Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 43, 2020
- Høje kolesterolniveauer tidligt i
livet fører til hjerteproblemer i midalderen
- Hvordan livsstilsfaktorer
påvirker risikoen for brystkræft
- Hver tredje diabetespatient har
også hjerte-kar-sygdom
- Hjerneforsker: »Hjernen er måske
det organ, som bliver styrket mest af motion«
- Mindre kød gavner både sundhed og
klima.
|
UGENS CITAT
"At blive
gammel er en dårlig vane, som en travl mand slet ikke har tid til".
— André Maurois
Høje kolesterolniveauer tidligt i livet fører til hjerteproblemer i
midalderen
At have forhøjet kolesterol som teenager eller tidligt i tyverne øger
en persons risiko for at få et hjerteanfald, slagtilfælde eller anden
kardiovaskulær hændelse i midalderen. Det viser en ny undersøgelse.
Denne øgede risiko forekom også hos dem, der var i stand til at få
deres kolesterolniveauer ned til et sundt niveau, inden de nåede
slutningen af trediverne.
Studieleder Michael Domanski udtaler: "Skader på arterierne, der
opstår tidligt i livet, kan være irreversible og synes at være
kumulative. Af denne grund kan læger måske overveje at ordinere
livsstilsændringer og også medicin til at sænke høje
LDL-kolesterolniveauer hos unge voksne for at forhindre problemer på
længere sigt."
Kilde: University of Maryland School of Medicine. "Having high
cholesterol levels early in life leads to heart problems by middle age:
Finding could lead to more aggressive strategies to lower cholesterol in
early adulthood." ScienceDaily. <www.sciencedaily.com/releases/2020/09/200922172604.htm>.
Kommentar:
Resultatet af undersøgelsen risikerer at blive brugt til i for stor
udstrækning at ordinere kolesterolsænkende medicin til unge.
Det er vigtigt at vurdere konsekvenserne af et liv på
kolesterolsænkende medicin i forhold til et lettere forhøjet
kolesteroltal — og især i forhold til besværet med en tilstrækkelig og
tålmodig indsats fra læger og andre til at få unge til at gennemføre de
livsstilsforbedringer, der vil få kolesteroltallet ned.
Ganske få konsekvente livsstilsforbedringer er næsten altid nok til
at sænke kolesteroltallet — ikke for meget skodmad, at erstatte mættet
fedt med umættet fedt, at spise mindre eller ingen kolesterol i kosten
(fra æg, kød og mejeriprodukter), at spise så sundt som muligt (frugt,
grøntsager, bælgfrugter, fuldkorn og nødder) og være fysisk aktiv — for
at nævne noget af det vigtigste.
Hvordan livsstilsfaktorer påvirker risikoen for brystkræft
Efter at have analyseret millioner af kræfttilfælde globalt, har
eksperterne ved
American Institute for Cancer Research (AICR) sammenfattet de
vigtigste risikofaktorer for brystkræft, og de giver anbefalinger om,
hvordan man sænker risikoen.
Indtagelse af alkohol, for meget fedt på kroppen, usund kost og for
lidt fysisk aktivitet er nogle af de vigtigste risikofaktorer.
De skriver, at livsstilsfaktorer som at undgå alkohol, have en sund
vægt, være fysisk aktiv og vælge en kost, der rig på fuldkorn,
grøntsager, frugt og bønner, kan mindske risikoen for kræft.
Hver tredje diabetespatient har også hjerte-kar-sygdom
En tredjedel af patienter med type 2-diabetes lider samtidig af
hjerte-kar-sygdom. I 90 procent af tilfældene er der tale om
åreforkalkning.
Blandt 9.823 diabetespatienter havde 34,8 % en hjerte-kar-sygdom.
Heraf havde 85,8 procent åreforkalkning, hvilket potentielt kan lede til
hjerteanfald og slagtilfælde.
Læs
mere på sundhedspolitisktidsskrift.dk
Kommentar:
Sunde kost- og motionsvaner forebygger type 2-diabetes og kan ofte
lindre og i nogle tilfælde helbrede sygdommen.
Der er god evidens for, at en fornuftig plantebaseret kost kan være
med til både at forebygge type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Hjerneforsker: »Hjernen er måske det organ, som bliver styrket mest
af motion«
Personer, som regelmæssigt er fysisk aktive, kan halvere risikoen for
Alzheimer, viser studier.
Ifølge en artikel på videnskab.dk udtaler læge og hjerneforsker Ole
Petter Hjelle, at fysisk aktivitet skal være et værktøj i lægernes
værktøjskasse. »Da jeg læste medicin, havde jeg 140 timers undervisning
om farmakologi, men 0 timer om fysisk aktivitet. Det er ikke meget bedre
i dag,« siger han.
De fleste ved godt, at motion reducerer risikoen for kræft og
hjertekarsygdomme, men at det også styrker hjernen og kan være med til
at reducere risikoen for Alzheimers, kommer nok som en overraskelse for
mange.
Det handler ikke blot om at sikre, at hjernen får næring. Forskerne
ved nemlig også, at fysisk aktive personer danner nye nerveceller i
hjernen.
Læs
mere på videnskab.dk
Mindre kød gavner både sundhed og klima
En artikel på videnskab.dk: Forskere: Sådan kan dansk mad blive
mere klimavenlig giver gode råd til, hvordan vi spiser klimavenligt.
Det handler især om at skære ned på kødforbruget.
20-25 procent af en gennemsnitsdanskers klimabelastning har at gøre
med, hvad vi spiser, så at ændre kostvaner i retning af en mere
plantebaseret kost er et vigtigt klimatiltag.
... »Effektiviteten af plantebaserede fødevarer er således højere end
tilsvarende animalske fødevarer. Den store kødproduktion er årsag til
både store udledninger af klimagasser og en række andre
miljøpåvirkninger i form af 'beslaglæggelse' af areal, vandforbrug,
energiforbrug med mere,« understreger lektor Michael Søgaard Jørgensen
ifølge artiklen
