Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 42, 2013
-
Ikke så fedt
-
Mail: Sund mad behøver ikke være kedelig
|
|
|
Hvis
lidenskab driver, så lad fornuften holde tøjlerne.
— Benjamin Franklin
Ikke så fedt
Så kom der igen mails i indbakken fra læsere, der er forvirrede,
efter nogle af vore mest citerede ernæringseksperter i bedste sendetid
har undervist befolkningen i, hvad de skal spise.
Denne gang var det om fedt.
Udsendelsen
kan ses her
Et par eksempler på udtalelser fra læsere:
"... Vores søn på 5 vokser ikke så meget som han skal. Det har været
sådan (i hvert fald i perioder) siden han var otte måneder og blev
tvunget til også at spise fast føde ved siden af mors mælk. Børnelægen
og diætisten anbefaler mere energi i kosten, især som fedt og især som
mælkefedt: fedtstof på brødet og sødmælk. Samtidig hører jeg rygter om
at fjernsynet har fedtstof oppe at vende og bl.a. er nået frem til at
blandingsprodukter som f.eks. Kærgården skulle være meget sundere end
f.eks. Becel plantemargarine, som eller skulle have mange umættede
fedtsyrer. Jeg er forvirret, for det stemme ikke med min børnelærdom.
Kan du ikke hjælpe med at finde rede i det? Det ville bare være så
dejligt.
Venlig hilsen
Ole"
... Nu forstår jeg det ikke længere! Skal vi spise mindre mættet fedt
eller skal vi ikke spise mindre mættet fedt? Så du udsendelsen på DR1 om
fedt? Du går ind for en fedtfattig kost (som jeg har forstået det?) men
det betyder vel også noget om fedtet er mættet eller umættet? Du er vist
imod de officielle kostråd (!?). Men mener du også at hvis det nu skal
være, at så er smør eller Kærgårdan bedst!? (som de siger i programmet).
Bedste hilsner
Line
...
Er der noget at sige til, at mange er ved at være godt trætte af
modstridende udmeldinger fra eksperter om, hvad der er sundt og ikke
sundt?
I den sidste tid har Fødevarestyrelsen gjort sig umage for at gøre de
nye kostråd kendte — og blandt andet fortælle os, at vi skal spise
mindre mættet fedt.
Midt i Fødevarestyrelsens forsøg på at få os til at forstå de nye
kostråd — og blandt andet spise mindre mættet fedt — toner to af de mest
omtalte ernæringseksperter frem på fjerneren og fortæller os, at vi
helst skal bruge smørbare produkter med en ordentlig dynge mættet fedt
(smør eller Kærgården), når der skal smør på brødet.
Suk!
De officielle kostråd er trods alt baseret på en vurdering af
tilgængelige og troværdige videnskabelige undersøgelser.
Jeg er ikke enig i, at de officielle kostråd er de bedste kostråd,
men det er glimrende, at myndighederne forsøger at finde retningslinjer
for vores kost, som er baseret på gode videnskabelige undersøgelser.
De officielle kostråd beskriver en kost, der er langt sundere end
den, de fleste mennesker spiser. Jeg vælger så at tro, at grunden til,
at der stadig er rigelig plads til forbedringer i kostrådene, er, at der
endnu findes relativt få undersøgelser vedr. en ren plantebaseret kost,
og kostrådene efterhånden som årene går — og dokumentationen for en
plantebaseret kost bliver stærkere — vil ændre sig endnu mere i retning
af færre animalske fødevarer og mere plantemad.
Ingen fornægter jo længere, at du sagtens kan få alle de
næringsstoffer, kroppen har brug for, på en plantebaseret kost.
Også Fødevarestyrelsen skriver nu på deres hjemmeside: Det kan
sagtens lade sig gøre at sammensætte en vegetarkost, som sikrer, at man
får de nødvendige vitaminer, mineraler og proteiner. (altomkost.dk)
Der er jo også ved at være foretaget ganske mange spændende
undersøgelser, der viser, at en sund livsstil (inkl. en fornuftig
plantebaseret kost) kan have en overraskende positiv indflydelse på
levealder og forebyggelse af flere alvorlige sygdomme.
Endda på celleniveau er der nu observeret fascinerende ændringer
efter en sund livsstil, der inkluderer en fedtfattig plantebaseret kost.
Læs evt. artiklerne:
Sundere livsstil påvirker arveanlæg og levealder
Sund livsstil sinker aldring
Jeg har forståelse for, at forskere ikke er enige indbyrdes om,
hvilke undersøgelser, der bør lægges mest vægt på. Det er også muligt,
at de eksperter, der sidder i de udvalg, som rådgiver om kostråd, har
andre interesser, der også skal plejes, samtidig med at de skal rådgive
os om den bedste kost.
Nå, men tilbage til udsendelsen på DR1, hvor Christian Bitz og Arne
Astrup udtaler sig direkte imod de officielle kostråd.
Udsendelsen indeholder en blanding af nogenlunde fornuftige og ret
vildledende oplysninger.
Da jeg så udsendelsen undrede det mig først, hvorfor valget skulle
stå mellem en dårlig plantemargarine, Kærgården og smør. Tre produkter
som alle efter min mening er noget af det værste, du kan smøre på brød
(især hvis det er en daglig foreteelse).
Underligt!
Vi bruger hverken plantemargarine eller smør her i huset, så måske
havde Christian ret i, at der ikke var bedre valg.
Men virkelig?
Det kostede en tur i supermarkedet.
Det tog mindre end to minutter at finde tre produkter, der var
sundere og med langt mere umættet fedt, end dem Bitz havde udvalgt til
udsendelsen.
Det ene var endda helt uden mælkefedt, næsten uden mættet fedt og med
meget omega-3.
Nu var jeg virkelig forundret!
De to vindere i udsendelsen — smør og Kærgården — er proppet med
mættet fedt. Samtidig var de produkter, der indeholdt mest umættet fedt,
slet ikke med i udsendelsen.
De nye danske kostråd siger: Spis mindre mættet fedt.
De nye nordiske næringsstofanbefalinger siger: Spis mindre mættet
fedt.
Et stort flertal af verdens førende ernæringseksperter siger: Spis
mindre mættet fedt.
Så præcist hvorfor er det, at Bitz kommer frem til at de to smørbare
produkter, der indeholder mest mættet fedt, er de bedste?
Ingen anelse!
Det fremgår ganske enkelt ikke af programmet, og igen andre
materialer eller tekster, skrevet af Bitz (som jeg har kunnet finde)
giver en forklaring.
Der er bare ingen forklaring, og ingen liste med referencer/links til
de undersøgelser, han baserer sin konklusion på.
Bitz skrev et sted:
"Jeg mener vi har lavet et sagligt program baseret på de seneste manges
års forskning om fedt. Og at vi får svaret på programmets præmis om hvad
er sundest: plantemargarine eller smør."
Jeg skrev til ham (via programmets Facebook side):
"... Du og Arne anbefaler et produkt, der mest indeholder mættet fedt,
og I giver vel direkte og indirekte kostrådet om mindre mættet fedt et
ordentligt skud for boven i udsendelsen.
Siger du, at de nye kostråd ikke er baseret på de seneste mange års
forskning i fedt, men at din og Arnes mening er?
Hvilke undersøgelser er det præcist, der har overbevist dig om, at fx
Kærgården er bedre end andre plantemargariner uden nær så meget
smør/mættet fedt?"
Han har ikke svaret. Hvis han gør, bringer jeg naturligvis hans svar
her. (Jeg opdagede senere at denne og en lang række andre kommentarer på
programmets Facebook side blev slettet, men jeg har spurgt igen, så før
eller senere tager de forhåbentlig spørgsmålet alvorligt).
Min konklusion vedr. fedt
- Hvis du vil bruge lidt smør i madlavningen for at give en
bestemt smag til udvalgte retter mv., ingen ko på isen, men: Spis
mindre mættet fedt.
- For de fleste mennesker er det også bedst generelt at nedsætte
mængden af det fedt, de indtager — især ved at indtage mindre
mættet fedt og mindre omega-6 fedtsyrer. Evt. kombineret med et
højere indtag af omega-3.
- Jeg mener, at der er god dokumentation for, at en fedtfattig
eller forholdsvis fedtfattig kost er bedst (så længe man sikrer
nok af og en god balance mellem de essentielle fedtsyrer).
- Det er generelt bedst, at det fedt, vi får, kommer fra hele
fødevarer og ikke fra olier, smør e.l. (men fra fx nødder, frø,
avocadoer, grøntsager og fuldkorn). Alle uraffinerede fødevarer
indeholder helt naturligt en vis mængde fedt, så du behøver ikke at
hælde olie i maden eller komme smør/margarine på brødet for at få
fedt.
Mail: Sund mad behøver ikke være kedelig
Lige en kort kommentar til de to læsere i det
seneste nyhedsbrev, som ikke ønsker at ændre kostvaner, selvom de
godt ved, at det ville være bedre for deres helbred.
For det første behøver sund mad ikke at være kedelig. Man kan gøre
sund mad utrolig lækker ved at vælge de rigtige krydderier som f.eks.
chili, karry, sennep etc., som enten kommes i retten med kogte
grøntsager eller kommes i dressingen til at hælde over salaten.
Dernæst behøver det ikke være kompliceret at lave sund mad. Ganske
vist indeholder en del vegetaropskrifter en gang imellem nogle specielle
ingredienser, som måske kan være svært at opdrive i lokale supermarked,
men ved at bruge fantasien eller gå på nettet, er det som regel muligt
at erstatte disse med mere gængse ingredienser og stadigvæk opnå en
velsmagende ret. Som eksempel på hvor let det er at tilberede
velsmagende sund ret kan jeg nævne grøntsagssuppe fremstillet af
gulerod, løg, kartoffel, porre og pastinak. Grøntsagerne koges i
boullion tilsat f.eks. persille, herbes de provance + evt chili. Når
grøntsagerne er kogt møre, så blendes de med en stavblender og vupti, så
har man den mest cremede og fyldige suppe, som spises sammen med et
stykke grovbrød.
Velbekomme.
Hilsen
Jens M
Den dumme
hverken tilgiver eller glemmer, den naive tilgiver og glemmer, den kloge
tilgiver, men glemmer ikke.
— Thomas
Szasz
