Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 43, 2010
- Forskere mener, at kræft er menneskeskabt
- Er mælk bedre end sit rygte? (3)
- Mail: Mælk til børn?
|
|
|
Vi handler
som om komfort og luksus var det ledende behov i livet, når alt vi
behøver for at gøre os lykkelige er noget at være begejstret for.
— Charles
Kingsley
1) Forskere mener, at kræft er menneskeskabt
Der er intet i det naturlige miljø, der kan forårsage
kræft. Det er en menneskeskabt sygdom forårsaget af miljømæssige
faktorer som forurening og livsstil. Det har en undersøgelse fra
University of Manchester kraftigt antydet.
Forskerne undersøgte mange hundrede mumier, men fandt
kun et tilfælde med kræft.
Det, at de kun fandt et tilfælde af kræft i deres
undersøgelse af hundredvis af ægyptiske mumier, og kun fandt få
referencer til sygdommen i litteraturen, beviser ifølge forskerne, at
kræft var ekstremt sjælden i den græske og romerske oldtid.
Ifølge Professor Rosalie David fra University of
Manchester er der intet i vores naturlige miljø, der kan forårsage
kræft. Derfor mener hun og hendes forskerhold, at det er en
menneskeskabt sygdom, der er skabt af forurening og ændringer i vores
kost og livsstil.
Forskerne konkluderer, at kræftfremkaldende faktorer er
begrænset til samfund påvirket af moderne industrialisering. Deres konklusion er baseret på data fra hele
årtusinder, og giver det moderne samfund et klart budskab: Kræft er
menneskeskabt, og derfor også en sygdom, vi kan gøre noget ved.
Kilde: A.
Rosalie David & Michael R. Zimmerman
Cancer: an old disease, a new disease or something in between?
Nature Reviews Cancer 10, 728-733 (October 2010) | doi:10.1038/nrc2914
Scientists suggest that cancer is purely man-made
University of Manchester 14 Oct 2010
Kommentar:
Mit umiddelbare bud på den bedste forebyggelse af kræft:
-
Undgå så vidt muligt at giftige stoffer kommer ind i
kroppen — inkl. at undgå tobaksrøg, alkohol, luftforurening og
skadelige tilsætningsstoffer i maden. (En sund kost og livsstil
hjælper kroppen med at neutralisere og udskille giftstoffer).
-
Hovedvægt på sunde næringsrige vegetabilske
fødevarer. Masser af grønsager og på anden måde en sund kost uden
raffinerede fødevarer.
-
Kaloriekontrol/kaloriebegrænsning. Undgå at indtage
flere kalorier, end du har brug for. Undgå usund overvægt (fedme og
for meget fedt på maven).
-
Frisk luft, nok sollys, D-vitamin fra solen.
-
God søvn og god døgnrytme.
-
Motion.
2) Er mælk bedre end sit rygte? (3)
”Intet godt alternativ til mælk” hedder det i
konklusionen vedr. mælk fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet
Fødevareinstituttet).
Der underlige er, at rapporten fra DTU giver det
indtryk, at vi ikke kan sammensætte en sund kost uden mælk. Alligevel
udtaler en af rapportens forfattere — Camilla Hoppe — til Ingeniøren
(30.9.2010): »Selvfølgelig kan man sammensætte en sund kost uden
mejeriprodukter, men det kræver ernæringsmæssig viden og god
planlægning.«
Camillas første udtalelse — at man selvfølgelig kan
sammensætte en sund kost uden mejeriprodukter — er rigtig. Hendes anden
udtalelse om, at det kræver ernæringsmæssig viden og god planlægning, er
lidt misvisende. Så svært er det altså heller ikke!
Mange har undret sig over DTUs konklusion og i flere
tilfælde mangelfulde oplysninger.
Det gælder også Walter Willett, leder af
Harvard-universitets afdeling for ernæringsforskning, som i en mail til
Ingeniøren (Skarp
kritik af DTU’s mælkerapport) fastslår, at mælk
bestemt ikke behøver at indgå i en sund kost, og det er forkert, når
DTU konkluderer, at der ikke er gode alternativer til mælk. (Ingeniøren
30.9.10)
Det er i orden, at DTU’s mælke-rapport beskriver de
positive aspekter ved mælk, men det er problematisk, at rapporten
overdriver de mulige gavnlige virkninger og nedtoner de potentielle
skadelige virkninger fra at drikke mælk eller indtage andre
mejeriprodukter.
Her er en gennemgang af DTU’s rapport fra Leif Varmark
...
Kommentar til DTUs 2010-rapport om mælk
Af Leif Varmark, Bisserup, september 2010
DTU Fødevareinstituttet har september 2010 udsendt en
rapport, »Vidensgrundlag for rådgivning om mælk, mælkeprodukter og ost i
Danmark, 2010«. Rapporten har kun undersøgt en lille del af
problematikken omkring mælk og sygdom. Der er iflg. rapportens
indledning lagt hovedvægt på prospektive undersøgelser med
lejlighedsvis, men ikke systematisk, inddragelse af case-kontrol
undersøgelser. Der er ikke medtaget tværsnitsundersøgelser, der ofte
omhandler yderligere undersøgelse af eventuelle sammenhænge. Der er
heller ikke medtaget undersøgelser vedrørende børn og unge, og endelig
har undersøgelsesmaterialet været af en sådan art, at det ikke har
kunnet omfatte ost.
Da rapportens primære målgruppe er »raske« personer, er
der heller ikke medtaget studier, hvor forskellige sygdomme og tilstande
er søgt behandlet ved hjælp af mælk mv. Det siger sig selv, at med denne
tankegang (mælk som medicinsk behandlingsmulighed) er der heller ikke
undersøgt tilfælde, hvor fjernelse af mælkeprodukter fra kosten har
mildnet eller kureret forskellige lidelser og sygdomme.
Rapportens resultater er stærkt begrænsede. Det har ikke
været muligt at identificere den »ideelle« mængde og type af
mælk/mælkeprodukt i relation til risiko for sygdom, og et særlig
gavnligt eller et særligt skadeligt næringsstof i mejeriprodukter i
relation til risiko for sygdom er ikke identificeret.
Rapportens anbefalinger vedrørende indtagelse af mælk,
mælkeprodukter og ost bygger derfor på subjektive vurderinger.
Rapportens forfattere vurderer, at en passende daglig indtagelse af mælk
og mælkeprodukter for alle raske danskere over 2 år er af
størrelsesordenen ¼-½ liter samt at det ikke er nødvendigt med daglig
indtagelse af ost, hvis man indtager mælk og mælkeprodukter. Samtidig
gøres opmærksom på, at mælkens rolle i de officielle anbefalinger har
skiftet fra at være den fulde kilde til opfyldelse af
kalciumanbefalingen til at være en god bidragyder i samspil med andre
fødevaregrupper i erkendelse af, at gennemsnitskosten har kilder, der
tilsammen bidrager væsentligt med kalcium.
Ikke desto mindre er disse begrænsede konklusioner
interessante. De hidtil gældende anbefalinger har været ½ liter mælk fra
1-års alderen plus 25 gram ost. Nu åbnes der altså mulighed for, at det
kan betragtes som sundt at halvere det hidtidige mælkeindtag, og det
antydes, at mælk måske ikke er så velegnet for børn op til 2 år.
Endvidere betegnes ost som unødvendigt. Og bemærkningen om kalcium er
vel det tætteste, man som offentlig betalt forsker kan komme på at sige,
at mælkens betydning for befolkningens kalciumindtag hidtil har været
noget overdrevet. Dette understøttes af konstateringen af, at et lavt
indtag af mejeriprodukter muligvis medfører øget risiko for frakturer.
Muligvis! Det har der ellers ikke hersket tvivl om indtil nu, hverken
hos Mejeriforeningen eller hos sundhedsmyndighederne.
Derimod kniber det stadig med den store forståelse. I
det noget filosofiske afsnit, der danner baggrund for disse
anbefalinger, læser vi bl.a. følgende: »En kost, som imødekommer
eksisterende viden om sunde spisevaner og anbefalinger for indhold af
næringsstoffer, kan sammensættes på et utal af måder. Blandt de
faktorer, som i praksis spiller ind, er madkultur og adgang til
fødevarer nogle af de vigtigste. Derfor ser man også, at mennesker
trives og er sunde og raske trods endog meget store forskelle i
kostvaner både nationalt og globalt.«
Dette synspunkt er i stærk modstrid med resultaterne fra
den internationale forskning. Det store overblik finder vi f.eks. i
bøger som T. Colin Campbells »The China Study« — verdens mest omfattende
ernæringsundersøgelse — som udover at identificere casein fra mælk som
kræftfremkaldende stof viser en tydelig sammenhæng mellem på den ene
side vesteuropæisk/amerikansk standardkost med højt indhold af mælke- og
kødprodukter (animalsk protein, fedt, cholesterol, østrogen,
vækstfaktorer) og på den anden side forøget forekomst af kræftsygdomme,
hjerte/kar-sygdomme, diabetes, knogleskørhed m.m. Og omvendt påvises, at
traditionelle kostformer med højt indhold af fiberrige kulhydrater
(grøntsager, bælgfrugter, fuldkornsprodukter) og få eller ingen
mælkeprodukter er associeret med få eller ingen af disse »kroniske
civilisationssygdomme«. Dette understøttes af bøger som Dan Buettner:
»The Blue Zones«, John Robbins: »Healthy at 100« og Daphne Miller: »The
Jungle Effect«, som efter undersøgelser af en række folkeslags
traditionelle kostformer kommer til samme resultat.
Rapportens synspunkter er endvidere i modstrid med de
empiriske resultater fra en række forskeres og lægers daglige forskning
og praksis gennem snart 30 år. Siden slutningen af 1970erne har den
amerikanske læge, John McDougall, benyttet en asiatisk inspireret
plantekost til forebyggelse, lindring og kurering af en lang række
kroniske sygdomme med stort held. Det samme gælder læger som Joel
Fuhrman, Neal Barnard, Dean Ornish, Caldwell B. Esselstyn, Michael
Greger m.fl., hvilket enhver kan konstatere ved at studere deres
videnskabeligt underbyggede bøger, hjemmesider og internet-videos.
Rapportens anbefalinger er endvidere i modsætning til
sig selv. Rapportens mest bemærkelsesværdige resultat er, at højt indtag
af mælkeprodukter medfører nedsat risiko for metabolisk syndrom,
cerebrovasculær sygdom, udvikling af type 2 diabetes, tyk- og
endetarmskræft og forhøjet blodtryk. Alligevel anbefaler man at nedsætte
mængden af mælkeprodukter pr. dag fra ½ liter plus 25 gram ost til ¼-½
liter og ingen ost.
Skyldes det, at rapporten også finder, at mælk
formodentlig medfører øget risiko for udvikling af prostatakræft,
Parkinson's og acne?
Leif Varmark. E-mail:
[email protected]
3) Mail: Mælk til børn?
Jeg har et spørgsmål vedr. mælk til småbørn, da der er
en del forskellige meninger. Og jeg er lidt forvirret.
Min dreng er ét år og får en del mælk i vuggestuen samt
ost og ymer. Han er en del forkølet, men det er de jo når de starter.
Skal han fortsat drikke mælk? Hvis ja hvor meget?
Hvis ikke, hvad skal jeg så give ham i stedet og hvor
meget, så jeg er sikker på han får dækket sit kalkbehov?
Til sidst vil jeg lige nævne, at han er disponeret for
allergi og astma.
Hele udfordringen består i at barnet er 1 år. Uanset
hvor meget grønkål og broccoli jeg saftpresser og giver ved siden af
maden, kan jeg ikke komme op på den anbefalede mængde kalk. Det er her
min udfordring består. En voksen kan nemt komme op på de anbefalede
mængder kalk.
Mange hilsner,
N.
Hej N.
Jeg forstår godt, at du er forvirret. Der er mange
meninger, og eksperterne er uenige.
Efter min mening er det bedst at udelade mælk fra kosten
og sørge for, at barnet får alle næringsstoffer på anden vis.
Det er ikke svært at få de næringsstoffer, mælken
indeholder, fra andre fødevarer, og vi må også huske at komælk egentlig
ikke er beregnet/designet til menneskebørn, og ikke kun indeholder
gavnlige næringsstoffer, men også ingredienser, vi er bedre foruden.
Der er også undersøgelser, der viser eller tyder på øget
forekomst af visse sygdomme ved høj indtagelse af mælk og
mælkeprodukter.
Det handler både om at begrænse de ting, der tærer på
kroppens kalk/knoglerne (søde sager, salt, animalsk protein, sodavand
mv.) og sikre at kosten indeholder nok sunde fødevarer (alle
vegetabilske fødevarer indeholder også kalk).
Du kan se kalkindholdet i fødevarer på
www.kalorietabel.dk
Når du begrænser indtagelsen af de fødevarer, der kan
medvirke til at tære på kroppens kalkreserver er behovet for kalk
mindre.
Du kan evt. også vælge at supplere kosten med
mandelmælk, rismælk eller havremælk tilsat kalk eller fx kalktilskud med
tilsat D-vitamin, hvis du fravælger mælk. Men vær opmærksom på at især
rismælk og havremælk ikke indeholder særlig mange næringsstoffer i
forhold til mælk og kan være tilsat sukker.
Der er dog noget galt med at fokusere så meget på kalk i
mælk. Det er nok mest mange års dygtig markedsføring fra
mejeriindustrien, der har fået os til at tro, at vi skal have en masse
kalk fra mælk, for at holde knoglerne stærke (ingen undersøgelser
beviser, at det er en korrekt påstand).
Kalk er et af mange næringsstoffer og en af mange
faktorer, der har indflydelse på knoglerne. For meget kalk er afgjort
ikke sundt, og gavner heller ikke knoglerne.
Jeg har ikke selv erfaringer med at
sikre nok kalk til småbørn, men der er mange artikler og opskrifter på
nettet, hvor du kan få yderligere oplysninger.
Ved en sund kost suppleret med grønkål og broccolisaft,
som du bruger, bliver det vist ikke det store problem at komme op på ca.
500-600 mg calcium dagligt (medregnet at der er visse mængder calcium i
alle sunde fødevarer). Det er sandsynligvis mere end nok!
Du kan vælge at supplere med kosttilskud, der indeholder
calcium og D-vitamin (ikke for meget calcium via kosttilskud), hvis du
fravælger mælk. Jeg tror dog ikke, at det er nødvendigt med mere kalk,
end du let kan få fra en sund kost uden mælk.
Fødevarestyrelsen anbefaler mælk til de små. Jeg er ikke enig, og
mener, at myndigheder gør alt for lidt for at informere om fornuftige
alternativer. Hvis du vælger mælk bør du efter min mening holde dig til
at give ham højst ¼ liter mælk eller mælkeprodukter dagligt.
Det er naturligvis vigtigt, at børn får nok af alle
næringsstoffer fra kosten, og det klares let uden mælk (og ingen grund til at fokusere for meget på
kalk).
Med venlig hilsen
John Buhl
Anspændthed
er, hvem du synes, du bør være. Afspænding er hvem du er.
— Kinesisk
ordsprog
