget, allerede når de kun er 16 år, er der risiko for, at de bliver ved med at drikke meget, når de bliver voksne.
Forskerne har en mistanke om, at et stort alkoholindtag kan skade unges indlæring og mulighed for at færdiggøre en uddannelse, for alkohol påvirker vigtige områder i hjernen, der ikke er færdigudviklede, før man er i tyverne.
Læs mere på videnskab.dk

Kæmpe 'fiskenet' har indsamlet plastik i havet for første gang
Det store rengøringssystem, der blandt andet består af en 600 meter lang, fritflydende bom, er ikke kun designet til at opsamle kasserede fiskenet og synlige plastgenstande, men også mikroplast
Læs mere på videnskab.dk

Podcast: Mobiltelefonen ødelægger din nattesøvn
18 procent tjekker deres mobiltelefon om natten, efter de har lagt sig til at sove, og det kan ødelægge nattesøvnen og måske få konsekvenser for helbredet.
Læs/hør mere på videnskab.dk


   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.