Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 43, 2015


  • Mindre mættet fedt giver færre hjerte-kar-sygdomme
 

Søg hovedsageligt respekt fra dig selv, for den kommer først indefra.

-- Steven H. Coogler


Mindre mættet fedt giver færre hjerte-kar-sygdomme

Der hersker stor forvirring med hensyn til fedt og fedtstoffer.

Den sidste bølge af fedtforvirring var mere eller mindre foranlediget af bogen The Big Fat Surprise af Nina Teicholz (og artiklen Ending the War on Fat i Times).

En meget misvisende bog -- men så godt skrevet, og argumenterne så flot formuleret (af en journalist, ikke forsker eller ernæringsekspert) -- at mange faldt pladask for de fejlagtige påstande.

Selv om der er en del, vi endnu ikke ved angående fedt (som ingen helt ved endnu pga. mangel på videnskabelige undersøgelser), er der samlet set ingen grund til, at der er så stor forvirring og så mange modstridende oplysninger fra eksperter, som vi er vidne til.

Der er god grund til, at de 10 kostråd indeholder et råd om at mindske indtagelsen af mættet fedt. De fleste undersøgelser viser nemlig, at vi med fordel kan spise mindre mættet fedt.

En undersøgelse offentliggjort i Journal of American College of Cardiology bekræfter, at dit hjerte ikke bryder sig om mættet fedt. Når du erstatter mættet fedt -- eller blot noget af det mættede fedt i din kost -- med umættet fedt og fuldkorn, sænker du i stor udstrækning din risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Forskerne analyserede data fra to store befolkningsgrupper: 84,628 Kvinder i Nurses 'Health Study og 42,908 mænd i Health Professionals Follow Up Study, som blev fulgt fra 1980'erne til 2010.

Deltagerne gav oplysninger om kost, livsstil, sygehistorie, og nyligt diagnosticeret sygdomme ved starten af undersøgelserne og hver to til fire år i 24 til 30 år.

Samlet set havde deltagere, der spiste mere mættet fedt, en højere risiko for hjertesygdomme i forhold til dem, der spiste mindre.

Og deltagere, der spiste mere flerumættede fedtstoffer og mere fuldkorn, sænkede deres risiko for hjertesygdomme i forhold til dem, der inkluderede mindre af disse næringsstoffer i deres kost.

Når folk sænkede mængden af kalorier fra mættet fedt, kunne forskerne se, at det afgørende var, hvad de erstattede det mættede fedt med.

Forskerne bemærkede, at vi har en tendens til at erstatte kalorier fra mættet fedt med kalorier fra kulhydrater af lav kvalitet.

Når vi erstatter mættet fedt med især raffinerede kulhydrater, bidrager det til en risiko for hjertesygdomme, der er næsten lige så stor, som når vi spiser mættet fedt. Mættet fedt og raffinerede kulhydrater så altså i denne undersøgelse ud til at være omtrent lige skadelige.

Det kan forklare, hvorfor nogle tidligere undersøgelser ikke har vist ret meget gavn ved at mindske indtagelsen af mættet fedt.

Når deltagerne erstattede den mættede fedt med umættet fedt, som findes i vegetabilske olier, nødder og frø eller kulhydrater af høj kvalitet som dem i fuldkorn, var historien en helt anden. Det gav nemlig en væsentlig lavere risiko for hjertesygdomme.

De deltagere, der blot udskiftede 5 % af deres daglige energiindtag fra mættet fedt med sundere fedtstoffer eller fuldkorn sænkede deres risiko for hjertesygdom med lige fra 9 % til hele 25 %.

Det kræver med andre ord ikke ret meget, at mindske skaderne som følge af for meget mættet fedt i kosten.

  • Ved blot at erstatte 5 % af kalorierne fra mættet fedt -- som vi især får fra mejeriprodukter og kød -- med tilsvarende mængde kalorier fra flerumættede fedtstoffer, såsom sojabønneolie, solsikkeolie, valnødder eller fisk sænker det risikoen for hjertesygdomme med 25 %.
  • Ved at erstatte 5 % mættet fedt med enkeltumættet fedt -- som fx fra olivenolie eller jordnøddeolie -- mindsker det risikoen med 15 %.
  • ved at erstatte 5 % mættet fedt med fuldkornsprodukter faldt risikoen med 9 %.

Kilde: Vasanti S. Malik, Frank B. Hu. Fructose and Cardiometabolic Health : What the Evidence From Sugar-Sweetened Beverages Tells Us. Journal of the American College of Cardiology. Volume 66, Issue 14, 6 October 2015, Pages 1615–1624. doi:10.1016/j.jacc.2015.08.025

Andre skrev om undersøgelsen:

Kommentar:

Vi kan konkludere fra undersøgelsen, at det er en rigtig god idé at sænke mængden af mættet fedt i kosten og erstatte det med sundere fedtstoffer og fuldkorn.

Det har nu hele tiden været ret oplagt, at det er smart at mindske indtagelsen af mættet fedt -- en konklusion som også eksperterne bag de officielle kostråd kom frem til.

Nogle undersøgelser har ikke taget højde for, hvad folk erstattede mættet fedt med, når de sænkede mængden af mættet fedt i kosten, og kom derfor frem til tvetydige eller usikre resultater. Måske lidt underligt for det er vel nødvendigt at vide, hvad det mættede fedt blev erstattet med, for at kunne konkludere ret meget.

Som denne nye undersøgelse bekræfter, hjælper det naturligvis ikke at erstatte mættet fedt med noget, der er lige så dårligt.

Hvis du erstatter kalorier fra mættet fedt i kosten med en tilsvarende mængde kalorier fra raffinerede kulhydrater, giver din kostændring ikke mindre risiko for hjerte-kar-sygdomme.
Raffinerede kulhydrater (sukker, hvidt brød og den slags) og mættet fedt er stort set lige slemme, hvad angår hjerte-kar-sygdomme.

Et af de officielle kostråd er: Spis mindre mættet fedt

Fødevarestyrelsen skriver blandt andet: "Vi spiser cirka en tredjedel for meget mættet fedt – det vil sige det fedt, der findes i smør og smørblandinger, mælk, ost og kød."

Hvis din kost er som de fleste menneskers kost, spiser du ifølge Fødevarestyrelsen ca. 33 % for meget mættet fedt. Det kan du vælge at se i forhold til, at blot 5 % mindre mættet fedt i din kost vil give dig op til 25 % lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme (så længe du erstatter det mættede fedt med noget fornuftigt og ikke med slik, chips, kager e.l.).

Ikke så ringe endda!

Hvis 5 % mindre mættet fedt giver et så stort udbytte, må det være en god idé at følge det officielle kostråd og mindske din indtagelse af mættet fedt med 30 % eller mere.

De fleste mennesker spiser samtidig for lidt frugt, grøntsager og fuldkorn.

Hvis du erstatter nogle af de fødevarer, der er rig på mættet fedt (fx kød, mejeriprodukter og æg), med mere frugt, grøntsager, nødder og fuldkorn, har du med forholdsvis enkle kostændringer gjort en kæmpe forskel for din sundhed.

Det vi ikke kan se fra denne undersøgelse er, hvor meget lavere risikoen for hjertesygdom bliver, hvis vi:

  • blot sænker indtagelsen af kalorier fra mættet fedt uden at spise mere af noget andet. Det vil naturligvis give vægttab, men hvad med hjerte-kar-sygdomme? Hvor meget mindre bliver risikoen?
  • erstatter kalorier fra mættet fedt med kalorier fra frugt, grøntsager, bælgfrugter og nødder (altså rigtig mad frem for raffinerede vegetabilske olier)
  • både mindsker indtagelsen af mættet fedt og alle former for vegetabilske olier og kun eller næsten kun får fedtstoffer fra hel mad -- altså fra frugt, grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter og nødder. Læs artiklen: Fedtfattig kost kan være bedst

Det bliver også interessant at følge fremtidige undersøgelser, der sammenligner indtagelse af forskellige mængder og former for fedt med en fedtfattig kost, som hverken indeholder animalske fødevarer eller vegetabilske olier a la dr. Esselstyn

Hvad du kan gøre:

  • Indtag mindre mættet fedt. Eksempler på fødevarer, der er rige på mættet fedt, er kød, mejeriprodukter og æg. Spiser du som de fleste danskere, vil du få en kæmpe gevinst ved i væsentlig grad at mindske din indtagelse af mættet fedt. Erstat mættet fedt med vegetabilske. Brug fx rapsolie til stegning, hvis det er nødvendigt, i stedet for smør eller kokosolie (så lidt som muligt). Drop smør på brødet osv.
  • Vælg fuldkorn. Læs mere på fuldkornsprodukter.dk
  • Vælg hørfrøolie i dressinger, hvis du har brug for olie i en dressing. Du kan også vælge andre vegetabilske olier, men lidt er nok. Fordelen ved hørfrøolie er det høje indhold af omega-3 fedtsyrer (hørfrøolie må ikke bruges til stegning/opvarmning).
  • Spis en håndfuld nødder og frø dagligt.
  • Undgå eller begræns din indtagelse af raffinerede kulhydrater som hvidt brød, slik, kager, almindelige morgenmadsprodukter med tilsat sukker o.l.
  • Du kan også vælge en kost uden tilsat fedt/olie. Det er sandsynligvis bedst. En fornuftig plantebaseret kost vil indeholde nok af alle essentielle fedtsyrer, uden du behøver at tilsætte olier.

   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.