Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 42, 2009
1) Kød øger risiko for prostatakræft
2) Middelhavskost mod depression
3) Fjernsynet forstyrrer både børn og forældre
4) Mails: ADHD, Depression og medicinalindustrien
5) Lidt af hvert
Kære læser
Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til
nyhedsbrevet.
Med venlig hilsen
John Buhl
"Selvet er
ikke noget man finder. Det er noget man skaber."
— Thomas
Szasz. Amerikansk psykiater
Forskerne undersøgte om der var sammenhæng mellem indtagelse af kød
og prostatakræft.
175.343 mænd mellem 50 og 71 år blev fulgt i 9 år. 10.313 fik i
perioden prostatakræft.
Der viste sig en tydelig øget risikoen for prostatakræft blandt de
mænd, der spiste mest kød.
De mænd, der indtog mest kød (i form af rødt kød — altså
svinekød, oksekød og kød fra andre firbenede dyr) havde 30 % øget risiko
for prostatakræft, sammenlignet med de mænd, der indtog mindst kød.
Forarbejdet rødt kød (som kødpålæg, bacon o.l.), var forbundet med 10
% øget risiko for prostatakræft for hver 10 gram øget daglig indtagelse.
Forskerne fandt også ud af at heme-jern (den form for jern der findes
i animalske fødevarer), nitrit og nitrat, samt grill og barbecue alt
sammen var forbundet med højere risiko.
Kilde: Rashmi Sinha, Yikyung
Park, Barry I. Graubard, Michael F. Leitzmann, Albert Hollenbeck, Arthur
Schatzkin, and Amanda J. Cross
Meat and Meat-related Compounds and Risk of Prostate Cancer in a Large
Prospective Cohort Study in the United States
American Journal of Epidemiology Advance Access published on October 6,
2009.
doi:10.1093/aje/kwp280
Middelhavskost – eller blot en kost, der minder om Middelhavskosten
— ser ud til i væsentlig grad at mindske forekomsten af
depression.
Spanske forskere har opdaget, at mennesker, som spiste en kost, der
var rig på grønsager, frugt, og fuldkorn, og fattig på rødt kød (altså
kød fra fx svin, kalk, okse og lam), havde mere end 30 % lavere risiko
for at udvikle en depression, sammenlignet med dem, der mindst fulgte
Middelhavskosten.
Forskerne studerede 10,094 sunde voksne i en periode på 4,4 år.
Selv om forskerne understreger vigtigheden af større studier for at
undersøge sammenhængen nærmere, understreger de, at deres studie viser
en tydelig sammenhæng mellem at spise en Middelhavslignende kost og
mindre risiko for at udvikle depression.
Middelhavskosten indeholder olivenolie som er rig på enkeltumætttede
fedtsyrer, og den er fattig på mættet fedt, hvilket kan være en af
forklaringerne på den positive virkning af Middelhavskosten. Men kosten
er også rig på fx omega-3 fedtsyrer, antioxidanter og mange andre
forskellige plantestoffer fra vegetabilske fødevarer.
Det er uvist, hvorfor en Middelhavslignende kost ser ud til at
forebygge depression, men forskerne mener, at det kan være den
kombinerede virkning af de forskellige fødevarer, mere end en bestemt
del i kosten.
Kilde: Association of the
Mediterranean Dietary Pattern With the Incidence of Depression: The
Seguimiento Universidad de Navarra/University of Navarra Follow-up (SUN)
Cohort
Almudena Sánchez-Villegas; Miguel Delgado-Rodríguez; Alvaro Alonso;
Javier Schlatter; Francisca Lahortiga; Lluis Serra Majem; Miguel Angel
Martínez-González
Archives of General Psychiatry. 2009;66(10):1090-1098.
Kommentar:
Jeg mener ikke, at Middelhavskosten er den bedste kost for
deprimerede, men den er et stort skridt i den rigtige retning.
Kombineret med god søvn og godt med motion vil sunde kostvaner kunne
forebygge og afhjælpe mange depressioner.
Et tv-apparat, som til stadighed står tændt i baggrunden, kan skade
forholdet mellem børn og forældre. Det viser ny forskning.
Studiet undersøgte den antagelse, at baggrunds tv påvirker samspillet
mellem forældre og små børn.
51 12-, 24-, og 36-måneders gamle børn, som hver var sammen med en af
deres forældre blev observeret i en time. I 30 af de 60 minutter var et
tv tændt, der kørte i baggrunden.
Både kvaliteten og kvantiteten af samspillet mellem barn og forældre
faldt, når tv’et var tændt og kørte i baggrunden.
Forældre blev mindre aktive i samspillet med børnene, når fjernsynet
var tændt, og de snakkede 20 procent mindre med børnene, når tv'et kørte
i baggrunden. De var heller ikke lige så opmærksomme og gav sjældnere
respons til barnet.
Forskerne mener, at studiet viser en af måderne, hvorpå tidlig
kronisk udsættelse for tændte tv kan have en negativ virkning på børns
udvikling.
Et dårligt forældre-barn-samspil er en klar risikofaktor for
adfærdsvanskeligheder hos barnet, der fx kan vise sig som vrede og anden
aggressiv opførsel.
Kilde: Heather L. Kirkorian
m.fl.
The Impact of Background Television on Parent–Child Interaction
Child Development. Volume 80 Issue 5, Pages 1350 – 1359
Læs evt. om undersøgelsen på
videnskab.dk 7-10-2009
Kunsten at
ændre vaner + Hvordan Rask?
To bøger der sammen gør det lettere at gennemføre omfattende
forbedringer i kost og livsstil, og derved forebygge eller måske endda
helbrede sygdomme.
Bemærk: Når du
køber disse to bøger sammen, får du også to gratis e-bøger:
Depressioner — er der en naturlig løsning? og Ung Længere.
Læs mere her >>
Efter de sidste ugers nyhedsbreve, hvor jeg har bragt mails, nyheder
og artikler om depression og ADHD, har jeg bl.a. modtaget nedenstående
mails ...
Dét er chokerende læsning, hvis jeg må ha' lov til at sige det på den
måde ... men på den anden side undrer det mig ikke en døjt.
Jeg blev selv i februar 2005 diagnosticeret til at være i besiddelse
af ”den bipolare sindslidelse” (manio-depressive) — og aldrig har
det været en større omgang sludder og vrøvl, for at sige det lige ud.
Såfremt jeg ikke havde taget sagen i egen hånd, og taget en såkaldt
'kold tyrker' fra al deres skidt og kanel, som jeg blev proppet med i
flere måneder ville jeg gå rundt som en helt anden udgave af mit sande
jeg ... fuldstændig sløv og medicineret.
Jeg får ingen ... absolut ingen medicin i dag, hvor jeg bare har lært
at passe min søvn.
Læger og psykiatere? Jeg stoler ikke på dem mere. Dén tid er forbi.
Jeg var på et tidspunkt så vred på ”systemet” over denne forfærdelige
behandling, at jeg så mig nødsaget til at søge professionel hjælp, for
at komme af med min vrede ... for jeg kunne simpelthen ikke stole på den
såkaldte videnskab mere, og var dybt bitter.
Jeg er da heldigvis kommet af med min vrede for længe siden, men der
er ikke nogen, som kan bilde mig noget ind mere - uden at jeg selv er
dybt personligt engageret, og læser mig til emnet.
Ja, det går den helt forkerte vej i vores verden mht. medicinering,
og lægerne ved faktisk ingenting om kost og ernæring — så nogen
skal jo ind imellem ”råbe op” — men desværre er vi ikke mange nok
... endnu.
Mange hilsner
Britta
Lidt om børns adfærds-problemer
Der debatteres på kryds og tværs, og der er mange delte meninger og
opfattelser omkring børn og adfærds-problemer.
Der stilles rask væk diagnoser som ODD, ADHD og Asperger. Sommetider
måske uberettiget! Og der medicineres herefter.
Man hører, at tallet af børn og unge med disse diagnoser er stigende.
Man fristes til at stille spørgsmålet — så mange psykisk syge
børn?
Kunne man forestille sig, at problemerne var af en helt anden
karakter?
Hvis man ser på den igennem de seneste generationers civile og
teknologiske udviklings hastige tempo, er der jo sket voldsomt meget på
uhyre kort tid. Så meget, at selv voksne mennesker ikke altid kan følge
med i tempo, hele energi-niveauet kører i et ustandseligt højere tempo.
Alt skal effektiviseres, og måles i tid og økonomi. Således med
tanken på at forbedre! Men forbedre hvad? Er det med tanke på at så kan
vi gabe over mere af alt det vi mener vi også gerne vil? Glemmer det
civiliserede samfund at prioritere selve det individuelle menneske, som
en skabning på lige fod med alt andet i universet?
Vi bombarderer os selv med verdensomspændende medie-indtryk —
selv midt i aftensmaden! Vi vil gerne følge med! Så her’ er hundreder af
ting vi skal nå at forholde os til. Vi bombarderer os selv med
forurening, skadelig stråling, ødelægger jordens klima osv. Osv. Vi skal
også nå alt det praktiske i hjemmet. Og tid til alverdens andre ting
”man” bør gøre, hvis man ikke vil skille sig ud og være ”anderledes”.
Det er som om, at det er en selvfølgelighed, at vi alle kan følge
trenden, og overskue og rumme det hele! Vi vil også gerne være de
perfekte forældre! Vi stimulerer og aktiverer og fylder
”udviklings-legetøj” op i børneværelset. Jo mere og hurtigere jo bedre!
Kan du selv følge med?
Min teori omkring en del af disse børn er, at alt dette får de
proppet ned over hovedet lige fra det minut de ankommer til denne
verden. Det er så at sige fra asken til ilden! Var det den verden du
ville tilbyde dit barn? Og hvad nu hvis barnet har en medfødt
uovertruffen fin emotionel og spirituel intelligens? Som underbevidst
taler til barnets sind, om at denne civilisations kurs er skadelig og
usund og slet ikke i pagt med naturen? Hvad kan barnet da gøre? Det kan
reagere naturligt på sine fornemmelser, som det jo ikke kan ”forklare”
Det må nødvendigvis i sin natur stritte imod og gøre oprør!
En slags ”STOP VERDEN, JEG VIL AF!” Det som jeg nok ville vælge at
kalde civilisations-stress! Måske et vink med en vognstang! For hvad gør
vi i fremtiden?
Der bliver jo tilsyneladende flere og flere børn af denne kategori.
Vil det så sige at en kæmpe procentdel af fremtidige generationer dømmes
som ”psykisk forstyrrede”? Og at vi i civilisationens navn må og skal
medicinere disse mennesker? Fordi de måske ejer en fin og medfødt evne
til at fornemme ubalancerne i den menneskelige udvikling? Måske er der
slet ikke noget som disse mennesker skal ”helbredes” for. Måske er det
vores syn på den menneskelige civiliserede udvikling der trænger til
helbredelse? Men dette kræver erkendelse! En teori, som nok er en tanke
værd.
Jeg har i øvrigt selv en voksen søn med Asperger, men uden de ofte
medfølgende følgehandicap, så jeg kender en del til hvordan det er, at
være menneske med en "anderledeshed". Der er ikke "så god plads" i vores
nutidige samfund, men jeg tror at vi er på vej imod erkendelser og bedre
tider, igennem mere og god information.
De bedste hilsner
Dina Østmar :)
Jeg er meget glad for det fokus, du sætter på sagen.
Det er jo frygteligt, at med den nye universitetslov lader vi
industrierne bestemme over forskningen i meget højere grad end tidligere
— vi kan jo godt huske Arne Astrups "sukker feder ikke" —
det er svært for forskerne at bevare deres status, hvis de anlægger
kritiske og selvstændige indfaldsvinkler "man bider ikke den hånd, der
fodrer en".
Så det samfund vi fremover vil få, vil i højere grad være præget af
industriernes behov og vores bevidstheder vil konsekvent blive forurenet
af profithensyn.
Hilsner
Lisa Vorsig
Kost mod depressioner?
Jeg ville gerne vide om der findes en kost til deprimerede, som gør
at de får det bedre. Ligesom der findes speciel kost til fx.
gigtpatienter og sclerosepatienter.
På forhånd tak.
Venlig hilsen
Stine
Hej Stine
Lidt om hvad du kan gøre med kost og livsstil er nævnt
her
Det handler om at gennemføre alle de positive ændringer man kan,
sideløbende med evt. nødvendig læge- eller psykologbehandling.
Med venlig hilsen
John Buhl
Har du også en kommentar, erfaring eller spørgsmål om emnerne hører
jeg gerne fra dig, og bringer evt. din mail i nyhedsbrevet.
303 Slankeopskrifter har i længere tid kun
eksisteret som e-bog, men nu er den her igen som ”rigtig” bog.
Der er ingen billeder i bogen. Til gengæld har du så
mange gode slankeopskrifter at vælge imellem, at du altid kan finde en
opskrift, der lige passer til dine smagsløg — uanset om du mangler
inspiration til en råkostsalat eller en kaloriefattig dessert!
Selv om 303 slankeopskrifter gør det lettere at
finde sund og lækker slankemad, er det mindst lige så vigtigt at forstå
de grundlæggende betingelser for et vægttab, der holder. Køber du 303
Slankeopskrifter, får du derfor også gratis adgang til Sikker
Slank — kort fortalt, både som e-bog og lydbog.
Læs mere >>
Et børneliv uden natur gør kroppen stiv
Allerede i børnehavealderen er danske børn usmidige og får ringe
motorik, fordi de færdes på asfalt og plane græsplæner. Højt græs,
mudret underlag, høje bakker og træer man kan klatre i. Naturen er den
legeplads, der giver børn de bedste muligheder for at træne deres
motorik, sener og muskler. (Politiken 7-10-2009)
Ekspert: Genial idé med tvungen motion
Regeringen vil have at alle børn får syv timers motion om ugen.
Løbeture i skolen er vejen frem, hvis reglen skal gavne alle. (Politiken 9-10-2009)
Lakrids kan skade dit ufødte barn
I et finsk-skotsk projekt blev en gruppe otteårige finske børn
undersøgt. Deres mødre havde under graviditeten spist mere end 100 gram
lakrids om ugen. Forskerne fandt frem til, at børnene klarede sig
dårligere, når det kom til ordforråd, sproglig hukommelse og
retningssans end deres jævnaldrende kammerater, hvis mødre havde spist
lidt eller ingen lakrids. Børnene med en lakridselskende mor led også
oftere af opmærksomheds- eller adfærdsforstyrrelser.
Forskerne mener, at stoffet glycyrricinsyre, som findes i lakrids,
udsætter barnet for flere stresshormoner end normalt, og det påvirker
udviklingen af barnets hjerne og hjerte. (dr.dk 13-10-2009)
Kostkonsulent gal over pizzasnegle og kakaomælk
Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) ærgrer sig over, at børnene i de
danske skoler hverken får grøntsager eller energi nok, når de spiser
skolens mad. Skolemaden er i de fleste tilfælde langtfra god nok.
(Jyllands Posten
09-10-09)
Hjemmefødsler er både bedre og billigere
Det er lige så sikkert at føde derhjemme som på hospitalet, men
alligevel vælger kun en procent af de danske kvinder at gøre det (24timer 8-10-2009)
"Alle
kunstnere var først en amatør."
— Ralph Waldo Emerson, poet