 |
Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 44, 2010
- Mennesker spiste korn og kerner for 30.000 år siden
- Er mælk bedre end sit rygte? (4)
|
|
|
Tanke er den
oprindelige kilde til at velstand, al succes, alle materielle
anskaffelser, alle store opdagelser og opfindelser, og af alle
bedrifter.
— Claude M.
Bristol, forfatter
1) Mennesker spiste korn og kerner for 30.000 år siden
Europæiske stenaldermennesker antages i vid udstrækning at have levet
af animalsk protein og fedt, men der er dokumentation for at mennesker i
stenalderen spiste stivelse i kerner fra forskellige vilde planter.
Nye beviser modsiger forestillingen om, at tidlige mennesker
hovedsageligt var jægere. Arkæologiske fund for nylig afdækket i
Italien, Rusland og Tjekkiet viser, at korn og kerner blev malet til mel
så langt tilbage som for 30.000 år siden.
De tre steder tyder på, at vegetabilsk forarbejdning af fødevarer og
eventuelt fremstilling af mel, var en almindelig praksis, udbredt i hele
Europa fra mindst 30.000 år siden.
Forskerne mener altså, at planteføde med højt energiindhold (som korn
og kerner) var til rådighed og var del af stenalderkosten.
Kilde: Anna Revedina, Biancamaria Arangurenb m.fl.
Thirty thousand-year-old evidence of plant food processing
Published online before print October 18, 2010, doi:
10.1073/pnas.1006993107
2) Er mælk bedre end sit rygte (4)?
Fødevarestyrelsen skriver blandt andet, at mejeriprodukter har en
central plads i mange danskeres kost, og bidrager med vigtige
næringsstoffer — blandt andet protein, de fleste vitaminer og mineraler.
De skriver også, at ca. ½ liter mager mælkeprodukt vil være passende
for de fleste danskere og vil sikre, at man får dækket sit kalciumbehov.
Spiser man sundt og efter kostrådene vil man dog kunne nøjes med mindre,
ca. 250 ml. (Mælk
og ost 23.9.2010)
Spøjst nok kunne jeg ikke umiddelbart finde noget på
Fødevarestyrelsens sider om gode alternativer til mælk (bortset fra
ost!), altså hvordan man fx sikrer nok kalk og andre næringsstoffer,
hvis man fravælger mælk og mejeriprodukter.
Næringsstofferne i mælk er vigtige for småbørn — bl.a. derfor er det
vigtigt, at de får nok modermælk i den første tid.
Der kan være argumenter for, at spædbørn, der ikke kan få nok
modermælk, i en kortere periode må ty til andre pattedyrs mælk, men
grundlæggende set halter logikken.
Menneskemælk er beregnet og designet til små mennesker.
Komælk er beregnet og designet til kalve.
Når nyfødte pattedyr bliver større og ældre begynder de at spise
anden mad, og efter nogen tid får de ikke længere mælk. Men når små
mennesker bliver større skal de gå fra modermælk til komælk — siger
blandt andet Fødevarestyrelsen, DTU og mejeriindustrien.
Virkelig!?
Er det logisk, at mennesker fortsætter mælkeperioden ved at drikke
andre dyrs mælk efter modermælken?
Er det korrekt, at vi nærmest bliver NØDT til at drikke mælk fra køer
for at få nok næringsstoffer, eller for at forhindre, at vores knogler
går i stykker?
Hvorvidt det er gavnligt at drikke mælk fra dyr i situationer, hvor
kosten er så næringsfattig, at det ellers vil gå ud over helbredet, er
et kapitel for sig. Men hvordan kan det i vores del af verden, hvor vi
har adgang til en overflod af fødevarer, på nogen måde være logisk at vi
ikke kan klare os uden mælk (efter perioden med modermælk)?
Det er da heller ikke alle der er enige med Fødevarestyrelsen i, at vi
behøver at drikke mælk for at få nok af de næringsstoffer, mælken
indeholder.
Leif Varmark har skrevet en grundig artikel om ...
Mælk – Vitaminer og mineraler
Ofte hører man f.eks.: »Komælk er en kraftigt koncentreret kilde til
en lang række næringsstoffer. Det er rigt på bl.a. kalk, B2-vitamin (riboflavin),
fedt og proteiner.« Men det er forkert.
Det er ikke nogen sundheds- og ernæringsmæssig fordel, at en fødevare
er rig på fedt og proteiner, og med vitaminer og mineraler står det
sløjt til i mælk sammenlignet med plantemad. Og der er naturligvis ingen
af de sygdomsbekæmpende phytokemikalier eller sunde kostfibre i mælk.
(Bemærk, at det er komælk, det drejer sig om, og andre former for
animalsk mælk har lignende ulemper. Kvindemælk er derimod supersundt
indtil 2-4års-alderen.)
Her kommer et lille uddrag af statistikken (www.foodcomp.dk):
- Komælk mangler de essentielle Omega-3-fedtsyrer.
- Der er kun lidt af den essentielle Omega-6-fedtsyre Linolsyre.
Der er dobbelt så meget i gulerod, 10 gange så meget i rugmel,
grahamsmel, majsmel, avocado og knækbrød, 24 gange så meget i
havregryn, 77 gange så meget i olivenolie, 100 gange mere i sojamel
og 340 gange så meget i pinjekerner og valnødder.
- Halvdelen af mælks energi kommer fra fedt (fedtenergiprocent:
49,80). Der er ca. 2,5 gange så meget mættet fedt som umættet.
- Der er ingen stivelse, og af sukkerarter er der laktose, som
ikke kan tåles af 75 % af verdens befolkning og som kan give
alvorlige gener (laktoseintolerens) hos resten.
- Der er ingen kostfibre i mælk.
- A-vitamin er der ikke særligt meget af. Der er 27 gange mere i
gulerod, 14 gange mere i grønkål, 11 gange mere i spinat, 8 gange
mere i forårsløg, 5 gange mere i bladbede, 4 gange mere i
hovedsalat, 2,5 gange mere i tomat og dobbelt så meget i kinakål.
Der er også mere i savoykål, broccoli og svesker.
- Thiamin (B1-vitamin) er der ikke særligt meget af. Der er 21
gange mere i sojabønner og cornflakes, 14 gange mere i parboiled
ris, 12 gange mere i kikærter og linser, 10 gange mere i hvide
bønner, 7 gange mere i grønærter og 3 gange mere i grønkål.
- Riboflavin (B2-vitamin): mere i f.eks. sojabønner, grønkål,
champignon, dild, kørvel og persille samt nødder og frø.
- Niacin (B3-vitamin): 8 gange mere i brune bønner, 7 gange mere i
linser, champignon og gule ærter, 5 gange mere i grønkål, 3 gange
mere i pastinak og havregryn og mere end dobbelt så meget i de
fleste kornsorter samt mere i nødder, frø og krydderurter.
- Folat: 25 gange mere i sojabønner, 22 gange mere i broccoli, 20
gange mere i hvide bønner, cornflakes og spinat, 14 gange mere i
blomkål, asparges og endiviesalat, 10 gange mere i knækbrød, 9 gange
mere i avokado og rødbede, 8 gange mere i porre, 6 gange mere i
grønne bønner og grønkål og 5 gange mere i franskbrød.
- C-vitamin er der meget lidt af. Der er 257 gange så meget i
persille, 159 gange så meget i rød peberfrugt, 151 gange så meget i
solbær, 64-141 gange så meget i forskellig slags kål, 51 gange så
meget i appelsin, 45 gange så meget i spinat, 41 gange så meget i
ribs, osv.: blåbær, grønært, persillerod, purløg, stikkelsbær,
kartoffel, porre, romainesalat, tomat, agurk, æble, bladselleri,
gulerod ...
- D-vitamin findes kun i animalske produkter, og her er mælk den
ringeste kilde.
- E-vitamin er der meget lidt af. Der er dobbelt så meget i
kirsebær, blomkål, bladselleri og salat, 6 gange mere i en lang
række frugt og bær plus gulerod, peberfrugt og tomat, 10 gange mere
i selleri, majs, rosenkål, ribs og citron, 30 gange mere i rød
peberfrugt, spinat, kørvel og kikærter, 60 gange mere i grønkål og
brombær, 90 gange mere i hørfrø, 236 gange mere i sojamel og mandler
og 556 gange mere i solsikkekerner.
- K-vitamin er der ikke noget af i mælk.
- Kalk: Kun ca. 30 % af mælkens kalk kan optages af mennesker. Du
får langt mere kalk ved at spise forskellige kålsorter, bønner,
nødder og frø.
- Jern: Mælk indeholder intet jern.
- Zink: Mælk indeholder kun lidt zink. Der er 19 gange mere i
sesam- og hørfrø, 8 gange mere i linser og havregryn, 7 gange mere i
rug, hvede og mungbønner, 4 gange mere i ris, majs og persillerod og
dobbelt så meget i hvidløg, spinat, endiviesalat, grønærter og
rødbede. Der er også mere i avocado, grønkål, rosenkål, svesker og
brombær.
- Jod: Mælk har rimeligt højt indhold af jod. Af vegetabilske
fødevarer ligger kun hvede og rug lidt højere. Det skal dog
bemærkes, at Kombu-tang indeholder 2155 gange så meget jod som mælk.
Leif Varmark, Bisserup, april 2009.
[email protected]
Sig først til
dig selv, hvad du vil være, og gør derefter, hvad du skal gøre.
— Epictetus
|
| |
|
