Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 42, 2010
- Er mælk bedre end sit rygte? (2)
- Plantemad beskytter mod knogleskørhed
- Mail om mælk
- Gåture kan forebygge at hjernen skrumper i alderdommen
|
|
|
Besværligheder i livet har til formål at gøre os bedre ikke bitre
— Dan Reeves,
fodboldtræner
1) Er mælk bedre end sit rygte? (2)
Hovedargumenterne for at drikke mælk er, at mælk
indeholder kalk, giver stærke knogler og forebygger knogleskørhed
Men langt fra alle forskere er enige.
Walter Willett, professor på Harvard-universitetet,
konkluderede i en forelæsning på Københavns Universitet, at det kan gøre
mere skade end gavn at anbefale en befolkning at drikke meget mælk. Vi
skal have kalk, men slet ikke i de doser, som myndighederne anbefaler,
sagde han og gennemgik flere studier, som viste, at risikoen for
brækkede knogler ikke stiger, fordi man indtager mindre kalk.
Ingeniøren 1.6.2010
Ernæringsforskeren fra Harvard-universitet kritiserer
også skarpt den nyeste mælke-rapport fra DTU med titlen
Intet godt alternativ til mælk for at fejltolke forskningen i
knogleskørhed fuldstændig. Det er forkert, at man skal drikke mælk for
at undgå knogleskørhed.
Ingeniøren 30.9.2010
Hvorfor hører vi så meget om, hvordan mælk giver stærke
knogler, når det sandsynligvis er forkert, og meget lidt om, hvor vigtig
plantemad er for knoglerne?
Plantemad beskytter mod knogleskørhed
Referat af Amy Joy Lanou og Michael Castleman:
Building Bone Vitality, New York, 2009.
Ved Leif Varmark, Bisserup, marts 2010.
Dette er den nyeste bog om kost og knogleskørhed (osteoporosis),
og den bygger på mere end 1200 forskningsrapporter. I bogen afvejes alle
argumenter for og imod de to eksisterende videnskabelige teorier
vedrørende årsager til og forebyggelse af knogleskørhed, hoftebrud m.m.
I første del gennemgås 140 forskningsrapporter fra 1975
til nu om sammenhængen mellem mælk, mejeriprodukter og calciumtilskud på
den ene side og knogleskørhed på den anden side. Denne herskende teori,
calcium-teorien, som fremføres af sundhedsmyndigheder, mejeriindustri og
medicinfabrikanter, hævder, at knogleskørhed skyldes for lidt calcium i
kosten, og derfor skal vi indtage mere calcium, f.eks. i form af
mælkeprodukter – mælk, yoghurt, ost etc. - og calcium-piller.
Det viser sig, at den samlede forskning på området ikke
kan bekræfte teorien. Inden for den epidemiologiske forskning, som
beskæftiger sig med store befolkningsundersøgelser, findes der 4
rapporter, der alle viser samme resultat: Der, hvor der drikkes mest
mælk og spises flest mejeriprodukter – Nordamerika, Nordeuropa,
Australien og New Zealand – er der også mest knogleskørhed. I Afrika,
Asien og Sydamerika er problemet mange gange mindre.
Epidemiologiske undersøgelser kan imidlertid kun give et
fingerpeg i en bestemt retning, og de har vanskeligt ved at afdække
mekanismer eller årsag/virkning-sammenhænge. Derfor går bogen videre med
tre andre spørgsmål:
Kan mælk, mejeriprodukter og calciumtilskud hver for sig
eller i kombination forebygge knogleskørhed og hoftebrud? Ud af 86
studier viser 24, at det kan de godt, mens 62 studier viser, at det kan
de ikke.
Kan calciumindtag i løbet af barndommen forebygge
knogleskørhed senere i livet? Ud af 13 studier viser 6, at det kan de
godt, mens 7 viser, at det kan de ikke.
Kan D-vitamin med eller uden calcium forebygge
knogleskørhed? 17 ud af 37 studier siger ja, 20 siger nej.
Sammenlagt bliver resultatet af 140 undersøgelser, at 47
støtter calcium-teorien, mens 93 ikke støtter denne teori.
Herefter går bogen over til at undersøge den anden
videnskabelige teori, som ikke er offentligt anerkendt, men som har
levet et stille liv i forskningsmiljøerne siden 1968: Syre/base-teorien
eller »low acid eating«-teorien. Den går ud på, at proteiner – især fra
mælkeprodukter og kød - er syredannende og sænker blodets pH, hvorefter
der frigives kalk (basisk, alkalisk) fra knoglerne, da blodet kræver en
meget fin syre/base-balance (pH 7,4). Den kalk, som f.eks. mælk og ost
tilfører, er ikke nok til at erstatte den kalk, som trækkes ud af
knoglerne på grund af forsuringen. Desuden mangler mælk og kød en lang
række andre vitaminer og mineraler, som også er nødvendige for en
effektiv knogledannelse.
Kalk (calcium) optages og virker bedst fra grøntsagerne,
især fra mørkegrønne bladgrøntsager, fra kålsorterne, fra krydderier og
krydderurter og fra nødder og kerner. Grøntsager indeholder i modsætning
til mælk og kød også de andre knoglesunde næringsstoffer samt har en
bedre balance mellem protein og calcium, da langt de fleste vegetabilske
fødevarer er basedannende (alkaliske).
En lang række undersøgelser understøtter denne teori: jo
mere animalsk protein i kosten, jo mere calcium i urinen, jo mere
animalsk protein, jo mere knogleskørhed, jo mere vegetabilsk protein, jo
mindre calciumtab, jo mere vegetabilsk protein, jo mindre knogleskørhed
osv. Plantebaseret kost forøger også knogletætheden (bone mineral
density, BMD) mere end animalsk baseret kost. Undersøgelser over
middelhavskost, kinesisk, japansk og andre plantebaserede asiatiske
kostformer samt vegetarisk og vegansk kost understøtter ligeledes
syre/base-teorien. Og endelig nævnes en række undersøgelser over
enkeltfaktorer som K-vitamin, soja og antioxidanter, som kun findes i
planter og som alle er gavnlige for udvikling af sunde og stærke
knogler.
Dette afsnit af bogen slutter med et par kapitler om »low
acid eating«, inklusive gode råd om overgang til en knoglesund,
plantebaseret, basisk kost med opskrifter, menu-planer og
syre/base-tabeller for vegetabilske og animalske fødevarer. Og det
understreges, at hvad der er sundt for knoglerne, er også forebyggende
for en lang række andre sygdomme som fedme, hjerte/kar-sygdomme,
diabetes m.m.
Endelig er der en afdeling med undersøgelser af andre
risikofaktorer for knogleskørhed: det gælder om at undgå at tabe calcium
fra knoglerne, og det gør man ved ud over animalsk protein også at undgå
salt, koffein, alkohol og tobak samt ikke mindst ved at dyrke motion.
Der sluttes af med et kapitel om de miljøskadelige
virkninger ved den vestlige animalsk baserede standardkost.
http://www.buildingbonevitality.com/index.html
af Leif Varmark, Bisserup, marts 2010.
Kommentar:
Leif Varmark arrangerer kurser i sund og
sygdomsbekæmpende plantemad, ernæringslære og økologi. Yderligere
oplysninger:
[email protected]
På
www.kalorietabel.dk kan du se kalkindholdet i fødevarer både i
forhold til vægt og kalorier.
2) Mail om mælk
Først og fremmest vil jeg sige at nyhedsbrevet, som du
sender ud hver fredag er spændende og nyttigt!
Hvad angår mælk (som var i nyhedsbrevet i uge 41) så har
jeg ikke gode erfaringer med mælk. Har lidt af børneeksem også efter jeg
er blevet voksen. Men efter jeg er holdt op med mælk, er der ikke noget.
Synes heller ikke jeg savner det, det eneste minus er at ris, soja,
mandeldrik osv. er en anelse dyrere, hvilket ikke er så fedt når man er
studerende.
Bogen Mælk og sundhed — hvad er det du drikker? læste
jeg i sommers, hvilket gav endnu mere stof til eftertanke, og kan kun
anbefale folk at læse den!
Jeg synes dog stadig at mælkedebatten er meget forvirrende, hvilket har
gjort jeg tager magnesium og calcium tilskud fra Pharma Nord som
supplement.
Men er da i tvivl om det overhovedet er nødvendigt, da
jeg lever forholdsvist sundt.
Det ville nu være rart, hvis forskere osv. blev enige om
hvad der er godt for os mennesker — det ville gøre det nemmere for os at
kunne navigere i dagligdagen. Desuden tror jeg også folk vil få en bedre
forståelse for, hvorfor man har valgt ikke at have mælk som en del af
sin kost, der er ikke meget forståelse når man kun er 23 år!
Som forbruger tror jeg det handler om at lytte til sin
krop, hvilket også har gjort jeg har droppet mælk.
Tak for et godt nyhedsbrev!
Hilsen, MP
3) Gåture kan forebygge at hjernen skrumper i
alderdommen
At gå mindst 10 km om ugen ser ud til at kunne forebygge
hjernesvind hos gamle og derved forebygge demens.
Et studie af 299 gamle mennesker med en gennemsnitsalder
på 78 år, som holdt regnskab med, hvor meget de gik, viste, at dem, der
gik mindst 10 kilometer om ugen, havde mindre aldersbetinget
indskrumpning af hjernen end mennesker, der gik mindre.
Forskerne undersøgte de 299 frivillige, som var fri for
demens, og som holdt styr på, hvor meget de gik.
Ni år senere scannede forskerne deltagernes hjerner for
at måle hjernevolumen, og endnu fire år senere, testede de for at se, om
nogen i undersøgelsen havde kognitiv svækkelse eller demens.
De fandt, at mennesker, der gik omkring 10 til 15
kilometer om ugen, halverede deres risiko for at udvikle problemer med
hukommelsen.
Kilde: K.I.
Erickson, PhD m.fl.
Physical activity predicts gray matter volume in late adulthood
Published online before print October 13, 2010
(Neurology 2010, doi:10.1212/WNL.0b013e3181f88359)
Forskellen
mellem det umulige og det mulige ligger i en persons beslutsomhed.
— Tommy
Lasorda
