Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 44, 2014
- Gode resultater efter blot en uge på veganerkost
- Kost & kostvaner
- Overvægt & vægttab
- Stress & Arbejde
|
|
|
Hvis der
snakkes dårligt om dig, og hvis det er sandt, ret dig selv; hvis det er
en løgn, grin af det.
— Epictetus
Gode resultater efter blot en uge på veganerkost
Et nyt studiet udført af dr. John McDougall og hans medarbejdere — en
retospective analyse af hans 7-dages interventionsprogram på
risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme som kolesterol, blodtryk og
blodsukker — viser, at en kulhydratrig og fedtfattig kost gav et vægttab
på 1,4 kg og forbedrede kolesteroltal, blodtryk og blodsukker.
1615 deltagere kunne spise lige så meget, de havde lyst til af en
fedtfattig, kulhydratrig kost i syv dage (kulhydraterne var komplekse
uraffinerede kulhydrater) uden begrænsning i hvor mange kalorier, de
måtte indtage.
Studiet viser altså, at en fedtfattig (ca. 10 % af kalorier fra fedt)
og fiberrig, kulhydratrig kost (ca. 80 % af kalorier) veganerkost kan
give vægttab, selv om deltagerne spiser så meget, de har lyst til, uden
at tælle kalorier.
Kilde: John McDougall m.fl. Effects of 7 days on an ad libitum
low-fat vegan diet: the McDougall Program cohort. Nutrition Journal
2014, 13:99. doi:10.1186/1475-2891-13-99. Published: 14 October 2014.
Hele
undersøgelsen på engelsk her
Kommentar:
Jeg går ind for en fedtfattig kulhydratrig kost a la den brugt i
dette studie studie (og beskrevet i John McDougalls bøger), men jeg har
nu alligevel nogle forbehold/kommentarer til denne undersøgelse.
- 1,4 kg vægttab på en uge på en kost med meget lidt salt
sammenlignet med den kost, som deltagerne var vant til at spise (i
dette tilfælde en almindelig amerikanske kost), som indeholder
masser af salt, vil i sig selv give et vægttab i form af væsketab.
Meget af den væske, der holdes tilbage af for meget salt, vil
forsvinde og vil både give vægttab og et fald i blodtryk.
- Når du fjerner fedt fra kosten (helt ned til mindre end 10 % af
kalorierne) vil du opnå et vægttab næsten uanset, hvad du ellers
gør, eftersom fedt i kosten har særlig let ved at blive til fedt på
kroppen.
- En uge er meget kort tid. Det er sandsynligt at de gode
tendenser fortsætter, men det er ikke undersøgt.
- Undersøgelsen er udført af John McDougall og andre personer, som
alle anbefaler det program, der blev undersøgt.
- En uge på nærmest enhver udgave af en plantebaseret kost uden
eller med kun få raffinerede fødevarer, vil give forbedringer i
blodprøver mv., som blev observeret i dette studie, inkl. at sænke
risikoen for diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Men jeg er ikke i tvivl om, at en plantebaseret kost sammen med andre
forbedringer i livsstil og livsbetingelser — som fx John McDougalls
program — er løsningen på mange problemer med helbredet.
I denne video
på engelsk kan du se og høre lidt mere om programmet.
Kost & kostvaner
Umættelig appetit på skyr krævede robotløsning på Thise Mejeri
Thise Mejeri kunne ikke længere følge med efterspørgslen på skyr
udelukkende via manuel arbejdskraft. Løsningen blev en
håndteringsrobot, som allerede i tilbudsfasen blev til to, fordi salget
af skyr fortsat steg. (ind.dk)
Kommentar:
Et godt eksempel på resultatet af den proteinhysteri, der ramte
landet for nogle år siden!
Du har nok ikke brug for mere protein og slet ikke fra Skyr.
Læs
gratis e-bog om proteinhysteri her
McDonald’s afsløret i groft og sødt snyd
McDonald’s satsning på fiberboller og smoothies 'uden tilsat sukker' er
baseret på tvivlsomme påstande. Fødevarekontrollen slår til mod kædens
hovedkontor. (mx.dk)
Sodavandsdrikkere blev ældre før tid
Et dagligt indtag af sukkerholdig sodavand kan gøre kroppens celler
hurtigere ældre, viser et nyt amerikansk studie. Cellerne i de hvide
blodlegemer hos de personer, der dagligt drak 500 ml sodavand var i en
dårligere tilstand, som cirka svarede til, at de var 4,6 år ældre end
ikke-sodavandsdrikkerne. (videnskab.dk).
Forskerne målte cellernes tilstand (hvor hurtigt de ældes) ved at
måle længden af de såkaldte telomerer.
Læs evt. også om undersøgelsen på engelsk i artiklen:
Soda May Age You as Much as Smoking, Study Says
Læs evt. mere om telomerer i artiklerne:
Sundere livsstil påvirker arveanlæg og levealder
Sund livsstil sinker aldring
Mindre uønsket kemi i en travl hverdag
Tjærestoffer i brændte bøffer. Akrylamid i pomfritter. Bisphenol A i
dåsemad. Ny informationskampagne fra Fødevarestyrelsen om mad med
mindrekemi. (Fødevarestyrelsen)
Fup og fakta om det syndige brød
Drikker du sojamælk, spiser glutenfrit og forsager hurtige kulhydrater i
allergiens og laktoseintoleransens navn uden nogensinde at være blevet
testet? Så er du langtfra alene. Men er forsagelsen godt for noget eller
en håbløs sygeliggørelse af mad og os selv? (eurowoman.dk)
Knæk den hjertesunde nød
Nødder er sundt for hjertet. Spis helst en håndfuld om dagen, anbefaler
Hjerteforeningen. (hjerteforningen.dk)
Overvægt & vægttab
Hurtigere vægttab giver bedre resultater
Et nyt studie viser, at det angiveligt er lettere at opnå et bestemt
vægttab, hvis du taber dig hurtigt. (slankenyt)
Overvægt øger risiko for 13 kræfttyper
Hvis du har lidt for meget på sidebenene, giver det sig udslag i en øget
risiko for 13 kræfttyper - men der er også en øget risiko for nogle
kræfttyper, hvis du vejer for lidt. Det antyder et nyt studie med fem
millioner briter. (videnskab.dk)
Læs også artiklen:
Overvægt øger risikoen for kræft
Stress & Arbejde
Ledelsesrådgiver: Moderne ledelse er livsfarlig
Moderne ledelse bruger psykologiske kneb, der får os til at arbejde os
halvt ihjel. Sådan lyder budskabet fra en ledelsesrådgiver, som kalder
på et opgør med floskler som motivation, personlig udvikling og
teamwork. (karriere.jobfinder.dk)
Måske ikke så underligt, at så mange føler sig stressede pga. af
deres arbejde.
Stress –
det er da noget man vælger!
300.000 danskere lider af alvorlig stress. Men tilgangen til problemet
er useriøs og blottet for ethvert strukturelt og kulturelt perspektiv. (information.dk)
Fem vaner der gør dig mere robust over for stress
Uanset om du er robust eller sårbar fra naturens side, kan du selv gøre
meget for, at stress ikke ødelægger dit helbred og humør. (dr.dk)
Professor: Erstat din coach med en kageordning
Fyr din coach og lad være med at tænke så meget på dig selv, lyder rådet
fra psykologiprofessor Svend Brinkmann, der mener, at den evige jagt på
personlig udvikling skaber et unødigt pres på mange medarbejdere. (jobfinder.dk)
Mindfulness er langtfra navlepilleri
Psykologiprofessor Svend Brinkmann anklager selvhjælpsindustrien –
herunder mindfulness – for at gøre os til selvoptagede børnevoksne. Men
faktisk viser indgående forskning, at mindfulness har god effekt på
mennesker, der lider af alt fra stress til kroniske smerter.
(information)
Nobelpristager: Leg er vigtigt, hvis du vil nå til tops
Under en tale i København har den amerikanske nobelprismodtager Robert
Merton netop afsløret, at leg har været vigtigt for hans karriere.
Forskning tyder på, at han har ret. (videnskab.dk)
»Vi skal alle være glædespredere, ikke møgspredere«
I stedet for at fortabe os i smålig misundelse over andres succes på
kontoret, skal vi blive bedre til at glæde os på kollegernes vegne. Alle
i organisationen har et ansvar for at øve sig i at rose og anerkende,
lyder det fra medforfatteren til en ny bog om ‘medglæde’. (jobfinder.dk)
Hvis
slagterier havde glasvægge, ville alle være vegetarer.
— Paul
McCartney