Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 44, 2011
- Det moderate kostprogram
- Sodavand øger måske tendensen til voldelig adfærd
- Mail: Det psykiske
- Mail: Fisk eller vegetabilske kilder til Omega-3
- Mail: Er økologiske æg bedre?
|
|
|
Det er bedre
at se fremad og forberede end at se tilbage og fortryde.
— Jacki
Joyner-Kersee, atlet
Det moderate kostprogram
Ganske mange, der forsøger at gennemføre omfattende kostændringer for
at løse problemer med helbredet — fx som beskrevet i artiklerne i serien
om helbredende kost (1-11)
Links her — klarer det ikke, fordi de griber tingene forkert an
eller ikke kan overskue SÅ omfattende ændringer.
Ved sygdom og især ved alvorlige sygdomme er det altid bedst
konsekvent at indføre alle ændringer med det samme, men kikser det, skal
du ikke give op af den grund.
Hvis du føler, der er fødevarer eller mindre sunde livretter, som du
bare ikke kan undvære — eller gamle vaner, du ikke vil ændre — er det i
orden. Gør blot det hele så godt, du kan.
Gennemfør det, du kan, og vent med resten til senere. Behold de
vaner, du føler, du ikke kan klare dig uden, og gennemfør resten så
meget desto bedre.
Begynd med en lidt blødere overgang til veganerkost, hvis du synes
det er for svært med alt for omfattende ændringer. Prøv om du kan klare
følgende:
- Spis masser af grønsager.
- Spis frugt hver dag.
- Spis lidt nødder hver dag.
- Vælg kun ægte fuldkornsprodukter. Se
www.fuldkornsprodukter.dk
- Spis ofte bælgfrugter.
- Begræns indtagelsen af sukker og olie til et absolut minimum.
- Spis en stor råkostsalat dagligt.
- Begræns indtagelsen af alle animalske fødevarer så meget du kan,
og undgå helt forarbejdet kød, altså kød konserveret ved rygning,
saltning eller tilsætning af konserveringsmidler (kødpålæg, skinke,
bacon, salami, hot dogs mv.).
- Begræns indtagelsen af kød og fjerkræ til højst 300 gram om
ugen.
- Indtag højst 300 gram fisk om ugen.
- Hold dig til en liter mælk om ugen eller mindre. Vælg fedtfattig
og økologisk. Ingen eller kun lidt ost.
- Højst tre æg om ugen.
Mere grønt, mindre kød
Hvis du føler, at du ikke kan undvære kød er her nogle forslag til,
hvordan du efterhånden kan erstatte meget eller alt kød med vegetabilske
fødevarer.
Brug fx disse tips til i første omgang at komme under 300 gram kød om
ugen:
- Prøv kun at anvende de dyriske fødevarer som smagsgiver, som fx
i orientalsk madlavning.
- Erstat noget af det hakkede kød i fx fars med hakkede champignon
eller mosede kartofler. Det giver endda mere smag, og gør retten
saftigere.
- Tilsæt mange revne, rå eller kogte grønsager til fars,
sammenkogte retter, kødsovs, pizza og lignende.
- Tilsæt kødfars revne grønsager — fx revne squash, gulerødder,
kartofler og/eller pastinak — så spiser du mindre kød og flere
grønsager, næsten uden at opdage det.
- Bruger du kødsovs, så prøv at komme almindelige grønne bønner i
kødsovsen. De skal bare lige koge med i de sidste 2-3 minutter. Det
giver en god smag, og du får trods alt flere grønsager smuglet ind i
din kost på den måde. Prøv også at tilsætte porreskiver og andre
grønsager.
- Kom masser af grønsager i sammenkogte retter.
- Brug evt. forskellige former for "sojakød" eller andre
køderstatninger. Spørg i en helsekostforretning, hvis du ikke kan
finde den slags produkter i dit supermarked.
- Tilbered ekstra grønsager til dit hovedmåltid, og gem en
eventuel rest til næste dags frokost.
- Skræl et par gulerødder som du spiser af, mens du laver
aftensmad.
- Spis grønsager både til frokost og aftensmad. Begynd gerne din
frokost og aftensmad med noget grønt — eventuelt både som råkost og
kogte grønsager. På den måde spiser du dig delvist mæt i sunde
fødevarer, før du kommer til anden og måske mindre sund mad.
- Vælg ofte retter, der indeholder mange grønsager til
aftensmaden.
- Anskaf dig gode bøger med vegetaropskrifter, der smager lige så
godt som retter med kød, og du vil efterhånden savne kødet mindre.
Vegetar Light bøgerne af Karina Schramm er eksempler på bøger
med mange lækre retter, der er lette at gå til.
Det er naturligvis også vigtigt, at alle de andre betingelser for
helbredelse er tilstede (bevægelse, frisk luft, nok søvn osv.), som
beskrevet i bøgerne
Hvordan Rask? og Kunsten at ændre vaner.
Selv om mange nok vil mene, at ovenstående er en meget stram kostplan
er det muligvis alligevel ikke nok til at opnå det ønskede resultat,
hvis helbredet giver alvorlige problemer.
Er du ikke tilfreds med resultatet efter 3-4 uger er det tid til at
tage skridtet fuldt ud og i mindst 10 dage gennemføre en 100 %
veganerkost med masser af grønsager og helt uden raffinerede fødevarer
som sukker, olie og hvidt mel. Giver det bedring eller yderligere
bedring fortsætter du naturligvis, og du har gode muligheder for at opnå
de resultater, du stiler efter.
Jeg hører gerne flere tips og gode råd fra andre om, hvad der kan
gøre det lettere at gennemføre omfattende kostændringer.
Sodavand øger måske tendensen til voldelig adfærd
En undersøgelse fra USA har netop vist en signifikant og stærk
sammenhæng mellem sodavand og vold.
Unge, der drak mere end fem dåser sodavand om ugen var signifikant
mere tilbøjelige til at have båret et våben og at have været voldelige
overfor jævnaldrende, familiemedlemmer og kærester.
Blandt teenagere, der drak fem eller flere sodavand om ugen, gik 43 %
med våben og 59 % havde været involveret i voldelige episoder.
Blandt teenagere, der drag mindre end en dåse sodavand om ugen, gik
23 % med våben og 35 % havde været involveret i voldelige episoder.
Undersøgelsen er ikke et bevis på, at et stort indtag af sodavand
øger voldelighed, men viser en sandsynlig tendens.
Der kan være tale om en direkte årsag-virkning sammenhæng, som måske
skyldes sukker- eller koffeinindholdet i læskedrikke.
Kilde: Sara J Solnick1,
David Hemenway.
The ‘Twinkie Defense’: the relationship between carbonated non-diet soft
drinks and violence perpetration among Boston high school students.
Published Online First 24.10.2011. Inj Prev
doi:10.1136/injuryprev-2011-040117
Kommentar:
Der er adskillige problemer forbundet med et overforbrug af sodavand
— og problemet er endnu større, når vi vænner børn til stimulerende
stoffer som koffein i læskedrikke.
Meget uheldigt, og, som vi kunne læse i 24 timer, er eksperter i
oprør over, at myndighederne i Danmark har godkendt nye større
energidrikke med koffein til børn. De kan nemlig i følge artiklen give
uoprettelig skade på børnenes tænder, hjertebanken, mavesmerter,
hovedpine, søvnløshed og afhængighed af koffein.
Læs mere om sukker og koffeinindhold i forskellige energidrikke i
artiklen i 24 timer 31.10.2011
3) Mail: Det psykiske
Jeg læste i følgende citat fra en bog af Eva Lydeking og Marianne
Fjordgaard.
"Krop og psyke hænger sammen i en fornem samhørighed. Kun ved at
arbejde med både krop og psyke kan vi blive hele mennesker. Ingen
fysiske problemer kan afhjælpes uden at inddrage psykens historie. Ingen
mentale eller følelsesmæssige blokeringer kan løses helt uden af arbejde
med muskler, led og åndedræt. Mentalt og følelsesmæssigt kan vi bilde os
selv mange ting ind, men kroppen er ligetil. Den vil altid prøve at være
i balance. Den husker vores historie og afspejler vores sande jeg.
Kroppen er en kompleks organisme og har evnen til at kurere stort set
alle lidelser — hvis bare vi gav den lov".
Dette var blot et apropos. Man skal huske at inddrage det psykiske og
mentale — sund kost er vigtigt — bare ikke altid nok.
Mange hilsner
Dorthe Kjær Hansen
Hej Dorthe
Psykiske/mentale faktorer, stress, holdninger mv. spiller en rolle
ved visse sygdomme — og i nogle tilfælde en meget vigtig rolle. Når
relevant er det vigtigt, at det tages med i betragtning, når man ændrer
vaner. De rette kostændringer vil dog som regel i sig selv — helt
uafhængig af andre faktorer — gøre en meget stor forskel.
Med venlig hilsen
John Buhl
4)Mail: Fisk eller vegetabilske kilder til Omega-3
Er et kosttilskud af vegetabilske n-3 fedtsyrer lige så godt som
fiskeolie, hvis man ikke spiser fisk?
Mvh. Jakob
Hej Jakob
Ja, det mener jeg. Det er sandsynligvis endda sundere at få omega-3
(n-3) fra enten vegetabilske fødevarer eller kosttilskud med
vegetabilske kilder til omega-3.
Omega-3 er en gruppe af fedtsyrer. I fisk findes de alle. I planter
findes ALA (a-linolensyre), som kroppen bl.a. bruger til selv at danne
de andre (EPA og DHA).
Når du får omega-3 fra planter undgår du de mindre heldige ting ved
fisk — fx deres indhold af dioxin og kviksølv.
Med venlig hilsen
John Buhl
5) Mail: Er økologiske æg bedre?
Tak for dine fine og lærerige læserbreve.
Mht. æg som du flere gange har kommenteret, kunne jeg godt tænke mig
at spørge dig, om du kender forskellen på almindelige æg og øko-æg’s
indvirkning på vores helbred.
Jeg har ved flere lejligheder læst, at øko-æg — hvor hønsene lever i
det fri og derfor har adgang til grønt — indeholder flerumættet fedt i
blommen i modsætning til almindelige æg.
Dette skulle bevirke, at fedtet fra blommen ikke har den skadelige
effekt på vores kolesteroltal, som beskrevet i dit læserbrev.
Som du selv skriver, er der megen tale om ægs indvirkning på vores
helbred, så jeg tænkte det ville være fint at få denne vinkel med, hvis
du kender til undersøgelser, der understøtter denne teori om øko-æg.
Venligst
Birgitte
Hej Birgitte
Jeg ved ikke, hvor stor forskellen er på almindelige og økologiske
æg, men jer har svært ved at forestille mig, at lidt flere flerumættede
fedtsyrer eller lidt flere andre sunde stoffer i øko-æg vil gøre den
store forskel.
At virkningen skulle være, at fedtet/kolesterolet i øko-æget derfor
ikke har en skadelig effekt på kolesteroltallet virker ulogisk, og jeg
kender heller ikke til undersøgelser, der understøtter den teori.
Men ellers går jeg klart ind for at vælge øko æg, hvis endelig det
skal være.
De er trods alt nok lidt sundere og er jo også et godt valg i
forbindelse med dyrevelfærd.
Med venlig hilsen
John Buhl
Hvis du ikke
har problemer, mangler du en mulighed for vækst.
— Anonym
