Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 42, 2023
- Kan D-vitamin forebygge
vinterdepression?
- Amerikanere vil tage
lægeordineret medicin i halvdelen af deres liv
- Langvarig fedtrig kost giver
overvægt og krymper hjernen hos mus
- At gå 50 trappetrin dagligt kan
reducere risikoen for hjertesygdomme med 20 procent
- Flere tilfælde af ulovligt salg
af berigede fødevarer.
|
UGENS CITAT
"Det er bedre
at forebygge end at kurere."
— Desiderius
Erasmus
Kan D-vitamin forebygge vinterdepression?
To psykiaterne er ikke enige om, hvorvidt tilskud af D-vitamin kan
være med til at forebygge vinterdepression.
»Man ved, at der er en tendens til, at indholdet af D-vitamin i
kroppen er lavt, når man har depression. Derfor er det jo nærliggende at
tage et tilskud,« siger Poul Videbech, som professor og overlæge ved
Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning ved Psykiatrisk Center
Glostrup, ifølge en artikel på videnskab.dk. Han fremhæver et studie,
der peger på en sammenhæng mellem lavt niveau af D-vitamin og
depression.
»Der er mig bekendt ikke overbevisende studier, der viser at indtag
af D-vitamin kan forebygge vinterdepression. Jeg mener, at mangel på
D-vitamin mere er en markør for, at man har depression,« siger Ida
Hageman, der er lægefaglig direktør i Region Hovedstadens Psykiatri og
har forsket i vinterdepression
Hvis man er depressiv og ikke kommer ud i solen, dannes der ikke
D-vitamin nok i kroppen. Men Ida Hageman påpeger, at det lige så godt
kunne være depressionen, der får en til at blive hjemme og dermed ikke
komme ud og få D-vitamin.
Udover sol og lys opfordrer de to læger til at leve sundt for at
undgå vinterdepression. Motion og en sund kost kan nemlig hjælpe på
trivslen generelt.
Læs
mere på videnskab.dk
Amerikanere vil tage lægeordineret medicin i halvdelen af deres liv
Ifølge ny forskning fra Jessica Ho, lektor i sociologi og demografi
ved Penn State, vil amerikanske mænd bruge cirka 48 % af deres liv på at
tage receptpligtig medicin. Kvinder vil tage receptpligtig medicin i
hele 60 % af deres liv.
Kilde: Penn State. "Americans will spend half their lives taking
prescription drugs, study finds." ScienceDaily. ScienceDaily, 12 October
2023. <www.sciencedaily.com/releases/2023/10/231012161832.htm>.
Kommentar:
Det er naturligvis vigtigt, at syge tager nødvendig medicin, men det
er helt umuligt at en befolkning behøver at tage medicin det halve af
deres liv!
Det er skørt!
Gad vide, hvad tallene er for Danmark.
Dette massive overforbrug af medicin — og især den grove negligering
af livsstilsmedicin, som ville gøre det meste medicin unødvendigt — har
enorme negative konsekvenser for befolkningens sundhed og trivsel.
Langvarig fedtrig kost giver overvægt og krymper hjernen hos mus
En international undersøgelse har vist, at mus fodret med en fedtrig
kost i 30 uger resulterede i øget forekomst af diabetes og forringelse
af deres kognitive evner, herunder udvikling af angst, depression og
forværring af Alzheimers sygdom.
Mus med nedsat kognitiv funktion var også mere tilbøjelige til at
tage på i vægt på grund af dårligt stofskifte forårsaget af
hjerneændringer.
Musene på den fedtrige diæt tog meget på i vægt, udviklede
insulinresistens og begyndte at opføre sig unormalt sammenlignet med
dem, der blev fodret med en standarddiæt.
Kilde: Xiong, J., Deng, I., Kelliny, S. et al. Long term high fat
diet induces metabolic disorders and aggravates behavioral disorders and
cognitive deficits in MAPT P301L transgenic mice. Metab Brain Dis 37,
1941–1957 (2022).
https://doi.org/10.1007/s11011-022-01029-x
At gå 50 trappetrin dagligt kan reducere risikoen for hjertesygdomme
med 20 procent
Hvis du tager 50 trin op ad trapper hver dag, kan du reducere
risikoen for hjerte-kar-sygdomme med 20 %, ifølge en ny undersøgelse fra
Tulane University.
Kilde: Zimin Song, Li Wan, Wenxiu Wang, Robert Clarke, Lu Qi, Tao
Huang m.fl. Daily stair climbing, disease susceptibility, and risk of
atherosclerotic cardiovascular disease: A prospective cohort study.
Atherosclerosis, 2023; September 15, 2023. DOI:https://doi.org/10.1016/j.atherosclerosis.2023.117300
Flere tilfælde af ulovligt salg af berigede fødevarer
Læskedrikke med for højt indhold af vitaminer og proteinpulver med
aminosyrer og mineraler over de tilladte niveauer. Sådan lyder nogle af
de overtrædelser af reglerne for berigede fødevarer, som
Fødevarestyrelsen stødte på ved en stikprøvekontrol tidligere på året.
I over halvdelen (58 procent) af de 60 kontrollerede detailbutikker
og engrosvirksomheder, fandt Fødevarestyrelsen brud på de regler, der
skal beskytte forbrugerne, så de ikke får sundhedsskadelige mængder af
vitaminer og mineraler.
Læs
mere på foedevarestyrelsen.dk