Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 43, 2009
-
Mere D-vitamin til ældre er med til at forebygge fald
-
For lidt D-vitamin giver højere dødelighed blandt ældre
- God søvn mod depression
-
Mad fra sojabønner mindsker risiko for hoftebrud blandt ældre
kvinder
- Lidt af hvert
Kære læser
I sidste uge havde vi desværre lidt problemer med teknikken, så nogle
læsere fik nyhedsbrevet både onsdag og fredag
— det var naturligvis
ikke meningen!
Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til
nyhedsbrevet. Send til
[email protected]
Med venlig hilsen
John Buhl
"Virkelig
glæde kommer ikke fra bekvemmelighed eller ros fra andre, men fra at
gøre noget værdifuldt."
— Sir Wilfred
Grenfell, 1865-1940
En daglig dosis D-vitamin mindsker ældres risiko for at falde, men
det er nødvendigt at indtage 700 – 1000 i.e. dagligt. (i.e. betyder
internationale enheder. 400 i.e. = 10 mikrogram).
Forskerne gennemgik otte studier, i sammenhængen mellem tilskud af
D-vitamin og forebyggelse af fald blandt mennesker, der var 65 år eller
ældre.
Det viste sig, at doser på 700 – 1000 i.e. D-vitamin gav mellem 19 og
26 % færre tilfælde af fald blandt de ældre.
Kilde: H. A.
Bischoff-Ferrari m.fl.
Fall prevention with supplemental and active forms of vitamin D: a
meta-analysis of randomised controlled trials
British Medical Journal 2009;339:b3692 (1 October 2009),
doi:10.1136/bmj.b3692
Du kan læse hele studiet her på engelsk
Og nu vi er ved emnet har en anden undersøgelse vist, at ...
Dr. Adit A. Ginde fra University of Colorado Denver, i Aurora og
kollegaer vurderede risiko for at dø i forhold til hvor meget D-vitamin
der var i blodet hos 3.408 mænd og kvinder på 73 år eller ældre.
Efter 7 år var der 1.493 dødsfald i gruppen og 44 % var på grund af
hjertesygdom.
Det viste sig, at lavt indhold af D-vitamin i blodet var forbundet
med øget dødelighed uanset årsag, men især fra hjertesygdom.
Der var 83 % flere dødsfald blandt de ældre, der havde mindst
D-vitamin i blodet (mindre end 25 nmol/l), sammenlignet med de
deltagere, der havde optimale mængde i blodet (100 nmol/l eller højere).
Forskerne konkluderede, at de normale anbefalinger af D-vitamin for
ældre er for lave.
Den optimale mængde D-vitamin i blodet menes at være mellem 80 og
110-120 nmil/L (nanomoles per liter) blod. I dette studie havde
deltagerne et gennemsnit på 66 nmol/L blod.
Der var 47 % flere dødsfald blandt dem med D-vitamin niveau mellem 25
og 49,9 nmol/L, sammenlignet med dem med D-vitamin indhold i blodet på
100 nmol/L eller mere.
Kilde: Adit A. Ginde, MD,
MPH , Robert Scragg, MBBS, PhD m.fl.
Prospective Study of Serum 25-Hydroxyvitamin D Level, Cardiovascular
Disease Mortality, and All-Cause Mortality in Older U.S. Adults
Journal of the American Geriatrics Society
Volume 57 Issue 9, Pages 1595 - 1603
DOI 10.1111/j.1532-5415.2009.02359.x
Kommentar:
Her nordpå skal vi især være opmærksomme på at få nok D-vitamin i
vinterhalvåret.
20 mikrogram dagligt (800 i.e.) som kosttilskud vil nok være passende
for de fleste. (D-sun
fra Biosym indeholder fx 20 mikrogram per kapsel).
Selv tager jeg en tablet med 35 mikrogram af og til, men det er nu
mest fordi jeg er dårlig til at huske det med piller, så en stærk
D-vitamin 2-3 gange om ugen fungerer bedst her.
Du kan ikke regne med at få nok D-vitamin fra kosten i
vinterhalvåret. Men rejser du ind imellem til de varme lande, og får sol
på kroppen, opbygger det kroppens depoter af D-vitamin, så du ikke
behøver at tage tilskud af D-vitamin i de perioder (og i tiden lige
efter).
Nogle multivitaminer og andre kosttilskud indeholder allerede nok
D-vitamin, og så bør du naturligvis ikke tage ekstra tilskud af
D-vitamin ved siden af.
Du bør ikke overdrive med indtagelsen af D-vitamin. Hold dig til ca.
20 mikrogram dagligt i alt (plus det, du får fra kosten), medmindre en
læge eller anden fagperson har ordineret større mængder.
1.204 mennesker på 65 år deltog i et studie. 909 af dem blev igen
udspurgt efter to år.
Det viste sig, at der var en tydelig sammenhæng mellem søvnproblemer
og depression og fysiske problemer.
Kilde: Jae-Min Kim, MD.PhD
m.fl.
SLEEP Volume: 32 Issue: 09 Pages: 1221-1228
Insomnia, Depression, and Physical Disorders in Late Life: A 2-year
Longitudinal Community Study in Koreans
Kommentar:
Mange andre undersøgelser viser et sammenhæng mellem for lidt/dårlig
søvn og depressioner. Men det er ikke altid, at læger, psykiatere,
psykologer og andre fagfolk gør tilstrækkeligt for at hjælpe deprimerede
patienter til at sove nok og godt nok (uden sovemedicin, naturligvis).
Selv raske mennesker kan få milde symptomer på depression efter blot
få dage med for lidt eller meget dårlig søvn. Og efter en lang periode
med meget dårlig søvn kan der hos ellers helt raske mennesker opstå
symptomer, der normalt kun forekommer under middel til svær depression.
God og nok søvn er med til at forebygge depressioner, og i nogle
tilfælde kan det være det eneste der skal til for effektivt at behandle
en depression!
Tingene hænger naturligvis sammen. Spiser du usundt, er stresset mv.,
sover du nok også dårligere. Spiser du sundt, dyrker motion, har en god
madras, undgår stimulanser og er i følelsesmæssig balance, sover du nok
også bedre ... osv.
Desværre har alt for mange mennesker den idé, at medicin er en god
eller den eneste løsning —
godt hjulpet på vej af medicinfirmaers mere eller mindre skjulte
reklamer for deres produkter.
Fx har Forbrugerrådet lige advaret mod hjemmeside depnet.dk, som
rådgiver danskere med depression og deres pårørende. Det er nemlig
medicinalfirmaet Lundbeck, der står bag hjemmesiden. Ikke nok med det:
De læger, der rådgiver og svarer brugerne, er betalt af Lundbeck
instituttet, og de anbefaler i høj grad Lundbecks antidepressive
medicin.
DR.dk
18-10-2009
Det er måske naturligt nok, at medicinalfirmaer ikke gør det store ud
af at gøre læger og patienter opmærksomme på, i hvor stor udstrækning
sundere livsstil, bedre levevilkår og terapi klarer depressioner, men
lægerne burde vide bedre (eller se at komme i gang med at lære mere om
det) og HELT afholder sig fra at arbejde for eller blive betalt af
medicinalfirmaer (hverken direkte eller indirekte).
Problemet ligger i:
- Uddannelsen. Læger har alt for lidt viden om, hvordan kost og
livsstil påvirker helbredet. En nogenlunde god kilde til oplysninger
for læger findes på NutritionMD.org — i
sektionen for læger og andre fagfolk
- De tætte forbindelser til Medicinalbrancen. Det burde forbydes
ved lov og sikres via regler, lønaftaler og kontrol, at der ikke er
en økonomisk gevinst for læger i at anbefale eller udskrive medicin.
Læger burde fx ikke få penge for at udskrive recepter, men
udelukkende betales for den tid, de bruger på at hjælpe patienter.
Læger (og alle os andre) skal være opmærksomme på, at firmaer i
medicinal-branchen ofte går meget langt for at overtale læger til at
udskrive firmaernes præparater. I nogle tilfælde ”lokker” medicinfirmaer
endda læger til at udskrive deres medicin til patientgrupper, som
medicinen ikke er godkendt til.
(DR1 TV-Avisen
19-10-2009)
Måske er det på tide at Lægeforeningen og regeringen tager sig
sammen?
Så svært er det altså heller ikke at sikre 100 % uvildige læger og en
ordentlig uddannelse i blandt andet kostens betydningen ved forskellige
sygdomme. Samfundet ville spare enorme summer, og endda til gavn for
både læger og patienter.
Kvinder efter overgangsalderen kan måske mindske deres risiko for
hoftebrud ved at inkludere sojabaserede fødevarer i deres kost. Det
viser et nyt studie.
Kvinder i studiet havde 21-36 % mindre risiko for at opleve brud på
hoften, når de rapporterede, at de spiste en moderat mængde soja.
Forskerne analyserede sojaindtagelsen hos 63.257 kinesere mellem 45
og 74 år.
Det viste sig, at de kinesiske kvinder, der spiste meget soja, havde
30 % mindre risiko for at opleve hoftebrud over de næste 8-13 år. Der
var ingen forskel hos mændene.
Kilde: Woon-Puay Koh, Anna
H. Wu, Renwei Wang, Li-Wei Ang, Derrick Heng, Jian-Min Yuan og Mimi C.
Yu
Gender-specific Associations Between Soy and Risk of Hip Fracture in the
Singapore Chinese Health Study
American Journal of Epidemiology 2009 170: 901-909; doi:10.1093/aje/kwp220
Vi er for dovne til at være sunde
Vi vil gerne dyrke mere motion og spise sundere, men når det kommer
til stykket, så kan vi ikke finde lysten til ændringerne. Det viser ny
og omfattende undersøgelse, hvor 43.000 mennesker blev udspurgt. 62 %
vil gerne dyrke mere motion, og 43 % vil gerne spise sundere. Men 45 %
har svært ved at finde motivationen, og 22 % mener, at de ikke har tid
til at føre deres ønsker om en sund livsstil ud i livet.
(Urban 19-10-2009)
Læs mere om at ændre vaner
her
Sløve børn bliver syge voksne
En stor del af landets børn er i så dårlig fysisk form, at de går
hjertekarsygdomme, sukkersyge, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol
i møde. Hvert tiende barn risikerer livsstilssygdomme som voksen, hvis
ikke de får skruet op for aktivitetsniveauet. Det viser
Hjerteforeningens konditionstest af mere end 11.000 skolebørn.
(Berlingske.dk 14-10-2009)
Børn bliver aggressive af plastblødgører
Især pigebørn, der er blevet udsat for det plastblødgørende stof
bisphenol A (BPA) i fostertilstanden, kan blive udadreagerende og
aggressive. Ekspert udtaler, at den adfærd kan føre til ADHD.
(BPA er en plastblødgører, som længe været under mistanke for at være
hormonforstyrrende).
(Ingeniøren 14-10-2009)
Et helt almindeligt problembarn
Engelske forskere mener, at før-skolesystemet lægger for megen vægt
på afvigende opførsel, og at 4-5 åriges ry blandt lærerne og andre
elever er med til at gøre, at de falder udenfor.
(videnskab.dk 17-10-2009)
"De unge ved
ikke nok til at være forsigtige, og de forsøger derfor det umulige — og
klarer det, generation efter generation".
— Pearl S.
Buck (1892-1973), amerikansk forfatter
