Vi har tendens til at holde fast i falske overbevisninger, fordi feedback er vigtigere end hårde beviser

Er jorden flad?

En ny undersøgelse viser, at feedback i stedet for hårde beviser gør os mere sikre på, at vi har ret.

Har du nogensinde spekuleret på, hvorfor nogle mennesker tror på, at jorden er flad, benægter klimaforandringer eller benægter at holocaust fandt sted — og hvorfor de holder fast i deres overbevisning på trods af overvældende beviser for det modsatte?

En ny undersøgelse, foretaget af forskere ved University of California, Berkeley, tyder på, at feedback snarere end sikre beviser øger folks følelse af sikkerhed, når de lærer nye ting eller forsøger at vurdere, hvad der er rigtig og forkert.

Udviklingspsykologer har fundet ud af, at folks overbevisning er mere tilbøjelige til at blive forstærket af de positive eller negative reaktioner, de modtager som reaktion på en mening, opgave eller interaktion, end af logik, ræsonnement og videnskabelige data.

Når vi er helt sikker på, at vi allerede ved og forstår noget, er det svært at lære nyt eller opdage, at vi egentlig ikke forstår det særlig godt.

"Hvis du tror, du ved meget om noget, selv om du ikke gør, er du mindre tilbøjelig til at være nysgerrig nok til at udforske emnet yderligere og vil ikke opdage, hvor lidt du ved", siger studielederen forfatter Louis Marti, en ph.d. studerende i psykologi ved UC Berkeley.

Denne kognitive dynamik kan forklare, hvorfor nogle mennesker nemt lader sig narre af svindlere.

"Hvis du bruger en skør teori til at foretage en korrekt forudsigelse et par gange, kan du sidde fast i den tro og måske ikke være lige så interesseret i at indhente flere oplysninger," udtaler Celeste Kidd, en assisterende professor i psykologi ved UC Berkeley.

Kilde: Why we stick to false beliefs: Feedback trumps hard evidence

Hovedpinepiller under graviditeten kan fremskynde pigers pubertet

Jo flere uger kvinder tager smertestillende piller under graviditeten, des tidligere går deres piger i puberteten. De viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

Studiet viste, at piger i gennemsnit går halvanden til tre måneder tidligere i pubertet, hvis moderen tog smertestillende piller i mere end 12 uger af graviditeten.

På verdensplan har det gennemsnitlige forbrug af paracetamol været stigende, og undersøgelser antyder, at over 50 procent af gravide kvinder benytter sig af hovedpinepiller, der indeholder paracetamol minimum en gang i løbet af deres graviditet.

Læs mere

Sødemidler kan forstyrre tarmbakterierne

Produkter sødet med sødemidler med lavt indhold af kalorier kan have en uheldig indvirkning på økosystemet i tarmen.

Nogle sødemidler kan nemlig forstyrre og ændre bakteriesammensætningen i tarmen. Og det har en negativ effekt på sukkerstofskiftet og blodsukkeret.

Det viser et lille studie udført af australske forskere, som nu skal bekræftes af større studier. Studiet tyder på, at sødestoffer kan fremme skadelige bakterier og mindske forekomsten af gavnlige bakterier.

Læs mere på jyllands-posten.dk

Også efteråret er tid til udendørs motion

Udendørs motion i vinterhalvåret er sundt og godt.

Ifølge en artikel i Jyllands Posten forklarer Peter Krustrup, professor i sport og sundhed ved Syddansk Universitet: "Med udendørs træning får vi det nødvendige dagslys og D-vitaminer, og vi kommer hurtigt til at føle os naturligt mere veloplagte af den friske luft".

Læs mere på jyllands-posten.dk

Nature-studie: Spis plantebaseret kost, halver madspild og transformer landbruget

Vi skal spise mere grønt, udnytte fødevarer bedre og gennemføre dyrkningsmæssige samt teknologiske landvindinger i landbruget for at få mad i 2050 uden at klimabelaste kloden ekstra.

Hovedbudskabet i artiklen: Options for keeping the food system within enviromental limits er, at vi er nødt til at blive fleksitarer, så vi overvejende spiser plantebaserede kost og kun sjældent får dækket vores proteinbehov gennem animalske produkter.

Vi skal også halvere madspild og udnytte råvarerne bedre. Og endelig er der behov for en forbedring af landbrugets måde at dyrke jorden på og behov for nye teknologier for at fodre 10 milliarder mennesker bæredygtigt inden 2050.

Den plantebaserede ’fleksitar-kost’ kan mere end halvere drivhusgasemissionerne og reducere andre miljøpåvirkninger. Læs hele artiklen på ing.dk