Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 44, 2015
Søg hovedsageligt
respekt fra dig selv, for den kommer først indefra.
-- Steven H. Coogler
Soja
Indledende kommentar: Der findes desværre et hav af misvisende
artikler på nettet om soja. I en del tilfælde spredes disse myter af
personer eller organisationer, som anbefaler animalske fødevarer og
fraråder vegetarkost. Nedenstående artikel giver en seriøs og
videnskabelig funderet gennemgang af disse argumenter imod soja.
Det er en grundig men nogle steder også en lidt teknisk artikel.
Den korte version af konklusionen er: Soja og sojaprodukter er sunde.
Kosttilskud med koncentrerede fytoøstrogener kan i nogle tilfælde have
uheldige virkninger.
- - -
Forfatter: Pernilla Berg, PhD. Nutritionist og toxikolog
Oversat fra artiklen:
SOJA
Fytoøstrogener
Soja indeholder fytoøstrogener, men det er ikke samme type østrogen,
som vi har i kroppen. Fytoøstrogener giver kun en svag østrogen og giver
som regel en antiøstrogen effekt i kroppen1. Der findes mange
forskellige typer fytoøstrogener, hvoraf de mest almindelige er
isoflavoner, flavonoider og coumariner.
Fytoøstrogenerne genistein og daidzein, som findes i soja, tilhører
gruppen isoflavoinoider og er blandt de mest undersøgte fytoøstrogener.
Strukturen på genistein og daidzein minder om humant østrogen og mange
drager lidt forhastet konklusionen, at fytoøstrogener giver samme effekt
som humant østrogen i kroppen. Andre typer af fytoøstrogener findes i
nødder, planteolier, broccoli, hørfrø og rosenkål2/og selv i
tarmen dannes fytoøstrogenmetabolitter når bakteriefloraen nedbryder den
mad, vi spiser3.
I kroppen findes to lignende typer af østrogenreceptorer (ER-alfa og
ER-beta) som har lignende affinitet for lignende typer af østrogen.
Humant østrogen binder till ER-alfa og fytoøstrogener binder sig
hovedsageligt til ER-beta. Ved et normalt indtag af soja binder
sojafytoøstrogenerne sig for det meste til ER-beta, hvilket giver en
dominerende antiøstrogen effekt2,4,5. Det er kun ved ekstremt
højt sojaindtag, at der opnås en østrogen effekt6,7
Genistein og daidzein og deres metabolitter har sandsynligvis også en
beskyttende effekt i kroppen, fx i tarmen hvor de fungerer som
antioxidanter2,4,8,9.
Hormonbalancen
Fytoøstrogener er ikke lige så potente som humant østrogen og det er
meget usandsynligt, at fytoøstrogener skulle give en stærkere effekt end
kroppens rigtige østrogen2,4. Ved normal indtagelse af soja
får man kun en svag østrogen effekt, da fytoøstrogenerne hovedsagligt
binder sig til østrogenreceptor ER-beta. 2-3 portioner per dag betragtes
som normal indtagelse. En portion modsvarer ca. 2,5 dl sojamælk eller
1,25 dl tofu og giver 8-10 g sojaprotein og 25 mg isoflavoner.
Et andet interessant aspekt er, at der findes studier som viser, at
østrogenniveauerne i blodet er højere hos alt-spisere end hos vegetarer.
Kød indeholder nemlig både østrogen af samme type, som vi har i kroppen,
og fytoøstrogener fra det foder, som dyrene har ædt10.
I nogle lande behandles dyr med hormoner for at øge deres vækst,
hvilket også øger risikoen for hormonpåvirkning hos slut-forbrugeren. En
høj indtagelse af kød burde derfor udgøre en større risiko for
hormonpåvirkning end, når man spiser en plantebaseret kost.
Fytoøstrogener findes i de fleste grøntsager, ikke kun i soja.
Daidzein og genistein fra soja er de mest potente fytoøstrogener, men
det totale indtag af fytoøstrogener fra andre vegetabilske fødevarer er
meget højere.
Fermenterede sojaprodukter indeholder lavere niveauer af fytoøstrogener,
mens isoleret sojaprotein som indgår i TVP (texturated vegetable
protein) har relativt højt indhold11.
Spiser man en varieret kost med frugt, grøntsager og korn er det i
princippet umuligt helt at undgå fytoøstrogener.
Soja til mænd
Der findes to undersøgelser hvor mænd har spist henholdsvis 12 og 14
portioner af soja dagligt (svarende til 30-35 kopper sojamælk per dag) i
lang tid og derefter udviklede brystforstørrelse og erektil dysfunktion6,7.
Men efter indtagelsen af soja blev bragt ned til et normalt niveau igen
forsvandt symptomerne.
Disse tilfælde er unikke og usædvanlige. Kliniske studier med soja og
høje koncentrationer af isolerede isoflavoinoider har ikke vist nogle
negative sundhedseffekter hos mænd12–14. Tværtimod, kan et
øget indtag af sojaprodukter som tofu og sojamælk sandsynligvis mindske
risikoen for prostatakræft15.
Spiser man en varieret kost og med et normalt sojaindtag behøver man
ikke bekymre sig om hormonpåvirkning. Det er meget svært at komme op på
skadelige niveauer udelukkende fra kosten. Man skal dog altid være
forsigtig med specifikke kosttilskud, som indeholder høje
koncentrationer af isoflavoner. Der kan man eventuelt komme op på
niveauer, som kan give en skadelig østrogen effekt i kroppen.
Soja øger ikke risikoen for tidlig pubertet
Et almindeligt argument mod soja er, at det øger risikoen for tidlig
pubertet. Det studie, som ligger til grund for dette rygte, er fra
Puerto Rico og viste en øgning af tidlig pubertet og brystudvikling hos
unge piger i et område med høj indtagelse af soja16.
Konklusionen fra studiet var, at man ikke kunne identificere årsagen til
den tidlige brystudvikling, og den tidlige pubertet kunne ikke kobles
til sojaindtaget. Et opfølgende studie viste, at pubertetsforandringerne
sandsynligvis beroede på en øget mængde ftalater i blodet17
(ftalater er stoffer, der bruges til at gøre plastik blødt).
Det findes ingen studier som indikerer at soja giver for tidlig
pubertet.
Brystkræft
Tidligere mistænkte man, at en høj indtagelse af soja ved
diagnostiseret brystkræft kunne øge vækst og spredning af brystkræft
celler, men der findes i dag ingen belæg for, at en høj indtagelse af
soja fører til en øget risiko for patienter med brystkræft18.
Dyreforsøg viser modstridende resultater for soja. Et ekstremt højt
indtag af protein fra komælk kan give en forhøjet niveau af IGF-1,
hvilket kan øge risikoen for kræft19,20
Denne teori er direkte overført til soja, og nogle er derfor urolige
for, at et højt indtag af sojaisolat kan indebære en øget kræftrisiko.
Men de fleste studier indenfor dette område viser tværtimod, at soja
mindsker risikoen for kræft18,21–24.
Sandsynligheden for, at fermenterede sojaprodukter som tempeh og miso
skulle forårsage nogen forhøjelse af IGF-1, er meget lille.
Et højt sojaindtag inden puberteten beskytter sandsynligvis mod
brystkræft senere i livet. Det er konstateret i asiatiske lande, hvor
indtagelsen af soja er høj i alle aldersgrupper18,21,22.
Når fytoøstrogen binder sig til østrogenreceptoren hindres kroppens eget
østrogen i at binde sig til receptoren og dermed bliver østrogenets
kræftfremskyndende effekt formentlig svækket.
Normal indtagelse af soja hos patienter med brystkræft og raske
personer er helt sikkert og mindsker sandsynligvis risikoen for
brystkræft og tilbagefald af brystkræft24,25.
Derimod bør man undgå kosttilskud med isolerede sojafytoøstrogener
indtil mere forskning er udført indenfor området. Man skal altid være
forsigtig med isolerede og koncentrerede stoffer, fordi
koncentrationerne kan blive ekstremt høje sammenlignet med de niveauer,
man kan få gennem naturlig mad.
Kognitiv formåen
Et studie fra Honolulu på Hawaii har vist en sammenhæng mellem høj
indtagelse af tofu og hjernens aldring, men studiet er stærkt kritiseret
og resultatet er svært at fortolke på grund af manglende studiemetodik
og sandsynlig fusk med data26,27.
I et studie fra Indonesien identificerede man en sammenhæng mellem
høj indtagelse af tofu og dårlig hukommelse, men da studiet blev
gentaget ved en senere lejlighed fik man modsat resultat28,29.
Efterfølgende analyser viste, at den dårlig hukommelse blev forårsaget
af formaldehyd, som er kendt for at være et giftigt stof. I de fattige
dele af Indonesien er det almindeligt, at tofu fremstilles ved hjælp af
formaldehyd. Nyere studier viser, at tofu eller isolerede sojaisoflavoner hverken påvirker hjernens aldring eller forringer de
kognitive funktioner30.
Soja til små børn
Der findes intet bevis i litteraturen for, at soja er skadeligt for
små børn eller voksne31. Fødevarestyrelsen i Sverige har
skønnet, at der ikke findes nogen grund til at undgå soja til børn32.
Man skal dog aldrig erstatte brystmælk eller brystmælkserstatning med
sojamælk eller anden vegetabilsk drik da sammensætningen adskiller sig
markant33.
Drikker man plantemælk (eller komælk) risikerer
man, at det tager for stor andel af det totale energi indtag per dag og
at jernindtaget bliver for lavt.
Det er ok at give sojafødevarer til små
barn under et år, hvis det indgår i mad, men har man konstateret
sojaallergi skal man naturligvis undgå det. Det går dog ikke at
forebygge sojaallergi eller anden allergi ved at undgå levnedsmidlet34.
Der findes studier som indikerer, at piger, som i den tidlige barndom
spiser soja, får en beskyttelse mod brystkræft senere i livet.21
I USA har man anvendt sojabaseret brystmælkserstatning siden 1970erne
og trods uro over høje niveauer af fytoøstrogen har man ikke kunnet
påvise negative effekter, derimod bør man undgå sojabaseret
brystmælkserstatning til for tidligt fødte børn35. For
tidligt fødte børn har specielle ernæringsbehov og behøver
specialtilpasset erstatning med ekstra jern og letoptageligt protein36.
Visse sojabaserede erstatninger kan have høje niveauer af aluminium,
hvilket ikke er egnet til for tidligt fødte børn37.
Antinutrienter
(Antinutrienter er stoffer som hæmmer optagelsen af næringsstoffer i
maden).
Soja indeholder antinutrienter i form af fytinsyre, trypsininhibitorer
og lektiner, som kan hæmme næringsoptagelsen. Se specielt afsnit om
lektiner nedenfor.
Fytinsyre (også kaldet fytat) binder mineraler som kalcium,
magnesium, zink og jern. Levnedsmidler som er rige på fytinsyre medfører
derfor at disse mineraler er mindre tilgængelige i tarmen. Fytinsyre
findes i de fleste vegetabilske levnedsmidler og høje nivauer findes i
soja, korn, nødder og frø.
Fermenterede levnedsmidler som tempeh,
surkål, surdejsbrød indeholder lavere niveauer af fytinsyre og
tilgængeligheden af mineraler bliver dermed bedre.
Trods indholdet af
fytinsyre i ufermenterede sojaprodukter bliver nettooptagelsen af
mineraler god, da soja indeholder relativt høje niveauer af mineraler38.
Der findes ingen studier som viser, at et højt sojaindtag har en negativ
indvirkning på knoglemineraltætheden. Der findes tværtimod studier som
indikerer at sojafytoøstrogenet genistein øger knoglemineraltætheden hos
ældre kvinder39.
Fytinsyre har også sundhedsmæssige fordele da det kan fungere som
antioxidant i tarmen og eventuelt sænke niveauet af kolesterol og
triglycerider i blodet og modvirke kræft.
Soja indeholder også trypsin-inhibitorer som er en type af
proteasehæmmere, der hæmmer nedbrydningen af protein i mavesækken.
(Trypsin, er et proteinspaltende enzym (protease), der spiller en
vigtig rolle for proteiners fordøjelse og absorption i tyndtarmen). Trypsin-inhibitorer er dog varmefølsomme og ødelægges ved opvarming40.
De fleste sojaprodukter som findes på markedet er fremstillet af
sojabønner, der har været lagt i vand og kogt og disse indeholder mindre
aktive trypsin-inhibitorer. Trypsin-inhibitorer findes også i andre
lignende levnedsmidler -- fx i ærter, jordnødder, kartofler og søde
kartofler41.
Lektiner
Det findes mange forskellige typer af lektiner hvoraf nogle kan være
skadelige, men dem som findes i bælgfrugter er dog relativt harmløse og
ufarlige. Lektiner findes i planter som beskyttelse mod angribende
parasitter og klassificeres ofte som en antinutrient, der hindrer
næringsoptagelsen.
Mængden af lektiner mindskes radikalt ved iblødsætning og kogning,
stegning og langtidskogning er de mest effektive metoder.42
Den sure pH-værdi i mavesækken og tarmen gør også, at mange lektiner
ødelægges. Lektiner kan have sundhedsfremmende effekter som at
stabilisere blodsukkeret, mindske optagelsen af stivelse og kan
eventuelt modvirke kræft43.
At lektiner skulle være skadelige og forårsage mikroinflammationer i
kroppen blev oprindeligt spredt af blodtypediætens fortalere.
Blodtypediætens tilhængere mener, at en fejlagtig kost fører til
tarmlækage og spredning af sygdomsfremkaldende lektiner i blodbanen. Det
er ganske muligt at lektiner kan påvirke vor sundhed, men der findes
ingen studier som viser, at der er videnskabeligt belæg for
blodtypediæten eller, at alle lektiner er skadelige44.
Lektiner kan tværtimod have potentielle sundhedsfremmende egenskaber45.
Skjoldbruskkirtlen
Raske personer behøver ikke bekymre sig om, hvorvidt
skjoldbruskkirtlens funktioner bliver forstyrret, når man spiser soja.
Patienter med stofskifteforstyrrelser er derimod mere følsomme for soja,
eftersom et højt sojaindtag teoretisk set kan øge behovet for jod46,47.
Det er derfor vigtigt at have en dialog med sin læge om sojaindtaget.
Ved et højt sojaindtag kan konverteringen af jod til aktivt hormon
falde, fordi soja hæmmer et af konverteringsenzymerne48,49.
Isoflavoner i soja kan også binde sig til jod og gøre jod mindre
tilgængelig i kroppen48. Det samme gælder for andre
fibertilskud som kan binde sig til jod. Resultatet bliver, at man kan
behøve mere jod49.
Fermenterede sojaprodukter
I Asien har man i flere tusind år anvendt alle typer af
sojaprodukter, både fermenterede (mælkesyregærede) og ufermenterede
sojaprodukter. Hvilke sojaprodukter som anvendes adskiller sig markant
mellem forskellige asiatiske lande og selv indenfor forskellige regioner
i landene50,51. Sandsynligvis udgør indtaget af ufermenterede
sojaprodukter cirka halvdelen af det totale sojaindtag.
Allergener
Soja indeholder sojaprotein som er en allergen, men sojaallergi er
relativ sjælden og forekommer hos mindre end en procent af befolkningen.
Laktoseintolerance og allergi overfor protein i komælk forekommer
betydeligt oftere52.
Er man allergisk overfor soja skal man naturligvis undgå alle
produkter, som indeholder soja eller spor af soja, men det hjælper ikke
at undgå soja med det formål at forebygge eller mindske risikoen for at
udvikle allergi34. Tidligere anbefalede man, at
mælkeallergikere undgik soja med et forebyggende formål, fordi disse
allergener ligner hinanden og kan krydsreagere, men i dag ved man, at
det kun er meget få personer, som reagerer på begge allergenerne, og det
er ingen fordel at undgå soja, fordi man er mælkeallergiker.
Fører soja til sygdom?
Soja er et af de mest studerede levnedsmidler og de fleste studier
indenfor området viser, at soja har en sundhedsfremmende effekt. Soja
beskytter sandsynligvis mod brystkræft og prostatakræft og har en
kolesterolsænkende virkning15,53,54.
For kvinder efter menopausen styrker soja sandsynligvis
knogletætheden i skelettet55. Det er usikkert om soja lindrer
PMS symptomer eller klimakteriebesvær56,57.
Fældnng af regnskov
I Sydamerika og USA findes to af de største sojaproducenter i verden.
Omkring 95% af al soja som dyrkes i verden anvendes til at fremstille
dyrefoder58. I Brasilien er fældning af regnskov med det
formål at dyrke soja et stort problem59.
På det svenske (og danske) marked er de flest sojaprodukter dog
fremstillet af europæisk GMO-fri soja, hvilket ikke medfører nogen øget
risiko for fældning af regnskov. Vil man mindske fældningen af regnskov
bør man undgå sydamerikansk soja og frem for alt undgå at spise kød, der
kommer fra dyr fodret med sojafoder.
GMO-soja
Nej, al soja er ikke genmodificeret, men op til 85% af al soja dyrket
i USA er det. GMO-soja medfører store miljømæssige risici da det blandt
andet let fører til en øget anvendelse af sprøjtemidler60.
Størstedelen af al GMO-soja anvendes dog til dyrefoder.
I USA behøver fødevareproducenter ikke at mærke deres produkter, hvis
de indeholder GMO-ingredienser, men i EU har vi verdens strengeste
lovgivning når det gælder genmodificerede afgrøder. GMO-soja må dyrkes
indenfor EU, men det færdige levnedssmiddel skal mærkes tydeligt61.
I Sverige (og Danmark) er det stadig usædvanligt med fødevarer, der
indeholder GMO. Økologiske levnedsmidler må aldrig indeholde GMO62.
Hvordan GMO-soja påvirker sundheden ved man ikke med sikkerhed. Vil man
undgå GMO bør man først og fremmest vælge økologiske produkter.
(I Danmark skal alle fødevarer, der indeholder GMO-soja være tydeligt
mærket og økologisk soja må ikke være GMO. Du finder derfor stort set
aldrig GMO-soja, bortset fra, at det i stor stil anvendes som dyrefoder,
også i Danmark)
Kilder:
1. Messina, M., McCaskill-Stevens, W. & Lampe, J. W.
Addressing the soy and breast cancer relationship: review, commentary,
and workshop proceedings. J. Natl. Cancer Inst. 98, 1275–1284 (2006).
2. Valachovicova, T., Slivova, V. & Sliva, D. Cellular and physiological
effects of soy flavonoids. Mini Rev. Med. Chem. 4, 881–887 (2004).
3. Sok, D.-E., Cui, H. S. & Kim, M. R. Isolation and bioactivities of
furfuran type lignan compounds from edible plants. Recent Pat. Food Nutr.
Agric. 1, 87–95 (2009).
4. Oseni, T., Patel, R., Pyle, J. & Jordan, V. C. Selective estrogen
receptor modulators and phytoestrogens. Planta Med. 74, 1656–1665
(2008).
5. Chighizola, C. & Meroni, P. L. The role of environmental estrogens
and autoimmunity. Autoimmun. Rev. 11, A493–501 (2012).
6. Martinez, J. & Lewi, J. E. An unusual case of gynecomastia associated
with soy product consumption. Endocr. Pract. Off. J. Am. Coll.
Endocrinol. Am. Assoc. Clin. Endocrinol. 14, 415–418 (2008).
7. Siepmann, T., Roofeh, J., Kiefer, F. W. & Edelson, D. G. Hypogonadism
and erectile dysfunction associated with soy product consumption. Nutr.
Burbank Los Angel. Cty. Calif 27, 859–862 (2011).
8. Rimbach, G. et al. Antioxidant and free radical scavenging activity
of isoflavone metabolites. Xenobiotica Fate Foreign Compd. Biol. Syst.
33, 913–925 (2003).
9. Choi, E. J. & Kim, G.-H. The antioxidant activity of daidzein
metabolites, O desmethylangolensin and equol, in HepG2 cells. Mol. Med.
Rep. 9, 328–332 (2014).
10. Gatta, D. et al. Influence of partial replacement of soya bean meal
by faba beans or peas in heavy pigs diet on meat quality, residual
anti-nutritional factors and phytoestrogen content. Arch. Anim. Nutr.
67, 235–247 (2013).
11. Patisaul, H. B. & Jefferson, W. The pros and cons of phytoestrogens.
Front. Neuroendocrinol. 31, 400–419 (2010).
12. Fischer, L. et al. Clinical characteristics and pharmacokinetics of
purified soy isoflavones: multiple-dose administration to men with
prostate neoplasia. Nutr. Cancer 48, 160–170 (2004).
13. Beaton, L. K., McVeigh, B. L., Dillingham, B. L., Lampe, J. W. &
Duncan, A. M. Soy protein isolates of varying isoflavone content do not
adversely affect semen quality in healthy young men. Fertil. Steril. 94,
1717–1722 (2010).
14. Messina, M., Watanabe, S. & Setchell, K. D. R. Report on the 8th
International Symposium on the Role of Soy in Health Promotion and
Chronic Disease Prevention and Treatment. J. Nutr. 139, 796S–802S
(2009).
15. Yan, L. & Spitznagel, E. L. Soy consumption and prostate cancer risk
in men: a revisit of a meta-analysis. Am. J. Clin. Nutr. 89, 1155–1163
(2009).
16. Freni-Titulaer, L. W. et al. Premature thelarche in Puerto Rico. A
search for environmental factors. Am. J. Dis. Child. 1960 140, 1263–1267
(1986).
17. Colón, I., Caro, D., Bourdony, C. J. & Rosario, O. Identification of
phthalate esters in the serum of young Puerto Rican girls with premature
breast development. Environ. Health Perspect. 108, 895–900 (2000).
18. Wu, A. H., Yu, M. C., Tseng, C.-C. & Pike, M. C. Epidemiology of soy
exposures and breast cancer risk. Br. J. Cancer 98, 9–14 (2008).
19. Dewell, A. et al. Relationship of dietary protein and soy
isoflavones to serum IGF-1 and IGF binding proteins in the Prostate
Cancer Lifestyle Trial. Nutr. Cancer 58, 35–42 (2007).
20. Heaney, R. P. et al. Dietary changes favorably affect bone
remodeling in older adults. J. Am. Diet. Assoc. 99, 1228–1233 (1999).
21. Korde, L. A. et al. Childhood soy intake and breast cancer risk in
Asian American women. Cancer Epidemiol. Biomark. Prev. Publ. Am. Assoc.
Cancer Res. Cosponsored Am. Soc. Prev. Oncol. 18, 1050–1059 (2009).
22. Shu, X. O. et al. Soyfood intake during adolescence and subsequent
risk of breast cancer among Chinese women. Cancer Epidemiol. Biomark.
Prev. Publ. Am. Assoc. Cancer Res. Cosponsored Am. Soc. Prev. Oncol. 10,
483–488 (2001).
23. Lee, S.-A. et al. Adolescent and adult soy food intake and breast
cancer risk: results from the Shanghai Women’s Health Study. Am. J. Clin.
Nutr. 89, 1920–1926 (2009).
24. Shu, X. O. et al. Soy food intake and breast cancer survival. JAMA
J. Am. Med. Assoc. 302, 2437–2443 (2009).
25. Mccoullough, M. The Bottom Line on Soy and Breast Cancer Risk.
Cancer.org (2012). at <http://www.cancer.org/cancer/news/expertvoices/post/2012/08/02/the-bottom-line-on-soy-and-breast-cancer-risk.aspx>
26. White, L. R. et al. Brain aging and midlife tofu consumption. J. Am.
Coll. Nutr. 19, 242–255 (2000).
27. Guo, C., Wilkens, L. R., Maskarinec, G. & Murphy, S. Examining
associations of brain aging with midlife tofu consumption. J. Am. Coll.
Nutr. 19, 467–468 (2000).
28. Hogervorst, E., Sadjimim, T., Yesufu, A., Kreager, P. & Rahardjo, T.
B. High tofu intake is associated with worse memory in elderly
Indonesian men and women. Dement. Geriatr. Cogn. Disord. 26, 50–57
(2008).
29. Hogervorst, E. et al. Borobudur revisited: soy consumption may be
associated with better recall in younger, but not in older, rural
Indonesian elderly. Brain Res. 1379, 206–212 (2011).
30. Zhao, L. & Brinton, R. D. WHI and WHIMS follow-up and human studies
of soy isoflavones on cognition. Expert Rev. Neurother. 7, 1549–1564
(2007).
31. Klein, K. O. Isoflavones, soy-based infant formulas, and relevance
to endocrine function. Nutr. Rev. 56, 193–204 (1998).
32. Bra mat för barn 0-5 år – handledning för barnhälsovården. (2014).
at <http://www.slv.se/upload/dokument/mat/kostrad/personalhandledning_bhv_barn_0_till_5.pdf>
33. Mat och neringsråd spädbarn. Livsmedelsverket (2014). at <http://www.slv.se/sv/grupp1/Mat-och-naring/kostrad/Spadbarn/>
34. De Silva, D. et al. Primary prevention of food allergy in children
and adults: systematic review. Allergy (2014). doi:10.1111/all.12334
35. Miniello, V. L. et al. Soy-based formulas and phyto-oestrogens: a
safety profile. Acta Paediatr. Oslo Nor. 1992 Suppl. 91, 93–100 (2003).
36. Working Group Of Pediatrics Chinese Society Of Parenteral And
Enteral Nutrition, Working Group Of Neonatology Chinese Society Of
Pediatrics & Working Group Of Neonatal Surgery Chinese Society Of
Pediatric Surgery. CSPEN guidelines for nutrition support in neonates.
Asia Pac. J. Clin. Nutr. 22, 655–663 (2013).
37. Hawkins, N. M., Coffey, S., Lawson, M. S. & Delves, H. T. Potential
aluminium toxicity in infants fed special infant formula. J. Pediatr.
Gastroenterol. Nutr. 19, 377–381 (1994).
38. Lopez, H. W., Leenhardt, F., Coudray, C. & Remesy, C. Minerals and
phytic acid interactions: is it a real problem for human nutrition? Int.
J. Food Sci. Technol. 37, 727–739 (2002).
39. Wei, P., Liu, M., Chen, Y. & Chen, D.-C. Systematic review of soy
isoflavone supplements on osteoporosis in women. Asian Pac. J. Trop.
Med. 5, 243–248 (2012).
40. Liener, I. E. Implications of antinutritional components in soybean
foods. Crit. Rev. Food Sci. Nutr. 34, 31–67 (1994).
41. Hatcock, J. & Rader. in Mod. Nutr. Health Dis. 1998, 1851 (Wwilkins).
42. Friedman, M. & Brandon, D. L. Nutritional and health benefits of soy
proteins. J. Agric. Food Chem. 49, 1069–1086 (2001).
43. De Mejía, E. G. & Prisecaru, V. I. Lectins as bioactive plant
proteins: a potential in cancer treatment. Crit. Rev. Food Sci. Nutr.
45, 425–445 (2005).
44. Nylund, K., Sjölin, K., Can Der Ster, G. & Larhammar, D.
Blodgruppsdieten: fantasier och kvacksalveri. Läkartidningen 2004,
3168–72
45. Champ, M. M.-J. Non-nutrient bioactive substances of pulses. Br. J.
Nutr. 88 Suppl 3, S307–319 (2002).
46. Sathyapalan, T. et al. The effect of soy phytoestrogen
supplementation on thyroid status and cardiovascular risk markers in
patients with subclinical hypothyroidism: a randomized, double-blind,
crossover study. J. Clin. Endocrinol. Metab. 96, 1442–1449 (2011).
47. Messina, M. & Redmond, G. Effects of soy protein and soybean
isoflavones on thyroid function in healthy adults and hypothyroid
patients: a review of the relevant literature. Thyroid Off. J. Am.
Thyroid Assoc. 16, 249–258 (2006).
48. Divi, R. L., Chang, H. C. & Doerge, D. R. Anti-thyroid isoflavones
from soybean: isolation, characterization, and mechanisms of action.
Biochem. Pharmacol. 54, 1087–1096 (1997).
49. Doerge, D. R. & Sheehan, D. M. Goitrogenic and estrogenic activity
of soy isoflavones. Environ. Health Perspect. 110 Suppl 3, 349–353
(2002).
50. Messina, M. Investigating the optimal soy protein and isoflavone
intakes for women: a perspective. Womens Health Lond. Engl. 4, 337–356
(2008).
51. Messina, M., Nagata, C. & Wu, A. H. Estimated Asian adult soy
protein and isoflavone intakes. Nutr. Cancer 55, 1–12 (2006)
52. Cordle, C. T. Soy protein allergy: incidence and relative severity.
J. Nutr. 134, 1213S–1219S (2004).
53. Cassidy, A. & Hooper, L. Phytoestrogens and cardiovascular disease.
J. Br. Menopause Soc. 12, 49–56 (2006)
54. Hilakivi-Clarke, L., Andrade, J. E. & Helferich, W. Is soy
consumption good or bad for the breast? J. Nutr. 140, 2326S–2334S
(2010).
55. Ho, S. C. et al. Soy protein consumption and bone mass in early
postmenopausal Chinese women. Osteoporos. Int. J. Establ. Result Coop.
Eur. Found. Osteoporos. Natl. Osteoporos. Found. USA 14, 835–842 (2003).
56. Bryant, M. et al. Effect of consumption of soy isoflavones on
behavioural, somatic and affective symptoms in women with premenstrual
syndrome. Br. J. Nutr. 93, 731–739 (2005).
57. Kim, H. W., Kwon, M. K., Kim, N. S. & Reame, N. E. Intake of dietary
soy isoflavones in relation to perimenstrual symptoms of Korean women
living in the USA. Nurs. Health Sci. 8, 108–113 (2006).
58. Livestock’s long shadow: environmental issues and options. (2006).
at <http://www.fao.org/docrep/010/a0701e/a0701e00.HTM>
59. Karstensen, J., Peters, G. P. & Andrew, R. M. Attribution of CO 2
emissions from Brazilian deforestation to consumers between 1990 and
2010. Environ. Res. Lett. 8, 024005 (2013).
60. Benbrook, C. Impacts of Genetically Engineered Crops on Pesticide
Use in the United States: The First Thirteen Years. (2009). at <http://www.organic-center.org/reportfiles/GE13YearsReport.pdf>
61. GMO. Livsmedelsverket at <http://www.slv.se/sv/grupp1/Mat-och-naring/kostrad/Spadbarn/>
62. Er KRAV-Certifierad Mat Fri Från GMO at <http://www.krav.se/ar-krav-certifierad-mat-fri-fran-gmo>
