Kan mælk og mælkeprodukter øge risikoen for demens?
Mejeriprodukter er den største kilde til mættet fedt i de fleste
menneskers kost, og mælk er den største kilde til laktose.
En undersøgelse fra 2003[1], som ikke specielt er relateret til mælk
konkluderede, at et højt indtag af umættet fedt kan virker beskyttende
mod Alzheimers sygdom, mens indtagelse af mættet fedt og transfedt kan
øge risikoen.
En undersøgelse fra 2016[2] viste mere direkte, at et højt
mælkeindtag var forbundet med dårligere verbal og arbejdsmæssig
hukommelse.
Tre andre undersøgelser har vist, at indtagelse af sødmælk
(ikke-fedtreduceret mælk) i en vis udstrækning er forbundet med dårlig
kognitiv funktion, og at et højt indtag af mættet fedt fra
mælkeprodukter er forbundet med dårlig kognitiv funktion og øget risiko
for mild kognitiv svækkelse [3,4,5].
Resultatet af en ny undersøgelse[6] tyder på, at mere end et glas
mælk dagligt på længere sigt fører til 10 % øget risiko for kognitiv
svækkelse.
Forskerne fulgte 13.751 deltagere fra the Atherosclerosis Risk in
Communities study i 20 år og fandt, at de deltagere, der indtog mere end
et glas mælk dagligt, havde 10% større risiko for at opleve kognitiv
svækkelse sammenlignet med de deltagere, der indtog mindre eller ingen
mælk.
Selv fedtfattige mælkeprodukter indeholder mættet fedt, men forskerne
bag den nye undersøgelse mener, at sammenhængen mellem mælkeprodukter og
svækket kognitiv funktion kan skyldes, at laktose og galaktose i mælk
hos nogle mennesker kan forårsage eller medvirke til inflammation i
hjernen, og på den måde bidrage til udvikling af kognitiv svækkelse og
demens.
Det er endnu ikke helt klarlagt, hvilken rolle mælk spiller i
forbindelse med kognitiv svækkelse og demens, og i hvilken udstrækning
det er mættet fedt eller laktose, der kan øge risikoen for kognitiv
svækkelse.
Hvis du indtager mejeriprodukter er det sandsynligvis bedst at
vælge yoghurt og/eller ost i fedtfattige og økologiske udgaver og ikke
for meget.
Drik højst et glas mælk dagligt (eller en tilsvarende mængde
yoghurt).
Det er sandsynligvis en fordel at vælge yoghurt frem for mælk.[7]
Hvis du vælger ost, så vælg evt. en stærk ost, så blot en lille smule
giver dig den smag, du ønsker.
Laktose nedbrydes under fremstilling af ost. Derfor indeholder friske
oste meget lidt laktose, gule oste endnu mindre, og parmesanost
indeholder slet ikke laktose. Mælkesyrebakterier nedbryder laktose i
oste, der lagres. Det er grunden til at vellagrede hårde oste som
parmesan slet ikke indeholder laktose[8].
Du behøver ikke at få calcium fra mælk eller mælkeprodukter. Mælk er
langt fra den eneste kilde til calcium og er ikke nødvendigvis den
bedste[9].
Hvis du fravælger mælk og mejeriprodukter, skal du blot huske
at få nok calcium på anden måde, og der kan være flere fordele ved at
udelade mælk fra kosten.
Læs evt. artiklen:
Calcium i vegetarkost
På denne
liste fra kalorietabel.dk kan du se indeholder at blandt andet
calcium i næsten 400 forskellige vegetabilske fødevarer.
Kilder:
[1]
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12580703
[2]
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26812508
[3]
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16710090
[4]
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18188871
[5]
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20938179
[6]
http://www.mdpi.com/2072-6643/9/10/1134/pdf
[7]
https://www.hsph.harvard.edu/nutritionsource/yogurt/
[8]
http://samvirke.dk/artikler/hvis-du-ikke-taler-laktose-kan-du-godt-spise-ost
[9]
https://www.hsph.harvard.edu/nutritionsource/calcium-full-story/
Broccoli fremmer en sund tarm
I en undersøgelse[1], hvor mus spiste broccoli sammen med deres
regelmæssige kost, var de bedre i stand til at tolerere
fordøjelsesproblemer svarende til symptomer på utæt tarm og
tyktarmsbetændelse sammenlignet med mus, der ikke fik tilsat broccoli
til deres foder.
Forskerne mener, at andre grøntsager som fx Rosenkål og blomkål kan
have lignende gavnlig indvirkning på tarmene.
Som det fremgår af udtalelser fra forskerne, har det stor betydning
at holde dine tarme sunde -- inkl. at have en god
tarm-barriere-funktion, som forhindrer, at toksiner og skadelige
mikroorganismer kan trænge ind i blodet fra tarmene, samtidig med at
gavnlige næringsstoffer kan passere tarmvæggen og komme ind i systemet.
Utæt tarm giver inflammation og kan føre til andre tilstande som
leddegigt og hjertesygdomme.
[1]
http://news.psu.edu/story/486322/2017/10/13/research/it-or-not-broccoli-may-be-good-gut
Fup og fakta: Sådan undgår du at blive forkølet
Læge og foredragsholder Jerk W. Langer og professor og overlæge Bente
Klarlund Pedersen giver deres bud på, hvordan du undgår forkølelse.
Kort fortalt:
1) Vask hænder tit
2) Nys beskyttet
3) Øg din egen modstandskraft med dit humør
4) Din kost er vigtig
Antiinflammatorisk kost, hvor grøntsager, bær og frugter spiller en
vigtig rolle for at optimere immunforsvaret.
5) Tag D-vitamin
Læs
mere på jyllands-posten.dk
Kommentar:
Gode råd fra eksperterne, som måske i farten glemte et andet vigtigt
råd, der virker forebyggende: Sørg for nok søvn og god søvn!
